URU alm. del - svar på spørgsmål 24 om, den lægelige bistand i lejrene er tilstrækkelig til at sikre, at sygdom ikke udvikler sig, og om adgang til lægeydelser bliver brugt som pression, fra udenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


URU alm. del - svar på spm 24.docx

http://www.ft.dk/samling/20182/almdel/URU/spm/24/svar/1594799/2084415.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2018 - 9473 BBB 3. oktober 2019
URU alm. del – svar på spørgsmål 24 fra Rasmus Nordqvist
stillet den 6. september 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Mener ministeren, at den lægelige bistand, der er til rådighed i lejrene, er
tilstrækkelig til at sikre, at sygdom ikke udvikler sig og på sigt bliver
livstruende? Er det korrekt, at adgang til lægeydelser i visse tilfælde bliver
brugt som pression, jf. ministerens udtalelser under besvarelsen af URU
alm. del – samrådspørgsmål A den 6. september 2019?
FORTROLIGT
Svar
Som jeg sagde under samrådet den 6. september, er der desværre ingen
tvivl om, at forholdene i de omtalte lejre er vanskelige. Selvom der generelt
rapporteres om forbedringer på en række områder, herunder bedre adgang
til lægebistand og rent vand og færre tilfælde af fejlernæring, er situationen
særligt vanskelig i det såkaldte anneks for udenlandske tilbageholdte i Al-
Hol-lejren. Den sikkerhedsmæssige situation i annekset gør således, at de
humanitære organisationer kun kan bevæge sig derind med eskorte af de
kurdiske sikkerhedsstyrker.
Der er oprettet mobile sundhedsklinikker, som kan operere i annekset i
dagstimerne, hvis sikkerhedssituationen tillader det. I tilfælde med kritiske
behov for lægehjælp, er det desuden muligt at blive bragt til
hospitalsfaciliteter uden for annekset. Det er dog desværre et vilkår, at der
under de givne omstændigheder vil kunne opstå akutte, livstruende
situationer, hvor det ikke er muligt at få lægehjælp.
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
2
I de tilfælde, hvor Udenrigsministeriet får kendskab til akutte medicinske
behov blandt børn af tilbageholdte danske statsborgere i lejrene, bistår
Udenrigsministeriets Borgerservice med at forsøge at mobilisere lægehjælp
i muligt omfang. Mobiliseringen heraf sker gennem de humanitære
organisationer, der er til stede i lejrene, og som Udenrigsministeriet er i
løbende dialog med – også om vilkårene i lejrene mere generelt.
Udenrigsministeriet er gennem dialogen med de pårørende og de
humanitære organisationer bekendt med beretninger om anvendelse af
pression i enkelte sager om adgang til lægehjælp.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod