GRU alm. del - svar på spm. 38 om initiativ til en opdatering af den for Grønland gældende version af aftaleloven, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse GRU 38.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/GRU/spm/38/svar/1596056/2086139.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 38 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Henrik Hjort Elmquist
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. oktober 2019
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2019-0032/09-0060
Dok.: 1224894
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 38
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 38 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Vil ministeren tage initiativ til en opdatering af den for Grøn-
land gældende version af aftaleloven? Loven, som er anordnet
for Grønland ved lov nr. 104 af 31. marts 1965 om ikrafttrædelse
for Grønland af visse formueretlige love m.v., er således ændret
et antal gange. Men kun en enkelt af ændringslovene er anordnet
for Grønland. Der er derfor forskel på aftaleretten i Danmark og
Grønland.”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at aftaleloven er sat i kraft for Grønland ved
lov nr. 104 af 31. marts 1965 om ikraftsættelse for Grønland af visse for-
mueretlige love mv. Loven er siden blevet ændret ved anordning nr. 350 af
14. juli 1980 om ikrafttræden for Grønland af visse formueretlige love.
Det bemærkes, at Justitsministeriet løbende drøfter med Naalakkersuisut,
hvilke konkrete lovgivningssager for Grønland der skal prioriteres.
På den baggrund har Justitsministeriet i 2018 og 2019 gennemført flere lov-
givningsinitiativer for Grønland. Bl.a. er der med lov nr. 1718 af 27. decem-
ber 2018 indført regler i kriminalloven om anbringelse mv. af forvarings-
dømte. Desuden er der med lov nr. 168 af 27. februar 2019 blevet gennem-
ført en generel revision af kriminallovens regler om seksualforbrydelser.
I 2019 arbejder Justitsministeriet – efter aftale med Naalakkersuisut – med
en række udvalgte lovgivningsinitiativer for Grønland. Bl.a. har Justitsmi-
nisteriet udarbejdet et lovforslag om ændring af retsplejelov for Grønland
med henblik på bl.a. indførelse af regler om gengivelse af forklaringer i kri-
minalsager samt revision af reglerne om legemsundersøgelse. Desuden ar-
bejder ministeriet på et lovforslag, som bl.a. har til formål at implementere
politireformen for Grønland.
Hvis Naalakkersuisut måtte fremsætte ønske herom, vil Justitsministeriet –
efter nærmere aftale med Naalakkersuisut – prioritere udarbejdelsen af en
kongelig anordning om opdatering af aftaleloven for Grønland.