Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Høring - ændring af markedsføringsloven
Dansk Energi takker for muligheden for at kommentere udsendte høring vedrørende forslag
til ændring af markedsføringsloven.
Som brancheforening for blandt andet de danske el-detailhandlere er Dansk Energi meget
optaget af, at el-detailmarkedet er velfungerende og her spiller markedsføringsloven en cen-
tral rolle for både elhandlere og forbrugere. Elmarkedet er præget af hård konkurrence om
kunderne og selvom der generelt er høj etik om markedsføring og salg på elmarkedet, er der,
som på alle andre markeder med skarp konkurrence, en test af grænserne. Det er vigtigt, at
der sættes hurtigt ind over for brud på markedsføringsregler, så enkelte sager ikke bidrager
til myter om markedet, og så kunderne reelt oplyses på et korrekt grundlag. Det er afgøren-
de, at klagesager behandles hurtigt, men det kræver at Forbrugerombudsmanden har de
tilstrækkelige ressourcer, så brud på markedsføringsloven og ”brodne kar” undgås.
Med engrosmodellens indførelse i april 2016 fulgte også en ny og skærpet kompleksitet i
forhold til, hvordan priserne skal vises for kunderne, fordi det nu ikke alene er selve prisen for
energien, som elleverandørerne skal vise kunderne, men også tariffer og afgifter, hvor nogle
af disse varierer fra landsdel til landsdel og afhænger af det faktiske forbrug. Flexafregnin-
gen, hvor kunderne har mulighed for produkter med priser, der varierer på timebasis, udgør
en ny kompleksitet i prismarkedsføringen. Der er derfor brug for en klar og meningsfuld
ramme for, hvordan priserne skal vises, så kunderne føler sig trygge og komfortable med at
vælge elprodukter. Prismarkedsføring er ikke i spil i denne høring, men er naturligvis et em-
ne, Dansk Energi til stadighed vil have fokus på.
Dansk Energi bakker overordnet set op om de foreslåede ændringer af markedsføringsloven,
der bl.a. sikrer overensstemmelse til persondataforordningen samt sikrer en større gennem-
sigtighed ift. hvilke hensyn, der skal lægges vægt på ved vurderingen af om en erhvervsdri-
vende i sin handelspraksis har benyttet sig af chikane eller anden utilbørlig påvirkning.
Neden for følger imidlertid nogle mere specifikke kommentarer til forslagets enkelte dele.
Specifikke kommentarer til lovforslagets enkelte dele
Opdeling af forbrugerbegrebet
Dok. ansvarlig: MSJ
Sekretær:
Sagsnr: s2019-743
Doknr: d2019-16814-8.0
15. august 2019
Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt
2
Dansk Energi noterer sig forslaget om, at definitionen af forbrugerbegrebet i markedsførings-
loven tilpasses, så der ikke sås tvivl om implementeringen af direktivet om ulovlig handels-
praksis, der alene omfatter fysiske personer. Samtidig fastholdes det – i en ny bestemmelse
- at også juridiske personer omfattes af begrebet.
Med sidstnævnte er der tale om en overimplementering, der har været gældende i adskillige
år i markedsføringsloven. Samtidig fremgår det af lovbemærkningerne, at forbrugerbegrebet
i markedsføringsloven således fortsat vil være i overensstemmelse med det almindelige
civilretlige forbrugerbegreb, som anvendes i den øvrige danske forbrugerlovgivning.
Dansk Energi finder det imidlertid yderst vigtigt, at der ikke er uklarhed om bestemmelsens
rækkevidde og at dette lovforslag benyttes som lejlighed til at gøre det tydeligt. At det samme
forbrugerbegreb anvendes i fx forbrugeraftaleloven synes således uklart for Dansk Energi.
Af Karnovs bemærkninger til den gældende forbrugeraftalelov fremgår det således, at ”Afta-
ler om levering af ydelser til staten, kommuner eller andre offentlige virksomheder er […]
ikke forbrugeraftaler”.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at en juridisk person, der hovedsagelig handler
uden for sit erhverv, i markedsføringsloven sidestilles med en forbruger. Med denne be-
stemmelse bliver det ganske uklart, om en elhandler, der markedsfører sig og sælger
strøm til fx en kommune, er omfattet af alle markedsføringslovens bestemmelser. Dansk
Energi vil vi mene, at salg til en kommune alene er omfattet af fx bestemmelsen om
uanmodet forretningshenvendelse.
Det afgørende efter forbrugeraftaleloven er således ikke, at den juridiske person (kom-
munen) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, men at salg til offentlige institutioner
generelt ikke er at betragte som værende forbrugeraftaler.
Dansk Energi skal opfordre til, at der er overensstemmelse mellem markedsføringsloven og
forbrugeraftaleloven ift. erhvervsdrivendes markedsføring og salg over for offentlige virksom-
heder, jf. ovenstående henvisning til bemærkninger til forbrugeraftaleloven.
Videre fremgår det af Karnovs bemærkninger til forbrugeraftaleloven, at ”Aftaler om f.eks.
køb af en vare, der skal danne grundlag for en erhvervsmæssig produktion eller anven-
des som driftsinventar eller driftsmateriel i en […], er derfor ikke forbrugeraftaler”
Samme betragtning må være bærende på markedsføringslovens område – og synes også
anvendt i praksis. Det vil sige, en erhvervsdrivende, der ønsker at købe elektricitet, så der er
strøm i hans butik, omfattes ikke af forbrugerbegrebet i markedsføringsloven. Dette bør imid-
lertid fremgå klarere af lovbemærkningerne.
Aggressiv handelspraksis
Med forslaget kommer de hensyn, der skal lægges vægt på, ved vurderingen af, om en er-
hvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang osv. til at fremgå af
selve lovteksten i stedet for af bemærkningerne.
Dansk Energi finder, at det med forslaget bliver klarere og mere gennemsigtigt for den er-
hvervsdrivende hvilke elementer, der spiller ind på vurderingen af den erhvervsdrivendes
3
handelspraksis, hvilket ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er en klar forbedring, som
Dansk Energi bakker op om.
Samtykkekrav
Med forslaget bringes samtykkekravene i markedsføringsloven i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens samtykkekrav.
En sådan tilpasning bakker Dansk Energi naturligvis op om, da ensartede definitioner og
ensartede krav til samtykker skaber langt mere gennemsigtighed for de erhvervsdriven-
de.
Dansk Energi bemærker, at Forbrugerombudsmanden i maj 2018 udsendte en vejled-
ning om Databeskyttelsesforordningens betydning for reglerne om udsendelse af elek-
tronisk markedsføring. Heri fremgår det, at Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet
forventer at udsende en vejledning, der indeholder eksempler på, hvordan erhvervsdri-
vende kan udforme en samtykketekst, så den både overholder markedsføringsloven og
databeskyttelsesforordningen. Dansk Energi er ikke bekendt med, at en sådan tekst er
udsendt.
Samtidig skal det bemærkes, at det er Dansk Energis opfattelse, at databeskyttelsesfor-
ordningen naturligvis ikke regulerer retten til at udsende markedsføringsmateriale, da
dette alene reguleres i markedsføringsloven. Dette anføres også i ovennævnte vejled-
ning.
Der er således en juridisk forskel på, hvad der reguleres med et samtykke efter hen-
holdsvis markedsføringsloven og efter persondataforordningen. Et samtykke efter mar-
kedsføringsloven til at udsende markedsføringsmateriale kræver ikke nødvendigvis også
et samtykke efter persondataforordningen idet hjemlen til at behandle de persondata, der
kommer ind på baggrund af et samtykke efter markedsføringsloven i mange tilfælde vil
kunne baseres på persondataforordningens såkaldte interesseafvejningsregel.
Dansk Energi skal på denne baggrund opfordre til, at der i lovforslagets almindelige og
specielle bemærkninger ikke skabes uklarhed om, at samtykke som behandlingshjemmel
efter persondataforordningen ikke nødvendigvis er et krav, når der indhentes samtykke til
at udsende markedsføringsmateriale.
Straf
Med forslaget sikres det, at aggressiv og utilbørlig handelspraksis både ift. forbrugere og
mellem erhvervsdrivende kan sanktioneres og samtidig sikres det, at det af de specielle be-
mærkninger fremgår, at der skal være handlet uagtsomt for at straffe en overtrædelse af
markedsføringsloven. Dansk Energi bakker grundlæggende op om forslaget til ændring af
strafbestemmelsen.
Dansk Energi finder imidlertid, at den foreslåede ændring af markedsføringslovens strafbe-
stemmelse, kan give anledning til en overvejelse om, hvorvidt der i forslaget er behov for en
mere udførlig ikrafttrædelsesregel. Dette for at sikre, at der ikke kan opstå usikkerhed om
hvorvidt en overtrædelse er omfattet af den ændrede strafbestemmelse. Skal den utilbørlige
handelspraksis fx være foregået efter ikrafttrædelsestidspunktet for at være omfattet af den
4
nye bestemmelse eller skal der fx blot være sket en anmeldelse af den ulovlige praksis efter
ikrafttrædelsestidspunktet?
Det samme gør sig gældende med det subjektive krav om uagtsomhed. Om en strafbar
handling skal være sket med forsæt eller blot ved uagtsom handling for at være strafbar er –
ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt – vigtigt at kunne gennemskue. Også her bør det
således overvejes, om ikrafttrædelsesbestemmelsen bør udvides med en form for fiksering
af ændringens anvendelse.
Dansk Energi står naturligvis til rådighed for en nærmere drøftelse af ovenstående hørings-
kommentarer.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Mathilde Øelund Salskov Jensen
½
Høringssvar til ændring af markedsføringsloven
DI takker for muligheden for at afgive bemærkninger til ovennævnte ændringsforslag.
Generelle kommentarer
Lovforslaget er bl.a. begrundet med, at der skete en utilsigtet ændring af lovens
straffebestemmelser i markedsføringsloven fra 2017, samt at EU-kommissionen har haft
bemærkninger til den danske implementering af direktivet om urimelig handelspraksis.
DI støtter, at der sker en korrektion af den utilsigtede ændring af straffebestemmelserne.
DI bemærker dog, at den foreslåede ændring ikke fuldt ud viderefører retstilstanden fra
den tidligere markedsføringslov, som ellers angives at være intentionen i de generelle
bemærkninger. Såfremt uoverensstemmelsen er tilsigtet, savnes en begrundelse.
Endvidere bør det i givet fald præciseres, hvilke retlige konsekvenser det har
sammenlignet med den tidligere markedsføringslov.
For så vidt angår de ændringer, der skyldes Kommissionens holdning til den danske
direktivimplementering, noterer DI sig, at de ikke vil ændre på retstilstanden. Selvom
forslagene ikke ændrer gældende ret, bør det stadig overvejes, om de er hensigtsmæssige.
DI skal generelt opfordre til, at Danmark foretager sin egen vurdering af, hvordan EU-
direktiver mest hensigtsmæssigt implementeres i overensstemmelse med dansk
retstradition, sikring af retlig klarhed og sammenhæng med andre danske regler, jf. de
EU-retlige principper, der gælder for implementering af EU-direktiver. Dette er den
danske lovgiver bedre til at vurdere end EU-Kommissionen. Danmark bør derfor ikke
ukritisk lægge sig fladt ned, alene fordi embedsmænd i EU-Kommissionen har
tilkendegivet en bestemt opfattelse af, hvordan en implementering bør udformes.
DI mener, at den nuværende implementering af direktivets forbrugerbegreb og reglerne
om aggressiv handelspraksis er i overensstemmelse med den fleksibilitet, der gælder for
direktivimplementering, og at Danmark derfor ikke har pligt til at foretage ændringer.
DI mener endvidere, at den nuværende implementering er mere hensigtsmæssig. DI
bemærker i den forbindelse, at spørgsmålene om korrekt implementering, hensynet til
lovens klarhed og sammenhængen med anden dansk lovgivning indgik i
markedsføringsudvalgets overvejelser, som ligger bag den nuværende implementering.
DI vil desuden opfordre til, at lejligheden benyttes til at præcisere lovens § 10, stk. 3, nr.
4, som blev uheldigt implementeret i den gældende lov.
DI’s generelle holdning er uddybet i de specifikke kommentarer nedenfor.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att: Sabrina Djarling og Cecilie Højgaard
Kjeldsen
Sendt per mail til sdj@kfst.dk og ckj@kfst.dk
15. august 2019
LAHJ
2
Specifikke kommentarer
Forslagets nr. 2 og 3: Forbrugerbegrebet
Gældende lov
§ 2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Forslaget
§ 1 a. En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne lov med en
forbruger.
§2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Direktivet
a) »forbruger«: en fysisk person, der i forbindelse med en af dette direktiv omfattet handelspraksis ikke
udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller udøver et liberalt erhverv.
Direktivets forbrugerbegreb er i den gældende lov indeholdt i lovens forbrugerdefinition.
Den nuværende implementering er derfor næppe direktivstridig.
Fordelen ved den nuværende implementering er, at man direkte ud af lovens definition
kan se, hvem der er omfattet af lovens forbrugerregler, samt at definitionen svarer til det
generelle danske forbrugerbegreb som også bruges i f.eks. forbrugeraftaleloven,
købeloven og aftaleloven. Både forbrugeraftaleloven og forbrugerreglerne i købeloven er i
øvrigt baseret på EU-direktiver, hvor der gælder en tilsvarende forskel mellem det danske
og det EU-retlige forbrugerbegreb.
Den foreslåede opdeling af forbrugerbegrebet vil gøre loven mindre klar og læsevenlig, da
man ikke længere kan nøjes med at læse definitionen på en forbruger for at forstå, hvem
der er omfattet af lovens forbrugerregler. Det er efter DI’s opfattelse unødvendigt bøvlet
og en unødvendig forringelse af lovkvaliteten.
Samtidig vil forslaget medføre, at forbrugerbegrebet i markedsføringsloven bliver
anderledes end i den øvrige lovgivning, hvilket heller ikke er hensigtsmæssigt.
Som foreslået af markedsføringslovsudvalget bør man i stedet vurdere generelt, om det
danske civilretlige forbrugerbegreb fortsat bør gå videre end det forbrugerbegreb, der
anvendes i EU-lovgivningen og i langt de fleste andre EU-lande. Så længe dette ikke er
sket, bør et klart og ensartet forbrugerbegreb fastholdes i de relevante danske love.
Såfremt lovgiver mener, at en opdeling af den nuværende forbrugerdefinition er
nødvendig EU-retligt, foreslår DI, at man i stedet for at lave en ny § 1 a, indsætter den
pågældende tilføjelse som et nyt punktum i § 2, nr. 1, for i det mindste at samle dem
samme sted og derved undgår risikoen for, at man overser tilføjelsen, dvs.:
3
§ 2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv. En juridisk person, der
hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles med en forbruger.
Forslagets nr. 5: Aggressiv handelspraksis
Gældende lov
§ 7. En erhvervsdrivende må i sin handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig
påvirkning, der er egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt.
[suppleret af uddybende lovbemærkninger]
Forslaget
I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang,
vold eller utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til:
1) Tidspunktet for denne handelspraksis, stedet hvor den har fundet sted, dens karakter og vedholdenhed.
2) Anvendelse af truende eller utilbørligt sprog eller adfærd.
3) Den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller omstændighed, der er af en så
alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har
kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i forbindelse med produktet.
4) Den erhvervsdrivendes opstilling af byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-
kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder
retten til at ophæve kontrakten eller til at vælge et andet produkt eller en anden erhvervsdrivende.
5) Enhver trussel om ulovlige handlinger.«
[suppleret af uddybende lovbemærkninger]
Direktivet
Artikel 8
En handelspraksis betragtes som aggressiv, hvis den i sin faktuelle sammenhæng, idet der tages hensyn til alle
elementer og betingelser, ved chikane, tvang, herunder fysisk vold, eller utilbørlig påvirkning i væsentlig grad
indskrænker eller kan forventes væsentligt at indskrænke gennemsnitsforbrugerens valgfrihed eller adfærd i
forbindelse med produktet, og derved foranlediger ham til eller kan forventes at foranledige ham til at træffe
en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet.
Artikel 9
Når det skal afgøres, hvorvidt der i en handelspraksis er anvendt chikane, tvang, herunder fysisk vold, eller
utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til
a) tidspunktet for denne handelspraksis, stedet hvor den har fundet sted, dens karakter og vedholdenhed
b) anvendelse af truende eller utilbørligt sprog eller adfærd
c) den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller omstændighed, der er af en så
alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har
kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i forbindelse med produktet
d) byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, som den
erhvervsdrivende opstiller, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten,
herunder retten til at ophæve kontrakten eller til at vælge et andet produkt eller en anden erhvervsdrivende
e) trusler om at træffe foranstaltninger, som ifølge loven ikke kan træffes.
4
De hensyn, der efter direktivet skal tages hensyn til ved vurderingen af, om en
handelspraksis er aggressiv, er i dag nævnt i lovbemærkningerne sammen med hensyn,
der kan tages hensyn til, og diverse praktiske eksempler. Dette er i overensstemmelse med
dansk lovgivningspraksis og udgør derfor næppe en EU-stridig implementering. Denne
implementeringsform giver især god mening, når de hensyn, der ifølge et direktiv skal
tages hensyn til, ikke udgør en udtømmende oplistning af de hensyn, der kan være
relevante (hvilket er tilfældet her), og når de hensyn, der skal lægges vægt på, er meget
lange og ikke særligt læsevenlige (hvilket også er tilfældet her).
Det er generelt en smagssag, om man foretrækker en kort og letforståelig lovtekst, der
suppleres af mere udførlige lovbemærkninger, eller en lang lovtekst, der udpensler de
væsentligste fortolkningselementer. DI mener i det konkrete tilfælde til, at forslaget vil
forringe lovkvaliteten, idet lovteksten bliver meget lang uden at blive væsentligt
tydeligere, og idet man alligevel skal læse lovbemærkningerne for at få fuld overblik over
lovens fortolkningsbidrag.
Forslagets nr. 8: Rettelse af utilsigtet ændring af strafbestemmelse og privat påtale
Før den gældende lov
§ 30, stk. 3: Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2 [..] straffes med bøde [..]. Overtrædelse af § 3,
stk. 2, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår
den pågældende [..] er undergivet privat påtale.
Markedsføringslovsudvalgets forslag til gældende lov
§ 37, stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i [..] § 20 (red: tidligere indeholdt i § 3) [..] straffes med bøde
[..]. Overtrædelse af § 20, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på
særlig måde angår den pågældende, [..] er undergivet privat påtale.
Gældende lov
§20, stk. 1. En erhvervsdrivendes handelspraksis over for andre erhvervsdrivende må ikke være egnet til at
vildlede, såfremt dette kan antages at påvirke andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en
konkurrent.
Stk. 3. En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre
erhvervsdrivende.
§ 37, stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i [..] § 20, stk. 1 [..] straffes med bøde [..].
Stk. 4. Overtrædelse af § 20, stk. 1, [..] er undergivet privat påtale.
Forslag
§ 37, stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i [..] § 20, stk. 1 og 3, [..] straffes med bøde [..].
Stk. 4. Overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3, [..] er undergivet privat påtale.
DI støtter, at der sker en korrektion af den utilsigtede ændring af bødebestemmelsen i §
37, stk. 3 og 4, hvor der i dag mangler en henvisning til § 20, stk. 3. DI bemærker dog, at
den foreslåede ændring ikke fuldt ud viderefører retstilstanden fra den tidligere
markedsføringslov for så vidt angår privat påtale, som ellers angives at være intentionen
5
på side 5 i forslagets generelle bemærkninger (”§ 20, stk. 3, bliver strafbelagt og
underlagt privat påtale i overensstemmelse med den tidligere markedsføringslov.”)
I den tidligere markedsføringslov var det således en betingelse for privat påtale, at
overtrædelsen består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der
på særlig måde angår den pågældende. Denne betingelse udgik i forbindelse med den
lovtekniske behandling af den gældende markedsføringslov, hvilket muligvis også var en
fejl, eftersom lovforslaget ikke omtalte, at der var tiltænkt en substansændring på dette
punkt. Betingelsen er imidlertid ikke genindsat i forslaget. Såfremt dette er tilsigtet,
savnes en begrundelse. Endvidere bør det i givet fald præciseres, hvilke retlige
konsekvenser dette vil have i praksis sammenlignet med den tidligere markedsføringslov.
Lovens § 10, stk. 3, nr. 4 – Bør præciseres
Gældende lov
§ 10, stk. 3. Retter en erhvervsdrivende henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på
direkte markedsføring, skal følgende betingelser være opfyldt:
1) Markedsføringen skal klart kunne identificeres som sådan,
2) betingelser for salgsfremmende foranstaltninger skal være let tilgængelige og fremlægges klart og
utvetydigt,
3) det skal fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde, der ikke er tilsløret eller holdes
skjult,
4) modtageren må ikke opfordres til at besøge websteder, hvor den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for
webstedet, ikke opfylder kravene i nr. 1-3,
Markedsføringslovsudvalget
Når en erhvervsdrivende retter henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på direkte
markedsføring,
1) skal markedsføringen klart kunne identificeres som sådan,
2) skal betingelser for salgsfremmende foranstaltninger være let tilgængelige og fremlægges klart og
utvetydigt,
3) skaldet fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde, der ikke er tilsløret eller holdes
skjult,
[..]
5) må modtageren ikke opfordres til at besøge websteder, der ikke opfylder kravene i nr. 1-4.
Direktivet – engelsk version
In any event, the practice of sending electronic mail for the purposes of direct marketing which disguise or
conceal the identity of the sender on whose behalf the communication is made, which contravene Article 6 of
Directive 2000/31/EC, which do not have a valid address to which the recipient may send a request that such
communications cease or which encourage recipients to visit websites that contravene that Article shall be
prohibited.
Direktivet – dansk version
“[..] eller hvorved modtageren opfordres til at besøge websteder, der er i strid med nævnte artikel [..]”
6
DI mener, at den foreslåede ændring af markedsføringsloven er en kærkommen lejlighed
til at få rettet en anden fejl, som sneg sig ind i loven i forbindelse med den lovtekniske
gennemgang, der skete efter markedsføringslovsudvalget havde afleveret sit lovforslag.
I strid med både direktivet og markedsføringslovsudvalgets forslag endte § 10, stk. 3, nr.
4, med at blive formuleret således, at erhvervsdrivendes afsendelse af elektronisk post
med henblik på direkte markedsføring ikke må opfordre modtageren til at besøge
websteder, hvor den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for webstedet, ikke opfylder
kravene i nr. 1-3.
Eftersom kravene i nr. 1-3 handler om udsendelse af elektronisk post, f.eks. e-mails eller
SMS (populært kaldet spamreglerne), giver denne formulering indtryk af, at en
erhvervsdrivende kan blive gjort medansvarlig for en anden erhvervsdrivendes
manglende overholdelse af spamreglerne alene ved at henvise til den anden
erhvervsdrivendes hjemmeside. Dette er ikke direktivets intention og heller ikke dets
formulering. Det ville endvidere være et brud på almindelige retssikkerhedsgarantier, da
en erhvervsdrivende normalt ingen mulighed har for at vide, hvilken praksis en anden
selvstændig erhvervsdrivende har med hensyn til udsendelse af direkte markedsføring via
elektronisk post.
Derimod har en erhvervsdrivende, der vælger at henvise til en anden erhvervsdrivendes
hjemmeside, mulighed for at kontrollere at hjemmesiden lever op til de lovkrav, der
gælder for hjemmesider. Det er da også rettelig dette, som både er direktivets intention og
formulering, idet det fremgår klart, at det er selve hjemmesiden, der skal leve op til nogle
bestemte regler.
Forbrugerombudsmandens vejledning om spamforbuddet siger da også bare i sin omtale
af markedsføringslovens § 10, stk. 3, nr. 4: ”Modtageren må ikke opfordres til at besøge
websteder, der ikke opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3.”.
Der skal lyde en stor ros til Forbrugerombudsmanden for at tydeliggøre forståelsen af
lovens misvisende bestemmelse, men den rette forståelse bør også præciseres i loven.
DI står til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller ønskes uddybet.
Med venlig hilsen
Lars Frolov-Hammer
Seniorchefkonsulent
Pressens Hus
Skindergade 7
DK-1159 København K
+45 33 97 40 00
info@danskemedier.dk
www.danskemedier.dk
CVR: DK34380155
Bank: 3001-4183106473
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Sendt elektronisk til sjd@kfst.dk og ckj@kfst.dk
15. august 2019
Vedr.: Høring over ændring af markedsføringsloven
Danske Medier har med tak modtaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til lov om ændring af
markedsføringsloven i høring. Høringsmaterialet giver anledning til et par enkelte bemærkninger.
Ændring af forbrugerbegrebet
Under udvalgsarbejdet i forbindelse med revisionen af markedsføringsloven i 2016 drøftede man indgå-
ende det forhold, at den danske markedsføringslov anvendte et udvidet forbrugerbegreb, der gik videre
end forbrugerbegrebet i direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis, der kun omfatter
fysiske personer. Et flertal i udvalget anbefalede, at regeringen foretog en nærmere undersøgelse af forbru-
gerbegrebet på tværs af de relevante forbrugerretlige lovgivninger med henblik på at danne et udførlig
grundlag for en beslutning om, hvorvidt det bredere danske forbrugerbegreb skal bevares eller ensrettes
med det EU-retlige forbrugerbegreb.
Foreningen er opmærksom på, at Implementeringsudvalget i 2016 i forbindelse med revisionen af markeds-
føringsloven gav mandat til opretholdelse af det bredere forbrugerbegreb i markedsføringsloven, men det
fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger, at der i den forbindelse blev foretaget en mere dybdegående
undersøgelse på tværs af de forbrugerretlige regler.
Danske Medier undrer sig derfor over, at ændringen i markedsføringslovens definitioner alene ses at være
begrundet i, at EU-Kommissionen har tilkendegivet, at det er nødvendigt at ændre definitionen af en for-
bruger i den danske markedsføringslov, således at den er i overensstemmelsen med direktivets ordlyd og
derved et snævrere forbrugerbegreb.
Foreningen er enig i, at direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis ikke er til hinder for, at med-
lemsstaterne kan udvide direktivets anvendelsesområde og derved opretholde den nuværende retstilstand
med et bredere dansk forbrugerbegreb. Foreningen savner dog en nærmere redegørelse for anvendelses-
området for dette udvidede forbrugerbegreb, samt hvilken praktisk effekt det har henholdsvis at bevare
eller ensrette begrebet på tværs af de forbrugerretlige love, hvor begrebet anvendes.
2
I betragtning af, at der er tale om et lovforslag, der går videre end minimumskravet i EU reglerne, finder
foreningen det beklageligt, at lovforslaget ikke har givet anledning til en sådan undersøgelse og redegørelse
heraf, idet dette havde givet et grundlag for høringsparterne, herunder Danske Medier, at vurdere, hvor-
vidt opretholdelsen af det bredere danske forbrugerbegreb reelt er ønskeligt eller ej.
Aggressiv handelspraksis
Danske Medier har noteret, at EU-Kommissionens ønske om en tekstnær implementering af EU-direktiver
er begrundelsen for lovforslagets ændringsforslag, der medfører, at de hensyn, der skal lægges vægt på ved
vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller
utilbørlig påvirkning, nu fremgår direkte af lovteksten.
Det er uklart, hvorvidt ændringsforslaget har givet anledning til at drøfte det principielle spørgsmål om, i
hvilken udstrækning et direktivkonformt lovforslag også skal medføre en tilsvarende tekstnær implemente-
ring? Forskellen mellem implementering af et direktiv og den direkte virkning af en forordning er netop, at
førstnævnte traditionelt har givet medlemslandene en øget fleksibilitet og mulighed for at implementere
reglerne med et sprogbrug og opbygning, der er i tråd med medlemslandenes retstradition, hvilket i øvrigt
fremmer forståelsen og kendskabet til reglerne. En meget tekstnær implementering af direktiver er der-
imod langt fra altid befordrende for målet om at få en klar og let forståelig lovtekst, der er let og læse og
passer ind i en dansk kontekst. Foreningen finder det af samme årsag ønskværdigt, at regeringen med hen-
blik på fremtidig lovforberedende arbejde behandler denne principielle og vigtige problemstilling, der også
må formodes at vække genklang i andre medlemslande.
Foreningen har i forhold til det nuværende lovforslag taget ændringen til efterretning.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærkninger ønskes uddybet.
Venlig hilsen
Christina Mary Moshøj
Seniorkonsulent, cand.jur.
Dato 15. august 2019
Side 1 af 1
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Att.: Sabrina Djarling og Cecilie Højgaard Kjeldsen
Sendt via e-mail til Sabrina Djarling på sdj@kfst.dk og Cecilie Højgaard Kjeldsen på
ckj@kfst.dk
Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. ændring af markedsføringsloven
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 5. juli 2019 sendt udkast til lov om ændring af lov om
markedsføring i høring.
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at bidrage med et
høringssvar.
Helt generelt støtter Landbrug & Fødevarer umiddelbart initiativer, der har til hensigt at ensformige
betingelserne for markedsføring i EU, da det sikrer lige konkurrence.
Ad forbrugerbegrebet, § 1a
Da gældende retstilstand opretholdes har vi ingen bemærkninger til at der indsættes en særskilt
bestemmelse. Landbrug & Fødevarer støtter den udvidede forbrugerbeskyttelse af juridiske
personer, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv af hensyn til spam.
Ad samtykkekravet, § 10
Landbrug & Fødevarer støtter, at bestemmelsen tilpasses databeskyttelsesforordningens
bestemmelser om samtykkekrav, således markedsføringsloven bliver mere anvendelig og
overskuelig.
Landbrug & Fødevarer har ingen bemærkninger til de resterende ændringer.
Med venlig hilsen
Sofie Faltum
Juridisk konsulent
Jura
D +45 3339 4037
M +45 5192 3599
E sfal@lf.dk
Advokatrådet
Konkurrence - 0g Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
sdi(á)kfst.dk + cki@kfst.dk
Høring - over ændring af markedsføringsloven
Ved e-mail af 5. juli 2019 har Konkurrence - og Forbrugerstyrelsen anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Ændring af samtykkekravet - dobbelttilsyn
Med lovforslaget opdateres markedsføringslovens definition af et samtykke og
samtykkekravet i bestemmelsen om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, der er trådt i kraft efter
vedtagelsen af den nuværende markedsføringslov.
Datatilsynet er den myndighed som fører tilsyn med databeskyttelsesforordningen.
Det kan derfor give anledning til retssikkerhedsmæssige overvejsler, at Datatilsynet
ikke er angivet på høringslisten.
Derudover kan det give anledning til fortolkningstvivl, hvorvidt lovforslaget lægger
op til et dobbelttilsyn på området, idet både Forbrugerombudsmanden og
Datatilsynet fører tilsyn med de samme regler - om end de findes i forskellige
regelsæt.
En erhvervsdrivende som retter uanmodet henvendelse til en person, som følge af
enten manglende eller ugyldigt samtykke, vil dels overtræde reglerne om uanmodede
henvendelser i markedsføringsloven, men vil tillige overtræde
databeskyttelsesforordningen, da der ikke er en lovlig behandlingshjemmel, hvorefter
databehandlingen er i strid med databeskyttelsesforordningen. Begge myndigheder
vil i deres tilsyn derfor skulle vurdere, hvornår der foreligger et gyldigt samtykke
efter databeskyttelsesforordningen.
Dobbelttilsyn giver som sådan ikke retssikkerhedsmæssige overvejelser, men rejser
dog visse problemstillinger, som bør adresseres i lovforslaget.
samfund@advokatsamfundet.dk
www. advokatsamfundet. dk
ADVOKATEu
SAMFUNDET
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 13. august 2019
SAGSNR.: 2019 - 1870
ID NR.: 609135
Advokatrådet ADVOKATE
SAMFUNDET
Dobbelttilsyn kan rejse retssikkerhedsmæssige udfordringer, hvis virksomhederne
ikke kan indrette sig efter en afgørelse fra den ene af de kompetente myndigheder,
uden samtidig at være sikret at den anden myndighed ikke efterfølgende tager en
tilsynssag op.
Dobbelttilsyn findes flere steder i praksis, hvor Forbrugerombudsmanden
koordinerer og samarbejder med specialmyndigheder, feks. Spillemyndigheden,
Radio- og Tv-nævnet, og Finanstilsynet og hvor dette har givet anledning til
overvejelser. Problemstillingen er behandlet i en ministerbesvarelse i forbindelse
med netop indførslen af dobbelttilsynet på det finansielle område (Erhvervs-, Vækst
og Eksportudvalgets lovforslag, 2012-13, L 101, spørgsmål 1):
”Det fremgår således af pkt. 2.1.2 i lovforslaget almindelige
bemærkninger, at Forbrugerombudsmanden vil få mulighed for at tage
sager op over for finansielle virksomheder med henblik på at
undersøge, hvorvidt der er det fornødne grundlag for at rejse en
straffesag. Det vil gælde, selvom Det Finansielle Råd [nu Finanstilsynets
bestyrelse] efter at have fået forelagt en sag fra Finanstilsynet ikke finder
anledning til at politianmelde den finansielle virksomhed.
Jeg har noteret mig, at Forbrugerombudsmanden i sit høringssvar til
lovforslaget har tilkendegivet, at hvis en virksomhed har indrettet sig i
henhold til en tilkendegivelse fra en specialmyndighed, f.eks. Finanstilsynet,
om en bestemt retstilstand, vil Forbrugerombudsmanden anse virksomheden
for at være i god tro. I sådanne tilfælde vil Forbrugerombudsmanden af
retssikkerhedsmæssige årsager ikke strafforfølge virksomhed for handlinger,
som virksomheden har foretaget i tillid til denne tilkendegivelse.
Hvis der således er tale om en sag, der drejer sig om en mulig strafbar
markedsføringsretlig overtrædelse mod en finansiel virksomhed, og Det
Finansielle Råd beslutter og meddeler, at der ikke skal ske politianmeldelse,
vil Forbrugerombudsmanden heller ikke strafforfølge virksomheden.
Hvis Forbrugerombudsmanden finder, at der judicielt er tvivlsspørgsmål, som
bør afprøves, vil Forbrugerombudsmanden - som i dag - have mulighed for at
anlægge en civilretlig sag ved domstolene. Det kan f.eks. ske som et
anerkendelsessøgsmål, og det vil i så fald alene omfatte fremtidige ensartede
overtrædelser. I disse tilfælde vil Forbrugerombudsmanden afgive en
tilkendegivelse til Det Finansielle Råd. Denne kompetence fik
Forbrugerombudsmanden i forbindelse med Bankpakke II i 2009, og det
ændrer lovforslaget ikke på.
Allerede i dag orienterer og koordinerer Forbrugerombudsmanden og
Finanstilsynet således med hinanden med henblik på, at samme sager ikke
behandles begge steder og med henblik på, at der sker en ensartet fortolkning
af reglerne. Det er hensigten, at Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet
efter lovforslaget vil fortsætte dette samarbejde.”
samfund@advokatsamfundet.dk
www. advokatsamfundetdk
Advokatrådet ADVOKATE
SAMFUNDET
Tilsvarende overvejelser bør inddrages i lovforslaget, og som minimum bør det anbefales, at
Datatilsynet og Forbrugerombudsmanen har et tæt samarbejde på dette område, så det sikres,
at begge myndigheder har koordineret deres fortolkning af reglerne, herunder i forbindelse
med Datatilsynets og Forbrugerombudsmanden udstedelse af vejledninger og afgivelse af
tilkendegivelser/forhåndsbeskeder. g
samfund@advokatsamfundet.dk
www. advokatsamfundetdk
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, fbr@fbr.dk, taenk.dk
Generelle bemærkninger
Forbrugerrådet Tænk bemærker indledningsvist, at forslaget indeholder en række nyskabelser rent
opdelings- og strukturmæssigt, men på indholdssiden hovedsageligt lægger op til en videreførelse – og
en række præciseringer - af gældende ret.
Forbrugerrådet Tænk har deltaget i det udvalgsarbejde, som ligger til grund for forslaget, herunder den
tilhørende rapport, og kan samlet set støtte en vedtagelse. Trods ny struktur og indførelse af nye
begreber m.v. hæfter vi os således ved, at der med langt de fleste ændringer tilsigtes en videreførelse af
gældende ret, og at dele af nyskabelserne tillige har til formål at skabe klarhed om reglerne på området,
herunder at styrke håndhævelsesmulighederne ved overtrædelser af loven.
Forslaget indeholder imidlertid også en række konkrete delelementer, som bestemt ikke kan støttes.
Det drejer sig såvel om forslag til ændringer, som vi ”blot” mener, er ganske uhensigtsmæssige og
unødvendige, som forslag, der efter vores opfattelse tillige vil medføre forringelser af
forbrugerbeskyttelsen.
Vi henviser til de mindretalsudtalelser fra Forbrugerrådet Tænk, som fremgår af udvalgets samlede
rapport, men skal i det følgende fremhæve væsentlige punkter i lovudkastet, som Forbrugerrådet Tænk
ikke kan tilslutte sig, og som vi derfor vil opfordre til ikke gennemføres.
Forbrugerrådet Tænk skal i øvrigt bemærke, at vi finder det ærgerligt, at lejligheden ikke er blevet
benyttet til at være mere ambitiøse rent indholdsmæssigt, særligt på det digitale område. Det uddybes i
det afsluttende afsnit.
Konkrete bemærkninger
Ad ”Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere”, §9, stk. 2
I forslaget lægges der op til en fornyet og udvidet fortolkning §9, stk. 2 (tidligere §6, stk. 2) vedrørende
elektronisk markedsføring i kundeforhold.
Således lægger forslaget op til, at ”egne tilsvarende produkter”, som hidtil har været fortolket snævert,
fremover skal fortolkes således, at det afgørende er de forventninger, som den erhvervsdrivende har
skabt hos forbrugeren (punkt 9.2.2).
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en sådan udvidet fortolkning. Vi er af den opfattelse, at
bestemmelsen i sig selv er problematisk, idet den bryder med det særdeles fornuftige og
hensigtsmæssige udgangspunkt om et forbud mod uanmodede henvendelser, og grundlæggende
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att. Susanne Aamann
Sendt til: saa@kfst.dk.
22-08-2016
Dok. 159326/
Høring vedrørende forslag til lov om markedsføring
2
principper til kravene til et samtykke, hvorefter direkte henvendelser med markedsføring forudsætter
forbrugerens aktive ønske/”viljestilkendegivelse”.
Der er netop tale om en undtagelse, som i alle tilfælde skal fortolkes snævert. Således er det efter
Forbrugerrådet Tænk’s opfattelse ikke blot uhensigtsmæssigt at udvide fortolkningen, men kan
ligeledes komme i strid med det bagvedliggende EU-direktiv (artikel 13, stk. 2) fremover at lade det
være op til den erhvervsdrivende selv at definere over for modtageren, hvad denne forstår ved ”egne
tilsvarende produkter”.
I relation til den pågældende undtagelse vil en forventning typisk skabes gennem indholdet af den
erhvervsdrivendes ”permission” tekst, hvilket i princippet vil medføre en ren ”carte blanche” til at lade
undtagelsen omfatte hvad som helst, blot der er gjort opmærksom på dette.
I den forbindelse bemærkes det modsætningsvist, at der kun lægges op til en snæver fortolkning i de
tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har oplyst noget til forbrugeren.
Forbrugerrådet Tænk finder det særdeles uhensigtsmæssigt at foretage en udvidelse af råderummet for
bestemmelsen, da det må forventes at medføre et langt større antal reklamehenvendelser til
forbrugernes mailboks, uden at dette sker som følge af forbrugerens aktive ønske herom, men alene
købet af et produkt på nettet.
Såkaldt ”spam”, som både omfatter ulovlige henvendelser, men også henvendelser, som forbrugere ikke
erindrer at have bedt om, men finder generende, er i forvejen et område, som giver anledning til mange
– og tilsyneladende et stigende – antal klager. At forbrugerne kan frabede sig henvendelserne er
således i forvejen ikke en tilstrækkelig og effektiv beskyttelse på området.
Forbrugerrådet Tænk vil på det kraftigste opfordre til, at denne del af forslaget ikke gennemføres, men
anbefaler i modsat fald, at det som absolut minimum præciseres, at bestemmelsen i alle tilfælde skal
fortolkes snævert, og at EU-domstolens fortolkning af ”egne tilsvarende produkter” endvidere sætter
grænser for råderummet. Dette uagtet såvel den erhvervsdrivendes egen - og potentielt udvidede -
forståelse heraf, som de forventninger den erhvervsdrivende gennem formuleringer i mails m.v.
konkret måtte have skabt hos modtageren.
Ad ”Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere”, §9, stk. 3 (b2b)
I forslaget lægges der op til en nyskabelse vedrørende såkaldte ”b2b” kundeforhold (§9, stk. 3).
Således lægges der op til at indføre endnu en undtagelse til forbuddet mod uanmodede henvendelser i
tilfælde, hvor der mellem to erhvervsdrivende er skabt en kunderelation og/eller i øvrigt har været
erhvervsmæssig kontakt disse imellem.
Forbrugerrådet Tænk har som udgangspunkt ikke en holdning til, hvorledes området for
erhvervsdrivende indbyrdes muligheder for markedsføring reguleres, men kan alligevel ikke støtte
indførelsen af en sådan ny bestemmelse.
Det skyldes hovedsageligt, at bestemmelsen indeholder en række fortolknings- og ikke mindst
håndhævelsesmæssige vanskeligheder, som må forventes at medføre en indirekte forringelse af
forbrugerbeskyttelsen - herunder som følge af naturlige ressourcemæssige begrænsninger hos
forbrugerombudsmanden – forstærket af et potentielt stigende antal klager på området.
Hertil kommer, at ”erhvervsdrivende” er et forholdsvist bredt begreb i den forstand, at der ikke kun er
tale om store traditionelle virksomheder med mange ansatte. En bestemmelse som den foreslåede vil
således også ”ramme” små enkeltmandsvirksomheder m.v., herunder forbrugere, som blot har en
3
mindre erhvervsmæssig sidebeskæftigelse og ikke opfatter sig selv som erhvervsdrivende – ej heller har
behov for henvendelser om eksempelvis kopimaskiner, brevpapir, forsikringer, telefoni/internet, eller
lignende. Således giver det til sammenligning i forvejen anledning til problemer for små
erhvervsdrivende, at forbrugeraftaleloven i praksis ikke beskytter disse mod telefoniske opringninger,
selvom deres erhvervsmæssige foretagende er minimalt og/eller helt irrelevant i markedsføringsmæssig
henseende. Der ses ingen fornuftig eller proportionel grund til at åbne op for tilsvarende problemer for
elektroniske henvendelser.
Der henvises i øvrigt i det hele til mindretallets bemærkninger i udvalgets rapport s. 261 ff.
Ad kriteriet ”væsentlig forvridning af forbrugernes økonomiske adfærd”
Udkastet indeholder en række bestemmelser, som forudsætter, at forbrugerens adfærd væsentligt
forvrides, eller må kunne forventes væsentligt at blive forvredet. Det drejer sig eksempelvis om §4, stk.
2, §5, stk. 1, §6, stk. 1, §6, stk. 4, og §7, stk. 1. Hvad der skal forstås ved ”væsentligt”, dvs. hvilke
forudsætninger der reelt skal være opfyldt, er defineret i §2, stk. 1, nr. 6.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at ordet ”væsentligt” alene stammer fra en gammel dansk
oversættelse af UCP-direktivet, som efter vores opfattelse er ganske uheldig og misvisende, da den
hverken stemmer overens med direktivets intention eller ordlyd på originalsproget.
Det er således ikke en forudsætning for at overtræde forbud mod urimelig handelspraksis ifølge
direktivet, at forbrugerens transaktionsbeslutning påvirkes ”væsentligt”, forstået som en kvalificering af
påvirkningens omfang. Det er alene tilstrækkeligt, at den pågældende handelspraksis kan forventes at
påvirke en forbrugers transaktionsbeslutning. Således anvendes også i den franske version af artikel 5,
stk. 2 (b) udtrykket ”altére de maniére de substantielle”, og eksempelvis i den engelske oversættelse
”materially distorts”.
I relation til vildledende handlinger og undladelser bemærkes det i øvrigt, at hverken direktivets artikel
6, eller artikel 7 i sig selv indeholder øvrige kriterier, end at forbrugeren skal kunne forventes at blive
vildledt (artikel 6, stk. 1), eller kunne forventes at blive foranlediget til at træffe en
transaktionsbeslutning (artikel 7, litra 1).
Det er således Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt og unødigt
besværligt for de som skal anvende loven, hvis ordet ”væsentligt” benyttes i de enkelte
lovbestemmelser. For at vide, hvad der er tilladt, vil det i givet fald ikke være tilstrækkeligt at forholde
sig til ordlyden af eksempelvis vildledningsbestemmelserne, men nødvendigt herefter at slå op i det
generelle kriterium i den foreslåede §4, stk. 2, for dernæst at være opmærksom på den foreslåede
definitionsbestemmelse i §2, stk. 1, nr. 6, hvor det vil fremgå, at ”væsentligt” ikke betyder ”væsentligt” i
ordets almindelige betydning. Ej heller samstemmende med betydningen, når kriteriet anvendes i
dansk lovgivning i øvrigt. I øvrige formueretlige love, som markedsføringsloven netop i høj grad
relaterer sig til, betyder ”væsentligt” således en kvalificering af forholdets omfang/betydning,
eksempelvis som forudsætning for en ophævelse af en obligationsretlig kontrakt. En sådan
”begrebsforvirring” og uklarhed, herunder med behov for en række krydshenvisninger i selve loven på
dette punkt, er efter dette medlems opfattelse uhensigtsmæssig og i alle tilfælde helt unødvendig at
skabe.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at loven viderefører de nuværende og ganske reammende
formuleringer, hvorefter det afgørende alene er, at den pågældende adfærd (blot) skal være ”egnet til
mærkbart at forvride…”
4
Ad ophævelse af selvstændig bestemmelse om ”salgsfremmende foranstaltninger”,
(nuværende §9, stk.1.)
I forslaget lægges der op til at ophæve den nuværende bestemmelse i loven om såkaldte
”salgsfremmende foranstaltninger” for i stedet at ”inkorporere” den i bemærkninger til
vildledningsbestemmelserne (pkt. 7.2.7).
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af bestemmelsen for alene at lade kravene fremgå af
lovbemærkninger. En særskilt og klar bestemmelse om ”salgsfremmende foranstaltninger” er efter
vores opfattelse væsentlig for at præcisere, hvilke krav der stilles til denne type handelspraksis.
Således vil det, særligt i en tid hvor eksempelvis konkurrencer er ganske udbredte på nettet, herunder
på sociale medier m.v., være ganske uhensigtsmæssigt at fjerne bestemmelsen, for i stedet at lade
sådanne forhold alene være omfattet af generelle vildledningsbestemmelser.
Forbrugerrådet Tænk bemærker i den forbindelse, at bestemmelsen ikke stiller yderligere krav end
hvad der allerede følger af direktiver, men bl.a. har det væsentlige formål, at den er med til at skabe
klarhed i loven om, hvad erhvervsdrivende skal være opmærksomme på i forbindelse med
salgsfremmende foranstaltninger. Hertil kommer det relevante historiske aspekt, at bestemmelsen
netop blev fremhævet som en afgørende bestemmelse for at dække den fremtidige regulering af bl.a.
rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer i forbindelse med ophævelsen af de danske forbud herom
i 2011.
En ophævelse af en selvstændig bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger er med andre ord
såvel unødvendig som uhensigtsmæssig, og vil efter vores opfattelse i øvrigt fjerne den fornuftige og
pædagogiske klarhed, som i dag følger direkte af lovteksten, og som ud over at udgøre et væsentligt
forbrugerhensyn, bl.a. er med til at gøre det let for erhvervsdrivende at kende til kriterierne for
påtænkte markedsføringstiltag.
Ad ophævelse af bestemmelse om ”organiseret rabat”
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af bestemmelsen om organiseret rabat.
Vi er af den klare opfattelse, at bestemmelsen har et væsentligt og relevant formål i forhold til at sikre
prisgennemsigtighed på markedet og samtidig medvirke til en effektiv konkurrence. Som enhver anden
prisinformation er oplysningen således af stor betydning, dels for de forbrugere, som eksempelvis kan
benytte informationen i en forhandlingssituation, og dels for de forbrugere, som rent faktisk opfylder
forudsætningerne for at opnå rabatten, men ikke nødvendigvis er opmærksomme på det i en
købssituation.
I forhold til foreneligheden med direktivet om urimelig handelspraksis skal det bemærkes, at der ikke
er tale om et generelt forbud. Tværtimod er der tale om en bestemmelse som bidrager til, at
forbrugeren får de informationer, som er relevante for at træffe en transaktionsbeslutning på et oplyst
grundlag, jfr. direktivets artikel 7. Det vil således være fuldt foreneligt med direktivet at bevare
bestemmelsen.
Forbrugerrådet Tænk er dog af den opfattelse, at der kan være behov for at justere bestemmelsen i
forhold til pligten til at skilte ved samtlige indgangsdøre. Dette krav er utidssvarende og bør ændres til,
at oplysningen om at der ydes organiseret rabat, blot skal være tydelig i forbindelse med de øvrige
prisoplysninger, hvorefter det vil være op til den erhvervsdrivende, hvordan dette sikres.
5
Ad ophævelse af bestemmelse om vejledningspligt
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af den nuværende §7, men mener, at det er såvel
muligt som hensigtsmæssigt, at opretholde en selvstændig bestemmelse vedrørende vejledningspligt
(pkt. 12.2).
Det må i den forbindelse bemærkes, at der hverken er tale om et generelt forbud, eller en bestemmelse,
som opstiller særlige formkrav til, hvordan vejledningen skal finde sted. Tværtimod er bestemmelsen
med til at sikre, at forbrugerne får de oplysninger, som de har krav på, og som er nødvendige for at
kunne betjene produktet korrekt.
Derudover tjener bestemmelsen et samfundsmæssigt hensyn, idet det præciseres, at det er vigtigt at der
gives ”forsvarlig” vejledning i relation til bl.a. produktets farlighed, hvilket ikke blot er af stor betydning
for den potentielle køber, men også for køberens ”medborgere” i forbindelse med den efterfølgende
anvendelse. De forholdsvis udbredte ”dronere” til privat brug kan således nævnes som eksempel på
produkter, som kan gøre betydelig skade, hvis ikke de betjenes med respekt for en nøje vejledning,
herunder eventuelle advarsler/opmærksomhedspunkter.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, uagtet relateret civilretlig lovgivning m.v., at opretholde en
selvstændig bestemmelse i markedsføringsloven vedrørende vejledningspligt.
Ad Oplysningsforpligtelser vedr. priser m.v.
Forbrugerrådet Tænk, kan støtte en forenkling af de nuværende regler for prisoplysninger med
udgangspunkt i en bestemmelse, hvorefter priser skal oplyses klart og tydeligt.
Efter vores opfattelse er oplysning om priser imidlertid blandt de mest centrale elementer i forbindelse
med markedsføring af produkter, hvorfor yderligere grundlæggende og materielle krav tillige fortsat
bør fremgå eksplicit af loven og ikke udelukkende af en bekendtgørelse, som der lægges op til med
forslaget.
Vi mener derimod, at der med fordel kan foretages en modernisering og sammenskrivning af den
nuværende § 13, stk. 1 og stk. 2, hvorefter samme krav er gældende uanset produkter udbydes ”offline”
eller via elektronisk kommunikation.
Forbrugerrådet Tænk kan således heller ikke støtte en ophævelse af den nuværende §13, stk. 2.
Bestemmelsen bør derimod med fordel sammenskrives med den nuværende §13, stk. 1, for derved bl.a.
at bidrage til mere enkle og ”teknologineutrale” regler om prisoplysninger end de nuværende.
En ophævelse af oplysningspligten for udbud af tjenesteydelser vil efter vores opfattelse hæmme
konkurrencen, ligesom erhvervsdrivende, som er i stand til at levere tjenesteydelser af god kvalitet til
attraktive priser, vil få vanskeligt ved at skille sig ud fra konkurrenterne og fremhæve dette. I en tid,
hvor bl.a. deleøkonomi og prissammenligningstjenester bliver stadigt mere udbredt, vil det være
uhensigtsmæssigt at foretage ændringer af retstilstanden i retning af mindre prisgennemsigtighed.
Således er det Forbrugerrådet Tænk’s opfattelse, at oplysning om priser, herunder for tjenesteydelser,
er helt centralt for et velfungerende marked med fuld gennemsigtighed, effektiv konkurrence og
mulighed for at sammenligne priser på tværs. I den forbindelse henvises til rapporten ”Aktive
forbrugere og økonomisk performance”, Centre for Economic and Business Research - juni 2011 s. 14,
hvori bl.a. fremhæves, at økonomisk teori generelt viser, at når søgeomkostninger og/eller
skifteomkostninger stiger, så vil færre forbrugere søge og/eller skifte til alternativer, hvilket betyder
højere priser og mindre udvalg.
6
Det er endvidere vores opfattelse, at regler om prisoplysninger, ud over at vedrøre konkrete
forbrugerhensyn, i høj grad tager sigte på at varetage generelle samfundshensyn, og derfor kan
opretholdes uagtet direktivet om urimelig handelspraksis.
I forhold til foreneligheden med servicedirektivet er vi enige i, at der kan rejses tvivl om den nuværende
bestemmelse, §13, stk. 2, medfører en videre forpligtelse end det pågældende direktiv tilsiger. Henset til
de eksplicitte krav til at oplyse om priser efter prismærkningsdirektivet for så vidt angår varer, samt de
nyere regler i forbrugerrettighedsdirektivet om generelt oplysningspligt om priser i bl.a. artikel 6, for så
vidt angår både varer og tjenesteydelser, må det dog anses for tvivlsomt, om der med servicedirektivet
reelt er tilsigtet en skelnen mellem varer og tjenesteydelser på dette punkt. Forbrugerrådet Tænk
opfordrer om nødvendigt til, at reglerne søges ændret på EU-niveau med henblik på at sikre
muligheden for, at der gælder samme oplysningskrav for tjenesteydelser, som i dag er gældende for
varer, idet der ikke ses grund til differentiering.
Ad ophævelse af ”skiltningsbekendtgørelsen”
Med forslaget synes der er blive lagt op til, at en række bekendtgørelser, ”skiltningsbekendtgørelsen”,
skal ophæves (§40), men at der skal tages stilling til dette efterfølgende. Vi noterer os, at relevante
organisationer m.v. vil blive inddraget i processen, hvilket naturligvis er positivt. Forbrugerrådet Tænk
skal dog særligt fremhæve, at vi ikke kan støtte en ophævelse af skiltningsbekendtgørelsen.
For erhvervsdrivende omfattet af lov om finansiel virksomhed, gælder en tilsvarende bekendtgørelse,
og skiltningsbekendtgørelsen sikrer, at finansielle og ikke-finansielle kreditudbydere, der er etableret
og opererer på det danske marked, vil være underlagt ensartede oplysningsforpligtelser. Således vil det
alene være bestemmelsen om markedsføring af kreditaftaler i markedsføringsloven, der gælder,
såfremt skiltningsbekendtgørelsens regler om information til forbrugere om priser på låne- og
kredittilbud ophæves. Da denne – såvel den nuværende som den foreslåede - bestemmelse om
kreditaftaler alene finder anvendelse ved markedsføring af kreditaftaler, hvor der angives en rentesats
eller talstørrelser i forbindelse med kreditomkostningerne, vil det betyde, at markedsføring, der ikke
indeholder oplysninger om pris eller talstørrelser, alene vil være reguleret af bestemmelserne om god
skik og vildledning.
Det bagvedliggende formål med skiltningsbekendtgørelsen om prisgennemsigtighed på
kreditmarkedet, så forbrugerne har have mulighed for at sammenligne forskellige kreditaftaler før de
indgås, er særdeles væsentligt, herunder også for konkurrencen på området.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at bekendtgørelsen opretholdes, medmindre der på anden
vis gennem loven tages højde for, at dens indhold til fulde videreføres.
Ad ophævelse af bestemmelsen om kreditkøb
Med forslaget antages det, at den nuværende §14 og §14a fuldt ud dækkes af den foreslåede §17.
Forbrugerrådet Tænk er ikke enig i denne betragtning, og kan ikke støtte en ophævelse af den
nuværende §14 om kreditkøb.
Vi er af den opfattelse, at der med fordel kan ske en regelforenkling på området, men mener ikke at
dette bør ske ved blot at ophæve §14 i sin helhed. Det er således ikke vores opfattelse, at
anvendelsesområdet for den gældende §14a og §14 er åbenbart sammenfaldende.
Det skal således bemærkes, at §14a (§17) efter sin ordlyd forudsætter, at der er tale om markedsføring,
hvori er indeholdt en rentesats eller talstørrelser, mens §14 alene forudsætter, at der sker et udbud af
7
varer med oplysning om omkostninger. Udsagn som eksempelvis ”køb en bil med finansiering til lave
omkostninger og en attraktiv rente” synes således ikke åbenbart at være omfattet af begge
bestemmelser, da der ikke er angivet en specifik rentesats eller talstørrelse, men alene en oplysning om
omkostninger.
På dette grundlag kan Forbrugerrådet Tænk ikke støtte en (fuldstændig) ophævelse af §14, men
opfordrer til, at det som minimum sikres, at alle situationer, som i dag alene måtte følge af §14,
fremover dækkes fuldt ud af ordlyden af den nuværende §14a (den nu foreslåede §17).
Ad forbud mod indholdsløse garantier
Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte en ophævelse af det nuværende forbud mod anvendelse af
indholdsløse garantier i § 12, stk. 1.
Vi er for det første af den opfattelse, at bestemmelsen er i overensstemmelse med direktivet om
urimelig handelspraksis, herunder idet der ikke er tale om et generelt forbud, men en bestemmelse som
netop forudsætter en konkret vurdering af, om en garanti (eller lignende) har et reelt indhold, som
berettiger til at blive fremhævet i markedsføringen.
Anvendelsen af ordet ”garanti” er et effektivt salgsmiddel i markedsføringen. Når erhvervsdrivende
anvender erklæringer om ”garanti” eller lignende over for forbrugerne, skaber det således en
forventning hos forbrugeren om, at der opnås særlige fordele, som forbrugeren ellers ikke ville være
sikret gennem lovgivningen. Det er derfor afgørende, at det også er tilfældet.
Endvidere har bestemmelsen dels en pædagogisk effekt, dels det væsentlige forbrugerbeskyttende
element, at det fremgår klart og tydeligt af selve lovteksten, at det er forbudt at anvende indholdsløse
garantier.
Ud over det vigtige forbrugerbeskyttende hensyn bemærkes det i øvrigt, at bestemmelsen i lige så høj
grad er til gavn for erhvervslivet som sikres, at konkrete erhvervsdrivendes konkurrenter ikke opnår
urimelige konkurrencemæssige fordele på et uberettiget/indholdsløst grundlag.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor til, at det nuværende forbud mod indholdsløse garantier
opretholdes.
Ad reklamering på skoler m.v.
Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det er hensigtsmæssigt fortsat at lade det være op til eksempelvis
den enkelte skolebestyrelse om - og i givet fald i hvilket omfang samt på hvilke vilkår - markedsføring
på skoler kan finde sted. Der henvises her til udvalgets rapport s. 273ff.
Efter vores opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at lade så vigtige forhold og samfundsmæssige
hensyn afgøres lokalt, herunder i praksis lade konkrete muligheder og regler på området være afhængig
af lokale bestyrelsers holdninger og principper. Der vil være risiko for erhvervsdrivendes forsøg på at
skabe økonomiske incitamenter over for skolebestyrelsen i forhold til skolens økonomiske situation,
som hverken er rimelige eller hensigtsmæssige, og som i værste fald kan have indflydelse på, hvor
barrieren for det tilladte sættes.
Hertil kommer en ganske betydelig risiko for problemstillinger med skjult reklame, idet
modtagergruppen i forhold til eventuelle reklametiltag, herunder sponsorering m.v. i forbindelse med
undervisningen, pr. definition vil være børn og unge.
8
Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at regler ensrettes på området gennem lovgivningen, hvorefter
udgangspunktet bør være et forbud mod reklamering på skoler og daginstitutioner, dog eventuelt med
undtagelsesmuligheder - eksempelvis for på nærmere fastsatte vilkår at tillade sponsorering.
Ad Samtykke til markedsføring i forbindelse med konkurrencer:
Forbrugerrådet Tænk kan overordnet set støtte en præcisering af, hvilke krav der stilles til et gyldigt
samtykke. Imidlertid lægges der i bemærkningerne til definitionsbestemmelsen af et samtykke, §2, stk.
1, nr. 14, op til, at: ”hvis et samtykke indhentes i forbindelse med f.eks. en konkurrence eller en
spørgeskemaundersøgelse, skal det vare klart for forbrugerne, at der samtidig med deltagelsen i
konkurrencen m.v. gives samtykke til at modtage markedsforing.”
Med andre ord lægges der op til eksplicit at ”blåstemple”, at deltagelse i konkurrencer kan betinges af
samtykke til efterfølgende markedsføring.
Forbrugerrådet Tænk vil hertil henlede opmærksomheden på, at det netop er gennem deltagelse i
konkurrencer, at forbrugere typisk kan opleve at modtage efterfølgende henvendelser, som de finder
generende og ikke erindrer at have bedt om.
Henset til, at fokus fra forbrugeren naturligt vil være rettet mod konkurrenceelementet og udsigten til
en mulig gevinst af den ene eller anden art, er det derfor særligt problematisk, hvis konkurrencer
samtidig betinges af samtykke til markedsføring, uden forbrugerens aktive ønske om at blive kontaktet
efterfølgende. Der ses ingen grund til at fravige udgangspunktet om (reel) valgfrihed i denne
sammenhæng.
Ofte er der nemlig ingen direkte sammenfald/proportionalitet mellem konkurrencens indhold og
det/de produkter, som forbrugeren efterfølgende kontaktes omkring. Listen af erhvervsdrivende, som
samtykket omfatter, kan derudover være ganske lang og i praksis medføre adskillige henvendelser, som
kan være vanskelige at komme effektivt af med igen.
Vi mener derfor, at bemærkningerne på dette punkt er uhensigtsmæssige, og at der omvendt er behov
for et forbud mod at konkurrencer betinges af samtykke til efterfølgende markedsføring, hvortil
bemærkes, at der i forhold til direktivet om urimelig handelspraksis om nødvendigt bør tages initiativ
til en revision af de juridiske muligheder herfor på EU-plan.
Afsluttende bemærkninger:
Forbrugerrådet Tænk vil gerne benytte lejligheden til at bemærke, at vi finder det ærgerligt, at
lejligheden ikke er blevet benyttet til at være mere ambitiøse rent indholdsmæssigt, særligt på det
digitale område. Vi havde således gerne set et højere fokus på forbrugerbeskyttelse med udgangspunkt i
de udfordringer med bl.a. spam og skjult reklame, der gør sig gældende anno 2016, frem for i stedet
hovedsageligt at lægge op til lovtekniske justeringer, herunder med det formål at indføre mere
”tekstnære” bestemmelser i forhold til bagvedliggende EU-direktiver.
I den forbindelse mener vi, at det er værd at fremhæve, at der efter vores opfattelse ikke er en
modsætning mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og erhvervslivets interesser. Tværtimod –
hvilket vi bl.a. kan se gennem de mange tusinde henvendelser vi årligt får fra forbrugere – er tilliden til
at kunne handle trygt på nettet m.v. uden at risikere at føle sig snydt, blive udsat for spam eller
lignende, alfa omega, hvorfor det efter vores opfattelse er en klar misforståelse, hvis der generelt sættes
lighedstegn mellem lempelser for erhvervsliv og erhvervsinteresser.
9
Ligeledes vil vi gerne fremhæve, at det at være såkaldt ”EU-konform” efter vores opfattelse ikke er et
spørgsmål om nødvendigvis at anvende nøjagtigt samme terminologi og sproglige formuleringer, som
direktiver, men at opfylde indholdet og kravene i disse på den mest hensigtsmæssige måde.
Direktivformuleringer er således ikke tilpasset enkelte medlemslandes særlige sproglige forhold og
traditioner, hvorfor det i nogle sammenhænge kan være ganske uhensigtsmæssigt og unødvendigt at
lægge sig direkte op ad disse. Kriteriet om ”væsentligt” at forvride forbrugerens adfærd, jfr. vores
konkrete bemærkninger ovenfor, er et eksempel herpå.
Med disse tilføjelser håber vi, at vores ovenstående bemærkninger tages nøje i betragtning i det
kommende lovforberedende arbejde, og står til rådighed for eventuelle uddybninger.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Jakob Steenstrup
Vicedirektør Juridisk konsulent
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Att. Sabrina Djarling og Cecilie Højgaard Kjeldsen
Sendt til sdj@kfst.dk og ckj@kfst.dk
12-08-2019
Dok. 191115/
Forbrugerrådet Tænks høringssvar vedrørende høring over udkast til
lov om ændring af markedsføringsloven
Forbrugerrådet Tænk skal hermed fremkomme med sine bemærkninger i
forbindelse med udkast til lov om ændring af markedsføringsloven.
Forbrugerbegrebet:
Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at lovforslaget med den nye bestemmelse, § 1 a,
opretholder den gældende retstilstand og dermed det danske forbrugerbegreb.
Det er vigtigt for os, da vi anser det for væsentligt, at lovens forbrugerbeskyttende
regler også finder anvendelse for juridiske personer, der hovedsageligt handler
uden for deres erhverv.
Aggressiv handelspraksis - lovforslagets § 7, stk 2.:
Med hensyn til vurderingen af om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har
benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning finder
Forbrugerrådet Tænk det positivt, at der hermed sker en tydelig og af loven direkte
læsbar opsummering af de hensyn, der skal lægges vægt på, når denne vurdering
skal foretages.
Samtykkekrav – lovforslagets § 1, nr. 4 og § 1, nr. 6 (tilbagekaldelse af samtykke):
Forbrugerådet Tænk mener, at der bør være strenge betingelser før et samtykke er
bindende/gyldigt – og at oplysningen om, at et samtykke kan trækkes tilbage skal
være tydelig og klar for den enkelte forbruger. Begge dele udgør en nødvendig
forudsætning for at beskytte forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk anser det således for tilfredsstillende, at samtykkekravene
med forslaget bringes i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens
skærpede samtykkekrav.
2
Endelig noterer Forbrugerrådet Tænk sig, at henvisningerne i markedsføringsloven
med lovforslaget opdateres til den gældende forordning 2017/2394/EU.
Forbrugerrådet har ikke bemærkninger hertil.
Forbrugerrådet Tænk finder det i øvrigt relevant at henvise til vores tidligere afgivne
høringssvar dateret den 22. august 2016.
Med venlig hilsen
Vagn Jeløse Maria Liljeqvist
Vicedirektør Seniorjurist
Straf
Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at lovforslaget indebærer, at markedsførings-
lovens § 20, stk. 3 om aggressiv eller utilbørlig handelspraksis mellem
erhvervsdrivende, strafsanktioneres, og at der med forslaget korrigeres for en
utilsigtet ændring af retstilstanden.
Fra: Jeanne Blyt
Til: Sabrina Djarling (KFST); Cecilie Højgaard Kjeldsen
Cc: Karen Thorndahl
Emne: Høringssvar vedrørende ændring af markedsføringsloven
Dato: 9. august 2019 12:00:28
Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Indledningsvis takker Finans Danmark for muligheden for at afgive høringssvar.
Finans Danmark kan tilslutte sig de forslåede ændringer af markedsføringsloven, som
hovedsagelig er af lovteknisk karakter.
I forhold til opdeling af forbrugerbegrebet i henholdsvis §1a og § 2 bemærker vi, at der er
tale om en videreførelse af det eksisterende forbrugerbegreb i markedsføringsloven, hvilket
på indeværende tidspunkt er hensigtsmæssigt. Vi afventer forsat at den nedsatte
arbejdsgruppe, der analyserer forbrugerbegrebet på tværs af lovgivningen, får tilendebragt
sit arbejde.
Finans Danmark ser gerne, at forbrugerbegrebet i dansk ret på sigt bliver bragt bedre i
overensstemmelse med det europæiske forbrugerbegreb således, at forbrugerbegrebet
alene omfatter fysiske personer.
Venlig hilsen
Jeanne Blyt
Kontorchef
Mobil: 30 16 10 62
jeb@fida.dk
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit,
kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.
Læs mere her: finansdanmark.dk/om-os
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.


ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalget
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringsvar
og høringsliste til forslag om lov af ændring af markedsføringsloven med
fremsættelse med den 3. oktober 2019.
Forslaget er planlagt til 1. behandling fredag den 11. oktober 2019.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt


1
Forslag
til
Lov om ændring af lov om markedsføring1
(Opdeling af fysiske og juridiske personer i forbrugerbegrebet, præcisering af bestemmelsen om
aggressiv handelspraksis og tilpasning af samtykkekrav m.v.)
§ 1
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring, som ændret ved § 20 i lov nr. 309 af 25. april
2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse, der
fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27. oktober 2004 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2004, nr. L 364, side 1.« til: »Loven indeholder endvidere en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2017, nr.
L 345, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«
2. Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a. En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne lov
med en forbruger.«
3. I § 2, nr. 1, udgår »eller juridisk«.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.
maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af
Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37. Loven indeholder endvidere en bestemmelse,
der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende
2017, nr. L 345, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt
2
4. I § 2, nr. 14, ændres » og« til: »,«, og efter »informeret« indsættes: »og utvetydig«.
5. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane,
ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til:
1) Tidspunktet for denne handelspraksis, stedet hvor den har fundet sted, dens karakter og
vedholdenhed.
2) Anvendelse af truende eller utilbørligt sprog eller adfærd.
3) Den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller omstændighed, der er
af en så alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og som den
erhvervsdrivende har kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i
forbindelse med produktet.
4) Den erhvervsdrivendes opstilling af byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer
af ikke-kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til
kontrakten, herunder retten til at ophæve kontrakten eller til at vælge et andet produkt eller en
anden erhvervsdrivende.
5) Enhver trussel om ulovlige handlinger.«
6. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Inden der gives samtykke, skal den pågældende oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage.«
7. I § 27, stk. 1, ændres »forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde« til:
»forordning 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2006/2004«.
8. I § 37, stk. 3, ændres »§§ 7 og« til: »§ 7, stk. 1, §§«, og efter »§ 20, stk. 1« indsættes: »og stk. 3«.
9. I § 37, stk. 4, indsættes efter »§ 20, stk. 1«: »og 3, der består i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 17. januar 2020.
Stk. 2. § 37, stk. 3 og 4, i markedsføringsloven, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8 og 9,
finder ikke anvendelse på sager rejst som følge af erhvervsdrivendes overtrædelse af
markedsføringslovens § 20, stk. 3, der begås før lovens ikrafttræden. For sådanne overtrædelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold
Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at markedsføringslovens definition af en forbruger skal
svare til definitionen i artikel 2, litra a, i direktivet om urimelig handelspraksis, der alene omfatter
fysiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv. Direktivets forbrugerbegreb
omfatter dermed ikke alle tilfælde omfattet af den gældende danske definition, hvor en juridisk
person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, betragtes som en forbruger. Uden for
direktivets anvendelsesområde står det medlemsstaterne frit for, om direktivets regler skal finde
anvendelse. Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem definitionen af en forbruger i
markedsføringsloven og direktivet om urimelig handelspraksis, ændres definitionen af en forbruger
med lovforslaget til kun at omfatte fysiske personer. Samtidig præciseres det i en ny særskilt
bestemmelse, at en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven sidestilles
med en forbruger.
Europa-Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at direktivets artikel 9 vedrørende
anvendelse af chikane, tvang og utilbørlig påvirkning skal implementeres i selve lovteksten, da
bestemmelsen indeholder en række hensyn, der skal lægges vægt på ved vurderingen af, om en
handelspraksis er aggressiv. Bestemmelsen er i dag implementeret som en del af bemærkningerne til
lovens § 7.
Derudover har databeskyttelsesforordningens definition af et samtykke i artikel 2, nr. 11, skærpet
kravene til et samtykke i forhold til definitionen i markedsføringslovens § 2, nr. 14. Samtidig
indeholder forordningens artikel 7 supplerende krav til et samtykke, som bør tilpasses i
markedsføringslovens § 10, stk. 1, om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere.
Endvidere er forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde blevet revideret.
Der foretages derfor konsekvensændringer, så der i markedsføringsloven henvises til den nye
forordning 2017/2394/EU.
Ovennævnte dele af lovforslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand. Derimod er det
nødvendigt at foretage en materiel ændring i lovens § 37, stk. 3 og 4, om straf og påtale, der henviser
til § 20, stk. 1, hvor der rettelig skal henvises til § 20, stk. 1 og 3. Samtidig genindføres betingelsen
om, at en overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3, for at være undergivet privat påtale, skal bestå i skadelig
omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende. Der
er tale om utilsigtede ændringer opstået i forbindelse med udarbejdelsen af den gældende
markedsføringslov. Den foreslåede ændring skal sikre, at aggressiv og utilbørlig handelspraksis
mellem erhvervsdrivende, jf. § 20, stk. 3, i overensstemmelse med den tidligere markedsføringslov
bliver strafbelagt og underlagt privat påtale for så vidt angår overtrædelser, der består i skadelig
omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende.
4
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forbrugerbegrebet
2.1.1. Gældende ret
En forbruger er i den gældende bestemmelse i § 2, nr. 1, i markedsføringsloven defineret som en
fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Definitionen svarer til det
almindelige danske, civilretlige forbrugerbegreb. Begrebet anvendes på tværs af den danske
forbrugerlovgivning og har siden den første danske markedsføringslov trådte i kraft i 1974 også været
anvendt i markedsføringsloven.
Bestemmelsen gennemfører forbrugerdefinitionen i artikel 2, litra a, i direktivet om urimelig
handelspraksis, som alene omfatter fysiske personer.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov har Europa-Kommissionen tilkendegivet, at
definitionen af en forbruger i direktivets artikel 2, litra a, bør præciseres til kun at omfatte fysiske
personer. Uden for direktivets anvendelsesområde står det medlemsstaterne frit for, om direktivets
regler skal finde anvendelse, herunder for juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres
erhverv.
Baggrunden for forslaget om at ændre definitionen af en forbruger i markedsføringsloven er at
sikre, at definitionen svarer til direktivets definition. Det foreslås derfor, at den nuværende definition
af en forbruger i loven ændres til alene at omfatte fysiske personer. For at opretholde den gældende
retstilstand, foreslås det samtidig at indføre en ny bestemmelse om lovens anvendelsesområde,
hvorefter en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven sidestilles med en
forbruger. Det betyder, at lovens forbrugerbeskyttende regler, også finder anvendelse for juridiske
personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv.
Det foreslås, at den nuværende definition af en forbruger i markedsføringsloven ændres, så den
alene vil omfatte fysiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv, i
overensstemmelse med definitionen i direktivet om urimelig handelspraksis.
Som følge af ændringen af definitionen af en forbruger, foreslås det at indføre en særskilt
bestemmelse om lovens anvendelsesområde, hvorefter en juridisk person, der hovedsagelig handler
uden for sit erhverv, i loven sidestilles med en forbruger. Derved vil lovens forbrugerbeskyttende
regler også finde anvendelse for juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand. Forbrugerbegrebet i
markedsføringsloven vil således fortsat være i overensstemmelse med det almindelige civilretlige
forbrugerbegreb, som anvendes i den øvrige danske forbrugerlovgivning.
2.2. Samtykkekrav
5
2.2.1. Gældende ret
Et samtykke er i den gældende bestemmelse i § 2, nr. 14, i markedsføringsloven defineret som
enhver frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, at begrebet samtykke skal forstås i overensstemmelse med persondatalovens § 3, nr.
8, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 45.
Den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, i markedsføringsloven medfører, at en
erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk
opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har
givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit
at tilbagekalde samtykket.
Markedsføringslovens definition af et samtykke og bestemmelsen om uanmodet henvendelse til
bestemte aftagere gennemfører dele af e-databeskyttelsesdirektivet. Det fremgår af e-
databeskyttelsesdirektivet, at definitionen af et samtykke svarer til samtykket i
databeskyttelsesdirektivet. Definitionen af et samtykke i markedsføringsloven er derfor affattet i
overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesdirektivet.
Databeskyttelsesdirektivet, som er gennemført i persondataloven, blev den 25. maj 2018 erstattet
af databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af artikel 94, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, at
henvisninger til databeskyttelsesdirektivet gælder som henvisninger til databeskyttelsesforordningen.
I databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, defineres et samtykke som enhver frivillig,
specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede
ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende,
gøres til genstand for behandling. Databeskyttelsesforordningens definition af et samtykke skærper
kravene til et samtykke i forhold til definitionen i § 2, nr. 14, i markedsføringsloven, idet et samtykke
også skal være ”utvetydigt” efter forordningen.
Derudover indeholder artikel 7 i databeskyttelsesforordningen en række nærmere betingelser for
et samtykke, herunder at den, der afgiver samtykke, inden der gives samtykke, skal oplyses om, at
samtykket kan trækkes tilbage.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er efter erhvervsministeriets vurdering nødvendigt at tilpasse markedsføringslovens
samtykkekrav som følge af den nye databeskyttelsesforordning.
Baggrunden for forslaget om at tilpasse definitionen af samtykke og bestemmelsen om uanmodet
henvendelse til bestemte aftagere i markedsføringsloven er således at bringe samtykkekravene i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens samtykkekrav.
6
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af markedsføringslovens samtykkedefinition, at
samtykket, udover at skulle være frivilligt, specifikt og informeret, også skal være utvetydigt. Det
skal således være klart, at der foreligger et samtykke.
Det foreslås endvidere, at den, der afgiver samtykke, inden der gives samtykke, skal oplyses om,
at samtykket kan trækkes tilbage.
Med den foreslåede ordning bringes samtykkekravene i markedsføringsloven i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens samtykkekrav.
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og definitionen af et
samtykke og samtykkekravet i bestemmelsen om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere i
markedsføringsloven fortolkes i praksis i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand.
2.3. Aggressiv handelspraksis
2.3.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse i § 7 i markedsføringsloven medfører, at en erhvervsdrivende ikke i
sin handelspraksis må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet til
væsentligt at indskrænke forbrugernes valgfrihed i forbindelse med et produkt.
Bestemmelsen finder anvendelse på erhvervsdrivendes urimelige handelspraksis over for
forbrugere før, under og efter en handelstransaktion i forbindelse med et produkt.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, hvilke hensyn der skal lægges vægt på ved
vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold
eller utilbørlig påvirkning, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 56-57.
Hensynene i bemærkningerne er i overensstemmelse med ordlyden i artikel 9 i direktivet om urimelig
handelspraksis.
Der skal for det første tages hensyn til tidspunkt, sted, karakter og vedholdenhed.
Der skal for det andet tages hensyn til brug af truende eller utilbørlig sprog eller adfærd.
For det tredje skal der tages hensyn til den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig
situation eller omstændighed, der er af en så alvorlig karakter, at den indskrænker forbrugerens
vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens
beslutning i forhold til produktet.
For det fjerde skal der tages hensyn til, om den erhvervsdrivende opstiller byrdefulde eller
uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker at
7
udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder ophæve kontrakten eller vælge et andet
produkt.
For det femte skal der tages hensyn til enhver trussel om ulovlige handlinger.
Den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 7 gennemfører artikel 5, stk. 1 og 4, samt
artikel 8 og 9 i direktivet om urimelig handelspraksis.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov har Europa-Kommissionen tilkendegivet, at
de hensyn, der efter direktivets artikel 9 skal lægges vægt på, ved vurderingen af, om en
erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig
påvirkning, skal fremgå direkte af lovteksten. Baggrunden for forslaget er således at sikre, at
direktivets artikel 9 om anvendelse af chikane, tvang og utilbørlig påvirkning kommer til at fremgå
direkte af loven og ikke kun af bemærkningerne hertil.
Det foreslås at indsætte et stk. 2 i lovens § 7, hvoraf det vil fremgå, hvilke hensyn, der skal lægges
vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig
tvang, vold eller utilbørlig påvirkning.
Med forslaget foretages en direktivnær implementering af artikel 9 i direktivet om urimelig
handelspraksis. Hensynene, der foreslås indsat, er desuden i overensstemmelse med de hensyn, der
fremgår af bemærkningerne til § 7 i markedsføringsloven. Forslaget vil således ikke påvirke den hidtil
gældende retstilstand.
2.4. Ny forordning 2017/2394/EU om forbrugerbeskyttelsessamarbejde
2.4.1. Gældende ret
Markedsføringslovens § 27 om kontrolundersøgelser henviser til forordning 2006/2004/EF om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, hvorfor der også henvises til forordningen i lovens EU-note.
Forordning 2006/2004/EF erstattes den 17. januar 2020 af forordning 2017/2394/EU om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for de foreslåede ændringer er at sikre en korrekt henvisning i markedsføringsloven
til forordning 2017/2394/EU om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
Det foreslås at ændre henvisningerne til forordning 2006/2004/EF i fodnoten og i § 27 i
markedsføringsloven til forordning 2017/2394 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.
De foreslåede bestemmelser vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand.
2.5. Straf
8
2.5.1. Gældende ret
Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1,
§ 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1, og § 21 og
forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der rettelig burde henvises til § 20, stk. 1 og 3, i
markedsføringslovens § 37, stk. 3, så aggressiv og utilbørlig handelspraksis mellem
erhvervsdrivende, jf. markedsføringslovens § 20, stk. 3, strafbelægges i overensstemmelse med den
tidligere markedsføringslov.
Ved udarbejdelsen af den gældende markedsføringslov blev den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2,
om vildledende og utilbørlig markedsføring opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20
om vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af den tidligere
§ 3, stk. 1 og 2, var strafbelagt.
I udkastet til lovforslag til den gældende markedsføringslov, der blev sendt i høring, blev der i §
37, stk. 3, om straf og privat påtale, henvist til § 20. Henvisningen til § 20 blev forud for fremsættelsen
af lovforslaget fejlagtigt ændret til § 20, stk. 1 og ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3.
Som konsekvens af forslaget om at indføre et stk. 2 til § 7 i markedsføringsloven, er det
nødvendigt, at der i § 37, stk. 3, henvises til § 7, stk. 1.
Det foreslås således at ændre henvisningen til § 7 i markedsføringslovens § 37, stk. 3, så der
fremover henvises til § 7, stk. 1. Videre foreslås det at ændre henvisningen til § 20, stk. 1, til § 20,
stk.1 og 3.
Der indføres samtidig en overgangsbestemmelse i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.
2.6. Påtale
2.6.1. Gældende ret
Det følger af markedsføringslovens 37, stk. 4, at overtrædelse af § 20, stk. 1, § 21 og § 22 er
undergivet privat påtale. Det betyder, at straffesager om overtrædelse af markedsføringslovens § 20,
stk. 1, § 21 og § 22 rejses efter reglerne om den civile retspleje, jf. retsplejelovens § 989.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der i stedet for alene at henvise til § 20, stk. 1,
rettelig burde henvises til § 20, stk. 1 og 3, i markedsføringslovens § 37, stk. 4.
Ved udarbejdelsen af den gældende markedsføringslov blev den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2,
om vildledende og utilbørlig markedsføring opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20
9
om vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af § 3, stk. 2,
der bestod i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde angik den
pågældende, var i den tidligere lov undergivet privat påtale, jf. den tidligere § 30, stk. 3.
I udkastet til lovforslag til den gældende markedsføringslov, der blev sendt i høring, blev der i §
37, stk. 3, (efter høring opdelt i § 37, stk. 3 og 4) om straf og privat påtale, henvist til § 20.
Henvisningen til § 20 blev forud for fremsættelsen af lovforslaget fejlagtigt ændret til § 20, stk. 1, og
ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3. Samtidig udgik betingelsen om, at overtrædelse af § 20 skulle bestå i
skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde angå den pågældende,
for at være undergivet privat påtale.
Det foreslås at ændre henvisningen til § 20, stk. 1, i markedsføringslovens § 37, stk. 4, til § 20,
stk. 1 og 3. Samtidig foreslås det at genindføre betingelsen om, at overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3,
for at være undergivet privat påtale, skal bestå i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller
af forhold, der på særlig måde angår den pågældende.
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører artikel 2, litra a, og artikel 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det
indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22, i markedsføringsloven.
Implementeringsudvalget gav den 28. april 2016 i forbindelse med ændringen af
markedsføringsloven mandat til bevarelse af den eksisterende bredere definition af en forbruger. Det
blev blandt andet vurderet, at der samlet set var begrænsede erhvervsøkonomiske omkostninger for
erhvervslivet forbundet med det bredere forbrugerbegreb.
10
Lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at den nuværende definition af en forbruger i loven ændres,
så den alene omfatter fysiske personer i overensstemmelse med definitionen i direktivet om urimelig
handelspraksis.
For at sikre, at forbrugerbegrebet ikke fremover vil være forskelligt fra det almindelige civilretlige
forbrugerbegreb i den danske forbrugerbeskyttende lovgivning, foreslås det samtidig i lovforslagets
§ 1, nr. 2, at indføre en ny bestemmelse om lovens anvendelsesområde, hvorefter en juridisk person,
der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven sidestilles med en forbruger. Lovforslagets §
1, nr. 2, vil således, på samme måde som den gældende definition af en forbruger i
markedsføringsloven, gå videre end minimumskravene i direktivet om urimelig handelspraksis i strid
med princippet om implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Endvidere vil lovforslagets § 1,
nr. 2, være i strid med princippet om, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i den
internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den
forventede implementering i sammenlignelige EU-lande. Det vurderes, at de tre øvrige principper
ikke er relevante for dette lovforslag.
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF
af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37 (e-
databeskyttelsesdirektivet) med det formål at bringe markedsføringslovens samtykkekrav i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, som e-databeskyttelsesdirektivet henviser til.
Endelig indeholder lovforslaget konsekvensændringer i henvisninger som følge af, at forordning
2006/2004/EF den 17. januar 2020 erstattes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2006/2004, EU-Tidende 2017, nr. L 345, side 1.
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag om ændring af markedsføringsloven har i perioden fra den 5. juli til den
15. august 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation, Alkohol og
Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien,
Autobranchen Danmark, Banedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Clean Clothes Campaign, CO-
Industri, Coop, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Almene Boliger, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandler
Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening,
11
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk DLF,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk
Erhverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk
Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Markedsføring, Dansk
Retursystem, Dansk Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil &
Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Fodterapeuter, Danske
Fysioterapeuter, Danske Malermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, De Danske Bilimportører, De
Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd, DSB, DTL – Danske
Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet, Energi- og Olieforum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede
Danske Motorejere, FEHA – Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Hus-
holdningsapparater, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finans Danmark,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoadvokater, FDIM - Foreningen af Danske
Interaktive Medier, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede
Revisorer/Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FDIH – Foreningen for Distance- og
Internethandel, Forsikring og Pension, HORESTA, Huset Markedsføring, Håndværksrådet I/S,
Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Investeringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen,
ITEK, Kreativitet og Kommunikation, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Lederne,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lægeforeningen, Metroselskabet, Midttrafik,
Nærbutikkernes Landsforening, Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for
Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Sydtrafik, Søsportens
Brancheforening, Tandlægeforeningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre
Landsret, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.), Ørsted og Østre Landsret.
8. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Implementeringsmæssige
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
12
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
Borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af direktivet om urimelig
handelspraksis i markedsføringsloven.
Det vurderes, at lovforslagets § 1, nr. 2, går videre end
minimumskravene i direktivet om urimelig handelspraksis i strid
med princippet for implementering af erhvervsrettet EU-
regulering. Endvidere vil lovforslagets § 1, nr. 2, være i strid med
princippet om, at danske virksomheder ikke bør stilles dårligere i
den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke
bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i
sammenlignelige EU-lande.
Lovforslaget gennemfører endvidere dele af e-
databeskyttelsesdirektivet med det formål at bringe
markedsføringslovens samtykkekrav i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen, som e-databeskyttelsesdirektivet
henviser til.
Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser, der sikrer korrekt
henvisning til forordning 2017/2394/EU om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde i fodnoten og i § 27 i
markedsføringsloven.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering.
Ja
X
Nej
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten i den gældende markedsføringslov henviser til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Det skyldes, at § 27 i
markedsføringsloven indeholder en bestemmelse om kontrolundersøgelser på stedet, som fastlægger
rammerne for Forbrugerombudsmandens adgang til at foretage kontrolundersøgelser ved behandling
af klager, der er oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i medfør af forordningen.
Den 17. januar 2020 erstattes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af
27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394
om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004.
Det foreslås at ændre fodnoten til markedsføringsloven, så det vil fremgå, at loven indeholder en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2017, nr. L 345, side 1. Ifølge artikel
288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Bestemmelsen i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 2, nr. 1, at en forbruger
defineres som en fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Det foreslås, at en juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i loven
sidestilles med en forbruger.
Juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv, vil typisk være
sammenslutninger, der udelukkende eller i det væsentlige består af medlemmer, som hver for sig ville
være forbrugere i de relevante sammenhænge uden den pågældende organisering. Ligesom i dag vil
det bero på en konkret vurdering, om den juridiske person hovedsagelig handler uden for sit erhverv
og dermed skal sidestilles med en forbruger og være omfattet af de forbrugerbeskyttende regler i
markedsføringsloven. Der kan ved vurderingen blandt andet lægges vægt på enhedens størrelse og
indtægters omfang. Derudover kan der lægges vægt på enhedens formål, herunder om det er
økonomisk. Der kan desuden lægges vægt på enhedens aktiviteter, herunder om der er
14
erhvervsrelaterede aktiviteter. Endvidere kan der lægges vægt på købets/ydelsens karakter, herunder
om det hovedsagelig er til privat forbrug eller har et erhvervsmæssigt sigte.
Juridiske personer, som hovedsagelig handler uden for deres erhverv, kan eksempelvis være
ikke-erhvervsdrivende foreninger, fonde og organisationer eller sports- og fritidsklubber. Derimod
vil eksempelvis private erhvervsvirksomheder, offentlige virksomheder og erhvervsdrivende
foreninger ikke kunne sidestilles med en forbruger.
Bestemmelsen foreslås indført som konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen af en
forbruger i lovforslagets § 1, nr. 3. En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv,
har traditionelt været omfattet af det almindelige danske, civilretlige forbrugerbegreb, se nærmere
betænkning nr. 1540 (2013) om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder, side 84 ff.
Bestemmelsen foreslås indført for at opretholde en ensartet anvendelse af det almindelige danske,
civilretlige forbrugerbegreb på tværs af den forbrugerbeskyttende lovgivning. Den foreslåede
bestemmelse vil således medføre, at markedsføringslovens forbrugerbeskyttende regler fortsat vil
finde anvendelse for juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for deres erhverv.
Den foreslåede bestemmelse påvirker ikke den gældende bestemmelse i markedsføringslovens §
1 om lovens anvendelsesområde eller definitionen af en erhvervsdrivende i lovens § 2, nr. 2. Loven
finder fortsat anvendelse på privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, i det omfang der
udbydes produkter på markedet. På samme måde vil det fortsat bero på en konkret vurdering, om
aktiviteter, der foretages af f.eks. en almennyttig forening, kan siges at være udslag af
erhvervsvirksomhed, og dermed vil være omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder lovens
vildledningsbestemmelser.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 2, nr. 1, at en forbruger
defineres som en fysisk eller juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Definitionen svarer til det almindelige danske, civilretlige forbrugerbegreb, se nærmere betænkning
nr. 1540 (2013) om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder, side 84 ff. Begrebet
anvendes på tværs af den danske forbrugerlovgivning og har siden den første danske
markedsføringslov trådte i kraft i 1974 også været anvendt i markedsføringsloven.
Det foreslås, at »eller juridisk« udgår fra § 2, nr. 1, så en forbruger i markedsføringsloven alene
defineres som en fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at
definitionen af en forbruger i markedsføringsloven skal være i overensstemmelse med
forbrugerbegrebet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
15
virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af
Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og
2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, som alene omfatter
fysiske personer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvori det foreslås, at en juridisk
person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i markedsføringsloven sidestilles med en
forbruger. Denne bestemmelse medfører, at den gældende retstilstand opretholdes.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, nr. 14, i markedsføringsloven, at et samtykke
defineres som enhver frivillig, specifik og informeret viljetilkendegivelse.
Det foreslås i § 2, nr. 14, at ændre » og« til »,« og efter »informeret« at indsætte »og utvetydig«.
Samtykket skal således være utvetydigt for at være gyldigt. Det betyder, at et samtykke, der er
givet, ikke må give anledning til tvivl. Det afgørende er, at det er klart, at der foreligger et samtykke.
Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at definitionen af et samtykke i markedsføringsloven
er i overensstemmelse med definitionen af et samtykke i databeskyttelsesforordningen.
Definitionen af et samtykke er ikke særlig knyttet til kommunikation til direkte
markedsføringsformål, og begrebet samtykke vil, som efter de gældende regler, skulle forstås i
overensstemmelse med artikel 4, nr. 11, og artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF. I relation til markedsføring er det afgørende, at samtykke kan gives ved ethvert passende
middel, der muliggør en frit givet, specifik, informeret og utvetydig angivelse af den pågældendes
ønsker.
Bestemmelsen gennemfører artikel 2, litra f, i e-databeskyttelsesdirektivet, og indsættelsen af
det nye krav om utvetydighed har til formål at bringe markedsføringslovens samtykkekrav i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, som e-databeskyttelsesdirektivet henviser
til.
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og definitionen af et
samtykke fortolkes derfor i praksis i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets
afsnit 2.2.2.
Til nr. 5
16
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 7, at en erhvervsdrivende ikke
i sin handelspraksis må benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er egnet
til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt.
Det fremgår af bemærkningerne til § 7 i markedsføringsloven, hvilke hensyn der skal lægges
vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig
tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 56-
57. Hensynene i bemærkningerne er i overensstemmelse med ordlyden i artikel 9 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv
84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 i § 7 i markedsføringsloven, hvoraf det fremgår, hvilke
hensyn der skal lægges vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har
benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis
har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, skal tages hensyn til tidspunkt,
sted, karakter og vedholdenhed.
Utilbørlig påvirkning er defineret i markedsføringslovens § 2, nr. 11, som udnyttelse af
magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse eller trusler om
anvendelse af fysisk vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en
informeret beslutning. Chikane skal forstås som bevidst, ondskabsfuldt drilleri eller forfølgelse.
Det kan tillægges betydning, om den pågældende handelspraksis foregår i det offentlige rum eller
i den erhvervsdrivendes forretningslokaler, hvorfra forbrugeren let kan fjerne sig, eller på steder, hvor
man som forbruger som udgangspunkt ikke forventer at blive udsat for den pågældende
handelspraksis, f.eks. på forbrugerens bopæl, arbejdssted eller på andre steder, hvortil der ikke er
offentlig adgang.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der skal tages hensyn til brug af truende eller utilbørlig sprog eller
adfærd. Det kan omfatte adfærd i markedsføringsfasen, men også adfærd under eller efter
gennemførelsen af transaktionen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at der skal tages hensyn til den erhvervsdrivendes udnyttelse af en
konkret uheldig situation eller omstændighed, der er af en så alvorlig karakter, at den indskrænker
forbrugerens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har kendskab til og udnytter til at påvirke
forbrugerens beslutning i forhold til produktet. Det kan eksempelvis omfatte situationer, hvor en
erhvervsdrivende udnytter, at forbrugeren står midt i en skilsmisse, eller i en begravelsessituation,
ved en nærtståendes død.
17
Det foreslås stk. 2, nr. 4, at der skal tages hensyn til om den erhvervsdrivende opstiller byrdefulde
eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikke-kontraktuel karakter, når en forbruger ønsker
at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder ophæve kontrakten eller vælge et andet
produkt. Som eksempel kan nævnes erhvervsdrivende, som kun har en meget kort åbningstid, eller
som det i praksis er umuligt at kommunikere med, fordi vedkommende ikke tager sin telefon og
nægter at modtage breve eller uden saglig grund stiller krav om, at en opsigelse f.eks. kun kan ske
via telefax.
Det foreslås stk. 2, nr. 5, at der skal tages hensyn til enhver trussel om ulovlige handlinger,
herunder f.eks. hvis den erhvervsdrivende foranlediger forbrugeren til at betale et vederlag ved at true
med inkasso eller registrering i et kreditoplysningsbureau, selvom de lovgivningsmæssige betingelser
for at tage sådanne skridt ikke er opfyldt.
I nr. 24-31 i bilag 1 til markedsføringsloven er oplistet en række former for aggressiv
handelspraksis, som altid vil være ulovlig, jf. markedsføringslovens § 9.
Det bemærkes, at anvendelse af ulovlig tvang og vold også er reguleret i straffeloven, jf.
staffelovens § 244-245, § 246 samt § 260. Der kan straffes i sammenstød med disse bestemmelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11.
maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og
om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,
98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets afsnit 2.3.2.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 10, stk. 1, at en
erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk
opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har
givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit
at tilbagekalde samtykket.
Det foreslås i markedsføringslovens § 10, stk. 1, efter 1. pkt. at indsætte et nyt punktum om, at
inden der afgives samtykke, skal der oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage.
Information om, at et samtykke kan trækkes tilbage og måden, hvorpå dette kan ske, skal fremgå
direkte af samtykketeksten og være givet, inden den registreredes samtykke indhentes. Er der ikke
givet tilstrækkelig information om muligheden for at trække samtykket tilbage, kan selve samtykket
ikke anses for gyldigt.
18
Oplysningskravet foreslås indsat for at bringe bestemmelsens samtykkekrav i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og markedsføringslovens
samtykkekrav fortolkes i praksis i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
bestemmelser. Forslaget vil derfor ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets
afsnit 2.2.2.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 27, stk. 1, at
Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af klager, der er
oversendt fra håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i medfør af forordning 2006/2004/EF om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og som vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke
Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompetent myndighed.
Det foreslås at ændre »forordning 2006/2004/EF om forbrugerbeskyttelsessamarbejde« til
»forordning 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse
af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004« i § 27,
stk. 1.
Ændringen foreslås indført som følge af, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse den 17. januar 2020 erstattes af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 2006/2004.
Forslaget vil ikke påvirke den hidtil gældende retstilstand, jf. lovforslagets afsnit 2.4.2.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 37, stk. 3, at overtrædelse af
bestemmelserne i markedsføringslovens § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk. 1, § 15,
§ 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås at ændre »§§ 7 og« til »§ 7, stk. 1, §§«, og at der efter »§ 20, stk. 1« indsættes »og
stk. 3«.
Henvisningen til § 7, stk. 1, foreslås indført som følge af forslaget om at indføre et stk. 2 til
markedsføringslovens § 7.
19
Henvisningen til § 20, stk. 3, foreslås indført for at genoprette en utilsigtet ændring i forbindelse
med udarbejdelsen af den gældende markedsføringslov.
Ved udarbejdelsen blev den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2, om vildledende og utilbørlig
markedsføring opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20 om vildledende og utilbørlig
handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af den tidligere § 3, stk. 1 og 2, var
strafbelagt.
I udkastet til lovforslag til den gældende markedsføringslov, der blev sendt i høring, blev der i §
37, stk. 3, om straf og privat påtale, henvist til § 20. Henvisningen til § 20 blev forud for fremsættelsen
af lovforslaget fejlagtigt ændret til § 20, stk. 1 og ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3, der behandler
henholdsvis vildledende og aggressiv eller utilbørlig handelspraksis.
Med forslaget strafbelægges aggressiv og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende, jf.
markedsføringslovens § 20, stk. 3, i overensstemmelse med den tidligere markedsføringslov.
Det subjektive krav for at straffe en overtrædelse af § 20, stk. 3, er uagtsomhed, jf. straffelovens
§ 19. Efter straffelovens § 19 er de subjektive krav for overtrædelse af særlovgivningen uagtsomhed,
medmindre der er hjemmel til andet i særlovgivningen.
Det bemærkes hertil, at det fejlagtigt fremgår af de specielle bemærkninger til § 37 i
markedsføringsloven, at de subjektive krav for at straffe en overtrædelse af markedsføringsloven er
forsæt, jf. straffelovens § 19, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 40, som fremsat, side 91. Det skulle
rettelig have fremgået, at det subjektive krav for at straffe en overtrædelse af markedsføringsloven er
uagtsomhed. Det bemærkes dog, at det alene er forsætlige overtrædelser af markedsføringslovens §
22 om misbrug af forretningskendetegn, der kan straffes.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i markedsføringslovens § 37, stk. 4, at overtrædelse af
markedsføringslovens § 20, stk. 1, § 21 og § 22 er undergivet privat påtale.
Det foreslås efter »§ 20, stk. 1« at indsætte »og 3, der består i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende«.
I den gældende markedsføringslov er den tidligere lovs § 3, stk. 1 og 2, om vildledende og
utilbørlig markedsføring blevet opdelt i fire bestemmelser, herunder den gældende § 20 om
vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Overtrædelse af den tidligere lovs
§ 3, stk. 2, der bestod i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde
angik den pågældende, var i den tidligere lov undergivet privat påtale, jf. den tidligere § 30, stk. 3.
20
I det fremsatte lovforslag til den gældende § 37, stk. 4, blev der fejlagtigt alene henvist til § 20,
stk. 1, og ikke rettelig § 20, stk. 1 og 3.
Samtidig udgik betingelsen om, at overtrædelse af § 20 skulle bestå i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller forhold, der på særlig måde angå den pågældende, for at være undergivet
privat påtale. Betingelsen har indgået i markedsføringsloven siden den første markedsføringslov i
1974 og er med til at præcisere muligheden for anvendelse af privat påtale.
Med forslaget ændres henvisningen til § 20, stk. 1, i markedsføringslovens § 37, stk. 4, til § 20,
stk. 1 og 3, så erhvervsdrivendes aggressive eller utilbørlige handelspraksis over for andre
erhvervsdrivende, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der på
særlig måde angår den pågældende, igen undergives privat påtale. Det betyder, at straffesager vil
skulle rejses efter reglerne om den civile retspleje, jf. retsplejelovens § 989.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 17. januar 2020.
Baggrunden for forslaget er, at loven indeholder henvisninger til forordning 2017/2394/EU om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, der finder anvendelse fra den 17. januar 2020. For at undgå
forskellige ikrafttrædelsesdatoer for lovens bestemmelser, henholdsvis den 1. januar 2020 og den 17.
januar 2020, foreslås én samlet ikrafttrædelsesdato for loven den 17. januar 2020.
Det foreslås i stk. 2, at § 37, stk. 3 og 4, i markedsføringsloven, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 8 og 9, ikke finder anvendelse på sager rejst som følge af erhvervsdrivendes overtrædelse af
markedsføringslovens § 20, stk. 3, der begås før lovens ikrafttræden. For sådanne overtrædelser finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Markedsføringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. markedsføringslovens § 41.
Derfor gælder nærværende ændringslov heller ikke for Færøerne og Grønland.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Note 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1998/6/EF af 16. februar 1998 om
forbrugerbeskyttelse i forbindelse med
afgivelse af priser på forbrugsvarer, EF-Tidende
1998, nr. L 80, side 27, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om
visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i
forbindelse hermed, EF-Tidende 1999, nr. L
171, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse
af privatlivets fred i den elektroniske
kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L
201, side 37, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over
for forbrugerne på det indre marked og om
ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side
22, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om
vildledende og sammenlignende reklame, EU-
Tidende 2006, nr. L 376, side 21, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af
12. december 2006 om tjenesteydelser i det
indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376 af
27. december 2006, side 36, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af
§ 1
I lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring,
som ændret ved § 20 i lov nr. 309 af 25. april
2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres
»Lovforslaget indeholder endvidere en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for
Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27. oktober
2004 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-
Tidende 2004, nr. L 364, side 1.« til: »Loven
indeholder endvidere en bestemmelse, der
fastsætter rammerne for
Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2017/2394 af 12. december
2017 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004,
EU-Tidende 2017, nr. L 345, side 1. Ifølge
artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Bestemmelsen i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningens umiddelbare gyldighed i
Danmark.«
22
23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om
ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-
Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af
25. november 2009 om ændring af direktiv
2002/22/EF om forsyningspligt og
brugerrettigheder i forbindelse med
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
direktiv 2002/58/EF om behandling af
personoplysninger og beskyttelse af privatlivets
fred i den elektroniske kommunikationssektor
og forordning (EF) nr. 2006/2004 om
samarbejde mellem nationale myndigheder med
ansvar for håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2009, nr. L
337, side 11, og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om
forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast
ejendom til beboelse og om ændring af direktiv
2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU)
nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side
34. Lovforslaget indeholder endvidere en
bestemmelse, der fastsætter rammerne for
Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 2006/2004/EF af 27.
oktober 2004 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af
lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-
Tidende 2004, nr. L 364, side 1.
§ 2. I loven forstås ved:
1) Forbruger: En fysisk eller juridisk person,
der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
2-13) ---
2. Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1 a. En juridisk person, der hovedsagelig
handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne
lov med en forbruger.«
3. I § 2, nr. 1, udgår »eller juridisk«.
23
14) Samtykke: Enhver frivillig, specifik og
informeret viljetilkendegivelse.
15) ---
§ 7. En erhvervsdrivende må i sin
handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig
tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er
egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens
valgfrihed i forbindelse med et produkt.
§ 10. En erhvervsdrivende må ikke rette
henvendelse til nogen ved brug af elektronisk
post, et automatisk opkaldssystem eller telefax
med henblik på direkte markedsføring,
medmindre den pågældende har givet sit
forudgående samtykke hertil. Den
erhvervsdrivende skal give mulighed for let og
gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.
Stk. 2-7. ---
4. I § 2, nr. 14, ændres » og« til: »,«, og efter
informeret indsættes: »og utvetydig«
5. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved vurderingen af, om en
erhvervsdrivende i sin handelspraksis har
benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller
utilbørlig påvirkning, skal der tages hensyn til:
1) Tidspunktet for denne handelspraksis, stedet
hvor den har fundet sted, dens karakter og
vedholdenhed.
