Oversendelse af URU alm. del - svar på spørgsmål 31 om, hvilke internationale retskilder der forhindrer, at Danmark kan fratage statsborgerskab fra personer, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
7.oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 13800
Akt-id 1027464
Udenrigsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget har den 9. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 31
(Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt
(DF) til justitsministeren, som hermed besvares af udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, idet spørgsmålet er blevet omstillet til udlændinge- og integrationsmini-
steren den 19. september 2019.
Spørgsmål nr. 31:
Vil justitsministeren redegøre for, hvilke internationale retskilder der forhindrer,
at Danmark kan fratage statsborgerskab fra personer? Har Danmark tiltrådt disse
konventioner eller erklæringer, og hvad vil konsekvensen være, hvis man vælger
at træde ud af disse aftaler, jf. ministerens udtalelser under besvarelsen af URU
alm. del – samrådsspørgsmål A den 6. september 2019.
Svar:
1. Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlændinge få statsborgerskab uden
ved lov. Dermed er det lovgiver, der bestemmer, hvem der skal erhverve dansk
statsborgerskab. Regler om frakendelse af dansk statsborgerskab findes i indføds-
retsloven.
Danmark har påtaget sig en række internationale forpligtelser på statsborger-
skabsområdet, som Danmark skal agere inden for rammerne af, hvis Danmark skal
overholde sine internationale forpligtelser.
2. Statsborgerretskonventionen, som Danmark har tiltrådt og ratificeret, fastsæt-
ter udtømmende, i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler om
fortabelse af statsborgerskab. Det følger således af statsborgerretskonventionens
artikel 7, stk. 1, at fortabelse kun kan komme på tale i tilfælde af:
a) frivillig erhvervelse af fremmed statsborgerret,
b) erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat gennem bedrage-
risk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold
fra ansøgerens side,
c) frivillig fremmed militærtjeneste,
d) handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale
interesser,
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Side 2/3
e) et manglende reelt tilknytningsforhold mellem den kontraherende stat og
en statsborger med fast bopæl i udlandet,
f) hvor det fastslås i løbet af et barns mindreårighed, at de i landets nationa-
le lovgivning fastsatte betingelser, som førte til barnets ex lege erhvervel-
se af statsborgerret i den kontraherende stat, ikke længere er opfyldt,
g) adoption af et barn, hvis barnet erhverver eller er i besiddelse af den ene
eller begge adoptivforældrenes fremmede statsborgerret.
Efter statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, må en stats nationale lovgiv-
ning ikke indeholde bestemmelser om, at statsborgerretten fortabes i medfør af
artikel 7, stk. 1, hvis den pågældende person derved ville blive statsløs, dog med
undtagelse af tilfælde, hvor erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende
stat er sket gennem bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse
af relevante forhold fra ansøgerens side (pkt. b), dvs. ved svig.
Det følger af statsborgerretskonventionen, at enhver kontraherende stat på et-
hvert tidspunkt kan opsige hele konventionen eller blot kapitel VII (Værnepligt i
tilfælde af dobbelt statsborgerret) ved en meddelelse til Europarådets generalse-
kretær.
En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter ud-
løbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modta-
gelse af meddelelsen.
3. Det følger af Statsløsekonventionen, som Danmark har tiltrådt, at en kontrahe-
rende stat ikke må fratage nogen person statsborgerretten, hvis en sådan frata-
gelse ville gøre den pågældende statsløs. En person kan dog fratages statsborger-
ret i en kontraherende stat bl.a., hvor statsborgerret er opnået ved urigtige an-
bringender eller svig.
Det følger endvidere af statsløsekonventionen, at en kontraherende stat når som
helst kan opsige konventionen ved skriftlig notifikation til De forenede Nationers
generalsekretær. En sådan opsigelse træder i kraft for den pågældende kontrahe-
rende stat et år efter, at generalsekretæren har modtaget den.
4. Hvis Danmark opsiger en eller flere konventioner, vil Danmark ikke længere
være bundet af de pågældende konventioner, når opsigelserne har fået virkning.
En konvention kan dog fortsat have betydning for behandling af senere sager, der
vedrører forhold, som er indtrådt før opsigelsen fik virkning.
5. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst følgende:
”Rette til statsborgerskab er ikke udtrykkeligt o talt i De Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), men fratagelse af
statsborgerskab kan i visse tilfælde rejse spørgsmål i forhold til
EMRK artikel 8, der bl.a. beskytter retten til respekt for privatlivet.
Side 3/3
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har således i flere sa-
ger fundet, at EMRK artikel 8 yder en vis beskyttelse både i forhold
til tildeling og fratagelse af statsborgerskab.
Ved vurderingen af, om en fratagelse af statsborgerskab er i strid
med EMRK artikel 8, har Domstolen vurderet, om fratagelsen var
vilkårlig, og hvilke konsekvenser fratagelsen har for den pågælden-
de, herunder om fratagelsen fører til statsløshed.
Det er således Justitsministeriets vurdering, at EMRK artikel 8 be-
skytter mod fratagelse af statsborgerskab i tilfælde, hvor den på-
gældende ikke har statsborgerskab i et andet land eller er beretti-
get hertil.
For så vidt angår konsekvenserne af en dansk opsigelse af EMRK
henvises der til Justitsministeriets besvarelse af 26. oktober 2017 af
spørgs ål r. fra Folketi gets Retsudvalg.”
6. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 26. oktober 2017 af
spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, er der kun ét eksempel
på, at et medlemsland har meldt sig ud af den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention. I 1969 opsagde Grækenland, der på det tidspunkt var under militær-
styre, konventionen. Grækenland valgte samtidig at udtræde af Europarådet, in-
den Ministerkomitéen nåede at stemme om militærstyrets konsekvenser for Græ-
kenlands medlemskab. Grækenland genindtrådte i Europarådet og Den Europæi-
ske Menneskerettighedskonvention i 1974, da landet igen fik en demokratisk re-
gering.
7. Det bemærkes, at det er min opfattelse, at en opsigelse af internationale kon-
ventioner ikke er en løsning på de udfordringer, vi står over for. Danmark er et lille
land, og vi er bedre tjent med en regelbaseret international orden i stedet for, at
det alene bliver de stærkeste, der bestemmer. Samtidig har Danmark en klar inte-
resse i et stærkt og effektivt internationalt samarbejde, der kan sikre fælles løs-
ninger på en lang række globale udfordringer, som verden står over for.
Det må endvidere forventes, at en dansk udtrædelse af konventioner vil have en
negativ indvirkning på Danmarks internationale anseelse, deltagelse i det multila-
terale samarbejde samt muligheder for at fremme danske mærkesager i bl.a. EU
og FN.
Til orientering vedlægges Justitsministeriets besvarelse af 26. oktober 2017 af
spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1023 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 26. oktober 2017
Kontor: Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Lau F. Berthelsen
Sagsnr.: 2017-0030-0294
Dok.: 527010
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023
Offentligt
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1023 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
´Vil ministeren, i forlængelse af samråd om illegale indvan-
drere, redegøre for, hvilke konsekvenser det har, hvis Danmark
udtræder af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?´
Svar:
1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i artikel 58
en bestemmelse om, at et medlemsland kan opsige konventionen efter et
varsel på 6 måneder. Opsigelsen meddeles Europarådets generalsekretær,
der skal underrette de øvrige medlemslande.
Konsekvensen af en dansk opsigelse af Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention vil være, at Danmark ikke længere er bundet af konventio-
nens bestemmelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols kompetence.
2. Det fremgår af artikel 6, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union, at
Unionen anerkender de rettigheder, friheder og princLSSHUGHUILQGHVL(8¶V
Charter om Grundlæggende Rettigheder. Chartret, der har status som traktat,
og som i henhold til chartrets artikel 51 finder anvendelse, når medlemssta-
terne gennemfører EU-retten, indeholder mange af de samme rettigheder
som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger af chart-
rets artikel 52, stk. 3, at i det omfang chartret indeholder rettigheder sva-
rende til dem, der er sikret ved Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention, har de samme betydning og omfang.
På grund af Danmarks medlemskab af EU vil en dansk opsigelse af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention således ikke i realiteten frigøre
Danmark fra visse af forpligtelserne efter konventionen.
3. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil
kunne få betydning for Danmarks medlemskab af Europarådet.
Det fremgår af artikel 3 i Statutten for Europarådet, at ethvert medlem af
Europarådet skal anerkende de for retsstater almindeligt gældende grund-
sætninger og det princip, at menneskerettighederne og de fundamentale fri-
hedsrettigheder tilkommer enhver person inden for dets jurisdiktion, og
samarbejde oprigtigt og effektivt på virkeliggørelsen af Europarådets for-
mål.
3
I overensstemmelse hermed stilles der i praksis over for nye medlemslande
af Europarådet krav om, at de skal tilslutte sig Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention. Derimod fremgår det ikke af Statutten, at allerede ek-
sisterende medlemslande skal være medlemmer af konventionen.
Det må imidlertid antages, at hvis et medlem af Europarådet udtræder af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil dette af de andre med-
lemslande blive opfattet som en alvorlig tilsidesættelse af Statuttens artikel
3. Dette må antages at gælde, selv om det pågældende land ensidigt ville
erklære, at det fremover vil overholde konventionen.
En medlemsstat, som alvorligt har krænket Statuttens artikel 3, kan suspen-
deres fra retten til at lade sig repræsentere og af Ministerkomitéen anmodes
om at udtræde, og hvis en sådan medlemsstat ikke efterkommer denne an-
modning, kan Ministerkomitéen bestemme, at medlemsstaten er ophørt med
at være medlem af Europarådet fra den dato, som Ministerkomitéen måtte
bestemme, jf. Statuttens artikel 8.
Der er kun ét eksempel på, at et medlemsland har meldt sig ud af Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention. I 1969 opsagde Grækenland, der
på tidspunktet var under militærstyre, konventionen. Grækenland valgte
samtidig at udtræde af Europarådet, inden Ministerkomitéen nåede at
stemme om militærstyrets konsekvenser for Grækenlands medlemskab.
Grækenland genindtrådte i Europarådet og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention i 1974, da landet igen fik en demokratisk regering.
4. En opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil end-
videre kunne få betydning for Danmarks medlemskab af EU.
Det fremgår af præamblen til Traktaten om Den Europæiske Union, at med-
lemsstaterne bekræfter den betydning, de tillægger principperne om frihed,
demokrati og respekt for menneskerettighederne. I overensstemmelse her-
med er det udtrykt i traktatens artikel 2, at Unionen bl.a. bygger på respekt
for menneskerettighederne, og at dette er en del af medlemsstaternes fælles
værdigrundlag. Det fremgår herudover som anført ovenfor af traktatens ar-
tikel 6, stk. 1, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper,
der findes i EU¶V&harter om Grundlæggende Rettigheder, og i artikel 6, stk.
3, fastslås det, at de grundlæggende rettigheder, som de er garanteret ved
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som de følger af med-
4
lemslandenes fælles forfatningsmæssige traditioner, udgør generelle prin-
cipper i EU-retten. Lande, der ansøger om medlemskab til EU, forpligter sig
ifølge traktatens artikel 49 til at respektere værdierne nævnt i artikel 2.
I henhold til artikel 7, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Union kan
Rådet med et flertal på fire femtedele af sine medlemmer på begrundet for-
slag af en tredjedel af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet eller Kommis-
sionen og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at der er en klar
fare for, at en medlemsstat groft overtræder de værdier, der er nævnt i artikel
2, og rette passende henstillinger til denne medlemsstat. Efter artikel 7, stk.
2, kan Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer med enstem-
mighed på forslag af en tredjedel af medlemsstaterne eller Kommissionen
og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet fastslå, at en medlemsstat groft
og vedvarende overtræder værdierne i traktatens artikel 2. Hvis en overtræ-
delse efter artikel 7, stk. 2, er fastslået, kan Rådet med kvalificeret flertal
beslutte at suspendere visse af de rettigheder, der følger af anvendelsen af
traktaten på den pågældende medlemsstat, herunder de stemmerettigheder,
der er tillagt repræsentanten for den pågældende medlemsstats regering i
Rådet, jf. artikel 7, stk. 3.
Det må antages, at en opsigelse af Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention, som samtlige 28 EU-medlemsstater deltager i, vil blive mødt med
alvorlige indsigelser fra de øvrige medlemsstater og muligvis krav om ud-
træden af EU, uanset at der ikke er nogen formel eksklusionsmekanisme i
(8¶VWUDNWDWJUXQGODJ
5. Der har været rejst spørgsmål, om det vil være muligt at udtræde af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for derefter straks at genind-
træde med forbehold for konventionens artikel 8 om ret til respekt for privat-
og familieliv i relation til Menneskerettighedsdomstolens praksis om udvis-
ning af kriminelle udlændinge. Der henvises til beslutningsforslag nr. B 18
af 25. oktober 2016.
Muligheden for at tage forbehold i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention er reguleret i konventionens artikel 57. Det fremgår af artikel
57, at enhver medlemsstat ved undertegnelsen eller ratifikationen af kon-
ventionen kan tage specificerede forbehold over for enkelte traktatbestem-
melser, hvis den nationale retsstilling ikke er i overensstemmelse med det
af konventionen krævede. Kompetencen til at vurdere, om et forbehold er
gyldigt, ligger ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
hos Domstolen selv.
5
Herudover giver konventionens artikel 15 mulighed for, at visse af konven-
tionens forpligtelser kan fraviges under krig eller anden offentlig faretil-
stand, der truer nationens eksistens.
Konventionen åbner ikke i øvrigt op for, at der kan tages forbehold for kon-
ventionens bestemmelser.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt gyldigt at
udtræde af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for derefter
straks at genindtræde med det nævnte forbehold. Justitsministeriet lægger
bl.a. vægt på, at såfremt et sådant skridt var muligt, ville det udvande betyd-
ningen af konventionens artikel 15 og 57, der udtrykkeligt regulerer, i hvilke
tilfælde konventionen kan fraviges.
Udenrigsministeriet har vedrørende spørgsmålet om ind- og udtræden af
konventioner generelt oplyst, at det er en international bredt delt vurdering,
at det vil være i strid med traktatretten at opsige en konvention alene med
det formål at genindtræde med en erklæring eller et forbehold.
På det menneskeretlige- og humanitære område er det Udenrigsministeriet
bekendt kun Trinidad og Tobago (1998) og Guyana (1999), der har søgt at
anvende denne fremgangsmåde, begge i forhold til en tillægsprotokol til
)1¶VNRQYHQWLRQRPERUJHUOLJHRJSROLWLVNHUHWWLJKHGHU,EHJJHWLOI OGH
blev fremgangsmåden mødt med store europæiske protester, herunder fra
Danmark i forbindelse med Trinidad og Tobago. Danmarks indsigelse var
bl.a., at en opsigelse af tillægsprotokollen efterfulgt af genindtræden med
forbehold var udtryk for omgåelse. Lignende indsigelser blev fremsat af
Frankrig, Tyskland, Holland, Norge og Spanien.
6. Som det fremgår af regeringsgrundlaget fra november 2016 For et friere,
rigere og mere trygt Danmark, har Danmark en klar interesse i en stærk og
international retsorden, herunder respekt for menneskerettighederne. Rege-
ringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde og overholde de
internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Regeringen har
således ingen intentioner om at melde Danmark ud af Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention.
En væsentlig udfordring handler om at finde den rette balance mellem be-
skyttelsen af de internationale menneskerettigheder og vores mulighed for
selv at beslutte, hvordan vi indretter vores samfund. Denne problemstilling
6
ønsker regeringen at sætte fokus på under det kommende danske formand-
skab for Europarådets Ministerkomité. Der henvises i den forbindelse til be-
svarelse af spørgsmål nr. 659 (Alm. del) af 28. juni 2017 fra Folketingets
Retsudvalg.