BUU alm. del - svar på spm. 29 om en status på test af talblindhed til brug for skolerne som aftalt med folkeskolereformen fra 2013, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 29)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Anni Matthiesen
Svar på BUU alm. del - spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/29/svar/1597151/2088199.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 2045304429634750 10. oktober 2019 Sags nr.:19/13573 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 29 (Alm. del): I brev af 17. september 2019 har udvalget efter ønske fra Anni Matthie- sen (V) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 29: ”Vil ministeren redegøre for status på test af talblindhed til brug for sko- lerne som aftalt med folkeskolereformen fra 2013?” Svar: Som led i folkeskoleaftalen af 7. juni 2013 blev det aftalt, at der skulle udvikles en test til talblindhed, som sammen med faglige vejledninger og metoder skulle stilles gratis til rådighed for skolerne med henblik på at sikre en tidlig identifikation af elever med talblindhed. Børne- og Under- visningsministeriet igangsatte i 2014 derfor udviklingen af en test af tal- blindhed til elever i 4. klasse samt tilhørende vejledningsmateriale. Det konkrete projekt er afsluttet. På baggrund af projektet kan det kon- stateres, at det ikke har været muligt inden for projektets ramme at udar- bejde en endelig national test, der med den fornødne sikkerhed kan an- vendes til at diagnosticere talblindhed. Forklaringen er blandt andet, at forskningsfeltet er forholdsvis umodent. Der eksisterer således ikke bred (international) konsensus om definitio- ner eller testmetoder. Det betyder blandt andet, at der vil være behov for yderligere afprøvning og viden, før det kan vurderes, om testen med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne anvendes som en national test af tal- blindhed i 4. klasse. Det er vigtigt for regeringen at understøtte en tidlig indsats og hjælp til elever og lærere, der har behov for støtte. Men en test for talblindhed skal identificere de rigtige elever og ikke fejldiagnosticere. Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling) BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt 2 Jeg har sendt rapporten om talblindhedsprojektet til folkeskoleforligs- kredsen med henblik på en drøftelse af opfølgning på projektet på et kommende forligskredsmøde. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil