Fremsat den 9. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Marie Krarup (DF)

Fremsat den 9. oktober 2019 af Peter Skaarup (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF) og Marie Krarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og
afholdelse af barselsorlov
Folketinget opfordrer Præsidiet til at fremsætte de nød-
vendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af
administrative forskrifter med henblik på at sikre,
– at medlemmer af Folketinget ikke kan modtage omkost-
ningstillæg, mens de er på barsel,
– at medlemmer af Folketinget ikke kan optjene efterve-
derlag, mens de bestrider et andet job,
– at medlemmer af Folketinget er omfattet af bestemmel-
ser svarende til funktionærlovens § 2 vedrørende opsi-
gelse, således at folketingsmedlemmer, der forlader Fol-
ketinget, højst kan modtage eftervederlag i 6 måneder,
– at medlemmer af Folketinget skal fremvise lægeerklæ-
ring i forbindelse med sygeorlov, og
– at medlemmer af Folketinget omfattes af reglerne i bar-
selsloven for afholdelse af barsel.
Beslutningsforslag nr. B 10 Folketinget 2019-20
AX023707
Bemærkninger til forslaget
Indeværende forslag er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 152, folketingsåret 2018-2019, 1.
samling: Forslag til folketingsbeslutning om folketingsmed-
lemmers omkostningstillæg, eftervederlag, sygeorlov og af-
holdelse af barselsorlov.
Ifølge valglovens § 108 modtager medlemmer af Folke-
tinget et grundvederlag og et omkostningstillæg. Formålet
med omkostningstillægget er at dække omkostninger i for-
bindelse med hvervet som folketingsmedlem. Alligevel
modtager folketingsmedlemmer, der går på barsels- eller sy-
georlov, også omkostningstillægget, selv om dette udeluk-
kende er beregnet til at dække omkostninger i forbindelse
med medlemmernes arbejde. I 2016 foreslog Vederlagskom-
missionen, at man fjernede omkostningstillægget i forbin-
delse med sygdom og barsel, da man ikke fandt nogen be-
grundelse for at give det (»Får skattefrit tillæg på barsel«,
Ekstra Bladet, den 6. marts 2019). Omkostningstillægget re-
guleres årligt og var ifølge valglovens § 108 på 60.984 kr.
årligt for medlemmer valgt i Danmark og 81.312 kr. årligt
for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne (31. marts
2017-niveau).
Når et folketingsmedlem forlader Folketinget på grund af
folketingsvalg eller sygdom, modtager medlemmet et efter-
vederlag, der svarer til grundvederlaget, i en periode på 6-24
måneder efter sin udtræden. Perioden afhænger af, hvor læn-
ge den pågældende har været medlem af Folketinget. Så-
fremt det pågældende medlem påbegynder et lønnet arbejde,
sker der modregning fra dag et. Der henvises til oversigten
over folketingsmedlemmernes vilkår på Folketingets hjem-
meside.
Ekstra Bladet kunne i artiklen »Malker statskassen med
orlovs-finte« den 3. marts 2019 oplyse, at folketingsmed-
lemmet Jakob Engel-Schmidt, der trådte ind i Folketinget
den 3. marts 2016, tog privat orlov med fuld optjening af ef-
tervederlag og forlod Folketinget den 5. oktober 2017 for i
stedet at blive direktør på Niels Brock. Eftersom Jakob En-
gel-Schmidt ikke nedlagde sit mandat, optjente han en må-
neds folketingsvederlag i eftervederlag for hver 2 måneder,
han var på orlov, jf. valglovens § 109, stk. 2, om optjening
af eftervederlag, i forbindelse med at man forlader Folketin-
get som følge af valg eller sygdomsorlov. Som følge heraf
kan det pågældende folketingsmedlem optjene ret til folke-
tingsvederlag i op til 19 måneder efter det næste folketings-
valg.
I maj 2018 overgik det ovennævnte folketingsmedlem til
sygeorlov efter at være blevet afsløret i at have kørt narko-
kørsel. Når man er på sygeorlov fra Folketinget, foregår det
med fuldt vederlag på ca. 55.000 kr. om måneden. Ifølge op-
lysninger i Ekstra Bladet har ovennævnte folketingsmedlem
modtaget vederlag i 9 måneder på sygeorlov (»Du bliver ja-
get, men … nul krav til sygemeldte politikere«, Ekstra Bla-
det, den 5. marts 2019). Folketingsmedlemmer skal ikke
fremvise lægeerklæringer eller anden form for dokumenta-
tion for sygdom, men kan alligevel få fuldt vederlag under
langtidssygemelding. Således har Folketingets administra-
tion oplyst, at »Det er ikke sædvanlig praksis at indhente do-
kumentation uanset sygeorlovens længde« (»Du bliver jaget,
men … nul krav til sygemeldte politikere«, Ekstra Bladet,
den 5. marts 2019).
Ifølge barselsloven har et dansk par ret til 52 ugers sam-
menlagt barselsorlov. Men lovgivningen sætter meget strik-
se rammer for, hvordan disse fordeles. De 52 uger er sam-
mensat som følger: Ifølge lovens § 6 er kvinden berettiget til
4 ugers orlov inden fødslen. Ifølge lovens § 7 har moderen
ret og pligt til 2 ugers orlov lige efter fødslen og efterfølgen-
de 12 ugers orlov. Ifølge samme paragraf har faderen eller
medmoderen ret til 2 ugers orlov efter fødslen. Ifølge lovens
§ 9 har forældrene efter den 14. uge efter fødslen ret til for-
ældreorlov i 32 uger, som parret frit kan fordele mellem sig.
Helt andre regler gælder for Folketingets medlemmer. Ifølge
Folketingets forretningsordens § 41, stk. 4, har medlemmer-
ne ret til 12 måneders orlov i forbindelse med graviditet og
fødsel eller adoption. I den periode har medlemmet ret til
fuldt vederlag og det skattefrie omkostningstillæg. Derudo-
ver kan ægtefællen eller samleveren afholde den barselsor-
lov, som arbejdsgiveren tillader (»Barsels-bonus på Bor-
gen«, Ekstra Bladet, den 8. marts 2019).
Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at med-
lemmer af Folketinget fremover ikke kan modtage omkost-
ningstillæg, mens de er på barsel, og at de ikke kan optjene
eftervederlag, mens de bestrider et andet job, at medlemmer
af Folketinget fremover skal kunne fremvise lægeerklæring
ved sygeorlov, at medlemmer af Folketinget er omfattet af
reglerne i barselsloven for afholdelse af barselsorlov, og en-
delig at medlemmer af Folketinget omfattes af bestemmelser
svarende til funktionærlovens § 2 vedrørende opsigelse, så-
ledes at folketingsmedlemmer, der forlader Folketinget,
højst kan modtage eftervederlag i 6 måneder. Forslagsstiller-
ne mener, at der er for mange eksempler på, at politikerne er
omfattet af regler, som er gunstigere end for andre danskere.
Da Vederlagskommissionen i 2016 anbefalede at fjerne
omkostningstillægget, beregnede man, at tillægget havde en
bruttoværdi på 137.000 kr. årligt (»Får skattefrit tillæg på
barsel«, Ekstra Bladet, den 6. marts 2019). Mange danskere
kan kun drømme om en sådan rundhåndet ordning, og derfor
er det heller ikke rimeligt, at medlemmer af Folketinget kan
nyde godt af en sådan ordning, som få andre har mulighed
for at opnå. Det samme gør sig gældende med eftervederla-
get. Forslagsstillerne mener ikke, at det skal være sådan, at
man kan optjene eftervederlag, når man ikke udfører sit ar-
bejde som folkevalgt politiker. Det er også helt forkert, at
medlemmer af Folketinget ikke har de samme dokumen-
tationskrav i forbindelse med sygdom, som andre danskere
har. Der er meget klare regler for afholdelse af barselsorlov i
barselsloven, herunder om, hvordan barselsorloven skal for-
deles, men også her har medlemmer af Folketinget regler,
der adskiller sig markant fra resten af befolkningen. Endelig
er det også kun rimeligt, at folketingsmedlemmer omfattes
af regler svarende til bestemmelserne i funktionærloven med
2
hensyn til eftervederlag. Forslagsstillerne mener også på
dette punkt, at folketingsmedlemmernes arbejdsforhold bør
ligne de forhold, resten af danskerne er underlagt.
3
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om
folketingsmedlemmers omkostningstillæg, eftervederlag,
sygeorlov og afholdelse af barselsorlov
(Beslutningsforslag nr. B 10)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4