Fremsat den 8. oktober 2019 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 8. oktober 2019 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en ekspertgruppe på anbringelsesområdet
Folketinget pålægger regeringen inden januar 2020 at ned-
sætte en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, som skal lave en
kulegravning af anbringelsesområdet. Kulegravningen skal
identificere udfordringer på området og komme med anbefa-
linger til, hvordan retssikkerheden for henholdsvis børn,
børns biologiske forældre, barnets øvrige netværk og pleje-
forældre kan sikres. Alle væsentlige og relevante elementer i
relation til at sikre børns, biologiske forældres og plejefor-
ældres retssikkerhed i anbringelsessager skal indgå i eks-
pertgruppens undersøgelse. Kvaliteten i sagsbehandlingen
og myndighedsudøvelsen, herunder sagsbehandlernes fagli-
ge niveau, og iværksættelse af forebyggende foranstaltnin-
ger, plejebørns samvær med biologiske forældre, plejeforæl-
dres ansættelsesvilkår, ændring i anbringelsessted, og om
kommunernes økonomi står i vejen for kvaliteten i sagsbe-
handlingen, er eksempler på elementer, som bør indgå i un-
dersøgelsen.
Ekspertgruppen skal herudover undersøge og komme med
anbefalinger til, om kommunernes børn- og ungeudvalg er
den rette instans til at træffe afgørelser om anbringelse af et
barn, eller om afgørelseskompetencen med fordel kan over-
drages til f.eks. det nye familieretlige system eller et andet
organ.
Ekspertgruppen skal være bredt sammensat af fagperso-
ner, organisationer, tidligere anbragte og andre med særlig
ekspertise inden for anbringelsesområdet.
Ekspertgruppens sammensætning, kommissoriet for eks-
pertgruppen, datoen for ekspertgruppens aflevering af rap-
porten og ekspertgruppens rapport og anbefalinger skal fore-
lægges de partier, som støtter dette beslutningsforslag. Eks-
pertgruppens anbefalinger skal efterfølgende til forhandling.
Beslutningsforslag nr. B 8 Folketinget 2019-20
AX023703
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 105 (om nedsættelse af en ekspert-
gruppe på anbringelsesområdet), folketingsåret 2018-19, 1.
samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke-
tingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 105 som frem-
sat, og tillæg F, møde 88 kl. 20:10.
Baggrund for forslaget
I september 2018 udgav den juridiske tænketank Justitia
rapporten »Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompli-
ceret beslutningsproces«. Justitia har i rapporten undersøgt
processen, fra kommunen bliver opmærksom på et barns
mistrivsel, til beslutningen om tvangsanbringelse er truffet,
med særlig fokus på de retsgarantier, som skal sikre fami-
liernes retssikkerhed. I rapporten identificeres en række rets-
sikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende ord-
ning, som bl.a. omfatter følgende:
– Manglende eller mangelfuld vejledning, når forældre
skal beslutte, om deres barn skal anbringes frivilligt for
derved at undgå en tvangsanbringelse.
– Afgørelse om tvangsanbringelse træffes af børn- og un-
geudvalg, der ikke er uafhængig af den forvaltning, som
har oplyst og behandlet sagen.
– Akutte afgørelser træffes af en lokalpolitiker uden faglig
viden om området.
– Børnene inddrages ikke tilstrækkeligt i deres egen sag.
Rapporten fremsætter en række anbefalinger til, hvordan
tvangsanbringelsesprocessen kan forbedres og retssikkerhe-
den for børn og forældre kan styrkes, og den primære løs-
ning på de retssikkerhedsmæssige udfordringer er ifølge Ju-
stitia at henlægge afgørelsesprocessen til det nye familieret-
lige system. Her kan familieretshuset oplyse sagen og yde
støtte til børnene, mens afgørelsen træffes af familieretterne
i de 24 retskredse.
På tilsvarende vis viste en intern undersøgelse i 2017 af
sagsbehandlingen på anbringelsesområdet i Københavns
Kommune, at der var fejl i samtlige 77 undersøgte sager
(»Intern kommunal undersøgelse afslører fejl i samtlige an-
bringelsessager«, dr.dk, den 28. maj 2017). I flere sager
manglede børnefaglige undersøgelser, handleplaner blev ik-
ke udarbejdet, og børnene blev ikke inddraget i samtaler om
deres anbringelse. Der er ellers tale om regler, som skal føl-
ges, når kommunen modtager underretninger om udsatte
børn, og kommunen skal vurdere, hvorvidt der skal iværk-
sættes indsatser over for barnet.
Problemet med at overholde lovgivningen i anbringelses-
sager er dog langt fra ny. I 2016 var det 10 år siden, at an-
bringelsesreformen blev indført. Af Statsrevisorernes beret-
ning fra samme år om »indsatsen over for anbragte børn«
fremgår det, at statsrevisorerne finder det kritisabelt, at So-
cial- og Indenrigsministeriet efter 10 års indsats ikke kan
dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til
anbringelse af børn er blevet bedre, eller at indsatsen har
haft den tilsigtede effekt. Statsrevisorerne kritiserer også, at
kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ik-
ke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner
og børnefaglige undersøgelser.
I flere år har der således været et stort negativt fokus på
anbringelsesområdet, bl.a. også som følge af sager beskrevet
i medierne.
I marts 2018 beskrev dr.dk en sag, hvor et ungt par fik
tvangsfjernet deres barn 3 uger efter barnets fødsel, selv om
hospitalet på Roskilde Kommunes opfordring havde obser-
veret parrets evne til at være forældre og havde vurderet, at
forældrene var opmærksomme og omsorgsfulde over for de-
res datter, og at sundhedspersonalet derfor ikke oplevede, at
der var risiko for barnet. Forældrene besluttede i samarbejde
med en advokat at anlægge en sag mod Roskilde Kommune
for at få kommunens afgørelse omstødt. Retten gav foræl-
drene medhold i, at Roskilde Kommune havde begået en fejl
ved at tvangsfjerne barnet, og 5 måneder efter pigens fødsel
fik forældrene deres datter hjem igen. Byretten lagde i dom-
men vægt på, at Roskilde Kommune ikke havde fulgt loven
ved at forsøge at hjælpe parret som forældre, før de beslutte-
de at tvangsfjerne pigen. Efter dommen i byretten blev den 5
måneder gamle pige overdraget til sine biologiske forældre
fra den ene dag til den anden, fordi plejefamilien af følelses-
mæssige årsager ikke magtede at samarbejde om en gradvis
overdragelse af barnet til forældrene (»Kommunen tog fejl:
Kevin og Catrines datter blev tvangsfjernet på neonatalafde-
lingen«, dr.dk, den 5. juni 2018).
I marts 2019 fik offentligheden kendskab til en sag mel-
lem blogger, forfatter og debattør Jaleh Tavakoli og Social-
tilsyn Øst. Socialtilsynet havde sendt et brev til Jaleh Tava-
koli og hendes mand, hvoraf det fremgik, at socialtilsynet
agtede at fjerne parrets generelle godkendelse til at have ple-
jebørn grundet Jaleh Tavakolis ytringer i den offentlige de-
bat. Parret har en plejedatter på 8 år, som har boet hos dem
altid, og som kalder plejeforældrene for sin mor og far (»Po-
litikere og eksperter kalder Socialtilsynets foreløbige fjer-
nelse af Jaleh Tavakols plejebarn for »mærkværdig«, »dybt
uretfærdig« og »dybt uproblematisk««), Berlingske.dk, den
14. marts 2019). Dansk Folkeparti er helt uforstående over
for, at socialtilsynet kan overveje at fratage plejeforældre
deres godkendelse og dermed deres plejebørn alene på
grundlag af deres ytringer. I Danmark har vi ytringsfrihed,
og dette gælder også plejeforældre. Det bemærkes, at sagen
fortsat verserer ved socialtilsynet. Se også Jalah Tavakolis
eget blogindlæg »Dette bliver mit sidste blogindlæg«, Jyl-
landsposten.dk, den 20. juli 2019.
I januar 2019 havde offentligheden også fået kendskab til
en sag fra Guldborgsund Kommune, hvor en tvist mellem en
drengs plejeforældre og kommunen betød, at drengen – An-
dreas – skulle flytte fra sit hjem hos plejeforældrene og i ste-
det bo på en institution imod sin og forældremyndighedsin-
dehaverens vilje (»Kommune tvang Andreas væk fra sin
plejefamilie – nu får han lov til at blive«, tv2east.dk, den 23.
januar 2019). Uenigheden mellem kommunen og plejefa-
2
milien opstod angiveligt, da kommunen fremsendte en ny
ansættelseskontrakt, ifølge hvilken plejefamilien skulle gå
ned i løn. Det lykkedes plejeforældrene og Guldborgsund
Kommune at blive enige om rammerne for en ny kontrakt,
men Andreas blev på intet tidspunkt inddraget i sagen, som
loven ellers foreskriver. Sagen fra Guldborgsund Kommune
er blot en ud af mange sager, hvor plejebørn pludselig fjer-
nes fra deres anbringelsessted fra den ene dag til den anden.
Det er for Dansk Folkeparti helt uforståeligt, at kommu-
nerne og socialtilsynet ikke vægter barnets tarv og tilknyt-
ning til plejefamilien.
Derfor foreslår Dansk Folkeparti, at en ekspertgruppe skal
kulegrave hele anbringelsesområdet med det formål at få sat
en stopper for de mange anbringelsessager, hvor lovgivnin-
gen enten ikke overholdes, eller hvor der eventuelt skal ske
justeringer i lovgivningen med henblik på at styrke retssik-
kerheden for henholdsvis børn, forældre, børns netværk i
øvrigt og plejeforældre og med henblik på at få en grundig
undersøgelse af, hvorvidt afgørelseskompetencen i anbrin-
gelsessager bør overlades til det nye familieretlige system
eller et andet organ.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
ekspertgruppe på anbringelsesområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 8)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4