FOU alm. del - svar på spm. 23 om, hvad ministerens holdning er til at bevare luftovervågningssystemet ACCS (Air Command and Control System), fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FMN orienteringsbrev til FIU vedr. ACCS [DOK949003]

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/FOU/spm/23/svar/1595133/2084953.pdf

Dato: 1. oktober 2019
Enhed: KFI
Sagsnr.: 2019/002670
Dok.nr.: 904582
Bilag: Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: 728 10000
Fax: 728 10300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansudvalget tiltrådte ved akt. 11. af 22. oktober 2009, at Forsvars-
ministeriet kan anvende op til 333,4 mio. kr. (2009-pl) til implemente-
ring af et luftmilitært kommando- og kontrolsystem. Forsvarsministeri-
et skal hermed orientere Finansudvalget om, at den nuværende version
af systemet ikke tages i brug.
Orientering vedrørende akt. 11 af 22. oktober 2009 om NATO
Air Command and Control System
NATO-projektet ACCS (Air Command and Control System) blev tiltrådt
af det Nordatlantiske Råd i maj 1994 og havde til formål at fungere
som et fuldt integreret og interoperabelt kommando- og kontrolsystem,
hvor planlægning, iværksættelse, udførelse og kontrol af alle former for
luftoperationer integreredes. ACCS var dengang tiltænkt som værende
NATO-landendes fælles system til NATO’s krisestyring af luftmilitære
operationer.
Implementeringen af ACCS-projektet i Danmark blev igangsat med
etableringen af radarovervågningsenheden ARS Karup samt et over-
ordnet luftoperationscenter CAOC, der var tiltænkt at operere kom-
mando- og kontrolsystemet. ARS står for Air Control Centre / Recog-
nized Air Picture Production Centre / Sensor Fusion Post, mens CAOC
står for Combined Air Operations Centre. Implementeringen I Danmark
var oprindeligt planlagt gennemført via en kombination af ARS og
CAOC i samme facilitet, benævnt CARS Karup. NATO har sidenhen
valgt at nedlukke NATO CAOC-strukturen i Danmark. Dermed lukkede
CARS Karup, og nu består den danske del af ACCS alene af ARS Karup.
Finansudvalget tiltrådte ved akt. 11 af 22. oktober 2009, at Forsvars-
ministeriet kan anvende op til 333,4 mio. kr. (2009-pl) til implemente-
ringen af IT-systemdelen ved ARS Karup (daværende CARS Karup).
Den af NATO finansierede del af udgiften udgør 262,4 mio. kr. (2009-
pl). De resterende 71,0 mio. kr. (2009-pl) finansieres nationalt af For-
svarsministeriet. I akt. 11 af 22. oktober 2009 var det forventningen,
at ARS Karup ville være klar til ibrugtagning i 2013 og fuldt operations-
dygtigt i 2014.
Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del - Bilag 1
Offentligt
Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Sagsnr.: 2019/002670
Dok.nr.: 904582
Side 2 af 3
Finansudvalget blev imidlertid ved forsvarsministerens brev af 28. sep-
tember 2015 orienteret om, at implementeringen af IT-systemdelen
ved ARS Karup ville blive forsinket som følge af projektets kompleksi-
tet. Siden blev Finansudvalget ved forsvarsministerens brev af 9. de-
cember 2016 orienteret om, at implementeringen af IT-systemdelen
ved ARS Karup ville blive yderligere forsinket, og at planen var at over-
gå til fuld operativ drift (Full Operational Capability) ved udgangen af
2019. Systemet er endnu ikke overdraget fra NATO til Danmark, hvil-
ket skyldes forsinkelser i udviklingen af projektet.
Forsvarsministeriet ønsker ikke at fortsætte implementeringen af IT-
systemdelen af ARS Karup og dermed den nationale implementering af
ACCS-systemet, der fortsat er under udvikling. Det skyldes, at der fort-
sat er konstateret flere tekniske udfordringer med systemet, hvilket
kan henføres til en p.t. grundlæggende forældet og fejlbehæftet soft-
ware-arkitektur, der vanskeliggør og komplicerer fejlretningen. Dertil
udestår fortsat fejlretning af en række kritiske fejl, der gør, at systemet
på nuværende tidspunkt ikke kan anvendes til operativt brug. Danmark
har overfor NATO tilkendegivet bekymring over den komplekse og p.t.
forældede software-arkitektur mv. Herudover vurderes ACCS at være
mere ressourcekrævende at opretholde end tidligere forudsat. Dels vil
det være dyrere i driftsvedligeholdelse, dels vil systemet kræve yderli-
gere operatører end de operatører, forsvaret allerede anvender i dag.
Endelig bemærkes det, at forsvaret allerede råder over et kommando-
og kontrolsystem, som understøtter forsvarets behov, er teknologisk
tidssvarende, og som vil være interoperabelt med NATO’s krisesty-
ringsstruktur. Forsvarets eksisterende kommando- og kontrolsystem er
ligeledes placeret i Karup.
Forsvarsministeriet vil derfor meddele NATO, at Danmark ikke fortsæt-
ter den nationale implementering af ACCS (dvs. ARS Karup). Enkelte
andre NATO-lande har ligeledes meddelt NATO, at de afstår fra den
videre nationale implementering af ACCS, ligesom yderligere lande for-
ventes at følge efter med samme beslutning.
Selvom ACCS ikke implementeres nationalt i Danmark, vil Danmark
indtil videre fortsat deltage i ACCS-projektet i NATO regi, blandt andet
fordi ACCS skal anvendes af NATOs fælles kommandostruktur, og fordi
der i NATO er enighed om at fortsætte arbejdet med at forbedre soft-
warearkitekturen frem til medio 2020. Danmark vil gennem medlem-
skabet af NATO følge den fortsatte udvikling af ACCS, hvilket vil give
mulighed for løbende at vurdere, om ACCS er modent til implemente-
ring i Danmark. Det vurderes, at implementering af ACCS, uanset om
det implementeres nu eller senere, forventeligt vil medføre forelæggel-
se af nyt aktstykke efter gældende forelæggelsesregler, idet ACCS sy-
stemet – i givet fald – forventes at skulle opdateres til en nyere versi-
on, herunder både ny software og hardware. Det er på nuværende
tidspunkt ikke muligt at foretage et egentligt udgiftsskøn.
Sagsnr.: 2019/002670
Dok.nr.: 904582
Side 3 af 3
Af den nationale finansiering på 71,0 mio. kr. udestår der afsluttende
betalinger på i alt ca. 14,5 mio. kr., som forventes fordelt på henholds-
vis ca. 8,6 mio. kr. i 2019 og ca. 5,9 mio. kr. i 2020.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen


Besvarelse af FOU alm. del spørgsmål 23 vedr. ACCS [DOK940441]

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/FOU/spm/23/svar/1595133/2084952.pdf

Dato: 4. oktober 2019
Enhed: PMK
Sagsnr.: 2019/005215
Dok.nr.: 940441
Bilag: 1
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Folketingets Forsvarsudvalg har den 6. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 23, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23:
Hvad er ministerens holdning til at bevare luftovervågningssystemet
ACCS (Air Command and Control System)?
Svar:
ACCS er et af NATO’s største fællesfinansierede projekter, der er til-
tænkt at levere et fuldt integreret kommando- og kontrolsystem til sty-
ring af NATO’s luftoperationer.
Det samlede ACCS projekt blev initieret i 1994, og er tiltænkt imple-
menteret i en række NATO lande. Målet med ACCS-projektet i Danmark
var at implementere systemet ved luftkontrolenheden i Karup.
Implementeringen er dog blevet forsinket gentagne gange, hvorfor
systemet endnu ikke vurderes klar til at blive taget i brug operativt.
Ifølge den nuværende plan overdrager NATO systemet til Danmark
senere på året, men ACCS’ aktuelle tilstand gør, at nuværende syste-
mer fortsat vil skulle holdes i drift, uagtet om ACCS tages i anvendelse.
Det vil således være forbundet med yderligere omkostninger at ibrug-
tage systemet.
Vi har derfor besluttet, at forsvaret på nuværende tidspunkt ikke tager
den nuværende version af systemet i brug nationalt.
De operative konsekvenser ved, at ACCS ikke implementeres nationalt,
vil være minimale, idet de nuværende systemer løbende er opdateret,
og dermed opfylder nuværende operative krav.
På trods af, at ACCS derfor ikke nationalt anvendes operativt, fortsæt-
tes deltagelsen i NATO projektet, idet NATO har iværksat en række
tiltag, der samlet skal forbedre systemet, og gøre implementeringen
mulig hos nationerne, samt i NATO kommandostruktur. Forsvaret vil
dermed kunne følge udviklingen af systemet og løbende vurdere, om
systemets funktionalitet og modenhed udvikler sig i en så positiv ret-
Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Sagsnr.: 2019/005215
Dok.nr.: 940441
Side 2 af 2
ning, at national dansk operativ anvendelse af systemet igen kan blive
aktuelt.
Min holdning er således, at vi skal forholde os nøgternt og kritisk til alle
de kapaciteter og systemer, der muliggør forsvarets og NATO’s opgave-
løsning nu og i fremtiden, så vi tilsikrer den størst mulige effekt af de
ressourcer, der investeres i.
Jeg vedlægger endvidere min orientering af Folketingets Finansudvalg
af 1. oktober 2019 vedrørende Air Command and Control System.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Bilag:
1. Orientering af Folketingets Finansudvalg vedrørende Air Command
and Control System.