BUU alm. del - svar på MFU spm. 20 om kommentar til henvendelse af 12/9-19 fra Stine Kollerup og Gustav Sandegård om bevarelsen af de små fritidshjem, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU alm. del svar 20.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/20/svar/1596243/2086568.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
8. oktober 2019
Sagsnr.:19/13227
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 20 (Alm. del):
I brev af 12. september 2019 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Karina Adsbøl (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 20:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 12. september 2019 fra Sti-
ne Kollerup og Gustav Sandegård om bevarelsen af de små fritidshjem,
jf. BUU alm. del - bilag 28.”
Svar:
Jeg har som børne- og undervisningsminister også modtaget henvendel-
sen fra Stine Kollerup og Gustav Sandegård.
Der henvises til vedlagte svar til Stine Kollerup og Gustav Sandegård,
som er afsendt dags dato.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt


Svar fra ministeren til Gustav Sandegård og Stine Kollerup.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/20/svar/1596243/2086567.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
8. oktober 2019
Sagsnr.: 19/13227
Stine Kollerup og Gustav Sandegård
gustavsandegaard@gmail.com
Kopi: Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Kære Stine Kollerup og Gustav Sandegård
Tak for jeres henvendelse af 11. september 2019, hvor I udtrykker ønske
om, at jeg som børne- og undervisningsminister ændrer dagtilbudsloven,
så loftet over forældrebetaling for fritidshjem etableret efter dagtilbuds-
loven fjernes. I skriver, at dette ønske er begrundet i en bekymring om,
at jeres børns fritidshjem må lukke.
Børne- og ungdomsborgmesteren i Københavns Kommune Jesper Chri-
stensen har den 24. september 2019 oplyst regeringen og Folketingets
Børne- og Undervisningsudvalg om, at det er besluttet, at den nye orga-
nisering af de københavnske fritidshjem vil ske under hensyntagen til, at
indholdet for børnene skal være uændret. Københavns Kommune oply-
ser i den sammenhæng, at deres mål er, at:
 Fritidshjemmene skal have uændret selvstændig økonomi
 Fritidshjemmene skal forsat have samme personale
 Alle fritidstilbud i fremtiden er dækket af de gode pædagogiske
principper for kvalitet, som kendes fra dagtilbudsloven. Derfor
overføres de pædagogiske bestemmelser fra dagtilbudsloven til at
dække alle fremtidige skolefritidshjem, da SFOer i dag ikke er un-
derlagt lovgivningskrav om pædagogiske principper mv.
 Fritidsinstitutionslederen skal forsætte, men skal fremover indgå
som en afdeling i skolens virksomhed frem for at referere til en
klyngeleder eller en bestyrelse
Der er desuden torsdag den 3. oktober indgået en budgetaftale for 2020 i
Københavns Kommune, hvoraf det blandt andet fremgår, at parterne er
enige om, at
 Fritidsstrukturen for 0.-3.klasse omlægges, så den fremadrettet regu-
leres under folkeskoleloven, og de fritidspædagogiske principper fra
dagtilbudsloven, som i dag kendetegner Københavns kommunale
Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
2
og selvejende fritidshjem, fremadrettet gælder alle fritidstilbud i Kø-
benhavn.
 Tilbuddene vil have samme indhold for børnene og fortsat have
selvstændigt budget og ledelse. Ved hver institution oprettes et for-
ældreråd, og der søges i videst muligt omfang at fastholde de nuvæ-
rende fysiske rammer og matrikler. Tilbuddene beholder endvidere
deres pædagogiske profiler og egenart. Omlægningen vil finde sted
efter lov om virksomhedsoverdragelse (hvilket betyder at medarbej-
dere fortsætter på samme vilkår, jf. reglerne om virksomhedsover-
dragelse) med gennemført omlægning d. 1. august 2020.
I kan læse hele aftalen her:
https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-
files/budgetaftale_2020.pdf
Det glæder regeringen, at der er fundet en løsning inden for lovens ram-
mer, da regeringen ikke har aktuelle planer om at ændre reglerne for for-
ældrebetaling for fritidstilbud oprettet efter dagtilbudsloven.
Til jeres orientering sendes kopi af dette svar til Folketingets Børne- og
Undervisningsudvalg.
Såfremt I skulle have spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Børne- og
Undervisningsministeriet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil