KEF alm. del - svar på spm. 76 om kommentar til henvendelse af 17/9-19 fra Danske Halmleverandører om halm som en bæredygtig løsning til fremtidens energi, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 76)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
KEF alm. del - svar på spm. 76.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KEF/spm/76/svar/1596847/2087649.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 10. oktober 2019 J nr. 2019-3405 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2811 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. september 2019 stillet mig følgende spørgsmål 76 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål 76 Ministeren bedes kommentere henvendelse af 17. september 2019 fra Danske Halmleverandører om halm som en bæredygtig løsning til fremtidens energi, jf. KEF alm. del – bilag 76. Svar Danske Halmleverandører (DH) peger i det fremlagte materiale på tre aspekter ved brug af halm. For det første finder DH, at afbrænding af halm til energiformål er bæredygtig, fordi der ikke – modsat biomasse fra skovdrift – er tvivl om, at den CO2, der frigives ved forbrænding, faktisk er opsuget fra atmosfæren inden for det samme år. For det andet påpeger DH, at der er interessante teknologiske muligheder for at anvende halm til flere forskellige formål. For det tredje anbefaler DH, at man ikke genopliver overvejelserne om at lægge afgift på biomasse. Der er god grund til at være skeptisk over for et massivt forbrug af biomasse. Jeg har derfor igangsat en grundig analyse af bæredygtigheden af at anvende biomas- se til energiformål og af biomassens fremtidige rolle i den danske energiforsyning. Meget tyder på, at halmen har nogle klare fordele omkring bæredygtigheden, som det beskrives af DH. Jeg er enig i behovet for videre teknologisk udvikling herunder også omkring an- vendelsesmulighederne for halm i den grønne omstilling. Regeringen har derfor foreslået at afsætte yderligere 1 mia. kr. til forskning i grøn omstilling. Regeringen er i fuld gang med at se på, hvordan den ambitiøse klimamålsætning kan indfries. Jeg tror, der bliver behov for at vende hver en sten for at opfylde mål- sætningen. I den forbindelse skal vi se på, hvordan vi sikrer en bæredygtig anven- delse af biomasse. Jeg udelukker ikke noget på nuværende tidspunkt, heller ikke afgiftsspørgsmålet. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt