UUI alm. del - svar på spm. 149, om tilknytningskravet i lyset af EU-Domstolens afgørelse i sag C-89/18 må anses for at være i strid med retssikkerhedsprincippet for alle borgere, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
11. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-Ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 13719
Akt-id 1025660
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 149 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændin-
ge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 149:
I sin dom i sag C-89/18 har EU-Domstolen i klare og utvetydige vendinger fastslå-
et, at det tidligere tilknytningskrav var i strid med retssikkerhedsprincippet, fordi
det hvilede på diffuse og upræcise kriterier, som medførte en forskelligartet og
uforudsigelig administrativ praksis (dommens præmis 41). Det synes at være en
meget alvorlig kritik. Retssikkerhedsprincippet er et vigtigt og grundlæggende
forfatningsretligt princip, som beskytter alle borgere i en retsstat.
I sit notat udtaler Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke desto mindre uden
ær ere forklari g, at ”do e ikke har betyd i g for sager, hvor der er tale om
andre herboende tredjelandsstatsborgere eller danske statsborgere” (UUI alm. del
- bilag 12, notatets side 6).
Vil ministeren uddybe, hvordan en regel, der strider mod retssikkerhedsprincip-
pet, kan opretholdes over for alle andre nationaliteter end tyrkere? Har de grund-
læggende principper, en retsstat hviler på, ikke almen gyldighed, og kan de ikke -
som også menneskerettighederne - påberåbes af alle borgere i en retsstat?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsudvalget modtog den 26. august 2019 en juridisk
vurdering af EU-Domstolens dom i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet, (samling 2018-19, 2. samling, UUI Alm. del - bilag 23).
Sagen ved EU-Domstolen vedrørte fortolkningen af artikel 13 i Associeringsrådets
afgørelse nr. 1/80 i forhold til det tidligere tilknytningskrav ved ægtefællesam-
menføring i udlændingelovens § 9, stk. 7. Tilknytningskravet blev ophævet den 1.
juli 2018 og erstattet med det gældende integrationskrav i udlændingelovens § 9,
stk. 8.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 149
Offentligt
Side 2/2
I dommen, som blev afsagt den 10. juli 2019, konkluderede EU-Domstolen, at en
national foranstaltning som det nu ophævede tilknytningskrav udgør en »ny be-
grænsning« i associeringsaftalekompleksets forstand af herboende tyrkiske stats-
borgeres udøvelse af økonomisk aktivitet i Danmark, og at en sådan begrænsning
ikke er proportional.
I den juridiske vurdering af dommen (s. 5) er det anført, at EU-Domstolen – ved
den proportionalitetsvurdering, som den foretager inden for rammerne af associe-
ringsaftalekomplekset – bl.a. lægger vægt på, at kriterierne for myndighedernes
vurdering af tilknytningskravets opfyldelse må anses for at være diffuse og upræ-
cise på en måde, der i strid med retssikkerhedsprincippet fører til en forskelligar-
tet og uforudsigelig praksis i de af dommen berørte sager.
I den juridiske vurdering (s. 6) er det endvidere anført, at EU-Domstolen ikke udta-
ler sig om tilknytningskravets betydning i forhold til de grundlæggende rettighe-
der, so f.eks. rette til respekt for privatliv og fa ilieliv efter EU’s Charter om
Grundlæggende Rettigheder artikel 7, eller Den Europæiske Menneskerettigheds-
ko ve tio s EMRK’s artikel 8, hvorfor dommen ikke kan antages at have betyd-
ning for tilknytningskravets overensstemmelse med EMRK artikel 8. Det anføres
samme sted videre, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse
med en sag mod Danmark (førsteinstansafgørelsen i Biao mod Danmark) har vur-
deret, at det tidligere tilknytningskrav var i overensstemmelse med EMRK artikel
8.
I den juridiske vurdering (s. 6) vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet og
Justitsministeriet på ovennævnte baggrund, at dommen ikke har betydning for
sager, hvor der er tale om andre herboende tredjelandsstatsborgere eller danske
statsborgere, og der er givet afslag på ægtefællesammenføring begrundet i mang-
lende opfyldelse af tilknytningskravet i den tidligere bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9, stk. 7.
Mattias Tesfaye
/
Charlotte Barslev