TRU alm. del - svar på spm. 54 om, hvor mange der gør brug af den 3-årige forsøgsordning, der giver 17-årige lov til at tage kørekort, fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: TRU alm. del (Spørgsmål 54)
Aktører:
Bilag
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/TRU/spm/54/svar/1595995/2086067.pdf
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling) TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt
Svar på TRU spm. 54
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/TRU/spm/54/svar/1595995/2086066.pdf
TRANSPORTMINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Boligudvalget Folketinget 7. oktober 2019 2019-4903 Transport- og Boligudvalget har i brev af 9. september 2019 stillet mig følgende spørgsmål 54 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V). Spørgsmål nr. 54: Vil ministeren redegøre for, hvor mange der gør brug af den 3-årige forsøgs- ordning, der giver 17-årige lov til at tage kørekort? Ministeren bedes opgøre antallet for hele landet samt fordelt på kommuner. Ministeren bedes opgøre det for perioden fra den 1. januar 2017 og frem til i dag, og det bedes opgøres må- ned for måned samt samlet set for perioden. Svar: Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 54 fra Transport- og Boligud- valget indhentet bidrag fra Justitsministeriet, som har oplyst følgende: ”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende: Rigspolitiet er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger om antallet af unge, der er påbegyndt undervisningsforløb med henblik på at erhverve kørekort efter forsøgsordningen. Det skyldes, at kørekortregisteret ikke indeholder oplysninger om, hvornår en kørekortaspirant er påbegyndt undervisningen, men alene oplysninger om, hvornår den pågældendes kørekort er udstedt. Oplysninger om antallet af udstedte kørekort til 17-årige til kategori B (al- mindelig bil) fordelt på kommuner og totalt for hele landet for perioden fra forsøgsordningens start den 1. januar 2017 og frem til og med den 13. septem- ber 2019 fremgår af den udarbejdede tabel (bilag 1), hvortil der henvises. Tal- lene stammer fra et udtræk fra kørekortregisteret opgjort den 13. september 2019. Det bemærkes, at tallene er dynamiske. Opgørelsen vedrører kørekort udstedt til 17-årige i den angivne periode. Un- ge, der har indledt et undervisningsforløb som 17-årige med henblik på at erhverve kørekort (og som derfor er omfattet af forsøgsordningen), men som er fyldt 18 år forud for erhvervelsen af kørekortet, figurerer således ikke i opgørelsen. Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling) TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt Side 2/2 Det bemærkes endvidere, at det følger af kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at en ansøgning om kørekort kan indleveres til enhver kommune, uanset hvor i Danmark ansøgeren har bopæl. Opgørelsen på de enkelte kommuner afspej- ler således ikke nødvendigvis tillige kommunen, hvor ansøgeren har bopæl, eller hvor køreprøven har været afholdt.” Jeg kan henholde mig til det af Justitsministeriet oplyste. Med venlig hilsen Benny Engelbrecht