SOU alm. del - svar på spm. 72, hvilken hjemmel socialtilsynet har ift. at kunne problematisere en plejeforælders egnethed som plejeforælder med den begrundelse, at plejeforælderen har modtaget trusler som følge af sine ytringer i den offentlige debat, fra social- og indenrigsministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 20. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 72 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 72:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjemmel socialtilsynet har ift. at kunne pro-
blematisere en plejeforælders egnethed som plejeforælder med den begrundelse, at
plejeforælderen har modtaget trusler som følge af sine ytringer i den offentlige debat,
og vil ministeren endvidere oplyse, hvilken indflydelse emnet for den offentlige debat,
som plejeforælderen har deltaget i, kan have ift. socialtilsynets vurdering af plejefor-
ælderen? Spørgsmålet stilles på baggrund af samråd om plejeforældres ytringsfrihed
og mulighed for deltagelse i den offentlige debat afholdt den 12. september 2019 (jf.
samrådsspørgsmål A).”
Svar:
Det er vigtigt for mig at slå fast, at plejefamilier har den samme ret til at indgå i den
offentlige debat som alle andre borgere. Der er således ikke i lovgivningen fastsat sær-
lige regler om plejefamiliers ret til at ytre sig eller ret til at deltage i den offentlige de-
bat, herunder i forhold til emnet for den offentlige debat. Dette sker som for alle andre
med respekt for landets øvrige lovgivning.
Plejefamilierne løfter en stor og vigtig opgave, og da der er tale om en opgave, som
varetages for det offentlige, er det også en opgave, der indebærer, at plejefamilierne
skal opfylde en række særlige krav og indgå i en struktur, hvor der bl.a. af hensyn til
barnets sikkerhed, trivsel og udvikling føres et tilsyn med anbringelsen og plejefamili-
en.
Det driftsorienterede tilsyn med plejefamiliers generelle kvalitet har socialtilsynet
ansvaret for. Det er vigtigt at bemærke, at tilsynets hovedfokus er at bidrage til at ud-
vikle plejefamiliens generelle kvalitet og egnethed og ikke at bringe godkendelsen til
ophør. Ophør af godkendelsen er den sidste udvej. Derfor er socialtilsynets dialog med
plejefamilien også helt essentiel med henblik på at sikre, at familien løbende kan leve-
re en indsats af høj kvalitet til den målgruppe, som familien er godkendt til at kunne
håndtere.
Når det kommer til socialtilsynets generelle kvalitetsvurdering af plejefamilier, kan jeg
i det hele henvise til mine tidligere svar på SOU alm. del spm. 15 og spm. 19, som jeg
vedlægger denne besvarelse. Helt overordnet kan jeg her fremhæve, at socialtilsynets
vurdering af en plejefamilies generelle kvalitet sker ud fra dialog med plejefamilien og
Sagsnr.
2019 - 6056
Doknr.
138580
Dato
10-10-2019
Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 72
Offentligt
2
ud fra kvalitetsmodellen, som er fastsat i lov om socialtilsyn, og som er den model, der
understøtter, at socialtilsynene foretager en samlet og konkret vurdering af hver enkelt
plejefamilie ud fra den samme metode og de samme kriterier.
Jeg vil gerne slå fast, at det er helt centralt for Regeringen og mig som socialminister
at sikre, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, får den rette omsorg og
hjælp samt den støtte, som de har behov for. Det er vigtigt med høj kvalitet, for an-
bragte børn og unge er ofte særligt sårbare med et stort behov for tryghed og stabilitet.
Det gælder selvfølgelig også, når børn og unge anbringes i en plejefamilie. Der skal
ikke være den mindste tvivl om, at det bærende hensyn hele vejen igennem skal være
”barnets bedste”.
Som jeg også oplyste på samrådet om at sikre plejeforældres ytringsfrihed og mulighed
for deltagelse i den offentlige debat den 12. september 2019, er der behov for en grund-
læggende og helt principiel drøftelse af, hvordan plejefamiliers ageren på sociale me-
dier påvirker børn, som er anbragt uden for hjemmet. I det lys skal vi drøfte tilgangen
til vurderingen af plejefamiliers kvalitet. Socialtilsynene er derfor blevet inviteret til en
drøftelse af emnet den 11. november 2019, og hvis der på den baggrund viser sig et
behov for ændringer i kvalitetsmodellen, vil jeg selvfølgelig inddrage ordførerkredsen i
det arbejde. Målet skal være at få skabt et solidt grundlag for en så ensartet vurdering
som muligt af de konsekvenser, det kan have for børn og unge, hvis plejeforældre age-
rer på de sociale medier.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1 - Svar på SOU alm. del spm. 15
Bilag 2 - Svar på SOU alm. del spm. 19


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 15 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren kommentere blogindlægget ”Dette bliver mit sidste blogindlæg” bragt
på www.jyllands-posten.dk den 20. juli 2019, og vil ministeren redegøre for, hvilke
initiativer ministeren vil tage for at sikre, at plejeforældre kan ytre sig i den offentlige
debat, uden risiko for at miste plejetilladelsen af deres plejebarn?”
Svar:
Det blogindlæg, der henvises til i spørgsmålet, vedrører en konkret sag med en
plejefamilie og er en sag, der aktuelt verserer ved socialtilsynet.
Jeg kan som minister ikke kommentere på den konkrete, verserende sag eller pålægge
andre myndigheder at træffe en specifik afgørelse i sagen.
