L 33 - svar på spm. 20 om, hvad der skal til for at styrke rammevilkårene for de danske privathospitaler, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Adressat: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Stiller: Hans Christian Schmidt
SUU L 33 - svar på spørgsmål 20 [DOK1356254].DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L33/spm/20/svar/1097700/1312350.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12. december 2013 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMANI Sags nr.: 1107823 Dok nr.: 1356254 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. december 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 20 (L 33) til ministeren for sundhed og forebyg- gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri- stian Schmidt (V). Spørgsmål nr. 20: ”Hvad skal der, efter ministerens opfattelse, til for at styrke rammevilkårene for de danske privathospitaler, og er ministeren enig i, at en sådan styrkelse vil fø- re til et øget potentiale, for at danske privathospitaler vil klare sig bedre i kon- kurrencen med hospitaler i de øvrige EU-lande som følge af implementeringen af direktivet i EU?” Svar: Implementeringen af direktivet i de andre EU/EØS-lande giver patienter fra disse lande adgang til refusion fra hjemlandet for udgifter til sygehusbehand- ling i Danmark, hvis hjemlandets betingelser, f.eks. om forhåndsgodkendelse, er opfyldt. Denne adgang gælder både offentlige og private sygehuse, og det marked, der er for behandling af udenlandske patienter mod betaling på dan- ske privatsygehuse, må man derfor antage, vil kunne blive styrket. Jeg antager, at der med spørgsmålet om at styrke rammevilkårene for de dan- ske privathospitaler sigtes til, om jeg vil ændre vilkårene for danske patienters adgang til danske privatsygehuse med betaling fra det offentlige. Det har jeg ingen planer om. Disse regler er senest ændret med indførelsen af det diffe- rentierede udvidede frie sygehusvalg, som jeg finder, er en rigtig og afbalance- ret ordning. Med venlig hilsen Astrid Krag / John Erik Pedersen Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 33 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt