BUU alm. del - svar på spm. 15 om, hvorvidt læsesvage elever stadig kan få mulighed for at få oplæsning af undervisningsmateriale, nu hvor Materialebasen er overtaget af Nota, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar- BUU alm. del - spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/15/svar/1594884/2084539.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
3. oktober 2019
Sagsnr.:19/12249
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 15 (Alm. del):
I brev af 30. august 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 15:
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt de læsesvage elever (f.eks. elever som i
en ordblindetest kommer i gult felt eller elever med dansk som andet-
sprog) som havde gavn af Materialebasen, stadig kan få mulighed for at
få oplæsning af undervisningsmateriale, nu hvor Materialebasen er blevet
overtaget af Nota?”
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriet bevilgede i 2012 midler til at flytte
Materialebasen på SkoleKom til Nota bl.a. for at sikre, at administratio-
nen sker i overensstemmelse med ophavsretsloven, hvorefter kun elever
med en funktionsnedsættelse kan få adgang til digitale tekster.
Elever med ordblindhed har en funktionsnedsættelse i læsning og har
derfor adgang til digitale tekster gennem medlemskab af Nota. Gruppen
af elever, som ikke har en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed,
men hvor deres læsevanskeligheder skyldes andre årsager, fx utrænede
læsefærdigheder eller sprogforståelsesvanskeligheder, har ikke adgang til
Nota.
Både elever med ordblindhed og elever, som har læsevanskeligheder af
andre årsager end ordblindhed, har gavn af en undervisning, der er til-
passet årsagen til deres læsevanskeligheder. Skoler skal derfor have viden
om at kunne håndtere forskellige former for læsevanskeligheder, så de
ikke sidestiller andre årsager til læsevanskeligheder med ordblindhed.
Grænseværdien for ordblindhed på Ordblindetesten er sat ved 8 procent
og ligger over de i Danmark ellers anvendte grænseværdier for ordblind-
hed. Den høje grænseværdi er valgt for at sikre, at elever med både svær
og mild grad af ordblindhed findes med Ordblindetesten.
Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
2
Elever i den gule gruppe på Ordblindetesten, der udgør helt op til 20
pct., har ikke en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed. Eleverne
kan godt opleve vanskeligheder med skriftsproget, ligesom også elever i
den grønne gruppe på Ordblindetesten kan opleve vanskeligheder med
læsning, stavning og skrivning af andre årsager end ordblindhed.
Elever med andre læsevanskeligheder end ordblindhed er oftest utræne-
de læsere, som har behov for at træne deres læsefærdigheder i både skole
og fritid gennem læsning eller elever med sprogforståelsesvanskeligheder,
fx pga. dansk som andetsprog.
Det er på den baggrund ikke Børne- og Undervisningsministeriets vej-
ledning at give denne gruppe af elever adgang til tekster i Nota.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil