UUI alm. del - svar på spm. 143, om den tidligere regerings planer om opførelse af en mur ved den dansk-tyske grænse, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UUI alm. del (Spørgsmål 143)
Aktører:
Besvarelse.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UUI/spm/143/svar/1597150/2088197.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 143 (Alm. del), som Folketin- gets Udlændinge- og Integrationsudvalget har stillet til justitsministeren den 12. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL). Nick Hækkerup / Marie Mølsted Folketinget Udlændinge- og Integrationsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 10. oktober 2019 Kontor: Internationalt Politikon- tor Sagsbeh: Niklas Velling Johansen Sagsnr.: 2019-0032/40-0360 Dok.: 1228410 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling) UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 143 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 143 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra- tionsudvalget: ”Søren Pind har oplyst, at den regering, han var justitsminister i, i 2015 ”i al stilfærdighed" indkøbte "materialer og genstande” til byggeri af en ”mur af pigtråd og beton”, som regeringen havde ”meget præcise planer” om at bygge nær den dansk-tyske grænse. Vil ministeren redegøre for, hvilken art og hvilke mængder af materialer og genstande der blev indkøbt, hvad ud- gifterne var, og hvad de nævnte materialer og genstande siden er anvendt til? Ministeren bedes endvidere oplyse, om regerin- gen har aktuelle planer om at opføre en grænsemur af pigtråd og beton på eller nær grænsen til Tyskland, og om regeringen opretholder nogen form for materialelagre eller andre former for beredskab for at være i stand til at opføre en sådan (der henvi- ses til TV 2’s artikel af 11. september 2019: ”V-regering ville bygge en mur ved den danske grænse, siger Søren Pind”, https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-09-11-v-regering-ville- bygge-en-mur-ved-den-danske-graense-siger-soeren-pind).” Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Forsvarsministeriet og Rigspolitiet. Forsvarsministeriet har oplyst følgende: ”Forsvarsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi- drag fra Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI), der oplyser følgende: ”Der blev omkring årsskiftet 2015/2016 indkøbt materia- ler til at kunne opstille 33 kilometer pigtrådshegn af typen 3/2/1. Et 3/2/1 er en pigtrådshindring, hvor der ligger tre ruller i bunden, to oven på og én øverst, alt surret til pæle og bundet sammen. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses indkøb bestod af: 37.500 pigtrådsspiraler 1.900 ruller enkelttråd 37.000 pigtrådspæle 35.000 pigtrådspløkker 1.600 ruller bindetråd 3 Diverse pigtrådshandsker, pladesakse og tænger der bruges i forbindelse med udlæggelsen af pigt- rådshegn. Udgifterne beløb sig til 21,7 mio. kr. Materiellet var og er fortsat oplagt på Flyvestation Skryd- strup. Idet der ikke var træk på det oplagte materiel, og fordi der var behov for indkøb til øvrige beredskabsopga- ver, besluttede Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs- styrelse i juni 2017 at gøre materiellet tilgængeligt som en del af Forsvarets samlede beholdninger. Der resterer i dag ca. 90 % i forhold til den oprindelige anskaffelse.” Rigspolitiet har oplyst følgende: ”Rigspolitiet har til brug for bidrag til besvarelsen indhentet en udtalelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Politikredsen har i den forbindelse oplyst, at kredsen i den pågældende periode ikke har foretaget noget indkøb af genstande eller materiale til brug for byggeri af en grænsemur ved den dansk-tyske grænse.” 2. Regeringen har ingen planer om at opføre en mur ved den dansk-tyske grænse.