KEF alm. del - svar på spm. 81 om initiativer til at ændre på, at foderegnede restprodukter nedgraderes fra dyrefoder til biogas med betydelige negative konsekvenser for det samlede CO2-regnskab, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 81)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Ida Auken
Svar på KEF alm del - spm 81.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KEF/spm/81/svar/1596844/2087642.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 10. oktober 2019 J nr. 2019-3427 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. september 2019 stillet mig følgende spørgsmål 81 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (RV). Spørgsmål 81 Stadig større mængder foderegnede restprodukter, altså ikke affaldsprodukter, nedgraderes fra dyrefoder til biogas med betydelige negative konsekvenser for det samlede CO2-regnskab. Agter ministeren at rette op på dette, og hvilke initiativer kunne ministeren i så fald foreslå? Svar Lad mig indledningsvis slå fast, at det umiddelbart er uhensigtsmæssigt at anvende restprodukter, der er egnede og efterspurgte til dyrefoder, til biogasproduktion i større omfang. Der er i dag ikke en direkte regulering af anvendelsen af restprodukter i biogaspro- duktionen. For at sikre en bæredygtig produktion blev der i 2012 indført en be- grænsning af den mængde af energiafgrøder, der må anvendes i produktionen af støtteberettiget biogas. Det gælder f.eks. korn, majs og roer, som også kan anven- des som grovfoder til kvæg. Det er i øjeblikket tilladt at anvende op til 12 % energi- afgrøder i støtteberettiget biogasproduktion. Overholdelsen af denne grænse kon- trolleres gennem en årlig indberetning til Energistyrelsen af type og vægt af de biomasser, som biogasproducenterne anvender. Indberetningen er dog ikke detal- jeret i en sådan grad, at det er muligt at se, om de øvrige typer af indberettede biomasser potentielt kunne have været anvendt som dyrefoder. Energistyrelsen oplyser, at styrelsen ikke er bekendt med konkrete eksempler på næringsrige biomasser, som kunne have været anvendt til dyrefoder, men som anvendes i biogasproduktionen i stedet. For at få belyst problematikken yderligere har jeg bedt Energistyrelsen om at gå i dialog med biogasbranchen og andre aktører, der håndterer de foderegnede rest- produkter. Med venlig hilsen Dan Jørgensen Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2018-19 (2. samling) KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 81 Offentligt