L 33 - svar på spm. 18 om at indhente en udtalelse fra det svenske socialdepartement om implementeringen af direktivet i Sverige, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 33 - svar på spørgsmål 18 [DOK1356980].DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L33/spm/18/svar/1097674/1312315.pdf

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 12. december 2013
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMANI
Sags nr.: 1107823
Dok nr.: 1356980
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. december 2013
stillet følgende spørgsmål nr. 18 (L 33) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 18:
”Ministeren bedes, i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 16, indhen-
te en udtalelse fra det svenske socialdepartement om implementeringen af di-
rektivet i Sverige, som det af tidsmæssige årsager ikke har været muligt at
indhente hidtil.”
Svar:
Da der af tidsmæssige årsager ikke var mulighed for at indhente en udtalelse
fra det svenske socialdepartement om implementeringen af direktivet i Sveri-
ge, har mit ministerium selv refereret hovedtræk fra det svenske lovforslag
som gengivet i min besvarelse af spørgsmål nr. 16 (L 33), ligesom det svenske
lovforslag blev oversendt til udvalgets orientering. På den baggrund finder jeg
ikke anledning til at anmode det svenske ministerium om en sådan generel
beskrivelse.
Såfremt der fra udvalgets side fortsat er ønske om, at der indhentes en udta-
lelse fra det svenske socialdepartement, finder jeg det hensigtsmæssigt, at
udvalget præciserer, hvilke områder udvalget ønsker at modtage nærmere op-
lysninger om. Jeg skal samtidig gøre opmærksom på, at en eventuel udtalelse
ikke umiddelbart kan forventes at foreligge inden årsskiftet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag / Anna Skat Nielsen
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 33 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt