Fremsat den 9. oktober 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 9. oktober 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne,
hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i første instans til færøske myndigheder og
ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenævnet)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10.
marts 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 173 af 27.
februar 2019 og senest ved lov nr. 561 af 7. maj 2019,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 19:
»Stk. 19. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere
regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne
betinges af, at den pågældende udlænding har en integra-
tionsrelevant tilknytning til Færøerne.«
2. Efter § 46 h indsættes:
»§ 46 i. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompeten-
cen til at træffe afgørelse i første instans i sager om ophold
på Færøerne til en færøsk myndighed i følgende sager:
1) Sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidlige-
re har haft dansk indfødsret.
2) Sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til personer bosiddende på Færøerne.
3) Sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigel-
sesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøer-
ne.
4) Sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, stu-
derende eller med henblik på praktik- eller au pair-op-
hold.
5) Sager om opholdstilladelse som medfølgende familie-
medlem til personer, der har fået opholdstilladelse på
Færøerne som religiøs forkynder, studerende eller på
baggrund af beskæftigelse.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter desuden
1) afgørelser om afvisning af ansøgninger,
2) afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse,
3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse,
4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørel-
ser om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bort-
faldet,
5) afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse,
6) afgørelser om opsættende virkning, samt
7) afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af al-
der i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladel-
se som følge af en familiemæssig tilknytning til en per-
son bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og
laissez-passer.
Stk. 3. Er kompetencen til at træffe afgørelse delegeret til
en færøsk myndighed i medfør af stk. 1, indhenter den fær-
øske myndighed en bindende indstilling fra Udlændingesty-
relsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå
eller bevare opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i udlæn-
dingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anord-
ning. Indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til
grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen.«
3. I § 52 b indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Udlændingenævnet kan endvidere behandle kla-
ger over afgørelser, der træffes i første instans af en færøsk
myndighed i medfør af § 46 i, bortset fra afgørelser om op-
sættende virkning efter § 33.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
4. I § 52 b, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til:
»stk. 1-7«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2019-20
Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2018-21526
CS000681
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse på sag-
er om ophold på Færøerne, som på tidspunktet for udlændin-
ge- og integrationsministerens beslutning om at delegere
kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myndighed
efter udlændingelovens § 46 i, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, er under behandling i Udlændingestyrelsen,
Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller
Udlændinge- og Integrationsministeriet. For sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1 Hjemmel til delegation af kompetence til at træffe
afgørelse om ophold på Færøerne i første instans
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede æn-
dring
2.2 Ændret klageadgang ved delegation af afgørelses-
kompetence i første instans til færøske myndighe-
der
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
2.3 Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevan-
te krav som betingelse for tidsubegrænset op-
holdstilladelse på Færøerne
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse- og op-
holdsområder. Det indebærer, at en opholdstilladelse på
Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt.
Udlændingeområdet og grænsekontrollen på Færøerne hen-
hører fortsat under rigsmyndighederne (regering og Folke-
ting). Reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøer-
ne reguleres af den for Færøerne gældende udlændingelov,
jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af
udlændingeloven for Færøerne (med senere ændringer), og
lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges
adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for
beskæftigelse.
De færøske og de danske myndigheder har i flere år samar-
bejdet om at tilvejebringe grundlaget for de færøske myn-
digheders beslutning om at overtage udlændingeområdet og
grænsekontrollen inden for rammerne af loven om de færøs-
ke myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (over-
tagelsesloven). En overtagelse af sagsområdet vil bl.a. inde-
bære, at de færøske myndigheder har den lovgivende og
udøvende magt inden for de sager og sagsområder, der over-
går til Færøerne. En eventuel snarlig overtagelse er imidler-
tid udfordret af en række principielle spørgsmål om forhol-
det til Danmarks Schengenforpligtelser, som søges afklaret
med Kommissionen, hvilket har vist sig vanskeligt og tids-
krævende.
Fra færøsk side har man på den baggrund udtrykt ønske om,
at kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse
sager om udlændinges ophold på Færøerne – forinden en
eventuel fuldstændig overdragelse af sagsområdet – delege-
res fra de danske udlændingemyndigheder til færøske myn-
digheder.
Formålet med lovforslaget er således at understøtte det fær-
øske ønske om, at færøske myndigheder kan overtage kom-
petencen til at afgøre visse sager om udlændinges ophold på
Færøerne og dermed overtager den administrative myndig-
hed i disse sager.
Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministe-
ren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan delegere
kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse
sager om udlændinges ophold på Færøerne fra Udlændinge-
styrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration til en eller flere færøske udlændingemyndigheder.
Lovforslaget ændrer ikke ved de materielle regler om indrej-
se og ophold på Færøerne.
Der henvises til afsnit 2.1.
Det foreslås endvidere, at reglerne om klageadgang ændres i
forbindelse med en delegation af afgørelseskompetencen,
således at eventuel klage over de færøske myndigheders før-
3
steinstansafgørelser om afslag på ophold på Færøerne i givet
fald vil skulle indbringes for Udlændingenævnet fremfor
som i dag til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Retstilstanden vil i disse situationer i øvrigt være uændret,
og lovforslaget ændrer således ikke på adgangen til at klage
over afslag på opholdstilladelse på Færøerne, dog således at
den almindelige klagefrist til Udlændingenævnet også fore-
slås at gælde for sager om ophold på Færøerne efter en dele-
gation.
Der henvises til afsnit 2.2.
Fra færøsk side er der desuden udtrykt ønske om, at integra-
tionen af nyankomne udlændinge på Færøerne understøttes i
udlændingelovgivningen gældende for Færøerne, således at
adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på
Færøerne kan betinges af, at udlændingen har en stærk til-
knytning til det færøske samfund.
Det foreslås derfor endelig, at udlændinge- og integrations-
ministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan
fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilla-
delse på Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding
har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.
Der henvises til afsnit 2.3.
Der er tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 231
(2018-19 (1. samling)), som blev fremsat for Folketinget
den 24. april 2019, men bortfaldt umiddelbart inden 1. be-
handlingen grundet udskrivelse af valg til Folketinget den 7.
maj 2019.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgø-
relse om ophold på Færøerne i første instans
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Indledende bemærkninger
Færøerne og Danmark betragtes som adskilte rejse- og op-
holdsområder. Dette indebærer, at en opholdstilladelse på
Færøerne ikke giver ret til ophold i Danmark og omvendt.
Reglerne om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne re-
guleres af den for Færøerne gældende udlændingelov, jf. an-
ordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden af udlæn-
dingeloven for Færøerne som ændret ved anordning nr. 704
af 29. juni 2012, anordning nr. 677 af 17. juni 2013 og an-
ordning nr. 168 af 14. februar 2017, mens reglerne om op-
holds- og arbejdstilladelse i Danmark reguleres af udlændin-
geloven. Reglerne om arbejdstilladelse i den for Færøerne
gældende udlændingelov er suppleret med reglerne i lov nr.
462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændinges adgang
til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæf-
tigelse.
I medfør af den for Færøerne gældende udlændingelov er
der fastsat nærmere regler for udlændinges adgang til Færø-
erne i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørel-
se, jf. bekendtgørelse nr. 636 af 7. juni 2010 om udlændin-
ges adgang til Færøerne, som ændret senest ved bekendtgø-
relse nr. 252 af 17. marts 2014.
2.1.1.2. Udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret
Efter den for Færøerne gældende udlændingeloves § 9, stk.
1, nr. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse på Færø-
erne til en udlænding, som tidligere har haft dansk indføds-
ret.
Udlændinge, der opfylder betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 1, har
et retskrav på opholdstilladelse, medmindre de pågældende
har indrejseforbud efter tidligere at være blevet udvist, jf. §
10, stk. 2, eller er omfattet af § 10, stk. 1, og dermed udeluk-
ket fra at opnå opholdstilladelse.
2.1.1.3. Familiesammenføring
Udlændinge med familie på Færøerne har mulighed for at
søge om opholdstilladelse efter reglerne om familiesammen-
føring i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk.
1, nr. 2-4. Opholdstilladelse kan meddeles til ægtefæller,
faste samlevende, mindreårige børn og forældre over 60 år.
Udlændinge, der opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 2-4,
har et retskrav på opholdstilladelse, medmindre de på-
gældende har indrejseforbud efter tidligere at være blevet
udvist, jf. § 10, stk. 2, eller er omfattet af § 10, stk. 1, og
dermed udelukket fra at opnå opholdstilladelse.
2.1.1.3.1. Ægtefæller og faste samlevere
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1,
nr. 2, litra a-d, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til
en udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i
ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med
en på Færøerne fastboende person over 18 år, der har dansk
indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande
eller opholdstilladelse som flygtning eller har haft tidsube-
grænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år (ægte-
fællesammenføring).
Ved ansøgning om ægtefællesammenføring efter bestem-
melsen skal en række krav være opfyldt, for at opholdstilla-
delse kan meddeles. Der stilles krav til ægtefællerne/samle-
verne og nogle helt grundlæggende krav til ægteskabet/
samlivet. Der gælder derudover en række specifikke krav til
den person, der bor på Færøerne.
Ægteskabet skal være retsgyldigt og skal dermed kunne an-
erkendes efter færøsk ret, ligesom der ikke må være tale om,
at ægteskabet er indgået proforma, jf. § 9, stk. 9. Der vil væ-
re tale om et proformaægteskab, såfremt det vurderes, at æg-
teskabet er indgået med det afgørende formål at opnå op-
holdstilladelse for den ene af parterne. Disse helt grundlæg-
gende betingelser til ægteskabet kan ikke fraviges.
4
For samlevende par, som ikke er gift, eller hvor ægteskabet
ikke kan anerkendes efter færøsk ret, stilles der krav om, at
samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast.
Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets
varighed, og det afgøres således efter en konkret og indivi-
duel vurdering, om et parforhold har en sådan fasthed og va-
righed, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved
denne vurdering lægges bl.a. vægt på varigheden af parter-
nes bekendtskab og deres eventuelle samliv i udlandet og på
Færøerne. I almindelighed antages det, at 1½-2 års samliv
på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et
fast samlivsforhold af længere varighed. Det skal normalt
kunne dokumenteres, at parterne har boet sammen i 1½-2 år
på den samme adresse, f.eks. i form af fælles huslejekon-
trakt, bopælsattest, breve sendt til den samme adresse, fælles
forsikringer eller bankkonti o. lign.
Begge ægtefæller/samlevere skal være over 18 år, og de skal
som udgangspunkt bo sammen på samme adresse på Færø-
erne, når den udenlandske ægtefælle/samlever er meddelt
opholdstilladelse på Færøer-ne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Samleveren skal være fastboende på Færøerne og skal enten
være dansk (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra a) eller nordisk statsbor-
ger (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra b), have opholdstilladelse på Fær-
øerne efter § 7 (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra c), eller have haft tids-
ubegrænset (permanent) opholdstilladelse på Færøerne i me-
re end de seneste 3 år (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d).
Hvis opholdstilladelse ved fast samlivsforhold skal medde-
les efter § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, skal opholdstilladelse betin-
ges af, at samleveren påtager sig at forsørge ansøgeren, lige-
som samleveren skal kunne dokumentere, at han eller hun er
i stand til at forsørge sin udenlandske samlever (forsørgel-
seskravet) jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlæn-
dingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor
på Færøerne, i medfør af forsørgelseskravet efter § 9, stk. 4,
er i stand til at forsørge ansøgeren (ægtefællen eller samle-
veren), jf. § 9, stk. 12.
Har samleveren (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren,
jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov
for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, skal de
færøske myndigheder pålægge samleveren (garanten) at be-
tale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling skal af de
færøske myndigheder inddrives hos garanten efter de færøs-
ke regler om inddrivelse af personlige skatter.
Medmindre samleveren har dansk indfødsret, kan ægtefælle-
sammenføring kun gives, hvis ægtefællernes eller samlever-
nes samlede tilknytning til Færøerne mindst svarer til ægte-
fællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Grøn-
land, Danmark eller et andet land, eller såfremt særlige per-
sonlige forhold i øvrigt taler derfor (tilknytningskrav), jf. §
9, stk. 10. Afgørelse efter tilknytningskravet træffes på
grundlag af en lang række konkrete forhold, herunder sam-
leverens og ansøgerens familiemæssige forhold på Færøerne
og i ansøgerens hjemland, herunder samleverens samvær
med mindreårige særbørn på Færøerne, varighed af samle-
verens ophold på Færøerne og tilknytning til arbejdsmarke-
det m.v. Tilknytningskravet vil som det altovervejende ud-
gangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger al-
drig har været på Færøerne. Har ansøgeren ingen anden til-
knytning til Færøerne, end hvad der følger af, at den på-
gældende har indgået ægteskab med en på Færøerne boende
person, vil kravet som udgangspunkt kun kunne anses for
opfyldt, såfremt ægtefællen på Færøerne har overvejende til-
knytning til Færøerne.
Samleveren skal, medmindre særlige grunde taler derimod,
godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (bo-
ligkravet), jf. § 9, stk. 11. Færøernes landsstyre afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse herom, jf.
§ 9, stk. 13.
Som udgangspunkt skal alle betingelser være opfyldt. Der
kan dog være særlige tilfælde, hvor der vil blive givet tilla-
delse til familiesammenføring, selv om en eller flere af de
supplerende betingelser ikke er opfyldt. I visse tilfælde vil et
krav således kunne fraviges, hvor ganske særlige grunde ta-
ler imod, at kravet stilles, herunder såfremt det vil stride
mod internationale forpligtelser, f.eks. Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til et fa-
milieliv m.v., at meddele afslag. Opholdstilladelse vil i disse
tilfælde meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4, jf. nedenfor. Det vil
eksempelvis normalt være tilfældet, hvis samleveren har op-
holdstilladelse efter § 7 (asyl), idet familielivet altovervejen-
de ikke vil kunne udøves i et fælles hjemland på grund af ri-
sikoen for asylrelevant forfølgelse.
2.1.1.3.2. Mindreårige børn
Mindreårige udlændinge kan meddeles opholdstilladelse på
Færøerne, jf. den for Færøerne gældende udlændingelovs §
9, stk. 1, nr. 3, når en række betingelser er opfyldt, herunder
at forælderen bor fast på Færøerne, og at slægtskabet er do-
kumenteret. Slægtskabet kan dokumenteres bl.a. ved fød-
selsattest, såfremt en sådan kan lægges til grund, eller ved
foretagelse af en DNA-undersøgelse, jf. § 40 c.
Det er en betingelse, at barnet er under 18 år på tidspunktet
for ansøgningens indgivelse. Herudover skal den forælder,
der bor på Færøerne (eller dennes ægtefælle), være fastbo-
ende på Færøerne.
Endvidere er det en betingelse, at barnet efter familiesam-
menføringen bor hos forælderen/forældrene, at barnets for-
ælder på Færøerne har del i forældremyndigheden, og at
barnet ikke har stiftet selvstændig familie, eksempelvis ved
indgåelse af ægteskab eller etablering af et fast samlivsfor-
hold.
Såfremt særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis der ikke har
været forudgående kontakt mellem den herboende af foræl-
drene og det pågældende barn i en lang periode forud for an-
søgningen om familiesammenføring, kan opholdstilladelse
efter § 9, stk. 1, nr. 3, når samleveren ikke har dansk ind-
5
fødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sveri-
ge eller opholdstilladelse efter § 7 (asyl), betinges af, at
samleveren opfylder forsørgelses- og/eller boligkravet, jf. §
9, stk. 4, sidste punktum, og § 9, stk. 11, sidste punktum.
2.1.1.3.3. Forældre over 60 år
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 1,
nr. 4, gives der efter ansøgning opholdstilladelse (familie-
sammenføring) til forældre over 60 år til et barn med dansk
indfødsret eller statsborgerskab i Finland, Island, Norge el-
ler Sverige eller til et barn med opholdstilladelse på Færøer-
ne efter § 7 (asyl).
En sådan opholdstilladelse skal betinges af, at samleveren
påtager sig at forsørge ansøgeren, og – medmindre særlige
grunde taler derimod – godtgør at være i stand hertil, jf. § 9,
stk. 4, 1. og 2. pkt. Har samleveren (garanten) påtaget sig at
forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansø-
geren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig forsorg til
forsørgelse, skal de færøske myndigheder pålægge samleve-
ren (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan
betaling skal af de færøske myndigheder inddrives hos ga-
ranten efter de færøske regler om inddrivelse af personlige
skatter.
Færøernes landsstyre afgiver efter anmodning fra Udlæn-
dingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den person, der bor
på Færøerne, i medfør af forsørgelseskravet efter § 9, stk. 4,
er i stand til at forsørge ansøgeren (ægtefællen eller samle-
veren), jf. § 9, stk. 12.
Desuden skal samleveren, medmindre særlige grunde taler
derimod, godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig
størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11. Boligkravet anses og-
så for opfyldt, hvis det kan godtgøres, at forældrene efter
gennemførelsen af familiesammenføringen råder over deres
egen bolig af rimelig størrelse. Færøernes landsstyre afgiver
efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse her-
om, jf. § 9, stk. 13.
2.1.1.3.4. Særlig tilknytning
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2,
nr. 1, kan der i særlige tilfælde gives opholdstilladelse til en
udlænding, der uden for de i § 9, stk. 1, nævnte tilfælde har
nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en på Færø-
erne fastboende person.
Det primære anvendelsesområde for bestemmelsen i § 9,
stk. 2, nr. 1, er meddelelse af opholdstilladelse til mindreåri-
ge udlændinge hos andre end forældremyndighedens inde-
haver med henblik på adoption, ophold hos barnets nærme-
ste familie eller ophold som led i plejeforhold, når ganske
særlige omstændigheder foreligger. Der henvises herved til
den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §
27.
Dertil kommer tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention, navnlig artikel 8 om retten til respekt for
familielivet mv., eller andre internationale forpligtelser tilsi-
ger, at der bør gives opholdstilladelse på baggrund af en fa-
miliær relation til en på Færøerne boende person.
Det følger af § 9, stk. 3, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 2,
nr. 1, skal betinges af, at den person, der bor på Færøerne,
påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand
hertil.
Der er ikke retskrav på opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.
1.
2.1.1.3.5. Ganske særlige grunde
En udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse efter
den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4,
hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
Der kan således gives opholdstilladelse, hvis der efter en
samlet og konkret vurdering må anses at foreligge helt særli-
ge grunde, som taler for at meddele opholdstilladelse. Be-
stemmelsen anvendes bl.a. i visse tilfælde, hvor der er en fa-
miliemæssig tilknytning mellem ansøgeren og den herboen-
de person. Det drejer sig navnlig om tilfælde, hvor familie-
sammenføring ikke er mulig efter § 9, stk. 1, f.eks. fordi for-
sørgelses- eller tilknytningskravet ikke er opfyldt, men hvor
det som følge af Danmarks internationale forpligtelser, her-
under navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tions artikel 8 om retten til respekt for familielivet m.v., er
nødvendigt at tillade familiesammenføring.
Efter praksis kan der endvidere i andre ganske særlige til-
fælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til
familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring
ikke er mulig efter § 9, stk. 1.
Der kan f.eks. meddeles opholdstilladelse i helt undtagelses-
vise tilfælde, hvor der er tale om en forælder over 60 år til
en herboende udlænding, der ikke er omfattet af § 9, stk. 1,
nr. 4, eller hvor der er tale om en ægtefælle til en herboende
udlænding, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilla-
delse i mere end de sidste tre år, f.eks. hvor den herboende
har opholdstilladelse som udsendelseshindret. Der henvises
herved til vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 om behandlin-
gen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelses-
hindringer, jf. § 9, stk. 2, nr. 4.
Der kan endvidere gives opholdstilladelse i tilfælde, hvor en
handicappet udlænding over 18 år risikerer at blive efterladt
alene i hjemlandet, fordi resten af familien har fået opholds-
tilladelse på Færøerne, og den pågældende har været afhæn-
gig af familiens pleje og forsørgelse, eller hvor der er tale
om et særlig kvalificeret søskendeforhold normalt i form af,
at en væsentligt ældre herboende søskende i en årrække for-
inden indrejsen på Færøerne har fungeret som forælder og
forsørger for en mindreårig søskende.
Endvidere kan der gives opholdstilladelse til en forælder,
der har samvær med et mindreårigt særbarn, der bor på Fær-
øerne. Ved vurderingen heraf lægges betydelig vægt på, om
6
den herboende ægtefælle har fast og regelmæssigt samvær
med barnet. Et fast og regelmæssigt samvær vil normalt væ-
re ensbetydende med, at der er en tæt tilknytning mellem
den herboende ægtefælle og vedkommendes barn. I særlige
tilfælde vil også et begrænset samvær kunne medføre en fra-
vigelse af de almindelige betingelser for ægtefællesammen-
føring. Ved vurderingen heraf lægges blandt andet vægt på
den geografiske afstand mellem den herboende ægtefælle og
barnet, samt om barnet eventuelt er tvangsfjernet, og om der
fra kommunens side er iværksat foranstaltninger med hen-
blik på at øge samværets omfang eller andre pædagogiske
tiltag for at muliggøre en snarlig hjembringelse af barnet.
Opholdstilladelse gives også til udlændinge på baggrund af
færøsk/dansk afstamning samt til udlændinge, der er omfat-
tet af det danske mindretal i Sydslesvig efter § 9, stk. 2, nr.
4.
Efter gældende praksis meddeles desuden efter en konkret
vurdering opholdstilladelse som led i familiesammenføring
med herboende udlændinge med opholdstilladelse under
henvisning til beskæftigelses- eller erhvervsmæssige grunde,
jf. § 9, stk. 2, nr. 3. Der henvises herved til afsnit 2.1.1.8
vedrørende medfølgende familiemedlemmer.
Uden for de tilfælde, hvor opholdstilladelsen meddeles som
følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person,
meddeles efter praksis endvidere opholdstilladelse efter § 9,
stk. 2, nr. 4, bl.a. med henblik på studie, praktik- og au pair-
ophold eller med henblik på ophold som religiøs forkynder
(præst, missionær eller lignende inden for et anerkendt eller
godkendt trossamfund). Der henvises herved til den for Fær-
øerne gældende udlændingebekendtgørelses § 35, stk. 2.
For så vidt angår religiøse forkyndere henvises til afsnit
2.1.1.5, for studie og praktikophold, henvises til afsnit
2.1.1.6, og for så vidt angår au pair-ophold, henvises til af-
snit 2.1.1.7.
Endelig kan der efter praksis meddeles opholdstilladelse ef-
ter bestemmelsen til bl.a. visse udlændinge, der efter ende-
ligt afslag på asyl har et særligt pleje- eller behandlingsbe-
hov, som dog ikke kan føre til meddelelse af humanitær op-
holdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændin-
gelovs § 9, stk. 2, nr. 2.
Der er ikke retskrav på opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr.
4.
2.1.1.4. Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på be-
skæftigelse
2.1.1.4.1. Opholds- og arbejdstilladelse med henblik på al-
mindelig beskæftigelse
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2,
nr. 3, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse på
Færøerne, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller er-
hvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgnin-
gen.
Der kan meddeles opholdstilladelse til såvel arbejdstagere
som selvstændige erhvervsdrivende.
Ved behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilla-
delse med henblik på beskæftigelse lægges vægt på, om der
er mangel på færøsk arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil
kunne varetage det pågældende arbejde.
Bestemmelsen er således tilpasset det færøske arbejdsmar-
keds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstil-
ladelse normalt alene meddeles, hvis der ikke er en på Færø-
erne fastboende person, der kan udføre arbejdet.
Det er en betingelse, at ansøgeren har et konkret arbejdstil-
bud eller en konkret ansættelsesaftale, og at de i arbejdstil-
buddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter
færøske forhold.
Forud for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter
bestemmelsen anmoder Styrelsen for International Rekrutte-
ring og Integration Færøernes landsstyre om at oplyse, hvor-
vidt de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige
efter færøske forhold, og hvorvidt arbejdet er af en sådan
karakter, at arbejds- og opholdstilladelse kan anbefales.
Der gælder en særlig praksis for læger og andet sundheds-
personale med gyldig lægeautorisation gældende for Færø-
erne og Danmark, når de i ansættelsestilbuddet fastsatte løn-
og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold.
Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlæn-
dingebekendtgørelses § 32 samt afsnit 2.1.1.4.3 vedrørende
sportsaftalen.
Endvidere er der i forbindelse med ansøgninger fra cirkusar-
tister etableret en særlig ordning uden forudgående høring af
Færøernes landsstyre, idet der ikke forefindes et cirkuser-
hverv på Færøerne. Der er herudover etableret en særlig
smidig ordning om arbejdskraft til olieindustrien i forbindel-
se med offshore-olieeftersøgningsvirksomhed, hvorefter an-
søgningerne behandles summarisk og hurtigt.
Efter gældende praksis meddeles endvidere opholdstilladel-
se efter § 9, stk. 2, nr. 3, til lønnede ph.d.-studerende og trai-
nees. Ved trainee forstås en udlænding, der i erhvervs- og
uddannelsesmæssig øjemed midlertidigt er ansat hos en på
Færøerne placeret færøsk eller udenlandsk virksomhed eller
organisation, med hvilken udlændingens virksomhed eller
organisation i hjemlandet har et strategisk samarbejde eller
partnerskab med.
For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, meddeles
kun opholdstilladelse, når der er en særlig færøsk interesse i
virksomhedens etablering på Færøerne, og normalt kun uden
for detailhandel og restaurationsvirksomhed.
Arbejdstilladelsen gives til beskæftigelse i et bestemt ar-
bejdsforhold og stedfæstes til en bestemt arbejdsgiver. Hvis
arbejdsforholdet væsentligt skifter karakter, eller hvis ud-
lændingen tilbydes arbejde hos en anden arbejdsgiver, skal
udlændingen søge om ny arbejdstilladelse og må ikke be-
7
gynde arbejdet, før en sådan tilladelse foreligger. I praksis
tillades en sådan ny ansøgning indgivet på Færøerne. Hvis
udlændingen har en gyldig tilladelse med henvisning til be-
skæftigelse, kan vedkommende fortsætte arbejdet ved denne
arbejdsgiver, indtil udløbet af tilladelsen. Ansøgeren vejle-
des om, at det nye arbejde ikke må påbegyndes, før ansøge-
ren har fået den nye tilladelse. I en eventuel mellemliggende
periode mellem to tilladelser har udlændingen processuelt
ophold.
Der gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor
der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlæn-
dingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen gives dog hø-
jest for kontraktsperioden. Tilladelsen er gyldig fra den dag,
den meddeles, eller fra tidspunktet hvor ansættelsesforholdet
påbegyndes.
Der henvises i øvrigt til den for Færøerne gældende udlæn-
dingebekendtgørelses kapitel 5.
2.1.1.4.2. Lov for Færøerne om udlændinges adgang til op-
holdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigel-
se
Ved lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne om udlændin-
ges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former
for beskæftigelse indførtes en ordning, der bl.a. har til for-
mål at skabe en lettere adgang til ophold og arbejde på Fær-
øerne for udlændinge, der søger beskæftigelse inden for et
område, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt
kvalificeret arbejdskraft. Ordningen indebærer endvidere, at
arbejdstagere fra EU-landene kan meddeles opholds- og ar-
bejdstilladelse på Færøerne på grundlag af beskæftigelse i
en række tilfælde, hvor de almindelige betingelser for med-
delelse af opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne ikke er
opfyldt.
Loven er udformet som en lov for Færøerne, der supplerer
reglerne i den for Færøerne gældende udlændingelov. Det
betyder, at de generelle regler, der følger af den for Færøer-
ne gældende udlændingelov, om bl.a. afvisning, udelukkel-
se, udvisning, nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse
samt inddragelse, lige så vel som kompetence- og klagereg-
lerne også finder anvendelse i forhold til udlændinge, der
meddeles opholdstilladelse efter de særlige ordninger.
Efter lovens § 1, stk. 1, kan Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration meddele opholds- og arbejdstilla-
delse uden forudgående høring af Færøernes landsstyre, hvis
betingelserne i den for Færøerne gældende udlændingelovs
§ 9, stk. 2, nr. 3, er opfyldt. Det er en betingelse, at ansættel-
sen vedrører et område, hvor det er åbenbart, at der er man-
gel på kvalificeret arbejdskraft.
Efter lovens § 2, stk. 1, kan der endvidere gives opholdstil-
ladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse nægtes for-
længet eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættel-
sesforhold af længere varighed eller gennem en længere pe-
riode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og be-
skæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for
det.
Bestemmelsen finder anvendelse i forhold til udlændinge,
der har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 9, stk. 1, eller
stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, i den for Færøerne gældende udlæn-
dingelov, og finder alene anvendelse, hvis den pågældendes
opholdstilladelse nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, eller
inddrages efter § 19, stk. 1, i den for Færøerne gældende ud-
lændingelov.
Der vil således ikke være mulighed for at meddele opholds-
tilladelse efter § 2, stk. 1, hvis udlændingens oprindelige op-
holdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget på grund
af svig, jf. § 19, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlæn-
dingelov.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter
bestemmelsen, at den pågældende har udøvet og fortsat udø-
ver sin beskæftigelse lovligt. Det er endvidere en forudsæt-
ning, at beskæftigelsen i form af fast ansættelse eller selv-
stændig drevet erhvervsvirksomhed foregår på Færøerne.
Ved et fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som
udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst 2 års
uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Det er et krav, at
der ved det faste ansættelsesforhold er tale om fuldtidsarbej-
de eller arbejde, som efter branchen er sædvanligt i forhold
til løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstid. Tilsvaren-
de forstås ved selvstændig erhvervsvirksomhed gennem en
længere periode som udgangspunkt, at udlændingen skal ha-
ve drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år.
Varigheden af et ansættelsesforhold skal dokumenteres,
f.eks. ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler el-
ler årsopgørelse. Dokumentation for, hvor længe en udlæn-
ding har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, skal nor-
malt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomiske årsregnska-
ber.
Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter
§ 2, stk. 1, at udlændingens ansættelsesforhold bestod på
tidspunktet for udlændingemyndighedens inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af den oprindelige opholdstilladelse
og fortsat består på tidspunktet for meddelelse af opholdstil-
ladelse efter bestemmelsen. Tilsvarende gælder, hvis udlæn-
dingen er selvstændig erhvervsdrivende.
I modsætning til ordningen i lovens § 1, stk. 1, er det ikke et
krav, at de beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn,
der stilles som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse
efter § 2, stk. 1, skal være væsentlige. Der vil derfor kunne
meddeles opholdstilladelse til en arbejdstager efter § 2, stk.
1, selv om der er tilgængelig arbejdskraft på Færøerne. Det
vil imidlertid – som efter bestemmelsen i § 1, stk. 1 – være
et krav, at den pågældendes arbejde foregår på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår.
Der vil endvidere skulle lægges vægt på arbejdets karakter.
Det forudsættes dog i lovens forarbejder, jf. Folketingstiden-
de 2007-08, tillæg A, side 6288, at der i praksis anlægges en
8
mindre restriktiv adgang til opholdstilladelse end efter be-
stemmelsen i § 1, stk. 1. Der vil således efter § 2, stk. 1, ef-
ter omstændighederne kunne meddeles opholdstilladelse til
udlændinge, der er beskæftiget som f.eks. snedkere, elektri-
kere el.lign., dvs. former for faglært arbejde, der ikke nor-
malt vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstil-
ladelse efter § 1, stk. 1. Der kan derimod som altovervejen-
de hovedregel ikke meddeles opholdstilladelse til udlændin-
ge, der er beskæftiget ved ikke-faglært arbejde, f.eks. som
rengøringsassistent, fabriksarbejder eller ufaglært kok.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse
efter § 2, stk. 1, som følge af, at udlændingen har drevet –
og fortsat driver – selvstændig erhvervsvirksomhed, lægges
bl.a. vægt på, om virksomheden har ansatte og på virksom-
hedens karakter og økonomi. Er der tale om selvstændig er-
hvervsvirksomhed inden for detailhandlen eller restaurati-
onsbranchen, meddeles som udgangspunkt afslag på op-
holdstilladelse, medmindre virksomheden er overskudsgi-
vende og beskæftiger et ikke ubetydeligt antal medarbejdere
(som udgangspunkt mindst 8-10 personer). Dokumentation
for, at virksomheden er overskudsgivende, skal som ud-
gangspunkt ske ved fremlæggelse af driftsøkonomisk års-
regnskab og eventuelt perioderegnskab forsynet med en er-
klæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registre-
ret revisor i overensstemmelse med forskrifterne herom.
Behandlingen af ansøgninger efter § 2, stk. 1, følger samme
procedurer som behandlingen af ansøgninger efter § 1, stk.
1, og der skal således ikke ske forudgående høring af
Færøernes landsstyre i tilfælde, hvor udlændingen har be-
skæftigelse på et område, hvor der er mangel på særligt kva-
lificeret arbejdskraft.
Efter den såkaldte EU-ordning i lovens §§ 3-6 kan Styrelsen
for International Rekruttering og Integration forhåndsgod-
kende arbejdsgivere, som er omfattet af en gældende færøsk
overenskomst, til at kunne ansætte EU-borgere, såfremt en
række nærmere betingelser er opfyldt. Indgår en forhånds-
godkendt arbejdsgiver ansættelsesaftale med en EU-borger,
skal ansættelsesforholdet blot anmeldes til Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration, hvorefter arbejdsta-
geren har ret til at påbegynde arbejdet uden at afvente med-
delelse af opholdstilladelse.
Det er en generel betingelse for meddelelse af opholdstilla-
delse efter bestemmelsen, at der er tale om ordinær beskæf-
tigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt til-
skud, jf. § 3. Der kan derfor ikke meddeles opholdstilladelse
efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i form af
eksempelvis fleksjob eller skånejob.
Der skal endvidere være tale om beskæftigelse i mindst 30
timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om
ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig ar-
bejdstid på mindst 30 timer. Dvs. at arbejdstiden over en
kortere periode – normalt ikke mere end en måned – kan va-
riere, således at en ugentlig arbejdstid kan være under 30 ti-
mer, f.eks. i forbindelse med en oplæringsperiode, men at
den gennemsnitlige arbejdstid målt over en måned ikke er
under 30 timer om ugen.
Det er endvidere et krav, at udlændingen har indgået aftale
eller fået tilbud om beskæftigelse hos en arbejdsgiver på
Færøerne. Der er tale om en geografisk afgrænsning, der in-
debærer, at virksomheden skal være etableret på Færøerne,
for at betingelsen i § 3 er opfyldt. Tilsvarende betingelse
gælder for, at en virksomhed kan blive forhåndsgodkendt, jf.
§ 6.
Indgiver en EU-borger ansøgning om opholdstilladelse på
grundlag af ansættelse hos en færøsk arbejdsgiver, vurderer
Styrelsen for International Rekruttering og Integration i
første omgang, om betingelserne for meddelelse af opholds-
tilladelse efter § 3 er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, tager
Styrelsen for International Rekruttering og Integration stil-
ling til, om betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse
efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, er opfyldt, jf. § 1, stk. 2.
Efter § 3, stk. 1, nr. 1, kan der således efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende har
indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse
mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne i
henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk overens-
komst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor mini-
mumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for til-
svarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodtagerorganisa-
tion.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2, kan der efter ansøgning gives op-
holdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende på et
arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sædvan-
ligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskontrakt,
har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse
mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne
som forsker, underviser, funktionær i en ledende stilling el-
ler specialist m.v.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3, kan der efter ansøgning gives op-
holdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende uden
for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, har indgået aftale
eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30 timer
om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvanlige
færøske løn- og ansættelsesvilkår.
Bestemmelsen indebærer, at der i tilfælde, hvor den arbejds-
giver, for hvem EU-borgeren skal arbejde, ikke er overens-
komstdækket, for så vidt angår det arbejde, den pågældende
EU-borger skal udføre, kan meddeles opholdstilladelse, hvis
de væsentlige løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i for-
hold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører tilsvaren-
de arbejde, eller – dersom der ikke er personer hos arbejds-
giveren, der udfører tilsvarende arbejde – svarer til, hvad der
på det pågældende arbejdsområde er sædvanligt efter færøs-
ke forhold. Der skal ved vurderingen af, om løn- og ansæt-
telsesvilkårene er sædvanlige, tages hensyn til EU-borgerens
kvalifikationer og færdigheder m.v.
9
Det er en grundlæggende betingelse for at meddele opholds-
og arbejdstilladelse efter § 3, at arbejdsløsheden skal være
under 3,5 pct. Hvis der søges arbejde som faglært inden for
et bestemt håndværksfag hos en arbejdsgiver inden for byg-
ge- og anlægssektoren, kan der meddeles opholds- og ar-
bejdstilladelse, når arbejdsløsheden er under 6 pct, jf. lovens
§ 3, stk. 2.
Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge Hagstova Før-
oya (Færøernes Statistik) overstiger henholdsvis 3,5 pct. og
6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, ori-
enterer Færøernes landsstyre de danske udlændingemyndig-
heder, hvorefter opholdstilladelse efter lovens § 3 ikke gi-
ves.
Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæfti-
gelse på Færøerne, som indgives efter, at landsstyret har ori-
enteret rigsmyndighederne om, at arbejdsløsheden oversti-
ger henholdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre på hin-
anden følgende måneder, behandles enten efter lovens §§ 1
og 2 eller efter de almindelige regler om opholds- og ar-
bejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne i §
9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov.
Opholdstilladelse efter lovens § 3 er desuden betinget af, at
arbejdsgiveren på Færøerne er registreret hos TAKS (skatte-
myndighederne) som anvisningspligtig efter den færøske
skattelov, jf. lovens § 4, stk. 1.
Efter § 4, stk. 2, kan opholdstilladelse efter § 3 ikke gives,
hvis arbejdsgiveren på Færøerne er omfattet af strejke, lock-
out eller blokade. Dette gælder dog ikke, hvis konflikten er
kendt overenskomststridig eller på anden måde er retsstri-
dig.
Lovens § 4, stk. 3, indeholder en række betingelser for, at en
ansættelsesaftale eller et ansættelsestilbud kan godkendes.
Efter § 4, stk. 4, afgiver arbejdsgiveren på Færøerne over for
Styrelsen for International Rekruttering og Integration i sag-
er vedrørende opholdstilladelse efter § 3 erklæring om,
hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter
færøske forhold, og om hvorvidt de i § 4, stk. 3, nævnte op-
lysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.
Efter § 5 afgiver Færøernes landsstyre efter anmodning fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration en
udtalelse om, hvorvidt betingelserne i lovens § 2, stk. 1, § 3
og § 4, stk. 3, efter landsstyrets opfattelse er opfyldt.
Der kan søges om forhåndsgodkendelse til ansættelse af EU-
borgere, der opfylder betingelserne i lovens § 3, stk. 1, nr. 1
og 2, jf. § 6, stk. 1 og 2.
Når ansøgningen indgives til Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration, anses ansættelsesforholdet som
anmeldt. En anmeldelse af et ansættelsesforhold giver EU-
borgeren ret til at påbegynde arbejde ved en forhåndsgod-
kendt arbejdsgiver, forudsat at forhåndsgodkendelsen er gyl-
dig på indgivelsestidspunktet, jf. lovens § 6, stk. 4. Retten
indtræder, når anmeldelsen er modtaget ved Færøernes Poli-
ti eller i Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion.
En ansøgning skal underskrives af ansøger og ansøgers ar-
bejdsgiver, jf. lovens § 6, stk. 5. Er ansøgningen ikke under-
skrevet af ansøgers arbejdsgiver, anses anmeldelsen ikke for
gyldig, og ansøgeren har således ikke ret til at påbegynde sit
arbejde.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
straks efter modtagelsen af en anmeldelse udstede en op-
holds- og arbejdstilladelse til udlændingen, forudsat at be-
stemmelserne i den for Færøerne gældende udlændingelovs
§ 10 (udelukkelsesgrunde) ikke er til hinder herfor. Der hen-
vises herved til afsnit 2.1.1.12.
Det skal fremgå af opholds- og arbejdstilladelsen, hvilke be-
tingelser tilladelsen er udstedt efter, herunder hvilken ar-
bejdsgiver tilladelsen er stedfæstet til.
Der gives tilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor der træffes
afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlændingebe-
kendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen er gyldig fra den dag,
den meddeles eller fra tidspunktet, hvor ansættelsesforholdet
påbegyndes.
2.1.1.4.3. Sportsaftalen
Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og
Integration og Færøernes landsstyre har indgået en særlig af-
tale om praksis for adgangen til at søge om og opnå op-
holds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på
Færøerne (sportsaftalen), som trådte i kraft den 29. juni
2010.
Efter sportsaftalen kan udlændinge, der tilbydes beskæfti-
gelse på Færøerne som læge eller halvprofessionel idræts-
udøver eller -træner, søge om opholds- og arbejdstilladelse,
som meddeles efter den for Færøerne gældende udlændin-
gelovs § 9, stk. 2, nr. 3 og 4, såfremt betingelserne efter af-
talen er opfyldt.
Sportsaftalen indebærer, at halvprofessionelle idrætsudøvere
eller -trænere, der er garanteret en indtjening på minimum
52 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en
normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne, samtidig
og uden separat ansøgning herom kan få en ikke-stedfæstet
arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde, hvor
den ugentlige indtjening maksimalt må være, hvad der sva-
rer til 48 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn
ved en normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne.
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger efter sports-
aftalen anmoder Styrelsen for International Rekruttering og
Integration Færøernes landsstyre om at tilkendegive, hvor-
vidt en tilladelse kan anbefales. Anbefaler landsstyret en til-
ladelse, meddeler Styrelsen for International Rekruttering og
Integration opholds- og arbejdstilladelse, hvis betingelserne
i øvrigt er opfyldt.
10
Arbejdstilladelse efter sportsaftalen meddeles med henblik
på midlertidigt ophold for højst et år ad gangen. Der kan
desuden gives tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund
af sportsaftalen, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt,
jf. afsnit 2.3.1.
Sportsaftalen medfører endvidere en særlig ordning for læ-
ger, der har fået tilbud fra Almanna- og heilsumálaráðið,
Landssjúkrahúsið, Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjú-
krahús om ansættelse, og som har en gyldig lægeautorisati-
on gældende for det danske rige.
Efter denne ordning kan de pågældende læger meddeles op-
holds- og arbejdstilladelse, hvis de almindelige betingelser
for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse med henblik
på beskæftigelse, herunder kravet om sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår, er opfyldt, uden at Færøernes landsstyre
anmodes om at vurdere, hvorvidt tilladelsen kan anbefales.
2.1.1.5. Religiøse forkyndere
Der kan efter den for Færøerne gældende udlændingelovs §
9, stk. 2, nr. 4, under visse betingelser gives opholdstilladel-
se på Færøerne til religiøse forkyndere.
De grundlæggende betingelser for at få meddelt opholdstil-
ladelse som religiøs forkynder (præst, missionær eller lig-
nende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund) er,
at udlændingen skal have tilknytning til folkekirken eller et
anerkendt eller godkendt trossamfund på Færøerne, antallet
af udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse inden for
trossamfundet skal stå i rimeligt forhold til trossamfundets
størrelse, og udlændingen skal have en relevant baggrund el-
ler uddannelse for at virke som religiøs forkynder mv.
Utlendingastovan høres ift., om trossamfundet er et aner-
kendt eller godkendt trossamfund på Færøerne.
Såfremt udlændingen søger om opholdstilladelse som religi-
øs forkynder med vielseskompetence, skal udlændingen do-
kumentere at have fået vielsesbemyndigelse, hvis den på-
gældende har søgt om dette.
Det skal fremgå af opholdstilladelsen, hvilke betingelser til-
ladelsen er udstedt på baggrund af, at betingelserne fortsat
skal være opfyldt i forbindelse med en ansøgning om for-
længelse, ligesom det skal fremgår, hvilket arbejdssted tilla-
delsen er stedfæstet til. Udlændingen må således ikke skifte
stilling eller arbejdssted.
Det er herudover en betingelse, at hverken udlændingen el-
ler dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer må
modtage offentlig hjælp til forsørgelse.
Der gives opholdstilladelse for højst et år, jf. den for Færø-
erne gældende udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8, med
mulighed for forlængelse for perioder på op til tre år.
2.1.1.6. Studie og praktikophold
2.1.1.6.1. Studie
Udlændinge, der er blevet tilbudt studieplads på Færøerne,
kan under visse nærmere betingelser meddeles opholdstilla-
delse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9,
stk. 2, nr. 4.
De grundlæggende betingelser for at blive meddelt opholds-
tilladelse på baggrund af studie er, at ansøgeren skal være
optaget på den uddannelse, som der søges på baggrund af, at
ansøgeren skal kunne forsørge sig selv, at ansøgeren skal
kunne tale og forstå undervisningssproget, og at uddannel-
sesstedet og uddannelsen skal være offentligt anerkendt.
Der er i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgø-
relses §§ 28-31 og § 35, stk. 3, fastsat nærmere regler om
opholdstilladelse på baggrund af videregående uddannelser,
folkehøjskoler og grund- og ungdomsuddannelser.
2.1.1.6.2. Praktikophold
Udlændinge, der er blevet tilbudt praktikplads på Færøerne,
kan under visse nærmere betingelser meddeles opholdstilla-
delse efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9,
stk. 2, nr. 4.
De grundlæggende betingelser for at blive meddelt opholds-
tilladelse på baggrund af praktikophold er, at praktikken
skal være et led i udlændingens uddannelse og at praktikste-
det skal være godkendt af udlændingens uddannelsesinstitu-
tion.
Både opholds- og arbejdstilladelse med henblik på lønnet og
ulønnet praktik meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4.
2.1.1.7. Au pair
Udlændinge, der skal være au pair hos en familie på Færøer-
ne, kan efter fast praksis meddeles opholdstilladelse efter
den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4,
under visse nærmere betingelser.
Ansættelse som au pair sker ved anvendelse af en særlig au
pair-kontrakt, der fastsætter vilkårene for opholdet, omfan-
get af udlændingens arbejdsbyrde, lommepenge mv.
Det forudsættes, at au pair-personen indtager en familiær
stilling hos værtsfamilien, herunder at au pair-personens op-
gaver er af begrænset omfang og relaterer sig til den daglige
husførelse. Au pair-personen meddeles derfor kun opholds-
tilladelse og ikke en arbejdstilladelse.
Forud for meddelelse af opholdstilladelse anmoder Styrelsen
for International Rekruttering og Integration Færøernes
landsstyre om at oplyse, om en tilladelse kan anbefales. An-
befaler landsstyret en tilladelse, meddeler Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration opholdstilladelse,
hvis betingelserne i øvrigt er til stede.
11
Efter praksis gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den da-
to, hvor der træffes afgørelse. Tilladelsen er gyldig fra den
dag, den meddeles eller fra tidspunktet, hvor au pair-forhol-
det påbegyndes.
2.1.1.8. Medfølgende familiemedlemmer
Ægtefæller/faste samlevere og mindreårige hjemmeboende
børn til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne
som religiøse forkyndere, studerende eller på baggrund af
beskæftigelse, herunder i medfør af lov for Færøerne om ud-
lændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse
former for beskæftigelse, jf. afsnit 2.1.1.4.2 ovenfor, kan
meddeles opholdstilladelse som medfølgende familiemed-
lem til den på Færøerne fastboende udlænding, hvis betin-
gelserne for opholdstilladelse som medfølgende familiemed-
lem i den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2,
nr. 4, er opfyldt. Det er herved en forudsætning, at familien
bor sammen, og at familien kan forsørge sig selv. Opholds-
tilladelse til familiemedlemmer gives kun efter høring af de
færøske myndigheder, hvis samleveren i forvejen har ophold
på Færøerne.
Der gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor
der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlæn-
dingebekendtgørelses § 23, stk. 8.
2.1.1.9. Forlængelse og inddragelse af opholdstilladelser
2.1.1.9.1. Forlængelse
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 11, stk.
2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt
med henblik på varigt ophold efter ansøgning, medmindre
der er grundlag for at inddrage tilladelsen efter § 19.
Den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §
22 angiver nærmere regler for, hvornår opholdstilladelse
meddeles med henblik på henholdsvis varigt eller midlerti-
digt ophold. Det følger således af § 22, stk. 1, at opholdstil-
ladelse efter bl.a. den for Færøerne gældende udlændingel-
ovs § 9, stk. 1 og 2, nr. 1, gives med henblik på varigt op-
hold, medmindre ansøgeren alene ønsker midlertidig op-
holdstilladelse. Det fremgår endvidere af den for Færøerne
gældende udlændingebekendtgørelses § 22, stk. 2, at op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2-4, gi-
ves med henblik på enten varigt eller midlertidigt ophold,
idet der ved afgørelsen heraf navnlig skal tages hensyn til
formålet med opholdet og ansøgerens ønsker.
Forlængelse af en opholdstilladelse kræver, at de betingel-
ser, der er fastsat for opholdstilladelsen, har været opfyldt,
siden tilladelsen blev meddelt og fortsat er opfyldt, herunder
at opholdstilladelsen ikke er bortfaldet eller inddraget.
Såfremt bolig- og forsørgelseskravet er stillet som betingel-
se for opholdstilladelsen, hører udlændingemyndighederne
således Færøernes landsstyre, om den på Færøerne bosid-
dende person fortsat opfylder kravene. Udlændingemyndig-
hederne hører endvidere Færøernes landsstyre, om de grund-
læggende betingelser fortsat er opfyldt, f.eks. om parterne
fortsat samlever på fælles bopæl, når opholdstilladelsen er
givet som følge af familiemæssig tilknytning. Færøernes
landsstyre hører i den forbindelse Landsfólkayvirlitið (Fol-
keregisteret på Færøerne), om ansøgeren og samleveren
fortsat har fælles bopæl på Færøerne.
Ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse på Færø-
erne kan tidligst indgives to måneder før tilladelsens udløb
og skal senest indgives en måned før tilladelsens udløb, jf.
den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §
26, stk. 8, 1. pkt. En opholdstilladelse forlænges normalt for
et år ad gangen, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 2 og 3.
2.1.1.9.2. Nægtelse af forlængelse og inddragelse af op-
holdstilladelse
En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på
varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er
grundlag for at inddrage tilladelsen efter den for Færøerne
gældende udlændingelovs § 19, jf. lovens § 11, stk. 2. Det
betyder bl.a., at der i forbindelse med en forlængelsesansøg-
ning skal tages stilling til, om der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter § 19, herunder efter en vurdering af,
om nægtelse af forlængelse må antages at virke særlig bela-
stende, jf. § 19, stk. 5, jf. § 26, stk. 1.
Bestemmelsen i § 11, stk. 2, herunder henvisningen til § 19,
finder ifølge bestemmelsens ordlyd ikke anvendelse ved for-
længelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt med
henblik på midlertidigt ophold. Beskyttelsen mod inddragel-
se efter § 26, stk. 1, finder således heller ikke anvendelse
ved disse forlængelsesafgørelser. Forlængelse af en op-
holdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold
kræver således, at de betingelser, der er fastsat for opholds-
tilladelsen, har været opfyldt, siden tilladelsen blev meddelt,
og fortsat er opfyldt.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages efter § 19,
stk. 1,
1) når det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller til-
ladelsen, herunder efter § 7, var urigtigt eller ikke læn-
gere er til stede,
2) når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rej-
selegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse
til udstederlandet,
3) når udlændingen undlader at overholde de betingelser,
der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejds-
tilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilken-
degivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlæn-
dingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse,
4) når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne
boende person godtgør at være i stand til at forsørge
ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4, og den på Færøerne bo-
ende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestem-
melsen i § 9, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse,
5) når opholdstilladelsen er betinget af, at en på Færøerne
boende person godtgør at råde over sin egen bolig af ri-
melig størrelse, jf. § 9, stk. 11, og den på Færøerne bo-
12
ende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestem-
melserne i § 9, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse,
eller
6) når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en på Fær-
øerne boende person godtgør at råde over sin egen bo-
lig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler deri-
mod, jf. § 9, stk. 11, og disse særlige grunde ikke læn-
gere foreligger, og den på Færøerne boende person ik-
ke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig
størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 13, finder tilsva-
rende anvendelse.
Alle opholdstilladelser, herunder tidsubegrænsede opholds-
tilladelser, kan desuden inddrages, såfremt opholdstilladel-
sen er opnået ved svig, jf. § 19, stk. 2. Herudover kan alle
opholdstilladelser inddrages, såfremt en udlænding, der ikke
er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
de Europæiske Fællesskaber, er indberettet til Schengen-in-
formationssystemet på baggrund af omstændigheder, der på
Færøerne kunne medføre udvisning, jf. § 19, stk. 3.
De i lovens § 26 angivne hensyn vil dog skulle tages i be-
tragtning ved beslutningen om inddragelse, jf. § 19, stk. 5.
Det gælder, uanset om opholdstilladelsen er meddelt med
henblik på varigt eller midlertidigt ophold.
Som følge heraf skal der ved afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelse tages hensyn til, om inddragelsen må anta-
ges at virke særlig belastende, navnlig på grund af udlæn-
dingens tilhørsforhold til det færøske samfund, herunder om
udlændingen er kommet til Færøerne som barn eller ganske
ung, varigheden af udlændingens ophold på Færøerne, ud-
lændingens alder, helbredstilstand og andre personlige for-
hold, udlændingens tilknytning til på Færøerne boende per-
soner, udvisningens konsekvenser for udlændingens på Fær-
øerne boende nære familiemedlemmer, udlændingens
manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller Grøn-
land, Danmark eller andre lande, hvor udlændingen kan ven-
tes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen uden for
de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjem-
landet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at ta-
ge ophold.
I tilfælde, hvor samlivet mellem ægtefæller eller samlevere
er ophævet, skal der ved vurderingen af, om en opholdstilla-
delse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal inddrages eller
nægtes forlænget, tages særligt hensyn til, om opholds-
grundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsop-
hør, der skyldes, at den familiesammenførte udlænding har
været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.
på Færøerne, jf. § 19, stk. 6.
Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse med-
delt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal der desuden tages særligt
hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede
som følge af samlivsophør, der skyldes, at den på Færøerne
fastboende person er afgået ved døden, jf. § 19, stk. 7. Dette
gælder uanset varigheden af udlændingens ophold på Færø-
erne.
2.1.1.10. Bortfald af opholdstilladelse
En opholdstilladelse på Færøerne bortfalder (ex lege), når
udlændingen opgiver sin bopæl på Færøerne. Tilladelsen
bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden
for Færøerne i mere end 6 på hinanden følgende måneder.
Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet
mere end 2 år på Færøerne, bortfalder opholdstilladelsen
dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for Færøer-
ne i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævn-
te tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt el-
ler tjeneste, der træder i stedet herfor. Der henvises i det he-
le til den for Færøerne gældende udlændingelovs § 17, stk.
1.
Ophold i Grønland eller i Danmark regnes også for et op-
hold i udlandet. Udlændingen kan herefter ikke rejse ind på
Færøerne igen, uanset om opholdstilladelsens gyldighedspe-
riode ikke er udløbet.
En udlænding anses for at have opgivet sin bopæl på Færø-
erne, når den pågældende ved egne handlinger tilkendegiver
dette, f.eks. ved fraflytning til udlandet, afhændelse af bolig
og ejendele, opgivelse af arbejde og/eller framelding til
Landsfólkayvirlitið.
Efter § 17, stk. 2, kan det dog efter ansøgning bestemmes, at
en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (dispensa-
tion) i de i stk. 1 nævnte tilfælde. En udlænding, der skal op-
holde sig i udlandet i en længere periode end de nævnte 6
eller 12 måneder, kan således både på forhånd og efterføl-
gende søge om, at opholdstilladelsen ikke skal bortfalde.
Det samme gælder, såfremt udlændingen planlægger at op-
give sin bopæl på Færøerne.
Der kan i medfør af bestemmelsen meddeles dispensation,
hvis udlændingen har bevaret en væsentlig tilknytning til
landet, eller når andre særlige grunde taler derfor. Reglen
anvendes i tilfælde, hvor det er godtgjort, at udlændingen
har haft til hensigt at vende tilbage til Færøerne inden seks
måneder, men er blevet forhindret i at rejse hertil på grund
af sygdom eller visse andre uforudsete hindringer. Reglen
anvendes endvidere i tilfælde, hvor udlændingen før udrej-
sen har henvendt sig til udlændingemyndighederne og an-
søgt om bevarelse af opholdstilladelsen, uanset at opholdet i
udlandet forventes at ville vare mere end 6/12 måneder,
f.eks. med henblik på uddannelse, midlertidig forflyttelse og
andre midlertidige arbejdsforhold. Bestemmelsen muliggør
også, at en udlænding med væsentlig tilknytning til Færøer-
ne vil kunne få en forlænget frist til at tage stilling til
spørgsmålet om varig tilbagevenden til hjemlandet eller bo-
sættelse i et andet land.
2.1.1.11. Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse
Der kan efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholds-
tilladelse på Færøerne efter reglerne i den for Færøerne gæl-
dende udlændingelovs § 11, stk. 3-7.
For en nærmere beskrivelse henvises til afsnit 2.3.1.
13
2.1.1.12. Udelukkelsesgrundene
I den for Færøerne gældende udlændingelovs § 10 er der
fastsat nærmere grunde til, at opholdstilladelse på Færøerne
bl.a. efter § 9 er udelukket (udelukkelsesgrundene).
Uanset § 9 kan der således kun, når særlige grunde taler der-
for, gives opholdstilladelse på Færøerne,
1) hvis udlændingen uden for Færøerne er dømt for et for-
hold, som kunne medføre udvisning fra Færøerne efter
§§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket på
Færøerne,
2) hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne
medføre udvisning fra Færøerne efter reglerne i kapitel
4, herunder når dette findes påkrævet af hensyn til sta-
tens sikkerhed,
3) hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland
eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesska-
ber, og er indberettet til Schengeninformationssystemet
som uønsket i medfør af Schengenkonventionen, eller
4) hvis udlændingen på grund af smitsom sygdom eller al-
vorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde
fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Inden udlændingemyndighederne meddeler opholds- og ar-
bejdstilladelse på Færøerne efter § 9 til en udlænding, skal
der således bl.a. foretages et opslag i Schengen Informati-
onssystemet (SIS II) af alle tredjelandsstatsborgere for at
sikre, at der ikke gives ophold til personer, der er registreret
som uønskede i Schengenområdet.
Det følger af § 10, stk. 2, at udlændinge, som har indrejse-
forbud på Færøerne, jf. § 32, stk. 1, undtagelsesvis kan gives
opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, når ganske særlige
grunde taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.
2.1.1.13. Frist for udrejse
Et afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne
og beslutning om inddragelse af en opholdstilladelse skal in-
deholde en frist for udrejse, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt. Efter be-
stemmelsens 2. pkt. skal afgørelsen endvidere indeholde op-
lysning om reglen i stk. 3, 1. pkt., jf. nedenfor.
Bortset fra i påtrængende tilfælde må fristen ikke være kor-
tere end 15 dage eller, hvis udlændingen er statsborger i Fin-
land, Island, Norge eller Sverige og har haft bopæl på Færø-
erne, eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse
på Færøerne, 1 måned, jf. § 33, stk. 2, 3. pkt.
Påklages en afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., inden 7 dage efter,
at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at
blive på Færøerne, indtil klagen er afgjort, såfremt udlæn-
dingen enten er statsborger i Finland, Island, Norge eller
Sverige og har haft bopæl på Færøerne eller hidtil har haft
opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 33, stk. 3, 1. pkt. Opret-
holdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter
reglerne i stk. 2, jf. § 33, stk. 3, 2. pkt.
2.1.1.14. Indgivelse og afvisning af ansøgning
De almindelige regler for indgivelse af ansøgning om op-
holdstilladelse på Færøerne fremgår af den for Færøerne
gældende udlændingelovs § 9, stk. 7, der suppleres af den
for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 26.
Efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 7,
1. pkt., skal opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2-4, og stk.
2, nr. 1 og nr. 3-4, være opnået inden indrejsen på Færøerne.
Efter indrejsen kan en ansøgning om opholdstilladelse her-
om ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virk-
ning, medmindre ganske særlige forhold taler derfor, jf. § 9,
stk. 7, 2. pkt.
Efter § 9, stk. 7, 3. pkt., kan en ansøgning om opholdstilla-
delse efter stk. 1, nr. 2 eller 3, eller stk. 2, nr. 7, dog indgi-
ves, behandles eller tillægges opsættende virkning, medmin-
dre ganske særlige grunde taler derimod, hvis udlændingen
på tidspunktet for ansøgningen har lovligt ophold på Færø-
erne i medfør af §§ 1, 3 eller 4 eller § 5, stk. 2, eller i medfør
af en opholdstilladelse efter §§ 7-9.
Hvis ansøgeren ønsker at fastholde en ansøgning, der er af-
vist efter § 9, stk. 7, må den pågældende indgive en ny an-
søgning om opholdstilladelse i overensstemmelse med ho-
vedreglen i § 9, stk. 7, 1. pkt., hvorefter opholdstilladelse
skal være opnået inden indrejsen. Dette indebærer, at den
pågældende må udrejse af landet for at søge om opholdstil-
ladelse fra en dansk repræsentation i sit hjemland eller et
tredjeland, hvor ansøgeren har haft fast ophold de sidste tre
måneder, jf. den for Færøerne gældende udlændingebe-
kendtgørelses § 26, stk. 3, jf. dog stk. 4 og 5.
Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter sportsafta-
len kan både indgives i udlandet og på Færøerne. Det er en
forudsætning, at ansøgeren har lovligt ophold på tidspunktet
for indgivelse af ansøgningen. Opholder ansøgeren sig ulov-
ligt på Færøerne, skal ansøgningen afvises.
Opholds- og arbejdstilladelse efter § 1, stk. 1, i lov for Færø-
erne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med hen-
blik på visse former for beskæftigelse skal være opnået in-
den indrejsen til Færøerne, jf. lovens § 1, stk. 3. Efter indrej-
sen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller til-
lægges opsættende virkning på Færøerne, medmindre særli-
ge grunde taler for det.
Bestemmelsen i § 1, stk. 3, svarer til bestemmelsen i den for
Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 7.
Hvis ansøgning om opholdstilladelse efter bestemmelsen
indgives under ophold på Færøerne, skal dette ske ved ind-
givelse til Færøernes Politi. Ansøgningen sendes fra Færøer-
nes Politi videre til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration, der først afgør, om ansøgningen kan tillades
indgivet og behandlet på Færøerne. Finder Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration, at der foreligger så-
danne grunde, at ansøgningen kan indgives på Færøerne, hø-
res Færøernes landsstyre herom. Finder Styrelsen for Inter-
14
national Rekruttering og Integration ikke, at der foreligger
sådanne særlige grunde, afvises ansøgningen, og ansøgeren
henvises til at indgive ansøgningen fra sit hjemland eller et
land, hvor vedkommende har haft fast ophold de seneste tre
måneder.
Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, i lov for
Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse med
henblik på visse former for beskæftigelse kan kun indgives
af udlændinge, der opholder sig på Færøerne, jf. lovens § 2,
stk. 2. Udlændingens ophold skal være lovligt, herunder i
form af et processuelt ophold. En udlænding, der opholder
sig ulovligt på Færøerne, kan således ikke indgive ansøg-
ning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1. Tilsvarende kan
en udlænding, hvis opholdstilladelse inddrages, og som her-
efter udrejser eller udsendes af Færøerne, ikke indgive an-
søgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, fra udlandet.
Det følger endvidere af § 2, stk. 2, 2. pkt., at en ansøgning,
der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig
afgørelse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af
udlændingens oprindelige opholdstilladelse, ikke kan be-
handles eller tillægges opsættende virkning på Færøerne,
medmindre ganske særlige grunde taler for det.
7 dages-fristen regnes fra tidspunktet for den endelige afgø-
relse om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlæn-
dingens oprindelige opholdstilladelse. I tilfælde, hvor ud-
lændingemyndighedens afgørelse påklages til Udlændinge-
og Integrationsministeriet eller Flygtningenævnet, regnes
fristen således fra tidspunktet for Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets eller Flygtningenævnets afgørelse. En an-
søgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, der indgives,
inden der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlæn-
gelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholds-
tilladelse, kan ikke undergives realitetsbehandling, før der er
truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller
inddragelse af udlændingens tilladelse. Indgives ansøgning
om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, inden 7 dage efter, at
der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse
eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilla-
delse, har udlændingen ret til at fortsætte med udøvelsen af
det arbejde eller den selvstændige erhvervsvirksomhed, der
danner grundlag for ansøgningen, indtil sagen er endeligt af-
gjort. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, inde-
bærer ikke i sig selv, at afgørelsen om nægtelse af forlæn-
gelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholds-
tilladelse skal anses for påklaget til Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet.
Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse efter § 3 i lov
for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse
med henblik på visse former for beskæftigelse kan indgives
både på Færøerne og i udlandet. En ansøgning, der opfylder
betingelserne efter EU-ordningen, kan heller ikke afvises,
selvom EU-borgeren opholder sig ulovligt på Færøerne.
Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse indgives ty-
pisk til Færøernes Politi, som videresender ansøgningen til
Udlændingestyrelsen med henblik på den videre sagsbe-
handling.
2.1.1.15. Tilbagerejsetilladelse og andre sagsbehandlings-
skridt
Udlændingemyndighederne kan meddele tilbagerejsetilla-
delse til udlændinge, der har lovligt ophold på Færøerne, jf.
den for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses §
17, stk. 4 og 5, og i henhold til den for Færøerne gældende
udlændingelovs § 47a.
Tilbagerejsetilladelse kan meddeles under et processuelt op-
hold og i det tidsrum, hvor en opholdstilladelse er gyldig,
dog kun i højst 90 dage.
Der er ikke retskrav på at få en tilbagerejsetilladelse, men
afgørelsen heraf beror på en konkret vurdering af sagens
omstændigheder.
I tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse på Fær-
øerne har behov for at søge om forlængelse af sit nationali-
tetspas hos en repræsentation i Danmark, udsteder politiet i
dag efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen et laissez-
passer til den pågældende.
2.1.1.16. Kompetenceregler
Der er i kapitel 8 i den for Færøerne gældende udlændinge-
lov fastsat nærmere regler om kompetence (og klage) bl.a.
vedrørende sager om opholdstilladelse som følge af en fami-
liemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne,
sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæs-
sige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, herunder i
sager efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til op-
holdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigel-
se, samt sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder,
studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold
på Færøerne.
Efter § 46, stk. 1, træffes afgørelser i henhold til loven med
de undtagelser, der fremgår af § 9, stk. 5, §§ 46 a-49, 50 og
50 a og § 51, stk. 2, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen og Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration, jf. ne-
denfor. Bortset fra § 9, stk. 5, er der tale om sagstyper, som
ligger uden for dette lovforslags område.
Efter § 46, stk. 3, kan udlændinge- og integrationsministeren
efter forhandling med Færøernes landsstyre træffe bestem-
melse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrel-
sens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrati-
ons behandling af de af § 46, stk. 1 og 2, omfattede sager.
I sager, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration træffer afgørelse efter
loven, kan Udlændingestyrelsen indhente en udtalelse fra
Færøernes landsstyre vedrørende de pågældende sager, jf. §
46, stk. 4, 1. pkt. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter efter forhandling med Færøernes landsstyre nær-
mere regler herom, jf. bestemmelsens 2. pkt.
15
Kompetence- og klagereglerne i udlændingeloven gældende
for Færøerne finder desuden anvendelse i sager om ophold
efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholds-
tilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse.
I forlængelse af kongelig resolution af 28. juni 2015, hvor-
ved sager vedrørende ophold på baggrund af beskæftigelse
blev overført fra Beskæftigelsesministeriet til (nu) Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, overtog Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration under det nuværende
Udlændinge- og Integrationsministerium pr. 1. oktober 2015
en række sagsområder fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, herunder sager vedrørende ophold på bag-
grund af beskæftigelse.
Udlændingestyrelsen træffer herefter fortsat afgørelser på
familiesammenføringsområdet efter den for Færøerne gæl-
dende udlændingelovs § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, nr. 1, samt vis-
se afgørelser efter § 9, stk. 2, nr. 4, herunder afgørelser om
opholdstilladelse til religiøse forkyndere.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration træf-
fer afgørelser på beskæftigelsesområdet, herunder afgørelser
efter sportsaftalen og lov for Færøerne om udlændinges ad-
gang til opholdstilladelse med henblik på visse former for
beskæftigelse. Derudover træffer Styrelsen for International
Rekruttering og Integration afgørelser i sager efter § 9, stk.
2, nr. 4, om opholdstilladelse med henblik på studie og prak-
tikophold, au pair-ophold samt i sager om opholdstilladelse
til medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der har
eller søger opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne med
henblik på studie eller beskæftigelse.
Udlændingestyrelsen træffer alle afgørelser om tidsube-
grænset opholdstilladelse. Såfremt en udlænding, hvis tids-
begrænsede opholdstilladelse på Færøerne er meddelt af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, an-
søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, anmoder Udlæn-
dingestyrelsen Styrelsen for International Rekruttering og
Integration om at vurdere, om ansøgeren fortsat opfylder be-
tingelserne, der danner grundlag for ansøgerens midlertidige
opholds- og arbejdstilladelse, og om betingelserne for at for-
længe tilladelsen er til stede.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Formålet med lovforslaget er at understøtte det færøske øns-
ke om, at færøske myndigheder kan tillægges kompetence
til at afgøre visse sager om udlændinges ophold på Færøerne
og dermed varetage den administrative myndighed i disse
sager.
Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministe-
ren efter forhandling med det færøske landsstyre kan delege-
re kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i visse
sager om udlændinges ophold på Færøerne fra Udlændinge-
styrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration til en eller flere færøske udlændingemyndigheder.
De færøske og de danske myndigheder er enige om, at
hjemlen til delegation af afgørelseskompetence til en eller
flere færøske udlændingemyndigheder kun vil omfatte sager
om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft
dansk indfødsret, sager om opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færø-
erne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigel-
sesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, her-
under i medfør af lov for Færøerne om udlændinges adgang
til opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæf-
tigelse, sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder,
studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold
samt sager om opholdstilladelse som medfølgende familie-
medlem til personer, der har fået opholdstilladelse som reli-
giøs forkynder, studerende eller på baggrund af beskæftigel-
se på Færøerne.
Delegationshjemlen vil som udgangspunkt omfatte alle af-
gørelser om indrejse og ophold efter den for Færøerne gæl-
dende udlændingelov og lov for Færøerne om udlændinges
adgang til opholdstilladelse med henblik på visse former for
beskæftigelse inden for de omfattede sagstyper, som i dag
træffes af henholdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, herunder såvel
førstegangstilladelser som forlængelsessager, afvisning af
ansøgning, bortfald og inddragelse tillige med afgørelser om
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Endvidere vil ansøgninger om en tilbagerejsetilladelse fra en
ansøger, der er indrejst på Færøerne, og som har indgivet sin
ansøgning om opholdstilladelse og under sagens behandling
får behov for at rejse ud fra Færøerne også skulle behandles
af den færøske myndighed. I tilfælde, hvor en udlænding
med opholdstilladelse på Færøerne har behov for at søge om
forlængelse af sit nationalitetspas hos en repræsentation i
Danmark, vil de færøske myndigheder skulle anmode Fæ-
røernes Politi om at udstede et laissez-passer til den pågæl-
dende. De færøske myndigheder vil endvidere inden for de
omfattede sagstyper skulle fastlægge ansøgerens identitet og
vurdere eventuelle ansøgninger om persondataændringer.
Som led i sagernes behandling vil de færøske myndigheder
skulle foretage de sagsbehandlingskridt, som er nødvendige
for at kunne træffe afgørelse om ophold på Færøerne, herun-
der ægthedsvurderinger af fremlagte dokumenter, vurdering
af ansættelsesforhold, lønforhold mv.
Sager om administrativ udvisning er ikke omfattet af af-
grænsningen og dermed heller ikke af delegationshjemlen.
Ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne på baggrund
af familiesammenføring, beskæftigelse, studier og au pair-
ordningen samt ansøgning om tidsubegrænset opholdstilla-
delse kan i dag indgives til Færøernes Politi og en dansk re-
præsentation i ansøgerens hjemland eller et tredjeland, hvor
ansøgeren har haft fast ophold de sidste tre måneder. Ansøg-
ningen videresendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration. Med lovforsla-
get forudsættes det, at ansøgninger om opholdstilladelse på
16
Færøerne, som i dag kan indgives til Færøernes Politi, vil
skulle indgives til den færøske myndighed, som har fået de-
legeret kompetencen. I de tilfælde, hvor en opholdstilladelse
skal være opnået inden indrejsen på Færøerne, kan en an-
søgning fortsat indgives fra en dansk repræsentation i ansø-
gers hjemland eller et tredjeland, hvor ansøgeren har haft
fast ophold de sidste tre måneder. Det forudsættes, at der
indgås samarbejdsaftaler mellem de færøske myndigheder
og de danske repræsentationer i udlandet om videregivelse
af ansøgninger om ophold på Færøerne.
Lovforslaget ændrer ikke ved de materielle regler om indrej-
se og ophold på Færøerne. De færøske myndigheder vil så-
ledes efter delegation af afgørelseskompetence for visse
sagstyper om ophold på Færøerne skulle behandle sagerne,
som de danske myndigheder hidtil har gjort. Der er således
ikke tilsigtet nogen ændring af de danske myndigheders
praksis i sager om ophold på Færøerne. Udlændinge, der ef-
ter de gældende regler kan meddeles ophold på Færøerne,
vil også fremover kunne få ophold og omvendt. De færøske
myndigheder vil i forbindelse med behandlingen af sagerne
skulle iagttage de gældende sagsbehandlingsregler efter den
for Færøerne gældende udlændingelov samt de gældende
regler efter den færøske forvaltningslov, jf. lagtingslov nr.
132 af 10. juni 1993 og offentlighedslov, jf. lagtingslov nr.
133 af 10. juni 1993, som ændret ved lagtingslov nr. 76 af 8.
maj 2001, ligesom det skal påses, at Danmarks internationa-
le forpligtelser overholdes. For den behandling af
personoplysninger på Færøerne, der vil skulle foretages af
den eller de færøske myndigheder, der måtte få afgørelses-
kompetence delegeret efter forslaget, gælder den færøske
persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af 8. maj 2001.
Færøerne er ikke omfattet af det danske EU-medlemskab.
Dertil kommer, at Færøerne ikke er omfattet af Danmarks
Schengen-tiltrædelsesaftale, som derfor ikke finder anven-
delse på Færøerne.
I forbindelse med en delegation af afgørelseskompetence i
førsteinstanssager skal det sikres, at de færøske myndighe-
der ikke tillader uønskede personer indrejse i Schengen. Det
følger i den forbindelse direkte af Schengen-acquiset, at
danske myndigheder ikke må dele Schengenoplysninger
med tredjelande, i dette tilfælde med Færøerne, der i denne
sammenhæng udgør et tredjeland.
Det vurderes i den forbindelse ikke muligt inden for Dan-
marks Schengenforpligtelser, at danske myndigheder stiller
de nødvendige oplysninger til rådighed i forbindelse med
sagsbehandlingen af opholdssager ved de færøske myndig-
heder som førsteinstans, heller ikke selv om de færøske
myndigheder har fået afgørelseskompetencen delegeret og
derved optræder på vegne af de danske udlændingemyndig-
heder.
Hertil kommer, at det bør sikres, at der ikke foreligger om-
stændigheder, som kunne medføre udvisning fra Færøernes
efter reglerne i kapitel 4 i den for Færøerne gældende ud-
lændingelov, herunder når dette findes påkrævet af hensyn
til statens sikkerhed, eller fordi udlændingen på grund af
smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må
antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine
omgivelser.
Det foreslås derfor, at de færøske myndigheder efter delega-
tion i forbindelse med førsteinstansbehandlingen af en an-
søgning om ophold på Færøerne og ved en ansøgning om
tilbagerejsetilladelse vil skulle indhente en bindende indstil-
ling fra de danske udlændingemyndigheder om, hvorvidt en
udlænding er udelukket fra at opnå opholdstilladelse på Fær-
øerne, f.eks. fordi der foreligger omstændigheder, som kun-
ne medføre udvisning fra Færøerne, herunder når dette fin-
des påkrævet af hensyn til statens sikkerhed, eller, for så
vidt angår tredjelandsstatsborgere, fordi den pågældende er
indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) som
uønsket.
Det foreslås således, at den administrative behandling af an-
søgninger om ophold på Færøerne kommer til at ske i to
trin. På første trin vil den eller de færøske myndigheder, der
måtte få afgørelseskompetence delegeret, skulle indhente en
bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen
for International Rekruttering og Integration om, hvorvidt
udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare en op-
holdstilladelse på Færøerne.
Vurderingen, der ligger til grund for den bindende indstil-
ling, vil skulle inddrage de udelukkelsesgrunde, der følger af
§ 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov. Til brug
for udarbejdelse af vurderingen vil de danske myndigheder
således bl.a. skulle inddrage oplysninger fra SIS II i tilfælde,
hvor udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket i
medfør af Schengenkonventionen. De danske myndigheder
vil endvidere i relevante tilfælde skulle indhente en vurde-
ring fra Politiets Efterretningstjeneste af, om vedkommende
kan være til fare for statens sikkerhed.
Er ansøgeren indberettet i SIS II, vil det være nødvendigt at
indhente yderligere oplysninger til brug for de danske myn-
digheders vurdering af, om en ansøger (alligevel) kan med-
deles ophold på Færøerne i medfør af § 10, nr. 3. Det er
Rigspolitiets Sirenekontor, der skal kontakte det indberet-
tende lands Sirenekontor og anmode om de oplysninger, der
er nødvendige til vurderingen af, om ansøger eventuelt kan
meddeles ophold på Færøerne. De indhentede oplysninger
vil skulle videresendes til Udlændingestyrelsen eller Styrel-
sen for International Rekruttering og Integration, som på
den baggrund vil skulle vurdere, om der kan gives opholds-
tilladelse på trods af indberetningen i SIS II, hvilket navnlig
kan være af humanitære grunde eller som følge af interna-
tionale forpligtelser. Udlændingemyndighederne vil i visse
tilfælde kunne have mulighed for at partshøre ansøger om
oplysningerne indhentet af Sirenekontoret. Det forudsættes,
at de danske myndigheder, i forbindelse med en konkret
vurdering af, om den pågældende ansøger alligevel even-
tuelt kan meddeles ophold på Færøerne i medfør af § 10, vil
få tilsendt sagens oplysninger af de færøske myndigheder.
17
Såfremt det følger af indstillingen, at § 10 ikke er til hinder
for at meddele opholdstilladelse efter § 9, vil der der på an-
det trin skulle foretages en vurdering af, om de øvrige betin-
gelser for ophold på Færøerne er opfyldt. Denne vurdering
vil den færøske myndighed skulle foretage. Den færøske
myndighed vil skulle indhente en ny indstilling efter at have
vurderet sagen og fundet, at betingelserne for at meddele op-
holdstilladelse er opfyldt. Dette skal sikre, at tilladelsen
meddeles på et aktuelt oplysningsgrundlag. Såfremt det føl-
ger af indstillingen, at § 10 er til hinder for at meddele op-
holdstilladelse efter § 9, vil den færøske myndighed skulle
meddele afslag allerede af den grund.
Desuden foreslås det, at indstillingen ikke er en afgørelse,
men en bindende indstilling, der skal lægges til grund ved
den færøske myndigheds afgørelse af sagen. Det betyder, at
de danske myndigheder, der foretager vurderingen og udar-
bejder indstillingen, ikke vil skulle iagttage forvaltningslo-
vens regler om bl.a. partshøring og begrundelse i denne for-
bindelse. Derimod vil den færøske myndighed skulle iagtta-
ge forvaltningslovens regler, men den forudgående partshø-
ring og begrundelsen for afgørelsen vil være begrænset til
oplysning om, hvad indholdet af den bindende indstilling er,
allerede fordi færøske myndigheder for at sikre overholdel-
sen af Danmarks Schengenforpligtelser ikke vil blive oplyst
om, hvad grundlaget for indstillingen er.
Ordningen har som nævnt bl.a. (men ikke alene) til formål at
sikre overholdelsen af Danmarks Schengenforpligtelser, og
der er således intet til hinder for, at udlændingen f.eks. selv
søger partsaktindsigt efter forvaltningslovens almindelige
regler og i overensstemmelse med Schengenreglerne i øvrigt
direkte hos den danske myndighed, der har foretaget vurde-
ringen og udarbejdet indstillingen. Det bemærkes, at adgan-
gen til partsaktindsigt i sådanne tilfælde er begrænset.
I de tilfælde, hvor den færøske myndighed vil meddele af-
slag på en ansøgning om ophold på Færøerne, allerede fordi
det følger af den bindende indstilling, at § 10 er til hinder
for at meddele opholdstilladelse, vil ansøgeren efter den
foreslåede klageordning, jf. afsnit 2.2.2, kunne påklage af-
gørelsen til Udlændingenævnet, der er et dansk forvaltnings-
organ. Dermed vil udlændingen i den forbindelse som led i
Udlændingenævnets behandling af sagen blive partshørt og
få partsaktindsigt i de oplysninger, som ligger til grund for
den bindende indstilling, i det omfang dette måtte være mu-
ligt efter de almindelige regler i forvaltningsloven og Schen-
genreglerne i øvrigt.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
2.2. Ændret klageadgang ved delegation af afgørelseskom-
petence i første instans til færøske myndigheder
2.2.1. Gældende ret
Der er i kapitel 8 i den for Færøerne gældende udlændinge-
lov fastsat nærmere regler om klage (og kompetence i øv-
rigt) bl.a. vedrørende sager om opholdstilladelse som følge
af en familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på
Færøerne, sager om opholdstilladelse som følge af beskæfti-
gelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne,
herunder efter lov for Færøerne om udlændinges adgang til
opholdstilladelse med henblik på visse former for beskæfti-
gelse samt sager om opholdstilladelse som religiøs forkyn-
der, studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-
ophold på Færøerne.
Efter § 46, stk. 2, kan afgørelser, som Udlændingestyrelsen
og Styrelsen for International Rekruttering og Integration
har truffet i første instans, bortset fra afgørelser om opsæt-
tende virkning efter § 33, påklages til udlændinge- og inte-
grationsministeren.
Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14
dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne
kræves indbragt til prøvelse for Færøernes ret, jf. § 52, stk.
1, bl.a. hvis afgørelsen går ud på nægtelse af opholdstilladel-
se på Færøerne med henblik på varigt ophold efter § 9, stk.
1, nr. 3 eller 4, eller bortfald, inddragelse eller nægtelse af
forlængelse af en sådan tilladelse. Sagen indbringes for ret-
ten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter
med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegø-
relse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens be-
visligheder, jf. § 52, stk. 2. I § 52, stk. 3-7, er der fastsat
nærmere regler om rettens behandling i sådanne tilfælde.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af den for Færøerne gældende udlændingelov, at
afgørelser truffet i første instans af henholdsvis Udlændin-
gestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration kan påklages til Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet.
Det er ministeriets vurdering, at det vil være mest hensigts-
mæssigt, at reglerne om klageadgang ændres i forbindelse
med en delegation af afgørelseskompetence i første instans i
visse sager om ophold på Færøerne, således at klager over
den færøske myndigheds førsteinstansafgørelser, bortset fra
afgørelser om opsættende virkning efter § 33, vil skulle ind-
bringes for Udlændingenævnet.
Herved sikres det, at eventuelt relevante Schengenoplysnin-
ger kan indgå i klagesagsbehandlingen, idet Udlændingen-
ævnet er et dansk forvaltningsorgan. Desuden vil det sikre,
at prøvelse af de færøske udlændingemyndigheders førstein-
stansafgørelser sker ved et uafhængigt, domstolslignende og
sagkyndigt organ svarende til den ordning, der gælder efter
den danske udlændingelov.
Til brug for behandling af en klagesag vil de færøske myn-
digheder skulle sende akter til Udlændingenævnet, ligesom
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekrut-
tering og Integration kan blive bedt om at sende relevante
akter, f.eks. i de sager, hvor styrelsen har afgivet en binden-
de indstilling, som har været inddraget i sagens afgørelse, og
i sager med en længere sagshistorik, hvor styrelsen fx har
meddelt førstegangstilladelsen. Udveksling af personoplys-
ninger mellem de danske og færøske myndigheder vil skulle
18
finde sted i overensstemmelse med databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven (gældende for danske myn-
digheder) og den færøske persondatalov, jf. lagtingslov nr.
73 af 8. maj 2001 (gældende for færøske myndigheder).
Det foreslås desuden, at en klage til Udlændingenævnet skal
være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået medde-
lelse om afgørelsen, dog således at det kan besluttes, at en
klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb
af denne frist. Dette svarer til den ordning, der gælder efter
den danske udlændingelov.
Udlændingenævnets afgørelser vil i lighed med den nuvæ-
rende ordning være endelige inden for det administrative re-
kurssystem. Øvrige klagemuligheder, der måtte være fastsat
ved lov eller regler udstedt i medfør af lov, berøres ikke af
nærværende lovforslag.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4.
2.3. Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav
som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse på Fær-
øerne
2.3.1. Gældende ret
Efter § 11, stk. 3, i den for Færøerne gældende udlændinge-
lov meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændin-
ge med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7 eller § 9, stk.
1 og 2, som med henblik på varigt ophold lovligt har boet på
Færøerne i mere end de sidste tre år, såfremt grundlaget for
den pågældendes opholdstilladelse fortsat er til stede, og så-
fremt den pågældende udlænding opfylder en række yderli-
gere betingelser vedrørende undladelse af kriminalitet og
manglende gæld til det offentlige, jf. nedenfor.
Efter § 11, stk. 4, kan der, uanset at betingelserne i stk. 3 ik-
ke er opfyldt, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset op-
holdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at
imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5.
De udlændinge, der alene har opholdstilladelse med henblik
på midlertidigt ophold eller i mindre end tre år med henblik
på varigt ophold, kan således efter § 11, stk. 4, meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn ta-
ler afgørende herfor.
Efter praksis meddeles udlændinge, der er meddelt opholds-
tilladelse som præster, missionærer eller lignende, jf. § 9,
stk. 2, nr. 4, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladel-
se, fordi væsentlige beskæftigelsesmæssige hensyn taler der-
for, jf. § 9, stk. 2, nr. 3, tidsubegrænset opholdstilladelse ef-
ter § 11, stk. 4, efter syv års lovligt ophold på Færøerne på
det (i det væsentligste) samme grundlag. Det er herved end-
videre en betingelse, at den pågældende har opnået en væ-
sentlig tilknytning til Færøerne. Vurderingen af tilknyt-
ningskravet sker i praksis ved et integrationsinterview, som
Færøernes Politi afholder med ansøgeren. Tilsvarende gæl-
der for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse af
ganske særlige grunde som familiesammenførte, jf. § 9, stk.
2, nr. 4.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter be-
stemmelserne i § 11, stk. 3 og 4, er betinget af, at udlændin-
gen er i besiddelse af en opholdstilladelse, der ikke er ind-
draget, nægtet forlænget, udløbet eller bortfaldet.
Efter § 27, stk. 1, regnes tre års-perioden i § 11, stk. 3, fra
tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret på
Færøerne eller, hvis ansøgningen er indgivet på Færøerne,
fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Efter praksis medregner Udlændingestyrelsen ved beregnin-
gen af tre års-perioden alene de perioder, hvor den pågæl-
dende faktisk har opholdt sig på Færøerne. Perioder, hvor
udlændingen har opholdt sig uden for Færøerne, indgår såle-
des ikke i beregningen af tre års-perioden. Såfremt udlands-
opholdet har en sådan varighed, at den pågældendes op-
holdstilladelse bortfalder efter reglerne i udlændingelovens
§ 17, og den pågældende efterfølgende meddeles opholdstil-
ladelse på ny, begynder beregningen af tre års-perioden for-
fra.
Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse efter bestemmelserne i §
11, stk. 3 og 4, betinget af et vandelskrav og fravær af gæld
til det offentlige, jf. § 11, stk. 5.
Efter § 11, stk. 5, nr. 2, er tidsubegrænset opholdstilladelse
således betinget af, at den pågældende udlænding under sit
ophold på Færøerne inden for en af udlændinge- og integra-
tionsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre
fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget fri-
hedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer el-
ler giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ-
delse, der ville have medført en straf af denne karakter, jf.
stk. 7.
Udlændinge, der er straffet for kriminalitet af en vis grov-
hed, vil således ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstil-
ladelse før udløbet af en vis karenstid. Længden af karensti-
den vil afhænge af lovovertrædelsens karakter og af sanktio-
nens længde.
Efter § 11, stk. 5, nr. 3, er tidsubegrænset opholdstilladelse
betinget af, at den pågældende udlænding ikke har forfalden
gæld til det offentlige på over 50.000 kr. (1998-niveau).
Efter § 11, stk. 6, er det en betingelse for at nægte meddelel-
se af tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 5, nr.
3, at der er tale om forfalden gæld, hvor den pågældende ud-
lænding ikke har villet aftale en afdragsordning eller ikke
overholder en sådan. Hvis gælden eller manglende indgåelse
af en afdragsordning skyldes forhold, som ikke kan lægges
udlændingen til last, for eksempel sygdom, arbejdsløshed el-
ler påbegyndt uddannelse, kan der ligeledes meddeles tidsu-
begrænset opholdstilladelse, selv om denne betingelse ikke
er opfyldt.
19
I henhold til § 11, stk. 7, er det i bekendtgørelse nr. 1579 af
14. december 2018 for Færøerne om regulering af beløb i
henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af ud-
lændingeloven fastsat bl.a., at reguleringen af den angivne
beløbsgrænse på 50.000 kr. reguleres årligt, og at beløbet i
2018 er 80.651,81 kr.
På anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver Færøernes
landsstyre en udtalelse om, hvorvidt udlændingen har forfal-
den gæld til det offentlige og i givet fald har indgået en afta-
le om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale.
Færøernes landsstyre indhenter oplysninger hos TAKS og
Almannastovani (socialforvaltningen), og disse vedlægges
høringsudtalelsen.
Med henblik på fastlæggelse af eventuel kriminalitet og om-
fanget heraf efter betingelsen i § 11, stk. 5, nr. 2, indhenter
Udlændingestyrelsen oplysninger fra Færøernes landsstyre
om, hvorvidt den pågældende udlænding er kendt i krimi-
nalregistret.
For nærmere regler om tidsubegrænset opholdstilladelse på
Færøerne henvises til vejledning nr. 127 af 4. juli 2000 om
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
I den for Danmark gældende udlændingelov er der i tillæg
til et vandelskrav og fravær af gæld til det offentlige desu-
den fastsat en række yderligere grundlæggende betingelser,
herunder et selvforsørgelseskrav, et krav om underskrivelse
af en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i
det danske samfund, et danskprøvekrav, et krav om ordinær
fuldtidsbeskæftigelse i en bestemt periode forud for medde-
lelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse og et krav om
fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Der er
endvidere i tillæg til disse grundlæggende betingelser fastsat
4 supplerende integrationsrelevante betingelser (om bestået
medborgerskabsprøve/udvist aktivt medborgerskab, skærpet
krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse, krav til skattepligtig
indkomst og skærpet danskkrav), hvoraf ansøgeren skal op-
fylde mindst 2.
Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændin-
geloven gældende for Danmark er ændret (og skærpet) flere
gange siden den seneste anordning om ikrafttræden for Fær-
øerne af udlændingeloven i marts 2001. Der er herved indsat
anordningshjemmel i territorialbestemmelserne, hvorefter
lovændringerne kan sættes i kraft for Færøerne med de æn-
dringer, som de færøske forhold tilsiger.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fra færøsk side er der udtrykt ønske om, at integrationen af
nyankomne udlændinge på Færøerne understøttes i udlæn-
dingelovgivningen gældende for Færøerne, således at ad-
gangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på Færø-
erne kan betinges af, at udlændingen har en stærk tilknyt-
ning til det færøske samfund.
Det foreslås derfor, at udlændinge- og integrationsministe-
ren efter forhandling med Færøernes landsstyre kan fastsæt-
te nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på
Færøerne betinges af, at den pågældende udlænding har en
integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.
Bemyndigelsen vil således kunne udnyttes efter forhandling
med Færøernes landsstyre eksempelvis i tilfælde, hvor der
på Færøerne måtte blive givet integrationsfremmende tilbud
i form af f.eks. sprogundervisning el. lign., og hvor udlæn-
dingens manglende deltagelse i sådanne tilbud af integrati-
onsmæssige grunde – svarende til ordningen i Danmark –
bør have konsekvenser for mulighed for at opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Det forudsættes, at der alene kan fastsættes regler om inte-
grationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse, som ligger inden for de anordningshjemler,
der følger af ændringerne af udlændingeloven gældende for
Danmark, eller som alt andet lige ikke kan siges at være
strengere end de til enhver tid gældende regler i udlændin-
geloven for Danmark.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set ikke at have nettoøkono-
miske konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget forventes at medføre ingen eller helt begrænse-
de mindreudgifter til sagsbehandling mv. i Styrelsen for In-
ternational Rekruttering og Integration. De økonomiske
konsekvenser er sammensat af mindreudgifter, som primært
kan henføres til færre sager i styrelsen som følge af delega-
tion af afgørelseskompetence til de færøske myndigheder,
samt merudgifter i forbindelse med meradministration, da
styrelsen bl.a. fremover skal udarbejde bindende indstillin-
ger.
Lovforslaget forventes endvidere at medføre ingen eller helt
begrænsede mindreudgifter til sagsbehandling mv. i Udlæn-
dingestyrelsen. De økonomiske konsekvenser er sammensat
af mindreudgifter, som primært kan henføres til færre sager i
styrelsen som følge af delegation af afgørelseskompetence
til de færøske myndigheder, samt merudgifter i forbindelse
med meradministration, da styrelsen bl.a. fremover skal ud-
arbejde bindende indstillinger.
Lovforslaget forventes endeligt at medføre ingen eller helt
begrænsede merudgifter til klagesagsbehandling i Udlæn-
dingenævnet. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed for-
bundet med aktiviteten, da andelen af afgørelser, som påkla-
ges til behandling i nævnet, på kort sigt vil kunne øges som
følge af indfasningen af førsteinstansbehandlingen på Færø-
erne.
20
4. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet set at have begrænsede imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for det
offentlige i form af delegation af kompetence til at træffe af-
gørelse om ophold på Færøerne fra de danske udlændinge-
myndigheder til de færøske myndigheder.
Lovforslaget medfører endvidere implementeringskonse-
kvenser for det offentlige i form af sagsbehandling i forbin-
delse med den løbende udarbejdelse af bindende indstillin-
ger fra de danske udlændingemyndigheder.
Lovforslaget vurderes samlet set at følge principperne for
digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vil betyde, at visse ansøgninger om ophold på
Færøerne samt klager over afslag vil skulle indgives til en
anden myndighed end i dag.
Ansøgninger om opholdstilladelse på Færøerne på baggrund
af familiesammenføring, beskæftigelse, studier og au pair-
ordningen skal således i dag indsendes til Udlændingestyrel-
sen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integra-
tion, og klager over disse afgørelser sendes til Udlændinge-
og Integrationsministeriet.
Lovforslaget indebærer, at sådanne ansøgninger om ophold
på Færøerne fremover efter en delegation skal indgives til
en færøsk myndighed med klageadgang til Udlændingenæv-
net, og at klager over den færøske myndigheds afgørelser
indbringes for Udlændingenævnet som udgangspunkt inden
8 uger.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Det bemærkes, at udveksling af personoplysninger mellem
de danske og færøske myndigheder skal finde sted i over-
ensstemmelse med gældende regler herfor, jf. nærmere ne-
denfor.
De danske myndigheder skal i forbindelse med videregivel-
se af oplysninger til de færøske myndigheder iagttage data-
beskyttelsesforordningens regler om overførsel af
personoplysninger til tredjelande, idet Færøerne i denne
sammenhæng betragtes som et tredjeland, jf. Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(generel forordning om databeskyttelse). Det fremgår af arti-
kel 45, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at overførsel
til tredjelande kan finde sted, hvis Europa-Kommissionen
har fastslået, at det pågældende tredjeland m.fl. har et til-
strækkeligt beskyttelsesniveau.
Europa-Kommissionen har imidlertid den 5. marts 2010 i
medfør af det daværende databeskyttelsesdirektivs artikel 25
(nu forordningens artikel 45) truffet afgørelse om, at Færø-
erne har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Overførsel af
personoplysninger til færøske myndigheder kan således frit
finde sted, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 5. marts
2010 om tilstrækkeligheden af det beskyttelsesniveau, der
sikres ved den færøske lov om behandling af personoplys-
ninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF.
Udveksling af personoplysninger fra de danske udlændinge-
myndigheder til de færøske myndigheder skal således finde
sted i overensstemmelse med EU-databeskyttelsesforordnin-
gen og databeskyttelsesloven. For så vidt angår de færøske
myndigheders videregivelse af personoplysninger til de dan-
ske myndigheder skal dette finde sted i overensstemmelse
med den for Færøerne gældende persondatalov, jf. lagtings-
lov nr. 73 af 8. maj 2001.
9. Hørte myndigheder mv.
I forbindelse med fremsættelsen af lovforslag nr. L 231
(2018-19 (1. samling)) har et udkast til lovforslaget i perio-
den fra den 8. marts 2019 til den 5. april 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet (advokatsamfundet), Amnesty International,
Beskæftigelsesrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Dan-
marks Biblioteksforening, Danske Rederier, Danmarks Rej-
sebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtninge-hjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ung-
dom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Da-
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-
sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke
i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Doku-
mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
(DRC), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Finans Danmark (Finansrådet), Folkehøjskolernes Forening
i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen
af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalak-
kersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrer-
medicinsk klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-
neskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud
21
Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforenin-
gen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for Fred,
økologi og bæredygtighed, Politiforbundet i Danmark, PRO-
Vest, Præsidenten for Venstre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Work-
live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden
grænser, Aarhus Erhverv/International Community og 3F.
22
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ min-
dre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/ merudgif-
ter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Ingen Lovforslaget forventes samlet set
ikke at have nettoøkonomiske kon-
sekvenser for det offentlige.
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes samlet set
at have begrænsede implemente-
ringskonsekvenser for det offentli-
ge.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Lovforslaget vil betyde, at visse
ansøgninger samt klager vil skulle
indgives til en anden myndighed
end i dag.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udlændingeloven indeholder ingen bestemmelser om inte-
grationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse på Færøerne. Efter § 11, stk. 3, i den for Fær-
øerne gældende udlændingelov meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse på
Færøerne efter § 7 eller § 9, stk. 1 og 2, som med henblik på
varigt ophold lovligt har boet på Færøerne i mere end de
sidste tre år, såfremt grundlaget for den pågældendes op-
holdstilladelse fortsat er til stede, og såfremt den pågælden-
de udlænding opfylder en række yderligere betingelser ved-
rørende undladelse af kriminalitet og ikke at have gæld til
det offentlige
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk.
19, fastsætter, at udlændinge- og integrationsministeren efter
forhandling med det færøske landsstyre kan fastsætte nær-
mere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Fær-
øerne betinges af, at den pågældende udlænding har en inte-
grationsrelevant tilknytning til Færøerne.
Bemyndigelsen vil således kunne udnyttes efter forhandling
med det færøske landsstyre eksempelvis i tilfælde, hvor der
på Færøerne måtte blive givet integrationsfremmende tilbud
i form af f.eks. sprogundervisning el. lign., og hvor udlæn-
dingens manglende deltagelse i sådanne tilbud af integrati-
onsmæssige grunde – svarende til ordningen i Danmark –
bør have konsekvenser for muligheden for at opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse.
Det forudsættes, at der alene fastsættes regler om integrati-
onsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholds-
tilladelse, som ligger inden for de anordningshjemler, der
følger af ændringerne af udlændingeloven gældende for
23
Danmark, eller som alt andet lige ikke kan siges at være
strengere end de til enhver tid gældende regler om tidsube-
grænset opholdstilladelse i udlændingeloven for Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Udlændingeloven indeholder ingen bestemmelser om færøs-
ke udlændingemyndigheders kompetence til at træffe afgø-
relse i første instans i visse sager om udlændinges ophold på
Færøerne. Efter den for Færøerne gældende udlændingelov
træffes sådanne afgørelser i dag af henholdsvis Udlændinge-
styrelsen og Styrelsen for International Rekruttering.
De foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 46 i,
stk. 1, nr. 1-5, fastsætter, at udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, efter forhandling med det færøske landsstyre, kan
delegere kompetencen til at træffe afgørelse i første instans i
visse sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndig-
hed. De sager, som er omfattet af § 46 i, stk. 1, nr. 1-5,
vedrører afgørelser om førstegangstilladelser.
Således foreslås det i § 46 i, stk. 1, nr. 1, at hjemlen til dele-
gation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil
omfatte sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidli-
gere har haft dansk indfødsret, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, i den for
Færøerne gældende udlændingelov. Udlændinge, der opfyl-
der betingelsen i § 9, stk. 1, nr. 1, vil herved have et retskrav
på opholdstilladelse, medmindre de pågældende har indrej-
seforbud efter tidligere at være blevet udvist, jf. § 10, stk. 2,
eller er omfattet af § 10, stk. 1, og dermed udelukket fra at
opnå opholdstilladelse.
Det foreslås i § 46, stk. 1, nr. 2, at hjemlen til delegation af
afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte
sager om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig
tilknytning til personer bosiddende på Færøerne, jf. § 9, stk.
1, nr. 2-4, og § 9, stk. 2, nr. 1 og 4, i den for Færøerne gæl-
dende udlændingelov.
Der vil således efter § 9, stk. 1, nr. 2, kunne gives opholds-
tilladelse til en udlænding over 18 år, som samlever på fæl-
les bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere va-
righed med en på Færøerne fastboende person over 18 år,
der har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre
nordiske lande eller opholdstilladelse som flygtning eller har
haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre
år (ægtefællesammenføring). Ved ansøgning om ægtefælle-
sammenføring efter bestemmelsen vil en række krav skulle
være opfyldt, for at opholdstilladelse kan meddeles. Der vil
skulle stilles krav til ægtefællerne/samleverne og nogle helt
grundlæggende krav til ægteskabet/samlivet. Der vil derudo-
ver skulle gælde en række specifikke krav til den person, der
bor på Færøerne.
Ægteskabet vil skulle være retsgyldigt og vil dermed skulle
kunne anerkendes efter færøsk ret, ligesom der ikke må væ-
re tale om, at ægteskabet er indgået proforma, jf. § 9, stk. 9.
Der vil være tale om et proformaægteskab, såfremt det vur-
deres, at ægteskabet er indgået med det afgørende formål at
opnå opholdstilladelse for den ene af parterne. Disse helt
grundlæggende betingelser til ægteskabet vil ikke kunne fra-
viges.
For samlevende par, som ikke er gift, eller hvor ægteskabet
ikke kan anerkendes efter færøsk ret, vil der skulle stilles
krav om, at samlivsforholdet skal have været længerevaren-
de og fast. Der vil ikke gælde nogen bestemt tidsgrænse for
samlivets varighed, og det afgøres således efter en konkret
og individuel vurdering, om et parforhold har en sådan fast-
hed og varighed, at det kan give grundlag for opholdstilla-
delse. Ved denne vurdering vil der bl.a. skulle lægges vægt
på varigheden af parternes bekendtskab og deres eventuelle
samliv i udlandet og på Færøerne. I almindelighed antages
det, at 1½-2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrække-
ligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere va-
righed. Det vil normalt skulle kunne dokumenteres, at par-
terne har boet sammen i 1½-2 år på den samme adresse,
f.eks. i form af fælles huslejekontrakt, bopælsattest, breve
sendt til den samme adresse, fælles forsikringer eller bank-
konti o. lign.
Begge ægtefæller/samlevere vil skulle være over 18 år og
vil som udgangspunkt skulle bo sammen på samme adresse
på Færøerne, når den udenlandske ægtefælle/samlever er
meddelt opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 2.
Samleveren vil skulle være fastboende på Færøerne og enten
være dansk (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra a) eller nordisk statsbor-
ger (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra b), have opholdstilladelse på Fær-
øerne efter § 7 (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra c), eller have haft tids-
ubegrænset (permanent) opholdstilladelse på Færøerne i me-
re end de seneste 3 år (§ 9, stk. 1, nr. 2, litra d).
Hvis opholdstilladelse ved fast samlivsforhold skal medde-
les efter § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, vil opholdstilladelse skulle
betinges af, at samleveren påtager sig at forsørge ansøgeren,
ligesom samleveren vil skulle kunne dokumentere, at han el-
ler hun er i stand til at forsørge sin udenlandske samlever
(forsørgelseskravet) jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Har samleveren (garanten) påtaget sig at forsørge ansøgeren,
jf. § 9, stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov
for Færøerne om offentlig forsorg til forsørgelse, vil de fær-
øske myndigheder skulle pålægge samleveren (garanten) at
betale for hjælpen, jf. § 9, stk. 5. En sådan betaling vil af de
færøske myndigheder skulle inddrives hos samleveren efter
de færøske regler om inddrivelse af personlige skatter.
Medmindre samleveren har dansk indfødsret, vil ægtefælle-
sammenføring kun kunne gives, hvis ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til Færøerne mindst svarer
til ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til
Grønland, Danmark eller et andet land, eller såfremt særlige
personlige forhold i øvrigt taler derfor (tilknytningskrav), jf.
§ 9, stk. 10. Afgørelse efter tilknytningskravet vil skulle
24
træffes på grundlag af en lang række konkrete forhold, her-
under samleverens og ansøgerens familiemæssige forhold på
Færøerne og i ansøgerens hjemland, herunder samleverens
samvær med mindreårige særbørn på Færøerne, varighed af
samleverens ophold på Færøerne og tilknytning til arbejds-
markedet m.v. Tilknytningskravet vil som det altovervejen-
de udgangspunkt ikke skulle kunne anses for opfyldt, hvis
en ansøger aldrig har været på Færøerne. Har ansøgeren in-
gen anden tilknytning til Færøerne, end hvad der følger af,
at den pågældende har indgået ægteskab med en på Færøer-
ne boende person, vil kravet som udgangspunkt kun skulle
kunne anses for opfyldt, såfremt ægtefællen på Færøerne har
overvejende tilknytning til Færøerne.
Samleveren vil, medmindre særlige grunde taler derimod,
skulle godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrel-
se (boligkravet), jf. § 9, stk. 11.
Som udgangspunkt vil alle betingelser skulle være opfyldt.
Der vil dog kunne være særlige tilfælde, hvor der vil kunne
blive givet tilladelse til familiesammenføring, selv om en el-
ler flere af de supplerende betingelser ikke er opfyldt. I visse
tilfælde vil et krav således kunne fraviges, hvor ganske sær-
lige grunde taler imod, at kravet stilles, herunder såfremt det
vil stride mod internationale forpligtelser, f.eks. Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten
til et familieliv m.v., at meddele afslag. Opholdstilladelse vil
i disse tilfælde kunne meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4, jf. ne-
denfor. Det vil eksempelvis normalt være tilfældet, hvis
samleveren har opholdstilladelse efter § 7 (asyl), idet fami-
lielivet altovervejende ikke vil kunne udøves i et fælles
hjemland på grund af risikoen for asylrelevant forfølgelse.
Der vil efter § 9, stk. 1, nr. 3, kunne gives opholdstilladelse
til mindreårige udlændinge, når en række betingelser er op-
fyldt, herunder at forælderen bor fast på Færøerne, og at
slægtskabet er dokumenteret. Slægtskabet kan dokumenteres
bl.a. ved fødselsattest, såfremt en sådan kan lægges til
grund, eller ved foretagelse af en DNA-undersøgelse, jf. §
40 c.
Det vil være en betingelse, at barnet er under 18 år på tids-
punktet for ansøgningens indgivelse. Herudover vil den for-
ælder, der bor på Færøerne (eller dennes ægtefælle), skulle
være fastboende på Færøerne.
Det vil endvidere være en betingelse, at barnet efter familie-
sammenføringen bor hos forælderen/forældrene, at barnets
forælder på Færøerne har del i forældremyndigheden, og at
barnet ikke har stiftet selvstændig familie, eksempelvis ved
indgåelse af ægteskab eller etablering af et fast samlivsfor-
hold.
Såfremt særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis der ikke har
været forudgående kontakt mellem den herboende af foræl-
drene og det pågældende barn i en lang periode forud for an-
søgningen om familiesammenføring, vil opholdstilladelse
efter § 9, stk. 1, nr. 3, når samleveren ikke har dansk ind-
fødsret, statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sveri-
ge eller opholdstilladelse efter § 7 (asyl), kunne betinges af,
at referencen opfylder forsørgelses- og/eller boligkravet, jf.
§ 9, stk. 4, sidste punktum, og § 9, stk. 11, sidste punktum.
Der vil efter § 9, stk. 1, nr. 4, kunne gives opholdstilladelse
til forældre over 60 år til et barn med dansk indfødsret eller
statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige eller
til et barn med opholdstilladelse på Færøerne efter § 7
(asyl). En sådan opholdstilladelse vil skulle betinges af, at
samleveren påtager sig at forsørge ansøgeren, og – medmin-
dre særlige grunde taler derimod – godtgør at være i stand
hertil, jf. § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt. Har samleveren (garanten)
påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. § 9, stk. 4, og ydes der
senere ansøgeren hjælp efter lov for Færøerne om offentlig
forsorg til forsørgelse, vil de færøske myndigheder skulle
pålægge samleveren (garanten) at betale for hjælpen, jf. § 9,
stk. 5. En sådan betaling vil af de færøske myndigheder
skulle inddrives hos garanten efter de færøske regler om
inddrivelse af personlige skatter.
Desuden vil samleveren, medmindre særlige grunde taler
derimod, skulle godtgøre at råde over sin egen bolig af rime-
lig størrelse (boligkravet), jf. § 9, stk. 11. Boligkravet vil og-
så anses for opfyldt, hvis det kan godtgøres, at forældrene
efter gennemførelsen af familiesammenføringen råder over
deres egen bolig af rimelig størrelse.
Der vil efter § 9, stk. 2, nr. 1, i særlige tilfælde kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 9, stk.
1, nævnte tilfælde har nær familiemæssig eller lignende til-
knytning til en på Færøerne fastboende person. Det primære
anvendelsesområde for bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 1, vil
være meddelelse af opholdstilladelse til mindreårige udlæn-
dinge hos andre end forældremyndighedens indehaver med
henblik på adoption, ophold hos barnets nærmeste familie
eller ophold som led i plejeforhold, når ganske særlige om-
stændigheder foreligger.
Det foreslås i § 46 i, stk. 1, nr. 3, at hjemlen til delegation af
afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte
sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæs-
sige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne, jf. § 9, stk.
2, nr. 3, i den for Færøerne gældende udlændingelov og lov
for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse
med henblik på visse former for beskæftigelse.
Der vil således efter den for Færøerne gældende udlændin-
gelovs § 9, stk. 2, nr. 3, efter ansøgning kunne gives op-
holdstilladelse på Færøerne, hvis væsentlige beskæftigelses-
mæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imøde-
komme ansøgningen. Der vil kunne meddeles opholdstilla-
delse til såvel arbejdstagere som selvstændige erhvervsdri-
vende.
Ved behandling af ansøgninger om opholds- og arbejdstilla-
delse med henblik på beskæftigelse vil der skulle lægges
vægt på, om der er mangel på færøsk arbejdskraft, som på
kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende arbejde.
Bestemmelsen er således tilpasset det færøske arbejdsmar-
25
keds behov for arbejdskraft, hvilket indebærer, at opholdstil-
ladelse normalt alene meddeles, hvis der ikke er en på Færø-
erne fastboende person, der kan udføre arbejdet.
Det vil være en betingelse, at ansøgeren har et konkret ar-
bejdstilbud eller en konkret ansættelsesaftale, og at de i ar-
bejdstilbuddet fastsatte løn- og ansættelsesvilkår er sædvan-
lige efter færøske forhold.
Der vil gælde en særlig praksis for læger og andet sundheds-
personale med gyldig lægeautorisation gældende for Færø-
erne og Danmark, når de i ansættelsestilbuddet fastsatte løn-
og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter færøske forhold.
Der henvises herved til den for Færøerne gældende udlæn-
dingebekendtgørelses § 32 samt afsnit 2.1.1.4.3 vedrørende
sportsaftalen.
Endvidere vil der i forbindelse med ansøgninger fra cirkus-
artister være etableret en særlig ordning, idet der ikke fore-
findes et cirkuserhverv på Færøerne. Der er herudover etab-
leret en særlig smidig ordning om arbejdskraft til olieindu-
strien i forbindelse med offshore-olieeftersøgningsvirksom-
hed, hvorefter ansøgningerne vil skulle behandles summa-
risk og hurtigt.
Efter gældende praksis vil der endvidere kunne meddeles
opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 3, til lønnede ph.d.-stu-
derende og trainees. Ved trainee forstås en udlænding, der i
erhvervs- og uddannelsesmæssig øjemed midlertidigt er an-
sat hos en på Færøerne placeret færøsk eller udenlandsk
virksomhed eller organisation, med hvilken udlændingens
virksomhed eller organisation i hjemlandet har et strategisk
samarbejde eller partnerskab med.
For så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende, vil der kun
kunne meddeles opholdstilladelse, når der er en særlig fær-
øsk interesse i virksomhedens etablering på Færøerne, og
normalt kun uden for detailhandel og restaurationsvirksom-
hed.
Arbejdstilladelsen vil kunne gives til beskæftigelse i et be-
stemt arbejdsforhold og stedfæstes til en bestemt arbejdsgi-
ver. Hvis arbejdsforholdet væsentligt skifter karakter, eller
hvis udlændingen tilbydes arbejde hos en anden arbejdsgi-
ver, vil udlændingen skulle søge om ny arbejdstilladelse og
vil ikke kunne begynde arbejdet, før en sådan tilladelse fore-
ligger. I praksis vil en sådan ny ansøgning tillades indgivet
på Færøerne. Hvis udlændingen har en gyldig tilladelse med
henvisning til beskæftigelse, vil vedkommende kunne fort-
sætte arbejdet ved denne arbejdsgiver, indtil udløbet af tilla-
delsen. Ansøgeren vil skulle vejledes om, at det nye arbejde
ikke må påbegyndes, før ansøgeren har fået den nye tilladel-
se. I en eventuel mellemliggende periode mellem to tilladel-
ser vil udlændingen have processuelt ophold.
Der vil skulle gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den da-
to, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende
udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen vil dog
højest skulle gives for kontraktsperioden. Tilladelsen vil væ-
re gyldig fra den dag, den meddeles, eller fra tidspunktet
hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.
Der henvises i øvrigt til den for Færøerne gældende udlæn-
dingebekendtgørelses kapitel 5.
Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 462 af 17. juni 2008 for Færøerne
om udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på
visse former for beskæftigelse vil der kunne meddeles op-
holds- og arbejdstilladelse, hvis betingelserne i den for Fær-
øerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 3, er opfyldt.
Det vil være en betingelse, at ansættelsen vedrører et områ-
de, hvor det er åbenbart, at der er mangel på kvalificeret ar-
bejdskraft.
Efter lovens § 2, stk. 1, vil der endvidere kunne gives op-
holdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse næg-
tes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast an-
sættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længe-
re periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler
for det.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse i forhold til ud-
lændinge, der har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 9,
stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, i den for Færøerne gæl-
dende udlændingelov, og vil alene finde anvendelse, hvis
den pågældendes opholdstilladelse nægtes forlænget efter §
11, stk. 2, eller inddrages efter § 19, stk. 1, i den for Færøer-
ne gældende udlændingelov.
Der vil således ikke være mulighed for at meddele opholds-
tilladelse efter § 2, stk. 1, hvis udlændingens oprindelige op-
holdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget på grund
af svig, jf. § 19, stk. 2, i den for Færøerne gældende udlæn-
dingelov.
Det vil være en betingelse for meddelelse af opholdstilladel-
se efter bestemmelsen, at den pågældende har udøvet og
fortsat udøver sin beskæftigelse lovligt. Det vil endvidere
være en forudsætning, at beskæftigelsen i form af fast an-
sættelse eller selvstændig drevet erhvervsvirksomhed fore-
går på Færøerne.
Ved et fast ansættelsesforhold af længere varighed vil som
udgangspunkt forstås et ansættelsesforhold af mindst 2 års
uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Det vil være et
krav, at der ved det faste ansættelsesforhold er tale om fuld-
tidsarbejde eller arbejde, som efter branchen er sædvanligt i
forhold til løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstid.
Tilsvarende vil der ved selvstændig erhvervsvirksomhed
gennem en længere periode som udgangspunkt skulle for-
stås, at udlændingen vil skulle have drevet samme virksom-
hed uafbrudt gennem mindst 2 år. Varigheden af et ansættel-
sesforhold vil skulle dokumenteres, f.eks. ved fremlæggelse
af ansættelseskontrakt, lønsedler eller årsopgørelse. Doku-
mentation for, hvor længe en udlænding har drevet selv-
stændig erhvervsvirksomhed, vil normalt skulle ske ved
fremlæggelse af driftsøkonomiske årsregnskaber.
26
Det vil være en betingelse for meddelelse af opholdstilladel-
se efter § 2, stk. 1, at udlændingens ansættelsesforhold be-
stod på tidspunktet for udlændingemyndighedens inddragel-
se eller nægtelse af forlængelse af den oprindelige opholds-
tilladelse og fortsat består på tidspunktet for meddelelse af
opholdstilladelse efter bestemmelsen. Tilsvarende vil gælde,
hvis udlændingen er selvstændig erhvervsdrivende.
I modsætning til ordningen i lovens § 1, stk. 1, vil det ikke
være et krav, at de beskæftigelses- eller erhvervsmæssige
hensyn, der stilles som betingelse for meddelelse af op-
holdstilladelse efter § 2, stk. 1, skal være væsentlige. Der vil
derfor skulle kunne meddeles opholdstilladelse til en ar-
bejdstager efter § 2, stk. 1, selv om der er tilgængelig ar-
bejdskraft på Færøerne. Det vil imidlertid – som efter be-
stemmelsen i § 1, stk. 1 – være et krav, at den pågældendes
arbejde foregår på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Der vil endvidere skulle lægges vægt på arbejdets karakter.
Det forudsættes dog i lovens forarbejder, jf. Folketingstiden-
de 2007-08, tillæg A, side 6288, at der i praksis anlægges en
mindre restriktiv adgang til opholdstilladelse end efter be-
stemmelsen i § 1, stk. 1. Der vil således efter § 2, stk. 1, ef-
ter omstændighederne kunne meddeles opholdstilladelse til
udlændinge, der er beskæftiget som f.eks. snedkere, elektri-
kere el.lign., dvs. former for faglært arbejde, der ikke nor-
malt vil kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstil-
ladelse efter § 1, stk. 1. Der kan derimod som altovervejen-
de hovedregel ikke meddeles opholdstilladelse til udlændin-
ge, der er beskæftiget ved ikke-faglært arbejde, f.eks. som
rengøringsassistent, fabriksarbejder eller ufaglært kok.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles opholdstilladelse
efter § 2, stk. 1, som følge af, at udlændingen har drevet –
og fortsat driver – selvstændig erhvervsvirksomhed, vil der
bl.a. skulle lægges vægt på, om virksomheden har ansatte og
på virksomhedens karakter og økonomi. Er der tale om selv-
stændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandlen eller
restaurationsbranchen, vil der som udgangspunkt meddeles
afslag på opholdstilladelse, medmindre virksomheden er
overskudsgivende og beskæftiger et ikke ubetydeligt antal
medarbejdere (som udgangspunkt mindst 8-10 personer).
Dokumentation for, at virksomheden er overskudsgivende,
vil som udgangspunkt skulle ske ved fremlæggelse af drifts-
økonomisk årsregnskab og eventuelt perioderegnskab forsy-
net med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret
eller registreret revisor i overensstemmelse med forskrifter-
ne herom.
Behandlingen af ansøgninger efter § 2, stk. 1, vil følge
samme procedurer som behandlingen af ansøgninger efter §
1, stk. 1.
Efter den såkaldte EU-ordning i lovens §§ 3-6 vil arbejdsgi-
vere, som er omfattet af en gældende færøsk overenskomst,
kunne forhåndsgodkendes til at kunne ansætte EU-borgere,
såfremt en række nærmere betingelser er opfyldt. Indgår en
forhåndsgodkendt arbejdsgiver ansættelsesaftale med en
EU-borger, vil ansættelsesforholdet blot skulle anmeldes til
den færøske myndighed, hvorefter arbejdstageren vil have
ret til at påbegynde arbejdet uden at afvente meddelelse af
opholdstilladelse.
Det vil være en generel betingelse for meddelelse af op-
holdstilladelse efter bestemmelsen, at der er tale om ordinær
beskæftigelse, hvorved forstås beskæftigelse uden offentligt
tilskud, jf. § 3. Der vil derfor ikke kunne meddeles opholds-
tilladelse efter bestemmelsen på grundlag af beskæftigelse i
form af eksempelvis fleksjob eller skånejob.
Der vil endvidere skulle være tale om beskæftigelse i mindst
30 timer om ugen. Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om
ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig ar-
bejdstid på mindst 30 timer. Dvs. at arbejdstiden over en
kortere periode – normalt ikke mere end en måned – kan va-
riere, således at en ugentlig arbejdstid kan være under 30 ti-
mer, f.eks. i forbindelse med en oplæringsperiode, men at
den gennemsnitlige arbejdstid målt over en måned ikke er
under 30 timer om ugen.
Det vil endvidere være et krav, at udlændingen har indgået
aftale eller fået tilbud om beskæftigelse hos en arbejdsgiver
på Færøerne. Der vil være tale om en geografisk afgræns-
ning, der indebærer, at virksomheden skal være etableret på
Færøerne, for at betingelsen i § 3 er opfyldt. Tilsvarende be-
tingelse vil gælde for, at en virksomhed kan blive forhånds-
godkendt, jf. § 6.
Indgiver en EU-borger ansøgning om opholdstilladelse på
grundlag af ansættelse hos en færøsk arbejdsgiver, vil det i
første omgang skulle vurderes, om betingelserne for medde-
lelse af opholdstilladelse efter § 3 er opfyldt. Er dette ikke
tilfældet, vil der skulle tages stilling til, om betingelserne for
meddelelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen i § 1,
stk. 1, er opfyldt, jf. § 1, stk. 2.
Efter § 3, stk. 1, nr. 1, vil der således efter ansøgning kunne
gives opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågælden-
de har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæfti-
gelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færø-
erne i henhold til en hos arbejdsgiveren gældende færøsk
overenskomst, der vedrører det pågældende arbejde, og hvor
minimumslønnen ikke er mindre end minimumslønnen for
tilsvarende beskæftigelse hos en færøsk lønmodtagerorgani-
sation.
Efter § 3, stk. 1, nr. 2, vil der efter ansøgning kunne gives
opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende på
et arbejdsområde, hvor løn- og ansættelsesvilkårene sæd-
vanligvis alene er reguleret i en individuel ansættelseskon-
trakt, har indgået aftale eller fået tilbud om ordinær beskæf-
tigelse mindst 30 timer om ugen hos en arbejdsgiver på Fær-
øerne som forsker, underviser, funktionær i en ledende stil-
ling eller specialist m.v.
Efter § 3, stk. 1, nr. 3, vil der efter ansøgning kunne gives
opholdstilladelse til en EU-borger, hvis den pågældende
uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, har indgået
aftale eller fået tilbud om ordinær beskæftigelse mindst 30
27
timer om ugen hos en arbejdsgiver på Færøerne på sædvan-
lige færøske løn- og ansættelsesvilkår.
Bestemmelsen indebærer, at der i tilfælde, hvor den arbejds-
giver, for hvem EU-borgeren skal arbejde, ikke er overens-
komstdækket, for så vidt angår det arbejde, den pågældende
EU-borger skal udføre, vil kunne meddeles opholdstilladel-
se, hvis de væsentlige løn- og ansættelsesvilkår er sædvanli-
ge i forhold til de ansatte hos arbejdsgiveren, som udfører
tilsvarende arbejde, eller – dersom der ikke er personer hos
arbejdsgiveren, der udfører tilsvarende arbejde – svarer til,
hvad der på det pågældende arbejdsområde er sædvanligt ef-
ter færøske forhold. Der vil ved vurderingen af, om løn- og
ansættelsesvilkårene er sædvanlige, skulle tages hensyn til
EU-borgerens kvalifikationer og færdigheder m.v.
Det vil være en grundlæggende betingelse for at meddele
opholds- og arbejdstilladelse efter § 3, at arbejdsløsheden
skal være under 3,5 procent. Hvis der søges arbejde som
faglært inden for et bestemt håndværksfag hos en arbejdsgi-
ver inden for bygge- og anlægssektoren, vil der kunne med-
deles opholds- og arbejdstilladelse, når arbejdsløsheden er
under 6 procent, jf. lovens § 3, stk. 2.
Såfremt arbejdsløsheden på Færøerne ifølge Hagstova Før-
oya (Færøernes Statistik) overstiger henholdsvis 3,5 pct. og
6 pct. i en periode på tre på hinanden følgende måneder, kan
opholdstilladelse efter lovens § 3 ikke gives.
Ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæfti-
gelse på Færøerne, som indgives efter, at arbejdsløsheden
overstiger henholdsvis 3,5 pct. og 6 pct. i en periode på tre
på hinanden følgende måneder, skal enten behandles efter
lovens §§ 1 og 2 eller efter de almindelige regler om op-
holds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på
Færøerne i § 9, stk. 2, nr. 3, i den for Færøerne gældende
udlændingelov.
Opholdstilladelse efter lovens § 3 vil desuden være betinget
af, at arbejdsgiveren på Færøerne er registreret hos TAKS
(skattemyndighederne) som anvisningspligtig efter den fær-
øske skattelov, jf. lovens § 4, stk. 1.
Efter § 4, stk. 2, vil opholdstilladelse efter § 3 ikke kunne
gives, hvis arbejdsgiveren på Færøerne er omfattet af strej-
ke, lockout eller blokade. Dette vil dog ikke gælde, hvis
konflikten er kendt overenskomststridig eller på anden måde
er retsstridig.
Lovens § 4, stk. 3, indeholder en række betingelser for, at en
ansættelsesaftale eller et ansættelsestilbud vil kunne godken-
des.
Efter § 4, stk. 4, vil arbejdsgiveren på Færøerne i sager ved-
rørende opholdstilladelse efter § 3 afgive erklæring om,
hvorvidt løn- og ansættelsesvilkårene er sædvanlige efter
færøske forhold, og om hvorvidt de i § 4, stk. 3, nævnte op-
lysninger er indeholdt i ansættelsesaftalen eller -tilbuddet.
Der vil kunne søges om forhåndsgodkendelse til ansættelse
af EU-borgere, der opfylder betingelserne i lovens § 3, stk.
1, nr. 1 og 2, jf. § 6, stk. 1 og 2.
Når ansøgningen indgives, vil ansættelsesforholdet anses
som anmeldt. En anmeldelse af et ansættelsesforhold vil gi-
ve EU-borgeren ret til at påbegynde arbejde ved en for-
håndsgodkendt arbejdsgiver, forudsat at forhåndsgodkendel-
sen er gyldig på indgivelsestidspunktet, jf. lovens § 6, stk. 4.
En ansøgning vil skulle underskrives af ansøger og ansøgers
arbejdsgiver, jf. lovens § 6, stk. 5. Er ansøgningen ikke un-
derskrevet af ansøgers arbejdsgiver, vil anmeldelsen ikke
anses for gyldig, og ansøgeren vil således ikke have ret til at
påbegynde sit arbejde.
Der vil straks efter modtagelsen af en anmeldelse skulle ud-
stedes en opholds- og arbejdstilladelse til udlændingen, for-
udsat at bestemmelserne i den for Færøerne gældende ud-
lændingelovs § 10 (udelukkelsesgrunde) ikke er til hinder
herfor. Der henvises herved til afsnit 2.1.1.12.
Det vil skulle fremgå af opholds- og arbejdstilladelsen, hvil-
ke betingelser tilladelsen er udstedt efter, herunder hvilken
arbejdsgiver tilladelsen er stedfæstet til.
Der vil kunne gives tilladelse i op til 1 år fra den dato, hvor
der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende udlæn-
dingebekendtgørelses § 23, stk. 8. Tilladelsen vil være gyl-
dig fra den dag, den meddeles eller fra tidspunktet, hvor an-
sættelsesforholdet påbegyndes.
Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og
Integration og Færøernes landsstyre har indgået en særlig af-
tale om praksis for adgangen til at søge om og opnå op-
holds- og arbejdstilladelse med henblik på beskæftigelse på
Færøerne (sportsaftalen), som trådte i kraft den 29. juni
2010.
Efter sportsaftalen vil udlændinge, der tilbydes beskæftigel-
se på Færøerne som læge eller halvprofessionel idrætsudø-
ver eller -træner, kunne søge om opholds- og arbejdstilladel-
se, som meddeles efter den for Færøerne gældende udlæn-
dingelovs § 9, stk. 2, nr. 3 og 4, såfremt betingelserne efter
aftalen er opfyldt.
Sportsaftalen indebærer, at halvprofessionelle idrætsudøvere
eller -trænere, der er garanteret en indtjening på minimum
52 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn ved en
normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne, samtidig
og uden separat ansøgning herom kan få en ikke-stedfæstet
arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde, hvor
den ugentlige indtjening maksimalt må være, hvad der sva-
rer til 48 pct. af indtjeningen ved arbejde til normal timeløn
ved en normal arbejdsuge for timelønnede på Færøerne.
Arbejdstilladelse efter sportsaftalen vil kunne meddeles med
henblik på midlertidigt ophold for højst et år ad gangen. Der
vil desuden kunne gives tidsubegrænset opholdstilladelse på
28
baggrund af sportsaftalen, hvis de øvrige betingelser herfor
er opfyldt.
Sportsaftalen medfører endvidere en særlig ordning for læ-
ger, der har fået tilbud fra Almanna- og heilsumálaráðið,
Landssjúkrahúsið, Klaksvíkar Sjúkrahús og Suðuroyar Sjú-
krahús om ansættelse, og som har en gyldig lægeautorisati-
on gældende for det danske rige.
Efter denne ordning vil de pågældende læger kunne medde-
les opholds- og arbejdstilladelse, hvis de almindelige betin-
gelser for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse med
henblik på beskæftigelse, herunder kravet om sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår, er opfyldt.
Det foreslås i § 46 i, stk. 1, nr. 4, at hjemlen til delegation af
afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil omfatte
sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, studeren-
de eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold, jf. § 9,
stk. 2, nr. 4, i den for Færøerne gældende udlændingelov.
Der vil således efter § 9, stk. 2, nr. 4, under visse betingelser
kunne gives opholdstilladelse på Færøerne til religiøse for-
kyndere.
De grundlæggende betingelser for at få meddelt opholdstil-
ladelse som religiøs forkynder (præst, missionær eller lig-
nende inden for et anerkendt eller godkendt trossamfund) er,
at udlændingen skal have tilknytning til folkekirken eller et
anerkendt eller godkendt trossamfund på Færøerne, antallet
af udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse inden for
trossamfundet skal stå i rimeligt forhold til trossamfundets
størrelse, og udlændingen vil skulle have en relevant bag-
grund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder
mv.
Såfremt udlændingen søger om opholdstilladelse som religi-
øs forkynder med vielseskompetence, vil udlændingen skul-
le dokumentere at have fået vielsesbemyndigelse, hvis den
pågældende har søgt om dette.
Det vil skulle fremgå af opholdstilladelsen, hvilke betingel-
ser tilladelsen er udstedt på baggrund af, at betingelserne
fortsat skal være opfyldt i forbindelse med en ansøgning om
forlængelse, ligesom det vil skulle fremgår, hvilket arbejds-
sted tilladelsen er stedfæstet til. Udlændingen må således ik-
ke skifte stilling eller arbejdssted.
Det vil herudover være en betingelse, at hverken udlændin-
gen eller dennes eventuelle medfølgende familiemedlemmer
må modtage offentlig hjælp til forsørgelse.
Der vil kunne gives opholdstilladelse for højst et år, jf. den
for Færøerne gældende udlændingebekendtgørelses § 23,
stk. 8, med mulighed for forlængelse for perioder på op til
tre år.
Desuden vil udlændinge, der får tilbudt studieplads på Færø-
erne, under visse nærmere betingelser kunne meddeles op-
holdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændin-
gelovs § 9, stk. 2, nr. 4.
De grundlæggende betingelser for at kunne blive meddelt
opholdstilladelse på baggrund af studie er, at ansøgeren skal
være optaget på den uddannelse, som der søges på baggrund
af, at ansøgeren skal kunne forsørge sig selv, at ansøgeren
skal kunne tale og forstå undervisningssproget, og at uddan-
nelsesstedet og uddannelsen skal være offentligt anerkendt.
Der er i den for Færøerne gældende udlændingebekendtgø-
relses §§ 28-31 og § 35, stk. 3, fastsat nærmere regler om
opholdstilladelse på baggrund af videregående uddannelser,
folkehøjskoler og grund- og ungdomsuddannelser.
Udlændinge, der får tilbudt praktikplads på Færøerne, vil til-
lige under visse nærmere betingelser kunne meddeles op-
holdstilladelse efter den for Færøerne gældende udlændin-
gelovs § 9, stk. 2, nr. 4.
De grundlæggende betingelser for at kunne blive meddelt
opholdstilladelse på baggrund af praktikophold er, at prak-
tikken skal være et led i udlændingens uddannelse og at
praktikstedet skal være godkendt af udlændingens uddannel-
sesinstitution.
Både opholds- og arbejdstilladelse med henblik på lønnet og
ulønnet praktik vil kunne meddeles efter § 9, stk. 2, nr. 4.
Udlændinge, der skal være au pair hos en familie på Færøer-
ne, vil efter fast praksis kunne meddeles opholdstilladelse
efter den for Færøerne gældende udlændingelovs § 9, stk. 2,
nr. 4, under visse nærmere betingelser.
Ansættelse som au pair vil skulle ske ved anvendelse af en
særlig au pair-kontrakt, der fastsætter vilkårene for ophol-
det, omfanget af udlændingens arbejdsbyrde, lommepenge
mv.
Det forudsættes, at au pair-personen indtager en familiær
stilling hos værtsfamilien, herunder at au pair-personens op-
gaver er af begrænset omfang og relaterer sig til den daglige
husførelse. Au pair-personen vil derfor kun kunne meddeles
opholdstilladelse og ikke en arbejdstilladelse.
Efter praksis vil der skulle gives opholdstilladelse i op til 1
år fra den dato, hvor der træffes afgørelse. Tilladelsen vil
være gyldig fra den dag, den meddeles eller fra tidspunktet,
hvor ansættelsesforholdet påbegyndes.
Endelig foreslås det i § 46 i, stk. 1, nr. 5, at hjemlen til dele-
gation af afgørelseskompetence til en færøsk myndighed vil
omfatte sager om opholdstilladelse som medfølgende fami-
liemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på
Færøerne som religiøs forkynder, studerende eller på bag-
grund af beskæftigelse, jf. § 9, stk. 2, nr. 4, i den for Færøer-
ne gældende udlændingelov.
Ægtefæller/faste samlevere og mindreårige hjemmeboende
børn til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne
som religiøse forkyndere, studerende eller på baggrund af
29
beskæftigelse, herunder i medfør af lov for Færøerne om ud-
lændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på visse
former for beskæftigelse, vil kunne meddeles opholdstilla-
delse som medfølgende familiemedlem til den på Færøerne
fastboende udlænding, hvis betingelserne for opholdstilla-
delse som medfølgende familiemedlem i den for Færøerne
gældende udlændingelovs § 9, stk. 2, nr. 4, er opfyldt. Det er
herved en forudsætning, at familien bor sammen, og at fami-
lien kan forsørge sig selv.
Der vil kunne gives opholdstilladelse i op til 1 år fra den da-
to, hvor der træffes afgørelse, jf. den for Færøerne gældende
udlændingebekendtgørelses § 23, stk. 8.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 1, nr. 1-5 indebæ-
rer, at der indføres en hjemmel for udlændinge- og integra-
tionsministeren til at delegere afgørelseskompetence til en
eller flere færøske udlændingemyndigheder om indrejse og
ophold efter den for Færøerne gældende udlændingelov in-
den for de omfattede sagstyper, som i dag træffes af hen-
holdsvis Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration.
Det forudsættes, at udlændinge- og integrationsministeren
først udnytter hjemlen efter drøftelse med det færøske lands-
styre.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk.
2, nr. 1-7, fastsætter, at de i stk. 1 nævnte sager desuden om-
fatter andre typer af afgørelser end afgørelser om første-
gangstilladelser.
Det foreslås således i § 46 i, stk. 2, nr. 1, at den færøske
myndighed også vil skulle træffe afgørelser om afvisning af
ansøgninger, jf. § 9, stk. 7, i den for Færøerne gældende ud-
lændingelov.
Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 2, at den færøske
myndighed også vil skulle træffe afgørelser om forlængelse
af opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 2, i den for Færøerne
gældende udlændingelov.
Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 3, at den færøske
myndighed også vil skulle træffe afgørelser om tidsube-
grænset opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3 og 4, i den for Fær-
øerne gældende udlændingelov.
Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 4, at den færøske
myndighed også vil skulle konstatere, at en opholdstilladelse
er bortfaldet, træffe afgørelser om bortfald af opholdstilla-
delse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal an-
ses for bortfaldet, jf. §§ 17 og 18 i den for Færøerne gælden-
de udlændingelov.
Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 5, at den færøske
myndighed også vil skulle træffe afgørelser om inddragelse
af opholdstilladelse, jf. § 19 i den for Færøerne gældende
udlændingelov.
Det foreslås endvidere i § 46 i, stk. 2, nr. 6, at den færøske
myndighed også vil skulle træffe afgørelser om opsættende
virkning, jf. § 33 i den for Færøerne gældende udlændinge-
lov.
Endelig foreslås det i § 46 i, stk. 2, nr. 7, at den færøske
myndighede også vil skulle træffe afgørelser om identitets-
fastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en an-
søgning om opholdstilladelse som følge af en familiemæssig
tilknytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerej-
setilladelse og laissez-passer.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk.
2, nr. 1-7, indebærer, at adgangen til delegation af afgørel-
seskompetence efter stk. 1 ud over afgørelser om første-
gangstilladelse omfatter netop de afgørelsestyper mv., som
er opregnet. Bestemmelsen indeholder således en udtøm-
mende opregning af alle afgørelser inden for de i stk. 1 om-
fattede sager, som de færøske myndigheder, efter en delega-
tion af afgørelseskompetence i førsteinstanssager, skal træf-
fe.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i,
stk. 3, 1. pkt., fastsætter, at såfremt kompetencen til at træffe
afgørelse er delegeret til en færøsk myndighed i medfør af
stk. 1, indhenter den færøske myndighed en bindende ind-
stilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Interna-
tional Rekruttering og Integration om, hvorvidt udlændingen
er udelukket fra at opnå eller bevare opholdstilladelse på
Færøerne, jf. § 10 i den for Færøerne gældende udlændinge-
lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 3, 1. pkt., indebæ-
rer, at den administrative behandling af ansøgninger om op-
hold på Færøerne og om tilbagerejsetilladelse til Færøerne
kommer til at ske i to trin. På første trin skal den eller de
færøske myndigheder, der måtte få afgørelseskompetence
delegeret, indhente en bindende indstilling fra Udlændinge-
styrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og In-
tegration om, hvorvidt udlændingen i medfør af § 10 i den
for Færøerne gældende udlændingelov er udelukket fra at
opnå eller bevare en opholdstilladelse på Færøerne.
Vurderingen, der ligger til grund for den bindende indstil-
ling, vil således skulle inddrage de udelukkelsesgrunde, der
følger af § 10 i den for Færøerne gældende udlændingelov.
Til brug for udarbejdelse af vurderingen vil de danske myn-
digheder således bl.a. skulle inddrage oplysninger fra
Schengeninformationssystemet (SIS II) i tilfælde, hvor ud-
lændingen er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af
Schengenkonventionen. De danske myndigheder vil endvi-
dere i relevante tilfælde skulle indhente en vurdering fra Po-
litiets Efterretningstjeneste af, om vedkommende kan være
til fare for statens sikkerhed.
Er ansøgeren indberettet i SIS II, vil det være nødvendigt at
indhente yderligere oplysninger til brug for de danske myn-
30
digheders vurdering af, om en ansøger alligevel kan medde-
les ophold på Færøerne i medfør af § 10. Det er Rigspolitiets
Sirenekontor, der skal kontakte det indberettende lands Sire-
nekontor og anmode om de oplysninger, der er nødvendige
til vurderingen af, om ansøger eventuelt kan meddeles op-
hold på Færøerne. De indhentede oplysninger vil skulle vi-
deresendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration, som på den baggrund
vil skulle vurdere, om der kan gives opholdstilladelse på
trods af indberetningen i SIS II, hvilket navnlig kan være af
humanitære grunde eller som følge af internationale forplig-
telser.
Det forudsættes, at de danske myndigheder, i forbindelse
med en konkret vurdering af, om den pågældende ansøger
alligevel eventuelt kan meddeles ophold på Færøerne i med-
før af § 10, vil få tilsendt sagens oplysninger af de færøske
myndigheder. Udveksling af personoplysninger vil i den
sammenhæng skulle finde sted i overensstemmelse med den
for Færøerne gældende persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73
af 8. maj 2001.
Såfremt det fremgår af indstillingen, at § 10 ikke er til hin-
der for at meddele opholdstilladelse efter § 9, vil der på an-
det trin skulle foretages en vurdering af, om de øvrige betin-
gelser for ophold på Færøerne er opfyldt. Denne vurdering
vil den færøske myndighed skulle foretage. Den færøske
myndighed vil skulle indhente en ny indstilling efter at have
vurderet sagen og fundet, at betingelserne for at meddele op-
holdstilladelse er opfyldt. Dette skal sikre, at tilladelsen
meddeles på et aktuelt oplysningsgrundlag. Såfremt det af
indstillingen fremgår, at § 10 er til hinder for at meddele op-
holdstilladelse efter § 9 i den for Færøerne gældende udlæn-
dingelov, vil den færøske myndighed skulle meddele afslag
allerede af den grund.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 46 i,
stk. 3, 2. pkt., fastsætter, at indstillingen, der ikke er en afgø-
relse, skal lægges til grund ved den færøske myndigheds af-
gørelse af sagen.
Den foreslåede bestemmelse i § 46 i, stk. 3, 2. pkt., indebæ-
rer, at de danske myndigheder, der foretager vurderingen og
udarbejder indstillingen, ikke vil skulle iagttage forvalt-
ningslovens regler om bl.a. partshøring og begrundelse i
denne forbindelse. Derimod vil den færøske myndighed
skulle iagttage reglerne efter den for Færøerne gældende
forvaltningslov og den for Færøerne gældende offentlig-
hedslov, men den forudgående partshøring og begrundelsen
for afgørelsen vil være begrænset til oplysning om, hvad
indholdet af den bindende indstilling er, allerede fordi fær-
øske myndigheder for at sikre overholdelsen af Danmarks
Schengenforpligtelser ikke vil blive oplyst om, hvad grund-
laget for indstillingen er.
For den behandling af personoplysninger på Færøerne, der
vil skulle foretages af den eller de færøske myndigheder, der
måtte få afgørelseskompetence delegeret efter forslaget,
gælder den færøske persondatalov, jf. lagtingslov nr. 73 af
8. maj 2001.
Den foreslåede § 46 i, stk. 3, 2. pkt. indebærer tillige, at de
danske myndigheders indstilling skal lægges til grund for
den færøske myndigheds afgørelse. Hvis det af indstillingen
fremgår, at § 10 er til hinder for, at der meddeles opholdstil-
ladelse, følger det af bestemmelsen, at den færøske myndig-
hed allerede af den grund meddeler afslag. Hvis det derimod
af indstillingen fremgår, at § 10 ikke er til hinden for, at der
kan meddeles opholdstilladelse, skal der efter den foreslåede
ordnings andet trin foretages en vurdering af de øvrige gæl-
dende betingelser for ophold på Færøerne. Kompetence til at
træffe afgørelse er i alle tilfælde hos den færøske myndig-
hed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b inde-
holder ingen bestemmelse om Udlændingenævnets behand-
ling af klagesager over afgørelser truffet af færøske myndig-
heder. Efter § 46, stk. 2, i den for Færøerne gældende ud-
lændingelov kan afgørelser, som Udlændingestyrelsen og
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har
truffet i første instans, bortset fra de i § 33 nævnte afgørel-
ser, påklages til udlændinge- og integrationsministeren.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 52 b,
stk. 7, fastsætter, at Udlændingenævnet (endvidere) kan be-
handle klager over afgørelser, der træffes i første instans af
en færøsk myndighed i medfør af § 46 i.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk.
7, indebærer, at reglerne om klageadgang ændres i forbin-
delse med en delegation af afgørelseskompetence i første in-
stans i visse sager om ophold på Færøerne, således at klager
over den færøske myndigheds førsteinstansafgørelse, bortset
fra klager over de i § 33 nævnte afgørelser om opsættende
virkning, vil skulle indbringes for Udlændingenævnet, der er
et (dansk) uafhængigt kollegialt domstolslignende forvalt-
ningsorgan.
Det forudsættes, at udlændingeloven gældende for Færøerne
i medfør af den foreslåede anordningshjemmel i territorial-
bestemmelsen i lovforslaget, jf. lovforslagets § 3, ændres så-
ledes, at § 52 a (om bl.a. Udlændingenævnets sammensæt-
ning, beskikkelse af medlemmer efter udpegning, formand-
skab og koordinationsudvalg mv. samt endelighedsbestem-
melse i forhold til administrativ rekurs), ), § 52 b, stk. 7 (om
at afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrej-
sefristen, jf. § 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets for-
mand eller den, formanden bemyndiger dertil) samt § 52 c
(om bl.a. sekretariatsbetjening af Udlændingenævnet, ind-
hentelse af udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller fra Sty-
relsen for International Rekruttering og Integration, behand-
lingsform, formandskabskompetence mv.) i den for Dan-
31
mark gældende udlændingelov finder tilsvarende anvendelse
ved Udlændingenævnets behandling af klager over afgørel-
ser truffet af en færøsk myndighed efter delegation i medfør
af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 i.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk.
7, fastsætter, at klage til Udlændingenævnet over de afgørel-
ser, der er nævnt i stk. 1-6, skal være indgivet, inden 8 uger
efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlæn-
dingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger
dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal be-
handles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1.
pkt.
Ved den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b,
stk. 7, der bliver stk. 8, ændres stk. 1-6 til stk. 1-7.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 7,
der bliver stk. 8, indebærer, at klager over den færøske myn-
digheds førsteinstansafgørelser i forbindelse med en delega-
tion af afgørelseskompetence i første instans i visse sager
om ophold på Færøerne som udgangspunkt skal være indgi-
vet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, dog således at Udlændingenævnets formand el-
ler den, formanden bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan
beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgi-
vet efter udløbet af 8-ugers-fristen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2020.
Herved sikres det, at loven, herunder den foreslåede klage-
ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, først træder i kraft
på det tidspunkt, hvor den organisatoriske og praktiske for-
beredelse, navnlig af de relevante færøske myndigheders be-
handling af sagerne, er tilendebragt på en sådan måde, at
sagerne kan behandles i overensstemmelse med udlændin-
geloven gældende for Færøerne og Danmarks internationale
forpligtelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, fastsætter, at lo-
vens § 1, nr. 2-4, ikke finder anvendelse på sager om ophold
på Færøerne, som på tidspunktet for udlændinge- og integra-
tionsministerens beslutning om at delegere kompetence til at
træffe afgørelse til en færøsk myndighed efter udlændingel-
ovens § 46 i, stk. 1, er under behandling i Udlændingestyrel-
sen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration
eller Udlændinge- og Integrationsministeriet. For sådanne
sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sager om ophold
på Færøerne omfattet af delegationshjemlen i den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 46 i, stk. 1, jf. stk. 2,
som måtte være under behandling i Udlændingestyrelsen el-
ler Styrelsen for International Rekruttering Integration på
det tidspunkt, hvor udlændinge- og integrationsministeren i
medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
46 i, stk. 1, måtte beslutte at delegere kompetence til at træf-
fe afgørelse til en færøsk myndighed, skal færdigbehandles
af disse myndigheder. Bestemmelsen indebærer desuden, at
en anmodning om genoptagelse af en sag, som er afgjort af
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Re-
kruttering Integration, efter en delegation af afgørelseskom-
petencen, skal behandles af den færøske myndighed.
Ligeledes indebærer den foreslåede bestemmelse, at klager
over afslag på opholdstilladelse mv. i sådanne sager, som
måtte være under behandling i Udlændinge- og Integrations-
ministeriet på det tidspunkt, hvor udlændinge- og integrati-
onsministeren måtte beslutte at delegere kompetence til at
træffe afgørelse til en færøsk myndighed, færdigbehandles
af ministeriet.
Til § 3
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøer-
ne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale
gyldighedsområde, indebærer, at loven ikke gælder for Fær-
øerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
32
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 239 af 10.
marts 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 173 af 27. fe-
bruar 2019 og senest ved lov nr. 561 af 7. maj 2019, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som stk. 19:
Stk. 2-18. --- »Stk. 19. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere
regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne
betinges af, at den pågældende udlænding har en integrati-
onsrelevant tilknytning til Færøerne.«
2. Efter § 46 h indsættes:
»§ 46 i. Udlændinge- og integrationsministeren kan efter
forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompeten-
cen til at træffe afgørelse i første instans i sager om ophold
på Færøerne til en færøsk myndighed i følgende sager:
1) Sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere
har haft dansk indfødsret.
2) Sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til personer bosiddende på Færøerne.
3) Sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelses-
mæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne.
4) Sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder, stude-
rende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold.
5) Sager om opholdstilladelse som medfølgende familie-
medlem til personer, der har fået opholdstilladelse på
Færøerne som religiøs forkynder, studerende eller på
baggrund af beskæftigelse.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter desuden:
1) afgørelser om afvisning af ansøgninger,
2) afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse,
3) afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse,
4) konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser
om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet,
5) afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse,
6) afgørelser om opsættende virkning, samt
7) afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i
forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som
følge af en familiemæssig tilknytning til en person bosid-
dende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-pas-
ser.
Stk. 3. Er kompetencen til at træffe afgørelse delegeret til
en færøsk myndighed i medfør af stk. 1, indhenter den fær-
øske myndighed en bindende indstilling fra Udlændingesty-
relsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Inte-
gration om, hvorvidt udlændingen er udelukket fra at opnå
eller bevare opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i udlæn-
dingeloven som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anord-
ning. Indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til
grund ved den færøske myndigheds afgørelse af sagen.«
§ 52 b. --- 3. I § 52 b indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
Stk. 2-6. --- »Stk. 7. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager
over afgørelser, der træffes i første instans af en færøsk
33
myndighed i medfør af § 46 i, bortset fra afgørelser om op-
sættende virkning efter § 33.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
Stk. 7. Klage over de afgørelser, dr er nævnt i stk. 1-6, skal
være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået medde-
lelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte,
at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter
udløb af fristen i 1. pkt.
4. I § 52 b, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1-6« til:
»stk.1-7«.
Stk. 8. ---
34