Fremsat den 9. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Marie Krarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX23707

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20191/beslutningsforslag/B10/20191_B10_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
    Søren Espersen (DF) og Marie Krarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og
    afholdelse af barselsorlov
    Folketinget opfordrer Præsidiet til at fremsætte de nød-
    vendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af
    administrative forskrifter med henblik på at sikre,
    – at medlemmer af Folketinget ikke kan modtage omkost-
    ningstillæg, mens de er på barsel,
    – at medlemmer af Folketinget ikke kan optjene efterve-
    derlag, mens de bestrider et andet job,
    – at medlemmer af Folketinget er omfattet af bestemmel-
    ser svarende til funktionærlovens § 2 vedrørende opsi-
    gelse, således at folketingsmedlemmer, der forlader Fol-
    ketinget, højst kan modtage eftervederlag i 6 måneder,
    – at medlemmer af Folketinget skal fremvise lægeerklæ-
    ring i forbindelse med sygeorlov, og
    – at medlemmer af Folketinget omfattes af reglerne i bar-
    selsloven for afholdelse af barsel.
    Beslutningsforslag nr. B 10 Folketinget 2019-20
    AX023707
    Bemærkninger til forslaget
    Indeværende forslag er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2018-2019, 1.
    samling: Forslag til folketingsbeslutning om folketingsmed-
    lemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og af-
    holdelse af barselsorlov.
    Ifølge valglovens § 108 modtager medlemmer af Folke-
    tinget et grundvederlag og et omkostningstillæg. Formålet
    med omkostningstillægget er at dække omkostninger i for-
    bindelse med hvervet som folketingsmedlem. Alligevel
    modtager folketingsmedlemmer, der går på barsels- eller sy-
    georlov, også omkostningstillægget, selv om dette udeluk-
    kende er beregnet til at dække omkostninger i forbindelse
    med medlemmernes arbejde. I 2016 foreslog Vederlagskom-
    missionen, at man fjernede omkostningstillægget i forbin-
    delse med sygdom og barsel, da man ikke fandt nogen be-
    grundelse for at give det (»Får skattefrit tillæg på barsel«,
    Ekstra Bladet, den 6. marts 2019). Omkostningstillægget re-
    guleres årligt og var ifølge valglovens § 108 på 60.984 kr.
    årligt for medlemmer valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt
    for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne (31. marts
    2017-niveau).
    Når et folketingsmedlem forlader Folketinget på grund af
    folketingsvalg eller sygdom, modtager medlemmet et efter-
    vederlag, der svarer til grundvederlaget, i en periode på 6-24
    måneder efter sin udtræden. Perioden afhænger af, hvor læn-
    ge den pågældende har været medlem af Folketinget. Så-
    fremt det pågældende medlem påbegynder et lønnet arbejde,
    sker der modregning fra dag et. Der henvises til oversigten
    over folketingsmedlemmernes vilkår på Folketingets hjem-
    meside.
    Ekstra Bladet kunne i artiklen »Malker statskassen med
    orlovs-finte« den 3. marts 2019 oplyse, at folketingsmed-
    lemmet Jakob Engel-Schmidt, der trådte ind i Folketinget
    den 3. marts 2016, tog privat orlov med fuld optjening af ef-
    tervederlag og forlod Folketinget den 5. oktober 2017 for i
    stedet at blive direktør på Niels Brock. Eftersom Jakob En-
    gel-Schmidt ikke nedlagde sit mandat, optjente han en må-
    neds folketingsvederlag i eftervederlag for hver 2 måneder,
    han var på orlov, jf. valglovens § 109, stk. 2, om optjening
    af eftervederlag, i forbindelse med at man forlader Folketin-
    get som følge af valg eller sygdomsorlov. Som følge heraf
    kan det pågældende folketingsmedlem optjene ret til folke-
    tingsvederlag i op til 19 måneder efter det næste folketings-
    valg.
    I maj 2018 overgik det ovennævnte folketingsmedlem til
    sygeorlov efter at være blevet afsløret i at have kørt narko-
    kørsel. Når man er på sygeorlov fra Folketinget, foregår det
    med fuldt vederlag på ca. 55.000 kr. om måneden. Ifølge op-
    lysninger i Ekstra Bladet har ovennævnte folketingsmedlem
    modtaget vederlag i 9 måneder på sygeorlov (»Du bliver ja-
    get, men … nul krav til sygemeldte politikere«, Ekstra Bla-
    det, den 5. marts 2019). Folketingsmedlemmer skal ikke
    fremvise lægeerklæringer eller anden form for dokumenta-
    tion for sygdom, men kan alligevel få fuldt vederlag under
    langtidssygemelding. Således har Folketingets administra-
    tion oplyst, at »Det er ikke sædvanlig praksis at indhente do-
    kumentation uanset sygeorlovens længde« (»Du bliver jaget,
    men … nul krav til sygemeldte politikere«, Ekstra Bladet,
    den 5. marts 2019).
    Ifølge barselsloven har et dansk par ret til 52 ugers sam-
    menlagt barselsorlov. Men lovgivningen sætter meget strik-
    se rammer for, hvordan disse fordeles. De 52 uger er sam-
    mensat som følger: Ifølge lovens § 6 er kvinden berettiget til
    4 ugers orlov inden fødslen. Ifølge lovens § 7 har moderen
    ret og pligt til 2 ugers orlov lige efter fødslen og efterfølgen-
    de 12 ugers orlov. Ifølge samme paragraf har faderen eller
    medmoderen ret til 2 ugers orlov efter fødslen. Ifølge lovens
    § 9 har forældrene efter den 14. uge efter fødslen ret til for-
    ældreorlov i 32 uger, som parret frit kan fordele mellem sig.
    Helt andre regler gælder for Folketingets medlemmer. Ifølge
    Folketingets forretningsordens § 41, stk. 4, har medlemmer-
    ne ret til 12 måneders orlov i forbindelse med graviditet og
    fødsel eller adoption. I den periode har medlemmet ret til
    fuldt vederlag og det skattefrie omkostningstillæg. Derudo-
    ver kan ægtefællen eller samleveren afholde den barselsor-
    lov, som arbejdsgiveren tillader (»Barsels-bonus på Bor-
    gen«, Ekstra Bladet, den 8. marts 2019).
    Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at med-
    lemmer af Folketinget fremover ikke kan modtage omkost-
    ningstillæg, mens de er på barsel, og at de ikke kan optjene
    eftervederlag, mens de bestrider et andet job, at medlemmer
    af Folketinget fremover skal kunne fremvise lægeerklæring
    ved sygeorlov, at medlemmer af Folketinget er omfattet af
    reglerne i barselsloven for afholdelse af barselsorlov, og en-
    delig at medlemmer af Folketinget omfattes af bestemmelser
    svarende til funktionærlovens § 2 vedrørende opsigelse, så-
    ledes at folketingsmedlemmer, der forlader Folketinget,
    højst kan modtage eftervederlag i 6 måneder. Forslagsstiller-
    ne mener, at der er for mange eksempler på, at politikerne er
    omfattet af regler, som er gunstigere end for andre danskere.
    Da Vederlagskommissionen i 2016 anbefalede at fjerne
    omkostningstillægget, beregnede man, at tillægget havde en
    bruttoværdi på 137.000 kr. årligt (»Får skattefrit tillæg på
    barsel«, Ekstra Bladet, den 6. marts 2019). Mange danskere
    kan kun drømme om en sådan rundhåndet ordning, og derfor
    er det heller ikke rimeligt, at medlemmer af Folketinget kan
    nyde godt af en sådan ordning, som få andre har mulighed
    for at opnå. Det samme gør sig gældende med eftervederla-
    get. Forslagsstillerne mener ikke, at det skal være sådan, at
    man kan optjene eftervederlag, når man ikke udfører sit ar-
    bejde som folkevalgt politiker. Det er også helt forkert, at
    medlemmer af Folketinget ikke har de samme dokumen-
    tationskrav i forbindelse med sygdom, som andre danskere
    har. Der er meget klare regler for afholdelse af barselsorlov i
    barselsloven, herunder om, hvordan barselsorloven skal for-
    deles, men også her har medlemmer af Folketinget regler,
    der adskiller sig markant fra resten af befolkningen. Endelig
    er det også kun rimeligt, at folketingsmedlemmer omfattes
    af regler svarende til bestemmelserne i funktionærloven med
    2
    hensyn til eftervederlag. Forslagsstillerne mener også på
    dette punkt, at folketingsmedlemmernes arbejdsforhold bør
    ligne de forhold, resten af danskerne er underlagt.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Skaarup (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om
    folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag,
    sygeorlov og afholdelse af barselsorlov
    (Beslutningsforslag nr. B 10)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4