Materiale vedr. lovforslaget

Side 1 | 1
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
3. oktober 2019
L 11
Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Gengivelse af forkla-
ringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, norme-
ring af Retten i Grønland m.v.).
Af justitsministeren (Nick Hækkerup (S)).
Materiale fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
Vedlagt beslutningsforslag, ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra
Inatsisartuts behandling af lovforslaget. Inatsisartut tilsluttede sig enstemmigt
lovforslaget den 11. april 2019.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt


Nuuk 22. marts 2019
FM2019/206
Hans Enoksen, Partii Naleraq
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Vi vil hermed komme med vores udtalelse til det fremsatte forslag om lovændring af retsplejeloven.
Vi vil fra Partii Naleraq hermed tilkendegive, at vi støtter forebyggelse mod kriminalitet og at vi
gerne ser at rammerne for behandling af voldsramte og den som håndhæver loven skal være bedst
mulige. Derfor støtter vi forslaget om lovændring.
Vi vil derfor benytte anledningen til at opfordre Naalakkersuisoq for justitsområdet om at
iværksætte tiltag om forebyggende arbejde i tæt samarbejde med den danske regering, for således at
sikre at vi alle kan færdes i trygge rammer.
Trods de gode foranstaltninger, er der stadig bygder, der ikke har kommunefogeder ansat, og der er
derudover mangel på arresthuse. Vi vil derfor venligst opfordre Naalakkersuisoq for justitsområdet
om at rette henvendelse til de ansvarlige, som er den danske regering om at tage foranstaltninger for
at rette op om problemet, da problemet er noget som alle ved foreligger, men at det er nødvendigt at
rette op på det da det er nødvendigt med at bygdebeboerne også får det nødvendige retsbeskyttelse.
Vi støtter forslaget om at der gives mulighed for lydoptagelse i retten fordi, da det er hensigten at
der skabes bedre forudsætninger for ledelsen og retsmøders forløb, og der sker en lettelse af
processen og arbejdet.
Vi vil ligeledes tilkende vores støtte til at der indføres mere tidssvarende regler for at udtage dna
prøver fra sigtede personer med henblik på senere identifikation for at forbedre politiets
efterforskningsmuligheder. Vores vurdering er at det ikke kan accepteres at der er begrænsninger i
efterforskningsmulighederne, når der er begået kriminelle handlinger for børn, og vis er helst at
kriminalitet af den art løses hurtigst muligt. Vi kan ikke acceptere at sådanne handlinger er
almindelige i samfundet. Vi kan ikke fortsætte på denne måde.
Vi er tilfredse med at der rettes tiltag for nedbringelse af de sagsbunker, der allerede eksisterer og
for ikke at skabe yderligere sagsophobning, som der har været tidligere, og at der åbnes op for
mulighederne for midlertidig beskikkelse af dommere.
Vi støtter også tiltag om at øge indsatsen for at kompetenceudvikle kredsdommere og
kredsdommerkandidater og at der således sikres at retterne langs kysten ikke står uden dommere i
perioder.
Med disse ord indstiller vi forslaget til videredrøftelse i lovudvalget.
Hans Enoksen
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt


FM 2019/206
J.nr 00.00.00/19FM-LABU-00206 Side 1
FM 2019/206
22/3-2019
Justus Hansen
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland.
(Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
(1. behandling)
Demokraatit er tilfredse med, at der er opmærksomhed på justitsområdet. Det er ingen hemmelighed, at
vores retsvæsen er udfordret på en række områder.
Med dette forslag er intentionen blandt andet at indføre tidssvarende regler for at tage DNA-prøver på
sigtede. Dette tiltag kan forhåbentlig give politiet endnu et værktøj til at bekæmpe blandt andet seksuelle
overgreb. Det er ligeledes yderst positivt, at man vil udnævne endnu en dommer ved Retten i Grønland, da
det kan være med til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Sagt anderledes er der alt i alt tale om et godt forslag, som Demokraatit hermed udtaler sin støtte til.
Forslaget henvises til behandling i Lovudvalget inden 2. behandlingen.
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt


1
22. Marts 2019 FM 2019/206
Atassut Aqqaluk Heilmann
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Vi fra Atassut støtter lovforslag om ændring af praksis vedr. Grønlands retsplejelov og kriminallov,
da vi mener, at ved tilpasning af arbejdspraksis kan medføre bedre, hurtigere og nemmere
opgaveløsning for ansatte.
Det skal være muligt for at indsamle materiale som er brugbare for at have bevismaterialer som
redskaber.
For eksempel kan man i dag benytte fotomaterialer, indspilne lydfiler og bevægelige billeder af eks.
film fra mobil.
Derfor kan hvem som helst samle beviser til brug for anmeldelse være muligt for vedkommende at
bruge det, hvis bevismaterialet er pålidelige.
Det skal ligeledes være muligt at benytte ITV der har forbindelser til internet, for at udnytte brugen
ved at føre retsager til de steder hvor der er retslokal til de steder hvor der ikke er retslokaler.
Vi fra Atassut er godt tilfreds med de ændringer i forhold til praksis af retsvæsen som vi mener
bliver bedre, da vi ved at der er sager som bliver meget forsinket i behandlingen og kan dermed
ligge stille i årevis.
Vi mener at ændringer vedr. regler om kropsvisitering vil medfører lettelser/ lempelige forhold til
personalet, og dermed kan det medføre at at udfærdige sager i tide.
Hermed støtter Atassut og godkender de ændringsforslag der er fremlagt.
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt


+
22. marts 2019 FM 2019/206
Stine Egede
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
Vi har følgende bemærkninger til Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og
Justitsområdets forslag til lov om ændring af retsplejeloven for Grønland, som er modtaget fra
Justitsministeriet.
Inuit Ataqatigiit er glade for, at der fremlægges et forslag om at lette og smidiggøre arbejdsgangen
inden for rets- og politivæsenet.
Mulighed for at kunne foretage lydoptagelser af retshandlingen vil have en stor gavnlig effekt.
Dermed vil risikoen for misforståelser blive mindre, ligesom gentagelser af forklaringer samt
afventning af retsprotokollen vil blive elimineret. Dette vil utvivlsomt medføre en effektivisering.
Dette vil ikke mindst blive til gavn for den der bliver adspurgt, dvs. den der fremkommer med en
forklaring fremadrettet, ikke vil blive afbrudt og fremkomme med en forklaring i et hug.
Vi er ligeledes enige med, at politiet nu kan foretage DNA prøver fra mistænkte. For når denne
mulighed i højere grad bliver benyttet i fremtiden, vil dette resultere i, at lange
undersøgelsesperioder kan indskrænkes. Hvilket medfører flere fordele. Især i sager om seksuelle
overgreb eller andet alvorlig kriminalitet, hvor adgang til et register kan bane vej for at man kan
identificere den mistænkte hurtigere.
Vi støtter ansættelse af en yderligere dommer i Retten i Grønland. I de senere år har det været
nødvendigt at tilføre særbevillinger på grund af store efterslæb af sager. Hvis sådanne tilfælde ikke
skal gentage sig og hvis arbejde i retsvæsenet skal være attraktiv, kan man på den måde sikre gode
vilkår. Desværre er det ikke et særsyn at sagerne kan være længe om at blive afsluttet. Og dette er
samfundsmæssigt.
Det er nødvendigt at reformere sammensætning af flere råd, her i blandt Råd for Grønlands
Retsvæsen. Denne skal blandt andet tilpasses efter opløsningen af KANUKOKA.
Med disse bemærkninger henviser vi sagen til hurtigt og udtømmende behandling og indstiller
forslaget til godkendelse.
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt


13-02-2019 FM 2019/206
______________________
FM 2019/206 1
IIAN – Sags nr.: 2018 - 11315
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut.
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Begrundelse
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet har modtaget forslag til Lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af
reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.) fra Justitsministeriet.
Lovforslaget er et led i arbejdet med at styrke standarden på justitsområdet, så det svarer til
danske standarder.
Lovforslaget består af fire hovedelementer.
For det første har lovforslaget til formål, at der gives mulighed for lydoptagelse i retten. Herved
skabes der bedre forudsætninger for retsledelse og retsmøders forløb, og der sker en lettelse af
processen og arbejdet med efterbehandling af retsbøger mv. i de kriminalsager, hvor
forklaringer efter ordningen ikke skal gengives i retsbogen. Desuden sikrer ordningen en
autentisk, entydig og sikker metode til at registrere forklaringer.
Lovforslaget har for det andet til formål at indføre mere tidssvarende regler for at udtage dna-
prøver fra sigtede personer med henblik på senere identifikation for at forbedre politiets
efterforskningsmuligheder, og skal derfor ses i sammenhæng med bl.a. Naalakkersuisuts
strategi mod seksuelle overgreb (2018-2022) ved navn Killiliisa.
For det tredje har lovforslaget til formål at sikre, at der kan udnævnes en yderligere dommer
ved Retten i Grønland, så det i endnu højere grad er muligt at fokusere på kortere
sagsbehandlingstider, ligesom Retten i Grønland vil kunne øge indsatsen for at
kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater. Derudover styrkes
mulighederne for midlertidig beskikkelse af dommere ved Grønlands Landsret og Retten i
Grønland.
Lovforslaget har endeligt til formål at revidere sammensætningen af en række råd og nævn,
herunder Råd for Grønlands Retsvæsen, bl.a. for at styrke den samlede opgavevaretagelse og
som følge af, at KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening) blev nedlagt pr.
31. juli 2018.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til lovforslaget
Det er centralt, at vi i Grønland har et solidt og velfungerende justitsvæsen. Det er derfor meget
positivt, at vi disse år arbejder sikkert frem mod en højere standard for justitsområdet.
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt
2
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Høring
Justitsministeriet har stået for høringsprocessen, hvor relevante grønlandske myndigheder har
været inddraget. Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet har sendt udkastet i
supplerende høring hos grønlandske interessenter. Den supplerende høring har haft en kort
høringsfrist, da Justitsministeriets hørings først sluttede 14. december.
Bilag
- Resumé
- Lovforslag
- Kommenteret høringsoversigt


13-02-2019 FM 2019/206
______________________
FM 2019/206 1
IIAN – Sags nr.: 2018 - 11315
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af
forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af
Retten i Grønland m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
1. behandling
I 2017 fremsatte det daværende Naalakkersuisut Strategi og indsatsplan på justitsområdet.
Strategiens formål er at højne standarden på justitsområdet, så det svarer til et dansk niveau,
samtidig med at man tager højde for de grønlandske forhold. Naalakkersuisut vil arbejde videre
med strategiens indsatser og hermed arbejde frem imod et bedre justitsvæsen.
På den baggrund fremsætter Naalakkersuisut dette beslutningsforslag, der omhandler ændringer
af retsplejeloven. Lovforslaget består af fire hovedelementer.
For det første har lovforslaget til formål, at der gives mulighed for lydoptagelse i retten. Herved
skabes der bedre forudsætninger for retsledelse og retsmøders forløb, og der sker en lettelse af
processen og arbejdet med efterbehandling af retsbøger mv. i de kriminalsager, hvor
forklaringer efter ordningen ikke skal gengives i retsbogen. Desuden sikrer ordningen en
autentisk, entydig og sikker metode til at registrere forklaringer.
Lovforslaget har for det andet til formål at indføre mere tidssvarende regler for at udtage dna-
prøver fra sigtede personer med henblik på senere identifikation for at forbedre politiets
efterforskningsmuligheder, og skal derfor ses i sammenhæng med bl.a. Naalakkersuisuts
strategi mod seksuelle overgreb (2018-2022) ved navn Killiliisa.
For det tredje har lovforslaget til formål at sikre, at der kan udnævnes en yderligere dommer
ved Retten i Grønland, så det i endnu højere grad er muligt at fokusere på kortere
sagsbehandlingstider, ligesom Retten i Grønland vil kunne øge indsatsen for at
kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater. Derudover styrkes
mulighederne for midlertidig beskikkelse af dommere ved Grønlands Landsret og Retten i
Grønland.
Lovforslaget har endeligt til formål at revidere sammensætningen af en række råd og nævn,
herunder Råd for Grønlands Retsvæsen, bl.a. for at styrke den samlede opgavevaretagelse og
som følge af, at KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening) blev nedlagt pr.
31. juli 2018.
Justitsministeriet har undtagelsesvist anmodet om, at dette lovforslag undergår en parallel
behandling i Inatsisartut og Folketinget. En parallel behandling indebærer, at lovforslaget
behandles i Inatsisartut og Folketinget på samme tid, men at processen bliver tilrettelagt således,
at Inatsisartuts endelige udtalelse foreligger senest inden tredjebehandlingen af lovforslaget i
Folketinget.
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt
2
Denne procedure har til formål at sikre, at der kan udnævnes en yderligere dommer ved Retten
i Grønland allerede i år. Der er i justitspuljen afsat midler hertil, og det er afgørende, at disse
hurtigst muligt kan anvendes, så retterne i Grønland ikke står uden dommere i perioder. Dette
har ligeledes stor betydning for nedbringelse af de sagsbunker, der allerede eksisterer og for
ikke at skabe yderligere sagsophobning, som der har været tidligere.
Det er derfor af stor betydning, at forslaget kan vedtages i såvel Inatsisartut som Folketinget så
hurtigt som muligt, og dette vil kunne lade sig gøre ved en parallel behandling.
Med disse bemærkninger vil Naalakkersuisut overlade punktet til behandling i Inatsisartut.


8. april 2019 FM2019/206
-BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
FM 2019/206: Forslag til Inatsisartutbeslutning om
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland.
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai
Inatsisartutmedlem Justus Hansen, Demokraterne
Inatsisartutmedlem Stine Egede, Inuit Ataqatigiit
1. Om forslaget
1.1. Lydoptagelse af forklaringer afgivet under retsmøder i kriminalsager
Forklaringer, som afgives for retten i kriminalsager, indføres i dag i retsbogen i form af et
kort referat. Særligt vigtige dele af forklaringerne refereres mere udførligt.
Forslaget indebærer, at der indføres en ordning med lyd- og eventuelt billedoptagelse af
forklaringer i kriminalsager til delvis erstatning for de skriftlige gengivelser af
forklaringerne. En tilsvarende ordning har i en årrække eksisteret i Danmark.
Dermed sikres en korrekt og fuldstændig dokumentation af de afgivne forklaringer.
Lovudvalget har noteret sig, at bl.a. Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar
anser det for positivet, at der indføres mulighed for lydoptagelse af forklaringer afgivet
under kriminalsager.
FM 2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01l19FM-LABU-00206
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt
8. april 2019 FM2019/206
Ligeledes har Lovudvalget noteret sig, at bl.a. Grønlands Landsret og Retten i Grønland
forventer, at indførelse af lydoptagelser potentielt kan medvirke til at nedbringe
sagsbehandlingstiden i kriminalsager ved kredsretterne.
Blandt andet Grønlands Landsret og Retten i Grønland påpeger dog også, at dette
forudsætter implementering af en teknisk løsning, som kan håndtere simultantolkning.
Der er i lovforslaget taget højde herfor, derved at forslagets bestemmelser vedrørende
lydoptagelse af forklaringer først vil blive ikraftsat, når de tekniske forudsætninger er til
stede.
Det er samtidig i lovbemærkningerne forudsat, at lydoptagelsen af forklaringer både skal
indeholde de stillede spørgsmål, de afgivne svar og tolkens oversættelse heraf.
1.2. Udtagning af dna-prøver fra sigtede
Med lovudkastet lempes kravene i forbindelse med politiets udtagning af prøver til
registrering af dna-profiler.
Efter de regler, som gælder i dag, må legemsundersøgelse af en sigtet (herunder udtagelse af
en spytprøve) kun fortages, hvis der er begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort
sig skyldig i en grov lovovertrædelse.
Lovudkastet indebærer, at mistankekravet lempes, således at udtagelse af blod- eller
spytprøver med henblik på registrering i dna-profilregisteret kan foretages, hvis den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en grov lovovertrædelse.
En grov lovovertrædelse skal her forstås som enhver lovovertrædelse, hvor der må forventes
en foranstaltning, der efter sanktionsstigemodellen er strengere end bøde. Det betyder, at
personer, som "med rimelig grund" er mistænkt for en lovovertrædelse, som må forventes at
ville kunne medføre f.eks. en betinget dom, dom til samfundstjeneste eller anstaltsdom, vil
være omfattet.
Efter de regler som gælder i dag, er det endvidere en betingelse for at kunne foretage
legemsundersøgelse af en sigtet, at undersøgelsen må antages at være af afgørende
bevismæssig betydning for efterforskningen.
Lovudkastet indebærer, at denne betingelse bortfalder, for så vidt angår udtagelse af blod-
eller spytprøver med henblik på registrering i dna-profilregisteret.
Endelig er det efter de regler, som gælder i dag, som udgangspunkt retten, som er givet
kompetencen til at træffe afgørelse vedr. udtagelse af spytprøveri. Det er således retten, der
påser, at betingelserne er opfyldt.
I Med mindre der foreligger skriftligt samtykke fra den sigtede og fra en eventuel beskikket forsvarer for den
sigtede
2
FM 2019/206
LABU j.nr. 01.25.01l19FM-LABU-00206
8. april 2019 FM2019/206
Lovudkastet indebærer, at denne kompetence overgår til politiet. Det vil således, hvis
forslaget vedtages i den foreliggende form, ikke være nogen uafhængig instans til at vurdere,
om betingelserne for at foretage spytprøver er opfyldt.
Dette kan siges at udgøre en svækkelse af den sigtedes retssikkerhed - særligt i lyset af, at
registreringer i DNA-registret forbliver i registeret i en årrække2
, også i tilfælde hvor der ikke
rejses tiltale mod den sigtede, eller hvor den sigtede frifindes.
Lovudkastet indebærer desuden den yderligere ændring, at politiet gives adgang til at foretage
udtagning af spytprøver uden medvirken af sundhedspersonale.
Det fremgår af lovudkastets bemærkninger, at forslagets bestemmelser om udtagning af dna-
prøver har til formål at forbedre politiets efterforskningsmuligheder og derfor bl.a. skal ses i
sammenhæng med bl.a. Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb (Kililiisa).
Der er dog i den forbindelse grund til at være opmærksom på, at dna-prøver efter forslaget vil
kunne udtages, hvis en person med rimelig grund er mistænkt for en hvilken som helst
lovovertrædelse, hvor der må forventes en foranstaltning, der efter sanktionsstigemodellen er
strengere end bøde. Adgangen til at udtage dna-prøver er således ikke begrænset til sager om
seksuelle overgreb eller til personfarlig kriminalitet.
Ligeledes er der grund til at være opmærksom på, at oplysningerne i dna-registret kan
anvendes i politiets efterforskning af en hvilken som helst lovovertrædelse, herunder
lovovertrædelser som kun kan forventes at føre til foranstaltning i form af bøde.
Den foreslåede udvidelse af adgangen til at foretage dna-prøver fra mistænkte vil således
kunne have betydning i sager om seksuelle overgreb, men er ikke begrænset hertil.
Der er - set i lyset af debatten under førstebehandlingen - yderligere grund til at understrege,
at forslaget indebærer en udvidelse af en allerede eksisterende adgang til at udtage og
registrere dna-prøver i politiets dna-register. Politiet har også efter gældende ret mulighed for
- med rettens godkendelse - at udtage dna-prøver som led i efterforskningen af sager, hvor
der må forventes en foranstaltning, der efter sanktionsstigemodellen er strengere end bøde. Og
de udtagne prøver indgår i politiets dna-register.
Blot er det efter de gældende regler et krav, at politiet indhenter rettens godkendelse, at der er
begrundet mistanke mod den pågældende, og at dna-prøven må antages at være af afgørende
bevismæssig betydning for efterforskningen.
Lovudkastet indebærer, at kravet om rettens godkendelse og kravet om afgørende
bevismæssig betydning udgår, og at mistankekravet lempes.
2 En dna-profil slettes først fra registret, når den person, som har været mistænkt, fYlder 80 år. Hvis den
pågældende frifindes, eller politiet opgiver at rejse tiltale, slettes oplysningerne efter IO år.
---------------- 3
FM 2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01119FM-LABU-00206
8. april 2019 FM2019/206
Lovudvalget har noteret sig, at de foreslåede ændringer har baggrund i et ønske fra politiets
side, og at de svarer til regler, som i dag er gældende i Danmark.
Lovudvalget har endvidere noteret sig, at Landsforsvareren for Grønland, Grønlandske
Advokater og Forsvarerforeningen i Grønland advarer mod den foreslåede ændring af
reglerne om legemsundersøgelse.
Lovudvalget har endelig noteret sig, at Justitsministeriet ved udarbejdelsen af lovudkastet har
lagt vægt på, at det lempede mistankekrav svarer til, hvad der gælder for optagelse af
fingeraftryk, og at den forslåede adgang for politiet til at udtage spytprøver uden retskendelse
svarer til, hvad der i dag gælder for udtagelse af blodprøver i forbindelse med sager om f.eks.
spirituskørsel. Og at Justitsministeriet for så vidt angår forslaget om at give politiet adgang til
DNA-prøveudtagning også i tilfælde, hvor dna-prøven ikke kan antages at være af afgørende
betydning for efterforskningen, har lagt vægt på, at kravet om afgørende betydning for
efterforskningen som udgangspunkt ikke vil være opfyldt i tilståelsessager.
1.3. Forøgelse af antallet af dommere ved Retten i Grønland, samt udvidelse af
muligheden for midlertidig beskikkelse af dommere ved Grønlands Landsret og ved
Retten i Grønland.
Med lovudkastet tilvejebringes den fornødne hjemmel til at kunne udnævne yderligere en
dommer ved Retten i Grønland, således at Retten i Grønland fremover vil have 2
dommere.
Dette må forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden og samtidig styrke Retten
Grønlands indsats for at kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater.
Lovudkastet udvider endvidere muligheden for midlertidig beskikkelse af dommere ved
Grønlands Landsret og ved Retten i Grønland.
Efter gældende bestemmelser er det muligt at beskikke en midlertidig dommer ved Retten
i Grønland eller landsdommer ved ledighed i stillingen eller ved den faste dommers
forfald.
Hovedreglen er, at der kun kan ske midlertidig beskikkelse i op til 1 år, idet der dog ved
forfald på grund af sygdom ingen tidsmæssige begrænsning gælder.
Ved forfald på grund af varetagelse af andet offentligt hverv kan der under nærmere
angivne betingelser ske forlængelse af den midlertidige beskikkelse i 1 år ad gangen,
inden for en samlet periode på 3 år. Blandt betingelserne hører, at ganske særlige grunde
taler for forlængelsen, og at den midlertidigt beskikkede er dommerudnævnt.
4
FM 2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01/19FM-LABU-00206
8. april 2019 FM2019/206
Med lovudkastet bliver det muligt at forlænge den midlertidige beskikkelse i 1 år ad
gangen, inden for en samlet periode på 3 år, også i andre tilfælde end ved forfald på grund
af varetagelse af andet offentligt hverv.
Det vil ikke længere være en betingelse, at ganske særlige grunde taler for forlængelsen,
eller at den midlertidigt beskikkede er dommerudnævnt.
Den foreslåede udvidelse af muligheden for midlertidig beskikkelse skal ses på baggrund
af, at det perioder har vist sig vanskeligt at besætte stillingen som dommer ved Retten i
Grønland.
Lovændringen har således til formål at afhjælpe de problemer, som vil kunne opstå ved
længerevarende vakancer.
Det forudsættes, at der alene sker midlertidig beskikkelse, når det er nødvendigt, herunder
når det har vist sig ikke at være muligt at besætte en ledig dommerstilling.
Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når den faste dommer ikke længere er forhindret,
eller den ledige dommerstilling besættes.
1.4. Sammensætningen af Rådet for Grønlands Retsvæsen, Det Grønlandske
Kriminalpræventive råd og Dommerudnævnelsesrådet
Lovudkastet indebærer en ændring af Rådet for Grønlands Retsvæsens sammensætning.
Ændringen imødekommer en anbefaling fra rådet.
I 2017 blev der udpeget en landsforsvarer for Grønland, hvis opgave er at varetage
hensynet til et effektivt forsvar i kriminalsager, ved blandt andet at uddanne, rådgive og
føre tilsyn med forsvarerne.
På den baggrund foreslås rådet udvidet med landsforsvareren for Grønland.
Yderligere foreslås rådet udvidet med en repræsentant for henholdsvis Rigsadvokaten og
Rigspolitiet. Dermed vil hele Justitsministeriets topledelse være repræsenteret i rådet,
hvilket foruden at styrke vidensgrundlaget i rådet vil optimere rammerne for opfølgning
på rådets arbejde.
Idet Kanukoka blev nedlagt i sommeren 2018, foreslås Kanukokas repræsentant i rådet
erstattet af "en kommunal repræsentant", der har særlig indsigt i kommunale anliggender i
Grønland. Det vil være op til Grønlands Selvstyre at afgøre, hvem der vælges som
kommunal repræsentant, og hvorledes den kommunale repræsentant vælges. Det
forudsættes imidlertid, at den kommunale repræsentant har særlig indsigt i kommunale
anliggender i Grønland.
s
FM 2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01/19FM-LABU-00206
8. april 2019 FM2019/206
Rådet for Grønlands Retsvæsen vil herefter bestå af 17 medlemmer: Landsdommeren i
Grønland, den administrerende dommer ved Retten i Grønland, en kredsdommer,
politimesteren i Grønland, lederen af kriminalforsorgen i Grønland, landsforsvareren i
Grønland, en advokat, en forsvarer, en universitetslærer, 2 repræsentanter for Grønlands
Selvstyre, en kommunal repræsentant og repræsentanter for Justitsministeriet,
Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet
Yderligere indebærer lovudkastet en ændring af Det Grønlandske Kriminalpræventive
Råds sammensætning.
Kanukokas repræsentant i rådet foreslås erstattet af "en kommunal repræsentant", der har
særlig indsigt i kommunale anliggender i Grønland. Også her vil det være op til Grønlands
Selvstyre at afgøre, hvem der vælges som kommunal repræsentant, og hvorledes den
kommunale repræsentant vælges. Det forudsættes imidlertid, at den kommunale
repræsentant har særlig indsigt i kommunale anliggender i Grønland.
Endelig indebærer lovudkastet en ændring af sammensætningen af det
dommerudnævnelsesråd, som afgiver indstilling til Domstolsstyrelsen om besættelse af
stillingerne som dommer ved Retten i Grønland eller landsdommer ved Grønlands
Landsret. Dommerudnævnelsesrådet består3
ved behandlingen af sager om besættelse af
stillingerne som dommer ved Retten i Grønland eller landsdommer ved Grønlands
Landsret blandt andet af 2 repræsentanter for offentligheden.
De 2 repræsentanter for offentligheden medvirker også i det dommerråd, som4
træffer
afgørelse om ansættelse af kandidater til kredsdommerstillinger, og som afgiver indstilling
til Domstolsstyrelsen om udnævnelse af kredsdommere.
Hidtil har 1 af de 2 offentlighedsrepræsentanter skullet udpeges efter indstilling fra
Naalakkersuisut og 1 efter indstilling fra det nu nedlagte Kanukoka. Med lovudkastet
overgår Kanukokas indstillingsret til Naalakkersuisut, således at begge
offentlighedsrepræsentanter fremover udpeges efter indstilling fra Naalakkersuisut. Det
forudsættes imidlertid, at den ene repræsentant har særlig indsigt i kommunale
anliggender.
4. Lovudvalgets indstilling
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
3 I henhold til § 13, stk. 3-4, i retsplejeloven for Grønland
4 I henhold til § 10, stk. l, nr. 1-2, i retsplejeloven for Grønland
---------------- 6
FM 2019/206
LABU j.nr. 01.2S.01l19FM-LABU-00206
8. april 2019
1 I
Sofia Geisler
Inuit Ataqatigiit
~ Egede
Inuit Ataqatigiit
FM 2019/206
A+~
/ An ~ ers Olsen
Formand
Siumut
7
LABU j.nr. 01.25.01l19FM-LABU-00206
FM2019/206
Justus Hansen
Demokraterne
Aleqa Hammond
Nunatta Qitornai


1
22. marts 2019 UPA2019/206
Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forklarin-
ger i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grøn-
land m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
I forbindelse med forslag til lov om ændring af retsplejeloven for Grønland (Gengivelse af forkla-
ringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland
m.v.) udkast til Forslag til lov, skal vi hermed fra Siumut fremkomme med følgende bemærkninger
til det af Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet fremlagte forslag.
Siumut finder det særdeles vigtigt, at befolkningen har retssikkerhed. Derfor vil Siumut samarbejde
og til stadighed deltage i tiltag, der medvirker til, at forbedre de lovmæssige rammer for retsplejen i
Grønland
Lovforslaget er et led i arbejdet med at styrke standarden på Justitsområdet, så det svarer til danske
standarder og endelig fremlægges hovedelementerne i lovforslaget.
For det første har lovforslaget til formål, at der gives mulighed for lydoptagelse i retten, Politiets
efterforskningsmuligheder skal forbedres, for det tredje har lovforslaget til formål at sikre, at der
kan udnævnes en yderligere dommer ved Retten i Grønland, så det i endnu højere grad er muligt, at
fokusere på kortere sagsbehandlingstider, endelig har lovforslaget til formål at revidere sammen-
sætningen af en række Råd og Nævn, herunder Råd for Grønlands Retsvæsen, bl.a. for at styrke den
samlede opgavevaretagelse og som følge af, at KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Lands-
forening) er blevet nedlagt.
Vi skal fra Siumut bemærke, at vi er tilfredse med alle de nævnte ændringer af retsplejeloven og
synes de er gode, ligesom vi generelt er enige i det fremlagte. Vi mener ligeledes fra Siumut, at
forslaget til ændring af retsplejeloven fremstår klart og tydeligt og, at man for at sikre fuld åbenhed
i forslagsforløbet, og dermed sikre den bedst mulige behandling af sagen, skal viderebehandle sagen
i Lovudvalget og der detaljeret gennemgå lovændringerne ned til mindste detalje inden forslaget
kommer under andenbehandling.
Anders Olsen, Siumut
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt


FM2019/206
Tillie Martinussen
22. marts 2019 – 1. behandling
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Udkast til Forslag til Lov om ændring af retsplejelov for Grønland.
(Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Der er her tale om, at lovgivningen bedres, og at vi nu bl.a. kan anvende DNA-prøver i Grønland, og får
adgang til DNA-registret i Danmark, hvilket forhåbentlig højner kvaliteten af bevisbyrden.
Samarbejdspartiet mener dette er overordentligt positivt. Fantastisk eksempel på et godt samarbejde, at vi
nu behandler det simultant i Folketinget og her i Grønland. Lad os få mere af dette hvor det er relevant.
Æraen for seksuelle overgreb skal være slut – DNA profilering bør følges op af andre tiltag
Samarbejdspartiet mener, at vi så bør følge denne lovgivning op med egen lovgivning og tiltag, for virkelig
at sikre langvarige indsatser mod seksuelle overgreb.
F.eks. at vi sikrer, at der i tilfælde med børn under 15 år, som opdages i sygehusvæsnet med
kønssygdomme - eller som søger prævention - optages samtaler med børnene.
Samtalerne bør kunne afholdes af andre end læger, dvs. sygeplejersker og andet personale som skal have
behørige kurser i denne type samtaler, for at sikre at man i bygder og yderdistrikter ikke skal vente på e
læge-vurdering alene, og denne læges vurdering alene ligger til grund for, om man optager en
bekymringssag, som tilfældet er i praksis i dag.
Ligeledes bør vi sikre, at man ikke kan trække en anmeldelse tilbage, om seksuelle overgreb på børn.
Således at hvis det først er anmeldt, SKAL det efterforskes, og vi opfordrer derfor til, at det danske rige
støtter politiets kreds i Grønland, med penge og ressourcer til at forfølge en sådan lovgivning.
Der findes desværre tilfælde hvor en forælder gør det rette, og indberetter en mistanke, og indgiver
anmeldelse, og dernæst efter pres fra en formodet gerningsmand, trækker anmeldelsen tilbage.
Det betyder, at det kun er samtaler med en fagperson der ligger til grund for vurdering af sagen, og ikke en
enhed under politiet der decideret kan fortsætte efterforskning af sagen.
Det må være i både samfundets, mistænktes samt eventuelt offers interesse, at anmeldelser følges helt til
dørs, både psykologisk fagligt, og efterforskningsmæssigt.
Naalakkersuisut kan også overveje, at sikre en enhed i Sundhedsvæsnet, der kan rådgive og tilrette
retningslinjer for sundhedspersonale mhp. seksuelle overgreb og arbejdsgange, særligt henset til, at der er
skiftende personale på alle sundhedscentre og sygehuse i landet.
Dette med henblik på, at sikre en faglig og rådgivningsmæssig solid forankring, der skal understøtte målene
i Killiliisa, om, at der i 2022 skal være en seksuelle overgrebs-fri årgang. Ligeledes kunne Naalakkersuisut
overveje, at søsætte nogle håndbøger der kan findes på alle kommuner, socialkontorer og skoler, hvor der
står den præcise fremgangsmåde for, hvad man gør hvis man står med en mistanke om seksuelle overgreb
på et bar . E slags ” ød- a ual”, ed de rette he vis i ger, telefonnumre til rådgivning i en konkret sag,
og handlingsmuligheder.
Samtaler i sundhedsvæsnet ved bekymringer, bør obligatorisk afholdes med henblik på at afklare om der er
tale om spirende seksualitet eller mulige seksuelle overgreb, når børn har kønssygdomme eller uønsket
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 2
Offentligt
graviditet, eller søger prævention.
Samtalerne bør kunne afholdes af sundhedsfaglige personer, sygeplejersker og andre, med behørige kurser.
Samtalerne bør også indeholde information om, hvor og hvordan barnet kan henvende sig, hvis de ønsker
at afgive oplysninger om seksuelle overgreb, uden deres forældres samtykke. Og at det aldrig er børnenes
skyld.
I tilfælde med kønssygdomme, bør det vurderes af sygeplejerskerne/faglige personer der kan tage disse
samtaler, om der bør indgives anmeldelse til politiet. Der er ikke noget til hinder for, at de også konsulterer
en læge, men det må på den anden side ikke stå i vejen for, at de kan indgive anmeldelser, eller
bekymringer. Vi har en ret udbredt lægemangel i landet, og dette vil kunne frigive hænder og lette
arbejdsgangene for noget så vigtigt som at beskytte vore børn mod seksuelle krænkelser.
Man kan anvende samme samtaler til at tage en snak om prævention, aborter og grænsesætning af egen
krop, således at man får en tidlig indsats overfor disse også, samt en sund seksualitet.
Ligesom vi har set en stramning af lovgivningen i forbindelse med distribuering af nøgenbilleder, ser vi
gerne at der sendes et kraftigt signal til, at vi ikke accepterer seksuelle overgreb, bl.a. igennem følge-
lovgivning – og ændring af praksis i sundhedsvæsnet, og vil derfor opfordre Naalakkersuisut til, at sikre
denne praksis gøres obligatorisk. Og sikrer at der følger en pose penge med til Sundhedsvæsnet til at sikre
denne type samtaler, og at uddanne f.eks. sygeplejersker, eller andre fagpersoner til at have denne snak
med børnene, også gennem video om nødvendigt. Således strammes sikkerhedsnettet yderligere under
vore børn og unge.
Vi mener også, at vi skal sikre seksualundervisning i en app, til skolebørn på mellem, - og ældstetrinnet –
alternativt gennem et interaktivt program på en DVD/ eller på en PC.
Således sikrer vi ensartet og tiltrængt oplysning til hele landet, inklusive bygder og yderdistrikter.
Man kan i dette arbejde ligeledes inkludere, hvor man skal henvende sig hvis man er udsat for seksuelle
overgreb.
Ved et sådant tiltag, kan vi også indlejre undervisning om, og information om sund seksualitet,
grænsesætning mm., hvis vi ønsker at gøre alvor af, at nedbringe seksuelle overgreb, og sikre tidlige
indsatser. Fulgt op af de samtaler vi her foreslår, kan vi slutte ring om vore børn og unge, og bedre beskytte
dem mod overgreb.
Således kan man tage endnu et skridt i retning af, at overholde intentionerne i Killiliisa – strategi for at
nedbringe seksuelle overgreb.
Oplysnings-app/DVD/ ateriale vil, skruet rigtigt sa e , opfylde 4 ud af 6 pu kter i Killiliisa’s
målsætninger; Information/Vidensdeling, Forebyggelse, Tværfagligt samarbejde, Lokalsamfundet.
I kombination med den nye mulighed for DNA-opsamling vi i nærværende lovgivning præsenteres for, og
sikre gerningsmænd fanges og registreres hurtigt og effektivt, vil vi sende et højt og klart signal fra os – de
lovgivende – om, at æraen med mange seksuelle overgreb skal være endegyldigt slut.
Optagelse af lyd, billede, opnormering af dommer, faderskabssager og råd og nævn
Vi støtter fuldt ud op om, at der kan optages billede og lyd, under de fremlagte forudsætninger, dette kan
være en lettelse af arbejdet i en del tilfælde, og højne retssikkerheden. Det finder vi ganske positivt.
Vi synes også det er positivt, at der nu opnormeres i dommer-stillingerne, og at der kan hentes en dommer,
når der sker forfald af en dommer. Det betyder, at fleksibiliteten for arbejdet ved retten, højnes.
Muligheden for, at henvise faderskabssager til andet behandlingssted, med det sigte, at gøre
sagsbehandlingen hurtigere, er vi også meget glade for. Det betyder, at noget af den ventetid der ses i dag,
op til et halvt år, eller mere, kan nedbringes. Typisk er en faderskabssag jo noget, hvor parterne gerne vil
have en hurtig afklaring. Vi støtter også ændringen omkring råd og nævn.
Vi skal til sidst henvise forslaget til grundig udvalgsgennemgang, og beder udvalget samtale med
høringsparterne hvor relevant. Dette på baggrund af, at Naalakkersuisut i nærværende, har oplyst, at
høringsfristen var meget kort.
Med disse ord, støtter vi ånden i nærværende forslag, men håber at udvalget og Naalakkersuisut vil
medtage vore overvejelser omkring ovenstående særskilt og arbejde videre med disse.