Det er helt centralt for mig at sikre, at børn og unge, der anbringes uden for hjemmet,
får den rette omsorg og hjælp samt den støtte, som de har behov for. Det er vigtigt med
høj kvalitet, for anbragte børn og unge er ofte særligt sårbare med et stort behov for
tryghed og stabilitet. Det kræver en kvalificeret indsats fra anbringelsesstedet, f.eks. en
plejefamilie, fra den anbringende kommune og fra socialtilsynet.
Plejefamilierne løfter en stor og vigtig opgave, og da der er tale om en opgave, som
varetages for det offentlige, er den også underlagt regler og krav, som alle plejefamilier
skal leve op til.
Om reglerne kan jeg generelt oplyse, at socialtilsynet bl.a. har til opgave i deres
driftsorienterede tilsyn at vurdere plejefamiliens generelle kvalitet og egnethed som
plejefamilie inden for en række temaer. Kvaliteten i en plejefamilie skal generelt være
kendetegnet ved, i hvor høj grad plejefamilien formår at håndtere den svære opgave,
som de har påtaget sig, og i hvor høj grad plejefamilien sikrer, at barnet er i nogle
trygge og stabile rammer.
Hvis socialtilsynet vurderer, at en plejefamilie ikke længere har den fornødne kvalitet,
kan socialtilsynet give plejefamilien et påbud om at rette op på forholdene. Hvis det
ikke sker, kan socialtilsynet i sidste bringe plejefamiliens godkendelse til ophør, og det
vil så være op til den anbringende kommune at finde et nyt sted til plejebarnet eller
den unge. Inden socialtilsynet træffer afgørelse om fx påbud eller ophør af
godkendelse, skal tilsynet indgå i dialog med plejefamilien, for at give den mulighed
for at rette op på de forhold, der ligger til grund for socialtilsynets overvejelser.
Sagsnr.
2019 - 3894
Doknr.
727900
Dato
22-08-2019
Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 72
Offentligt
2
Det er vigtigt for mig at slå fast, at plejefamilier har den samme ret til at indgå i den
offentlige debat som alle andre borgere. Der er således ikke i lovgivningen fastsat
særlige regler om plejefamiliers ret til at ytre sig eller ret til at deltage i den offentlige
debat. Dette sker som for alle andre med respekt for øvrig lovgivning og under ansvar
for domstolene.
Som nævnt er der med rollen som plejefamilie tale om en opgave, der udføres for det
offentlige, og en opgave, der indebærer, at man skal opfylde en række særlige krav og
indgå i en struktur, hvor der bl.a. af hensyn til barnets sikkerhed, trivsel og udvikling
føres et tilsyn med anbringelsen og plejefamilien.
Hvis en plejefamilies handlinger, og herunder ytringer, viser sig at have negative
konsekvenser for de børn eller unge, der er anbragt i familien, kan det være et element
i socialtilsynets vurdering af plejefamiliens kvalitet, men der skal selvfølgelig være tale
om en samlet konkret vurdering af den generelle kvalitet i plejefamilien, og
socialtilsynet skal altid som det første skridt gå i dialog med plejefamilien i respekt for,
at denne har påtaget sig en svær og vigtig opgave.
Socialtilsynet skal også ved bekymrende forhold i plejefamilien orientere den
anbringende kommune, som i de tilfælde skal vurdere, om anbringelsen hos den
konkrete plejefamilie fortsat er det mest hensigtsmæssige i den konkrete situation.
Selv om jeg som nævnt ikke kan komme nærmere ind på den konkrete verserende sag,
er jeg og regeringen generelt meget optaget af plejefamilieområdet. Vi skal sikre de
bedste vilkår for børnene og de unge. Vores tilsyn skal være båret af hensynet til
børnene og de unge. Og det betyder også, at vi vil have fokus på plejefamiliens rammer
og vilkår og mulighed for hjælp og støtte til den opgave, de har påtaget sig at løfte.
Med venlig hilsen
Astrid Krag


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 19 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 19:
”I forlængelse af svar på SOU alm. del – spørgsmål 392 (folketingsåret 2018-19, 1.
samling) definere ”særlige forhold” i relation til omgående opgør af godkendelse af en
plejefamilie.”
Svar:
Én af socialtilsynets kerneopgaver er at føre tilsyn med, at plejefamilier generelt har en
god kvalitet, så de er i stand til at tage hånd om de børn og unge, som bliver anbragt
hos dem, og så de kan give dem den hjælp, støtte og omsorg, de har brug for.
I tilfælde, hvor en plejefamilie ikke længere har den påkrævede kvalitet til at være
plejefamilie, kan socialtilsynet i sidste ende bringe plejefamiliens godkendelse til
ophør. Det følger af § 5, stk. 7 i lov om socialtilsyn. Det forudsættes selvfølgelig, at der
forinden har været en dialog mellem socialtilsynet og plejefamilien, så de har haft
mulighed for at rette op på de forhold, som kan begrunde en evt. afgørelse om ophør af
godkendelse.
En afgørelse om ophør af godkendelse skal som udgangspunkt fastsætte en rimelig
frist for ophøret, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 5, stk. 2. Dette med henblik på, at
både plejefamilien og den anbringende kommune, der har ansvar for barnet eller den
unges anbringelse, har mulighed for at indrette sig på det. Fristen skal fastsættes på
baggrund af en vurdering af de forhold, der har ført til, at der træffes afgørelse om
ophør.
Som en undtagelse hertil er det i § 5, stk. 3 i bekendtgørelse om socialtilsyn fastsat, at
socialtilsynet kan bringe en godkendelse til ophør straks, hvis særlige forhold gør det
påkrævet. Som eksempler på sådanne særlige forhold nævnes i bekendtgørelsen
”pludselig opstået begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for
borgernes sikkerhed og sundhed”.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2019 - 3930
Doknr.
730859
Dato
23-08-2019
Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 72
Offentligt