TRU alm. del - svar på spm. 66 om, ud fra hvilket kriterie ghettokriteriet om, at ”den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen” er valgt, fra boligministeren

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
9. oktober 2019
2019-5106
Transport- og Boligudvalget har i brev af 16. september 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 66:
Ud fra hvilket kriterie er ghettokriteriet om, at ”den gennemsnitlige bruttoind-
komst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme
gruppe i regionen”, valgt?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der oplyser:
”Indkomstkriteriet indgår i almenboliglovens definition af udsatte boligområ-
der og ghettoområder som ét af fem kriterier, som vedrører udfordringer med
arbejdsløshed, kriminalitet, integration, lavt uddannelsesniveau og lav ind-
komst. Indkomst er valgt, fordi det er en væsentlig parameter, hvis både de
økonomiske og sociale udfordringer skal identificeres.
Det relative indkomstniveau i forhold til det regionale gennemsnit
De udsatte boligområder er præget af mange beboere med lav indkomst. Ghet-
tokriteriet vedrørende indkomst er defineret som den gennemsnitlige indkomst
for en beboer i et område målt i forhold til den gennemsnitlige indkomst i regi-
onen.
Denne definition er valgt, for at få et sammenligningsgrundlag i forhold til
indkomstniveauet i det omkringliggende samfund, idet den gennemsnitlige
indkomst i Danmark er geografisk skæv. Hvis man alternativt valgte at beregne
indkomsten i områderne i forhold til landsgennemsnittet, ville områder, der
ligger i landsdele med generelt lavere indkomstniveauer end landsgennemsnit-
tet, for eksempel Syddanmark, have større sandsynlighed for at komme på
ghettolisten og omvendt. Derudover kan købekraften være forskellig på tværs af
regioner.
Personindkomst
Indkomstkriteriet anvender personindkomst og ikke familieindkomst for både
området og regionen. Derved er det indkomstgrundlaget – om man for eksem-
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling)
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 66
Offentligt
Side 2/2
pel er på kontanthjælp, i beskæftigelse og på fuld tid eller deltid – der er afgø-
rende fremfor husstandens relative størrelse og samlede indkomst.
Beregningsenhed
Ved at anvende gennemsnitsindkomsten får relativ indkomstfremgang for
både den enkelte og samtlige beboere betydning for opgørelsen af områdets
kriterieværdi. Hvis der alternativt beregnes på, hvor stort et antal af beboerne,
der ligger under en bestemt indkomstgrænse vil en relativ indkomststigning
kun få betydning for områdets kriterieværdi, hvis de enkelte beboeres indkomst
kommer op over indkomstgrænsen.
Aldersgrænse og uddannelsessøgende
I beregningen af indkomstkriteriet indgår skattepligtige personer i alderen 15-
64 år med oplyst indkomst. Personer på 65 år og derover (folkepensionister)
indgår således ikke. Der er endvidere set bort fra personer, der er tilmeldt en
uddannelse. Herved sikres det, at studerende og folkepensionister ikke trækker
indkomstgennemsnittet i et boligområde ned.”
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek