KOM (2018) 0324 - svar på spm. 1 om, hvilke dele af EU-budgettet, der kan suspenderes adgang til ved medlemslandes brud på retsstatsprincippet, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018-21343 EUP 8. oktober 2019
EUU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 1 ad KOM (2018)
0324 fra Eva Kjer Hansen stillet den 17. september 2019 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
I forlængelse af orienteringen til Europaudvalget den 13. september 2019
om Kommissionens forordningsforslag om beskyttelse af Unionens
budget, hvad angår retsstatsprincippet (KOM (2018) 0324), bedes
ministeren redegøre nærmere for, hvilke dele af EU-budgettet, der kan
suspenderes adgang til ved medlemslandes brud på retsstatsprincippet,
og hvad der konkret skal til for at udløse en sådan sanktion.
Svar
Kommissionens forslag til et såkaldt retsstatsinstrument på
budgetområdet har til formål at beskytte EU’s budget og finansielle
interesser mod risici som følge af såkaldte ”generaliserede mangler” på
retsstatsområdet i et medlemsland.1
Overordnet indebærer forslaget, at det bliver muligt at suspendere
adgangen til EU-midler, hvis to betingelser er opfyldt: For det første, at
der konstateres problemer med retsstatsprincippet i et medlemsland, og
for det andet, at de problemer påvirker – eller risikerer at påvirke –
gennemførslen af programmer og instrumenter finansieret af EU’s
budget.
Hvis Kommissionens forordningsforslag bliver vedtaget i dets
foreliggende form, vil det blive det muligt at træffe foranstaltninger, der
1 Nedenstående redegørelse bygger på Kommissionen forslag af 2. maj 2018.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0324 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
vedrører alle dele af EU’s budget. Hvilken type af foranstaltning, der kan
gennemføres, afhænger af hvordan budgettet forvaltes.
I dag forvaltes budgettet på tre måder:
1) Direkte forvaltning: Gælder hvor EU’s institutioner selv forvalter
budgettet. Det kan fx være Kommissionens eget budget eller
EU’s agenturer. I 2018 blev ca. 21 pct. af EU’s budget forvaltet
på denne måde.
2) Indirekte forvaltning: Gælder hvor forvaltningen af EU’s budget
overlades til andre parter. Det kan fx være Den Europæiske
Investeringsbank, FN eller tredjelande. I 2018 blev ca. 8 pct. af
EU’s budget forvaltet på denne måde. Denne forvaltningstype
kendes også fra den måde dele af den danske udviklingsbistand
forvaltes på.
3) Delt forvaltning: Gælder hvor gennemførelsen af EU’s budget er
uddelegeret til medlemslandene. Det er blandt andet
landbrugsstøtten og EU’s strukturfonde, der forvaltes på denne
måde. I 2018 blev ca. 71 pct. af EU’s budget forvaltet på denne
måde.
Ifølge Kommissionens forslag afhænger typen af foranstaltninger, der
kan indføres, af forvaltningsformen, jf. tabel 1.
Tabel 1: Mulige foranstaltninger afhængig af forvaltningsform (kilde: KOM (2018) 0324)
Forvaltningsform Mulige foranstaltninger
Direkte forvaltning (1) suspension af betalinger eller af gennemførelsen af den
retlige forpligtelse eller ophævelse af den retlige forpligtelse
i henhold til finansforordningen2
(2) et forbud mod indgåelse af nye retlige forpligtelser.
Indirekte forvaltning
Delt forvaltning (1) suspension af godkendelsen af et eller flere programmer
eller en ændring heraf
(2) suspension af forpligtelser
(3) nedsættelse af forpligtelser, herunder gennem finansielle
korrektioner eller overførsler til andre udgiftsprogrammer
(4) reduktion i forfinansiering
(5) afbrydelse af betalingsfrister
(6) suspension af betalinger.
Kommissionens forslag indebærer som nævnt ovenfor, at to
forudsætninger skal være opfyldt, for at der kan indføres
2 I forslaget henvises specifikt til artikel 131, stk. 3, i finansforordningen.
3
foranstaltninger. Der skal for det første være et generaliseret problem
vedrørende retsstatsprincippet, og for det andet skal dette problem
påvirke – eller risikere at påvirke – EU’s finansielle interesser.
Det fremgår af forslaget, at et problem med retsstatsprincippet blandt
andet kan være:
(a) det at bringe retsvæsenets uafhængighed i fare
(b) det at undlade at forhindre, korrigere og sanktionere vilkårlige og ulovlige
afgørelser truffet af offentlige myndigheder, herunder retshåndhævende
myndigheder, det at tilbageholde finansielle og menneskelige ressourcer til
skade for deres korrekte funktionsmåde eller det at undlade at sikre fravær af
interessekonflikter
(c) det at begrænse adgangen til retsmidler og effektiviteten af retsmidler, herunder
gennem restriktive procedureregler, manglende opfyldelse af retsafgørelser eller
begrænsning af effektiv efterforskning, retsforfølgelse eller sanktionering af
overtrædelser af lovgivningen.
Det fremgår ligeledes af forslaget, at et problem med retsstatsprincippet
blandt andet kan risikere at påvirke EU’s finansielle interesser i
situationer, hvor der er tvivl om at:
(a) de af medlemsstatens myndigheder, der gennemfører EU’s budget, fungerer
korrekt, især inden for rammerne af offentlige udbuds- eller
tilskudsprocedurer, og når de foretager overvågning og kontrol
(b) de efterforskende og retsforfølgende myndigheder fungerer korrekt i forbindelse
med bekæmpelse af svig, korruption og andre overtrædelser af EU-retten i
forbindelse med gennemførelsen af EU’s budget.
De foranstaltninger, der igangsættes over for et medlemsland, vil
afhænge af en konkret vurdering af, og skal stå i et proportionalt forhold
til, alvoren og omfanget af de problemer, der er med retsstatsprincippet.
Samtidigt, skal de – så vidt muligt – være rettet mod de områder af EU’s
budget, der berøres af problemerne.
Det er Kommissionens ansvar at tage initiativ til at indføre
foranstaltninger i tilfælde, hvor det vurderes, at ovennævnte betingelser
er opfyldte. Forslaget fastlægger en detaljeret proces herfor, som blandt
andet indebærer, at det berørte medlemsland får mulighed for at
redegøre for sit syn på sagen. Det er dernæst op til Rådet at træffe
endelig beslutning om eventuel indførelse af foranstaltninger.
Med venlig hilsen
4
Jeppe Kofod