KEF alm. del - svar på spm. 69 om et kort over Danmark, der viser Energinets og andres luftledninger og elmaster (150 og 400 kV m.v.), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag til besvarelse af KEF alm. del - spm. 69.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KEF/spm/69/svar/1596845/2087645.pdf

KORTBILAG
Eltransmissionsnettet 2019
Det overordnede vekselstrømsnet består af samlet ca.
4.500 tracé-km luftledninger og kabler. Da der på nogle
tracéer hænger flere systemer på samme masterække,
svarer dette til ca. 6.000 system-km. Fordelingen mellem
de forskellige spændingsniveauer er vist nedenfor.
Tracé-km Luftledninger Kabler I alt
132 kV 742 570 1311
150 kV 952 935 1.887
220 kV 40 164 204
400 kV 946 178 1.124
I alt 2.680 1.846 4.526
Foruden vekselstrømsnettet er der jævnstrømsforbindel-
ser til Tyskland, Sverige og Norge samt mellem Fyn og
Sjælland.
Der er i alt ca. 250 transformere fordelt på 187 stationer
som vist nedenfor.
Antal Stationer Transformere
132 kV 75 123
150 kV 81 126
220 kV 8 8
400 kV 23 34
I alt 187 291
Ovenstående opgørelse omfatter udelukkede selvstæn-
dige effekttransformere, som er en del af transmissions-
nettet. Herudover ejer Energinet en række øvrige trans-
formere, som fx egenforsynings-, pol- og maskintrans-
formere. Disse behandles, som en del af det anlæg de
indgår i.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt
Det eksisterende transmissionsnet primo 2019.
Mulige netudbygninger i transmissionsnettet frem mod 2040.
Mulige netudbygninger i 132-150 kV-nettet frem mod 2040.
Mulige netudbygninger i det overordnede transmissionsnet frem mod 2040.
Planlagt forskønnelse af eksisterende 400 kV-net
Energinets forskønnelsesrapport fra 2009 præsenterede seks forskønnelsesprojekter i 400 kV-
højspændingsnettet med henblik på at gøre landskabet mere harmonisk.
Seks områder blev i 2009 udpeget til forskønnelse.
Forskønnelserne skulle gennemføres ved enten at
erstatte eksisterende luftledninger med kabler i
jorden over kortere strækninger ved naturområder
af national betydning eller ved at justere den eksi-
sterende linjeføring over kortere afstande. De
områder, der indgik i forskønnelsesplanen, var:
 Aggersund
 Årslev Engsø
 Vejle Ådal
 Lillebælt
 Roskilde Fjord
 Kongernes Nordsjælland.
Forskønnelserne blev i 2009 planlagt gennemført over en periode på fem år. Forskønnelsespro-
jekt Lillebælt er afsluttet i 2014, Aggersund i 2015 og Vejle Ådal i 2018.
De tre øvrige projekter blev, som en del af solcelleaftalen fra 2012, udsat til efter 2020. De
endelige tidspunkter skal afklares. Da projekterne har stået stille i en længere periode, skal der
foretages en ny teknisk vurdering af blandt andet løsningsdesign set i sammenhæng med
kommende reinvesteringer, udbygninger og eventuelle kabellægninger i 132-150 kV og 400 kV-
nettet.
Herudover skal eventuelle tekniske problemstillinger vedrørende kabellægning af de pågæl-
dende strækninger analyseres på samme måde som i den tekniske redegørelse, der blev udar-
bejdet i forbindelse med projektet vedrørende 400 kV-luftledningen fra Idomlund til den
dansk-tyske grænse.
Planlagt og foreslået kabellægning i Syd- og Vestjylland på 400 kV og 150 kV-net
Der er planlagt kabellægning af eksisterende 150 kV-luftledninger i kommunerne Holstebro,
Herning, Ringkøbing-Skjern, Varde, Esbjerg og Tønder. De endelige tidspunkter skal afklares.
Energinets forslag til linjeføring for 400 kV-forbindelsen i Syd- og Vestjylland. De gule markerin-
ger er her, hvor Energinet foreslår, at luftledninger erstattes af kabler i jorden. Det er maksimalt
muligt at kabellægge ca. 26 km. Der er ikke truffet endelig beslutning om de konkrete stræknin-
ger til kabellægning, der dog forventes kabellagt i perioden 2021-2023.
Mulig netstruktur for transmissionsnettet i Danmark på mellemlang sigt i 2028.
Mulig netstruktur for transmissionsnettet i Danmark på lang sigt i 2040.


Svar KEF alm. del - spm. 69.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KEF/spm/69/svar/1596845/2087644.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
10. oktober 2019
J nr. 2019-3496
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2810
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. september 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 69 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Anders Kronborg (S).
Spørgsmål 69
Vil ministeren oversende et kort over Danmark, der viser Energinets – og andres –
luftledninger og elmaster (150 og 400 kV m.v.)? Kortet skal omfatte både eksiste-
rende og planlagte forbindelser, og det skal fremgå, hvilke nuværende luftledninger
og kommende forbindelser der er planlagt nedgravet, og hvornår – og hvilke forbin-
delser der ikke er planlagt eller finansieret nedgravet.
Svar
Jeg har bedt Energinet levere en række kort til besvarelse af spørgsmålet, der er
vedlagt som et samlet bilag:
 Kort over hele det eksisterende transmissionsnet – luftledninger/kabler
 Kort over mulige netudbygninger for hele transmissionsnettet
 Kort over mulige netudbygninger alene for 132-150 kV-net
 Kort over mulige netudbygninger alene for 220 og 400 kV-net
 Kort over planlagt forskønnelse på 400 kV-niveau (tre udestående forskøn-
nelsesprojekter)
 Kort over planlagt og foreslået kabellægning i Syd- og Vestjylland på 400
og 150 kV-niveau
 Kort over mulig netstruktur for hele transmissionsnettet på mellemlang sigt
 Kort over mulig netstruktur for hele transmissionsnettet på lang sigt
Jeg kan oplyse, at der med PSO-aftalen fra november 2016 er aftalt følgende prin-
cipper for kabellægning:
 det eksisterende 132-150 kV-net bevares som udgangspunkt som luftled-
ninger med kabellægning af udvalgte strækninger gennem naturområder
og bymæssig bebyggelse (det er forudsat, at der kan anvendes 2.493 mio.
kr. til kabellægning af de udvalgte strækninger. Det kan først indtegnes på
kort, når midlerne er udmøntet til kommunerne, som i samråd med Energi-
net har truffet beslutning om de konkrete strækninger til kabellægning).
 nye 132-150 kV-forbindelser etableres med kabler.
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling)
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 69
Offentligt
Side 2/2
 de seks konkrete kabellægningsprojekter i forskønnelsesplanen for 400 kV-
nettet fra 2009 fastholdes (de tre konkrete forskønnelsesprojekter på 400
kV-nettet, der udestår, er Årslev Engsø, Roskilde Fjord og Kongernes
Nordsjælland).
 nye 400 kV-forbindelser etableres med luftledninger med mulighed for par-
tiel kabellægning på udvalgte strækninger og med mulighed for kompense-
rende kabellægning af 132-150 kV-net i nærheden af de nye 400 kV-
luftledninger.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen