BUU alm. del - svar på spm. 16 om, hvorvidt det er muligt at give ordblinde og læsesvage elever adgang til Nota, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 16)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Jacob Mark
Svar- BUU alm. del - spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/16/svar/1594883/2084537.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 3. oktober 2019 Sagsnr.:19/12249 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 15 (Alm. del): I brev af 30. august 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 15: ”Vil ministeren oplyse, hvorvidt de læsesvage elever (f.eks. elever som i en ordblindetest kommer i gult felt eller elever med dansk som andet- sprog) som havde gavn af Materialebasen, stadig kan få mulighed for at få oplæsning af undervisningsmateriale, nu hvor Materialebasen er blevet overtaget af Nota?” Svar: Børne- og Undervisningsministeriet bevilgede i 2012 midler til at flytte Materialebasen på SkoleKom til Nota bl.a. for at sikre, at administratio- nen sker i overensstemmelse med ophavsretsloven, hvorefter kun elever med en funktionsnedsættelse kan få adgang til digitale tekster. Elever med ordblindhed har en funktionsnedsættelse i læsning og har derfor adgang til digitale tekster gennem medlemskab af Nota. Gruppen af elever, som ikke har en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed, men hvor deres læsevanskeligheder skyldes andre årsager, fx utrænede læsefærdigheder eller sprogforståelsesvanskeligheder, har ikke adgang til Nota. Både elever med ordblindhed og elever, som har læsevanskeligheder af andre årsager end ordblindhed, har gavn af en undervisning, der er til- passet årsagen til deres læsevanskeligheder. Skoler skal derfor have viden om at kunne håndtere forskellige former for læsevanskeligheder, så de ikke sidestiller andre årsager til læsevanskeligheder med ordblindhed. Grænseværdien for ordblindhed på Ordblindetesten er sat ved 8 procent og ligger over de i Danmark ellers anvendte grænseværdier for ordblind- hed. Den høje grænseværdi er valgt for at sikre, at elever med både svær og mild grad af ordblindhed findes med Ordblindetesten. Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling) BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt 2 Elever i den gule gruppe på Ordblindetesten, der udgør helt op til 20 pct., har ikke en funktionsnedsættelse i form af ordblindhed. Eleverne kan godt opleve vanskeligheder med skriftsproget, ligesom også elever i den grønne gruppe på Ordblindetesten kan opleve vanskeligheder med læsning, stavning og skrivning af andre årsager end ordblindhed. Elever med andre læsevanskeligheder end ordblindhed er oftest utræne- de læsere, som har behov for at træne deres læsefærdigheder i både skole og fritid gennem læsning eller elever med sprogforståelsesvanskeligheder, fx pga. dansk som andetsprog. Det er på den baggrund ikke Børne- og Undervisningsministeriets vej- ledning at give denne gruppe af elever adgang til tekster i Nota. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil
Svar- BUU alm. del - spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/BUU/spm/16/svar/1594883/2084536.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 3. oktober 2019 Sagsnr.:19/12252 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 16 (Alm. del): I brev af 30. august 2019 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 16: ”Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er muligt at give ikke kun ordblinde elever, men også læsesvage elever adgang til Nota?” Svar: Da Nota hører under Kulturministeriets ressort, har jeg indhentet bidrag fra Kulturministeriet for at kunne besvare spørgsmålet. Kulturministeriet har oplyst følgende: ”Nota er for personer med ordblindhed, synshandicap eller andre handi- cap, som gør, at de ikke kan læse almindelig trykt tekst. Elever, der er karakteriseret som læsesvage, men ikke har dokumenteret ordblindhed eller andet læsehandicap, kan ikke blive medlem af Nota og få adgang til Notas materialer. Det kan oplyses, at adgangen til Notas materialer hviler på samarbejdsaf- taler med rettighedshaverne og en eventuel udvidelse af adgang til nye brugergrupper forudsætter, at der indgås samarbejdsaftaler med rettig- hedshaverne herom.” Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af BUU alm. del spm. 15. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling) BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt