REU alm. del - svar på spm. 434 om loven også var møntet på at ramme personer, som gennem humanitært/civilt arbejde ønsker at bidrage til kampen mod Islamisk Stat og/eller genopbygge et område ramt af Islamisk Stats terror, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 434)
Aktører:
Besvarelse - spm. 434, REU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/REU/spm/434/svar/1597149/2088195.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 434 (Alm. del), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V). Nick Hækkerup / Lene Steen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 10. oktober 2019 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Fie Clement Beisheim Sagsnr.: 2019-0030-2721 Dok.: 1247743 Retsudvalget 2018-19 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 434 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 434 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs- mål 181 kommentere omtalen i TV2 Nord vedrørende politian- meldelsen af "Foreningen for Danske Kræftramte Børn" herun- der fremdriften i efterforskningen, jf. "Forening mistænkt for bedrageri sag ligger stille hos politiet" TV2.dk den 18. august 2019, idet ministerens svar bedes være i ikke-fortrolig form?” Svar: Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud- talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”Den i spørgsmålet nævnte omtale i TV2 Nord vedrører en række anmeldelser til Nordjyllands Politi om, at personer, der står bag Foreningen for Danske Kræftramte Børn, har tilegnet sig donationer, der var givet til foreningen. Det fremgår af om- talen i TV2 Nord, at Nordjyllands Politi modtog de første an- meldelser i sagen i efteråret 2016, og at der endnu ikke er taget stilling til tiltalespørgsmålet i sagen. Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten i Viborg, der har indhentet en udtalelse fra Fyns Politi. Statsadvokaten i Viborg har bl.a. udtalt følgende om sagen: ”Fyns Politi har oplyst, at de første anmeldelser indgik til Nordjyllands Politi i efteråret 2016. Sa- gen blev den 16. november 2016 efter drøftelse mellem Nordjyllands Politi og Fyns Politi over- sendt til Fyns Politi, idet foreningens direktør/ejer- kreds er bosiddende i Odense. Politiet modtog flere anmeldelser, herunder fra Indsamlingsnæv- net. I forbindelse med overdragelsen af sagen blev denne grundigt visiteret og gennemanalyseret. Sa- gen havde en sådan kompleksitet, at den skulle for- deles til en meget erfaren medarbejder med speci- alkompetencer inden for økonomisk kriminalitet. Det blev vurderet, at sagen ikke skulle prioriteres over andre store, igangværende efterforskninger i Afdelingen for økonomisk kriminalitet. Den egentlige efterforskning blev på den baggrund først iværksat i juni 2017. I september samme år blev der foretaget ransagning og sigtelse af to per- soner i sagen. Begge personer nægtede sig skyl- dige. 3 Om den efterfølgende efterforskning har Fyns Po- liti bl.a. oplyst, at der er foretaget en gennemgang af det sikrede materiale fra ransagningen og lidt under 100 afhøringer. Der har i efterforskningen også været samarbejde med eksterne parter med henblik på tilvejebringelse af materiale i sagen, li- gesom et omfattende datamateriale har skullet ana- lyseres. Sagen vedrører i alt over 3.000 enkeltstå- ende donationer. Undervejs i efterforskningen har det – på grund af medarbejderens kompetencer – været nødvendigt at inddrage den erfarne medar- bejder, der var blevet tildelt sagen, i andre ha- stende opgaver. Sagen blev færdigefterforsket i fe- bruar 2019 og blev den 9. april 2019 afleveret til anklagemyndigheden. I anklagemyndigheden blev sagen fordelt til en senioranklager med speciale i økonomisk kriminalitet. På grund af andre ha- stende opgaver til den pågældende anklager blev opstarten af sagsbehandlingen udskudt nogle få uger. Der blev den 12. september 2019 rejst tiltale i sagen mod de to sigtede personer. Statsadvokaten har taget Fyns Politis redegørelse og oplysningerne om, at der nu er rejst tiltale, til efterretning og har anmodet Fyns Politi om en ori- entering om sagen i januar 2020.” Rigsadvokaten kan henholde sig til udtalelsen fra Statsadvoka- ten i Viborg.” Det er min forventning, at politiet, når politiet modtager anmeldelser om el- ler bliver opmærksom på mulig svindel med indsamlinger, behandler og ef- terforsker sagerne så effektivt og hurtigt, som det er muligt. Derfor synes jeg også, at en sagsbehandlingstid på 3 år i en sag som denne er alt for lang tid.