Aktstykke 8
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20131/aktstykke/aktstk8/20131_aktstk_anmeldt8.pdf
8 Udenrigsministeriet. København, den 4. oktober 2013. a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der overføres 50,0 mio. kr. fra den på finansloven for 2013 opførte bevilling på § 06.34.01. Miljø- og klimabistand i udvik- lingslande mv. til § 06.35.02. International udviklingsforskning med henblik på at afgive et tilsagn på 105,0 mio. kr. til international landbrugsforskning (CGIAR). Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret. b. Baggrund Den Rådgivende Gruppe for International Landbrugsforskning (CGIAR) udfører gennem de til- knyttede internationale centre i CGIAR-konsortiet forskning med fokus på at bekæmpe fattigdom og sult, styrke fødevaresikkerheden, forbedre ernærings- og sundhedstilstanden samt øge landbrugspro- duktionen gennem klimatilpasset og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne i udviklingslande- ne. Danmark har støttet CGIAR siden 1970’erne. Indtil 2010 skete det ved direkte støtte til udvalgte centre, mens der i 2010 og 2011 blev givet bevillinger til to større landbrugsforskningsprogrammer, hhv. »Klimaforandringer, landbrug og fødevaresikkerhed« og »Politikker, institutioner og marke- der«. Projektbeskrivelse CGIAR-systemet spiller en vigtig rolle ved at generere og udbrede forskningsresultater, som er frit tilgængelige, ikke mindst i Afrika, hvor den private sektor kun i begrænset omfang kan gøre sig gæl- dende, og hvor de nationale forskningssystemer er svage. CGIAR-systemet har de senere år undergået en omfattende reform, og med en flerårig betalings- profil, der forventes udbetalt over tre år, ønsker Danmark at støtte den meget positive reformproces, skabe større forudsigelighed i finansieringen og samtidig reducere administrationsbyrden både for Danmark og for CGIAR. Indeværende bevilling skal også ses i lyset af, at der er en risiko for, at de større donorer samt nye donorer som bl.a. Indien, Rusland og Kina fastholder deres øremærkede bidrag, således at organisa- tionens fokus kan blive en mere kortsigtet eller snæver forskning, som ikke nødvendigvis har samme fokus på bæredygtig fødevaresikkerhed og fattigdomsreduktion som de tværgående programmer. Danmark er imidlertid langt fra alene om at give flerårige kernebidrag. Sverige og Norge, der er blandt de større donorer, anvender også flerårige kernebidrag. Et tæt samarbejde med de nordiske Aktstykke nr. 8 Folketinget 2013-14 AS001413 lande og andre ligesindede lande i CGIAR-systemets besluttende organer vil således begrænse denne risiko. Budget Det samlede budget andrager 105,0 mio. kr., som vil blive afholdt under § 06.35.02.10. Internatio- nal landbrugsforskning (CGIAR) på finansloven for 2013. Tilsagnet forventes dog udbetalt i årene 2014-2016. Tilsagnet indgås i 2013, men de første udbeta- linger ventes tidsmæssigt først foretaget i starten af 2014, da der skal indgås aftale med Verdensban- ken, før udbetalingerne kan finde sted. Da udgiften ikke er forudset under § 06.35.02.10. International landbrugsforskning (CGIAR) på fi- nansloven for 2013, overføres der 50,0 mio. kr. fra den opførte bevilling på § 06.34.01.20. Bilaterale miljøindsatser til § 06.35.02.10. International landbrugsforskning (CGIAR). Der er midler til rådig- hed under § 06.34.01.20. Bilaterale miljøindsatser, som følge af annulleringer af resthensættelser på afsluttede projekter. Udgifterne til bevillingen finansieres således: § 06.35.02. International udviklingsforskning (reservationsbevilling) 10. International landbrugsforskning (CGIAR) 41. Overførselsudgifter til EU og øvrige ud- land 50,0 mio. kr. § 06.34.01. Miljø- og klimabistand i udviklingslande mv. (reservationsbe- villing) 20. Bilaterale miljøindsatser 41. Overførselsudgifter til EU og øvrige ud- land - 50,0 mio. kr. Væsentlige risikoelementer Der vurderes ikke at være væsentlige risikoelementer forbundet med bevillingen. c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en enkeltoverførsel mellem to aktivitetsområ- der under § 6.3. Bistand til udviklingslandene med mere end 5 pct. af den samlede bevilling for det mindste af de berørte aktivitetsområder. d. Forslaget er tiltrådt af Udenrigsministeriets bevillingskomite. e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der overføres 50,0 mio. kr. fra den på finansloven for 2013 opførte bevilling på § 06.34.01. Miljø- og klimabistand i udviklingslande mv. til § 06.35.02. International udviklingsforskning med henblik på at afgive et samlet tilsagn på 105,0 mio. kr. til International landbrugsforskning (CGIAR). Udgift § 06.35.02. International udviklingsforskning (reservationsbevilling) 50,0 mio. kr. 2 § 06.34.01. Miljø- og klimabistand i udviklingslande mv. (reservationsbe- villing) -50,0 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 4. oktober 2013 CHRISTIAN FRIIS BACH Til Finansudvalget. 3