2) Anvendelse af truende eller utilbørligt sprog
eller adfærd.
3) Den erhvervsdrivendes udnyttelse af en
konkret uheldig situation eller omstændighed,
der er af en så alvorlig karakter, at den
indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og
som den erhvervsdrivende har kendskab til og
udnytter til at påvirke forbrugerens beslutning i
forbindelse med produktet.
4) Den erhvervsdrivendes opstilling af
byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende
hindringer af ikke-kontraktuel karakter, når en
forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i
henhold til kontrakten, herunder retten til at
ophæve kontrakten eller til at vælge et andet
produkt eller en anden erhvervsdrivende.
5) Enhver trussel om ulovlige handlinger.«
6. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»… Inden der gives samtykke, skal den
pågældende oplyses om, at samtykket kan
trækkes tilbage. … .«
24
§ 27. Forbrugerombudsmanden kan foretage
kontrolundersøgelser til brug for behandling af
klager, der er oversendt fra
håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i
medfør af forordning 2006/2004/EF om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og som
vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke
Forbrugerombudsmanden er udpeget som
kompetent myndighed.
Stk. 2-9. ---
§ 37. ---
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5,
stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 7 og 9-11, § 14, stk.
1, § 15, § 16, stk. 3, § 18 og § 19, § 20, stk. 1,
og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22
straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 4. Overtrædelse af § 20, stk. 1, § 21 og §
22 er undergivet privat påtale.
Stk. 5-6. ---
7. I § 27, stk. 1, ændres »forordning
2006/2004/EF om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde« til:
»forordning 2017/2394 om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for
håndhævelse af lovgivning om
forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 2006/2004«.
8. I § 37, stk. 3, ændres »§§ 7 og« til: »§ 7, stk.
1, §§«, og efter »§ 20, stk. 1« indsættes: »og stk.
3«.
9. I § 37, stk.4, indsættes efter »§ 20, stk. 1«:
»og 3, der består i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig
måde angår den pågældende«.


NOTAT
Høringsliste
3F Fagligt Fælles Forbund
Advokatsamfundet
Akademikernes centralorganisation
Alkohol og Samfund
AMGROS
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arriva Tog
Asfaltindustrien
Autobranchen Danmark
Banedanmark
Begravelse Danmark
Bilbranchen
Bryggeriforeningen
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Byretterne
Børnerådet
Clean Clothes Campaign
CO-Industri
Coop
Danmarks Aktive Forbrugere
Danmarks Almene Boliger
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Fotohandler Forening
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Nationalbank
Danmarks Rederier
Danmarks Rejsebureau Forening
Danmarks Skohandler Forening
Danmarks Sportshandler-Forening
Dansk Affaldsforening
Dansk Annoncørforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Bilbrancheråd
Dato: 5. juli 2019
Sag: 19/03657-15
Sagsbehandler: /sdj
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt
2
Dansk Byggeri
Dansk Detail
Dansk DLF
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Elbil Alliance
Dansk Energi
Dansk Energi Gas
Dansk Erhverv
Dansk Energi
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri
Dansk InkassoBrancheforening
Dansk Kredit Råd
Dansk Kørelærer-Union
Dansk Landbrugsrådgivning
Dansk Markedsføring
Dansk Retursystem
Dansk Skovforening
Dansk Tandplejerforening
Dansk Taxi Råd
Dansk Tekstil & Beklædning
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Bedemænd
Danske Biludlejere
Danske Busvognmænd
Danske Fodterapeuter
Danske Fysioterapeuter
Danske Malermestre
Danske Medier
Danske Regioner
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
Danske Revisorer
Danske Spil
De Danske Bilimportører
De Lokale Ugeaviser A/S
Den Danske Dommerforening
Den Danske Dyrlægeforening
Den Danske Fondsmæglerforening
DSK - De Samvirkende Købmænd
3
Det Økologiske Råd
DSB
DTL – Danske Vognmænd
Ecolabel
Eksportrådet
Energi- og Olieforum
Fair Trade
Falck
FDM - Forenede Danske Motorejere
FEHA – Foreningen af Producenter og Importører af Elektri-
ske Hus-holdningsapparater
Feriehusudlejernes Brancheforening
Finans og Leasing
Finans Danmark
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet TÆNK
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige
Foreningen af Danske Inkassoadvokater
FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af Statsauto-
riserede Revisorer
FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel
Forsikring og Pension
HORESTA
Huset Markedsføring
Håndværksrådet
I/S Amager Ressourcecenter
Ingeniørforeningen
Investeringsfondsbranchen
IT-Brancheforeningen
ITEK
Kreativitet og Kommunikation
Kommunernes Landsforening
Kvinderådet
Landbrug & Fødevarer
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Landsorganisationen i Danmark
Lederne
Liberale Erhvervs Råd
4
Lokale Pengeinstitutter
Lægeforeningen
Metroselskabet
Midttrafik
Nærbutikkernes Landsforening
Patrade Legal ApS
Parcelhusejernes Landsforening
Praktiserende Tandlægers Organisation
Radio- og tv-nævnet
Rigsadvokaten
Rigspolitichefen
Rådet for Samfundsansvar
Sex og Samfund
Statens og Kommunernes Indkøbsservice
Sydtrafik
Søsportens Brancheforening
Tandlægeforeningen
Teleindustrien
TEKNIQ
TV 2 DANMARK A/S
Vestre Landsret
Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V.S.O.D.)
Ørsted
Østre Landsret


NOTAT
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag om ændring af markeds-
føringsloven
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at gennemføre en række tek-
niske ændringer af markedsføringsloven, bl.a. på baggrund af dialog med
Europa-Kommissionen, samt at korrigere en utilsigtet ændring i lovens
strafbestemmelse og bemærkningerne hertil konstateret efter den gældende
markedsføringslovs ikrafttræden.
Lovforslaget er sendt i høring den 5. juli 2019 med høringsfrist den 15.
august 2019 til i alt 157 myndigheder, organisationer m.v.
Der er modtaget høringssvar fra 32 af 157 hørte myndigheder, organisati-
oner m.v. Heraf har 8 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Der er derudover fore-
taget enkelte redaktionelle ændringer i lovteksten og bemærkningerne.
Disse ændrer ikke ved substansen i de pågældende forslag og omtales der-
for ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser, at der generelt er opbakning til lovforslaget. Dog er enkelte
høringsparter kommet med konkrete bemærkninger og ændringsforslag,
blandt andet angående den mere tekstnære implementering af direktivet.
Danske Medier har noteret, at Kommissionens ønske om en tekstnær im-
plementering af EU-direktiver er begrundelsen for lovforslagets ændrings-
forslag.
Danske Medier anfører, at det er uklart, hvorvidt ændringsforslaget har gi-
vet anledning til at drøfte det principielle spørgsmål om, i hvilken udstræk-
ning et direktivkonformt lovforslag også skal medføre en tilsvarende tekst-
nær implementering.
Forskellen mellem implementering af et direktiv og den direkte virkning
af en forordning er netop, at førstnævnte traditionelt har givet medlemslan-
dene en øget fleksibilitet og mulighed for at implementere reglerne med et
sprogbrug og opbygning, der er i tråd med medlemslandenes retstradition,
hvilket i øvrigt fremmer forståelsen og kendskabet til reglerne.
Danske Medier finder det af samme årsag ønskværdigt, at regeringen med
henblik på fremtidig lovforberedende arbejde behandler denne principielle
22. august 2019
19/10639-2
CKJ-KFST
Erhvervsudvalget 2019-20
L 32 Bilag 1
Offentligt
2
og vigtige problemstilling, der også må formodes at vække genklang i an-
dre medlemslande.
Dansk Industri (DI) noterer sig for så vidt angår de ændringer, der skyldes
Kommissionens holdning til den danske direktivimplementering, at de ikke
vil ændre på retstilstanden. Selvom forslagene ikke ændrer gældende ret,
bør det stadig overvejes, om de er hensigtsmæssige.
DI skal generelt opfordre til, at Danmark foretager sin egen vurdering af,
hvordan EU-direktiver mest hensigtsmæssigt implementeres i overens-
stemmelse med dansk retstradition, sikring af retlig klarhed og sammen-
hæng med andre danske regler, jf. de EU-retlige principper, der gælder for
implementering af EU-direktiver.
DI mener, at den nuværende implementering af direktivets forbrugerbe-
greb og reglerne om aggressiv handelspraksis er mere hensigtsmæssig og i
overensstemmelse med den fleksibilitet, der gælder for direktivimplemen-
tering, og at Danmark derfor ikke har pligt til at foretage ændringer.
DI opfordrer desuden til, at markedsføringslovens § 10, stk. 3, nr. 4, i for-
bindelse med nærværende lovforslag præciseres, idet DI finder, at bestem-
melsen blev uheldigt implementeret i den gældende lov.
Kommentar
Markedsføringsloven blev ændret i 2017, blandt andet fordi Danmark
havde modtaget en præåbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen om
utilstrækkelig implementering af direktivet om urimelig handelspraksis.
Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov har Kommissionen til-
kendegivet, at direktivets artikel 2, litra a, og artikel 9, fortsat ikke er kor-
rekt implementeret. Justitsministeriets EU-rets kontor har tilkendegivet, at
de er enige i Kommissionens vurdering.
Lovforslaget skal dermed sikre en korrekt implementering af de pågæl-
dende artikler i direktivet, mens retstilstanden forbliver den samme.
For så vidt angår DI’s bemærkning angående formuleringen af markeds-
føringslovens § 10, stk. 3, nr. 4, er der tale om en præcisering af teksten i
forbindelse med den processuelle behandling af forslaget til den gældende
lov. Der er ikke fremkommet nye argumenter, der giver anledning til at
ændre bestemmelsens ordlyd i forbindelse med nærværende lovforslag.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende
overordnede opdeling:
3.1. Opdeling af forbrugerbegrebet
3.2. Vurderingshensyn ved aggressiv handelspraksis i selve lovteksten
3.3. Præcisering af markedsføringslovens samtykkekrav i overensstem-
melse med persondataforordningen
3
3.4. Rettelser i strafbestemmelsen og bemærkningerne hertil
3.1. Opdeling af forbrugerbegrebet
Forbrugerombudsmanden anfører, at det med fordel kan præciseres yder-
ligere i bemærkningerne til den foreslåede § 1a, at den foreslåede bestem-
melse ikke påvirker den gældende bestemmelse i markedsføringslovens §1
om lovens anvendelsesområde eller definitionen af erhvervsdrivende i lo-
vens § 2, nr. 2. Konkrete aktiviteter, der foretages af f.eks. en almennyttig
forening, vil således fortsat kunne blive anset for at være en erhvervsvirk-
somhed omfattet af lovens anvendelsesområde, herunder lovens vildled-
ningsbestemmelser.
Forbrugerrådet Tænk anfører i deres høringssvar, at det er vigtigt for dem,
at lovforslaget opretholder den gældende retstilstand for så vidt angår det
danske forbrugerbegreb. Det er således væsentligt for Forbrugerrådet
Tænk, at lovens forbrugerbeskyttende regler også finder anvendelse for ju-
ridiske personer, der hovedsageligt handler uden for deres erhverv.
Landbrug & Fødevarer støtter, af hensyn til modtagelsen af spam-henven-
delser, at den udvidede forbrugerbeskyttelse af juridiske personer, der ho-
vedsageligt handler uden for deres erhverv, opretholdes.
Finans Danmark bemærker, at der er tale om en videreførelse af det eksi-
sterende forbrugerbegreb i markedsføringsloven, hvilket på indeværende
tidspunkt er hensigtsmæssigt. Finans Danmark ser gerne, at forbrugerbe-
grebet i dansk ret på sigt bliver bragt bedre i overensstemmelse med det
europæiske forbrugerbegreb således, at forbrugerbegrebet alene omfatter
fysiske personer.
Danske Medier udtrykker i deres høringssvar undren over, at opdelingen
af forbrugerbegrebet alene ses at være begrundet i, at Kommissionen har
tilkendegivet, at det er nødvendigt at ændre definitionen af en forbruger i
den danske markedsføringslov, således at den er i overensstemmelsen med
direktivets ordlyd og derved et snævrere forbrugerbegreb.
Danske Medier savner en nærmere redegørelse for anvendelsesområdet for
det udvidede forbrugerbegreb, samt hvilken praktisk effekt det har hen-
holdsvis at bevare eller ensrette begrebet på tværs af de forbrugerretlige
love, hvor begrebet anvendes. I betragtning af, at der er tale om et lov-
forslag, der går videre end minimumskravet i EU-reglerne, finder Danske
Medier det beklageligt, at lovforslaget ikke har givet anledning til en sådan
undersøgelse og redegørelse heraf, idet dette havde givet et grundlag for
høringsparterne, herunder Danske Medier, at vurdere, hvorvidt oprethol-
delsen af det bredere danske forbrugerbegreb reelt er ønskeligt eller ej.
Dansk Industri (DI) anfører, at direktivets forbrugerbegreb er indeholdt i
den gældende lovs forbrugerdefinition. Den nuværende implementering er
derfor næppe direktivstridig.
4
Fordelen ved den nuværende implementering er, at man direkte ud af lo-
vens definition kan se, hvem der er omfattet af lovens forbrugerregler, samt
at definitionen svarer til det generelle danske forbrugerbegreb som også
bruges i f.eks. forbrugeraftaleloven, købeloven og aftaleloven. Både for-
brugeraftaleloven og forbrugerreglerne i købeloven er i øvrigt baseret på
EU-direktiver, hvor der gælder en tilsvarende forskel mellem det danske
og det EU-retlige forbrugerbegreb.
Den foreslåede opdeling af forbrugerbegrebet vil gøre loven mindre klar
og læsevenlig, da man ikke længere kan nøjes med at læse definitionen på
en forbruger for at forstå, hvem der er omfattet af lovens forbrugerregler.
Det er efter DI’s opfattelse unødvendigt bøvlet og en unødvendig forrin-
gelse af lovkvaliteten.
Samtidig vil forslaget medføre, at forbrugerbegrebet i markedsføringslo-
ven bliver anderledes end i den øvrige lovgivning, hvilket heller ikke er
hensigtsmæssigt.
Som foreslået af markedsføringslovsudvalget bør man i stedet vurdere ge-
nerelt, om det danske civilretlige forbrugerbegreb fortsat bør gå videre end
det forbrugerbegreb, der anvendes i EU-lovgivningen og i langt de fleste
andre EU-lande. Så længe dette ikke er sket, bør et klart og ensartet forbru-
gerbegreb fastholdes i de relevante danske love.
Såfremt lovgiver mener, at en opdeling af den nuværende forbrugerdefini-
tion er nødvendig EU-retligt, foreslår DI, at man i stedet for at lave en ny
§ 1 a, indsætter den pågældende tilføjelse som et nyt punktum i § 2, nr. 1,
for i det mindste at samle dem samme sted og derved undgår risikoen for,
at man overser tilføjelsen.
Dansk Energi anfører, at det er vigtigt, at der ikke er uklarhed om bestem-
melsens rækkevidde. At det samme forbrugerbegreb anvendes i f.eks. for-
brugeraftaleloven synes således uklart for Dansk Energi.
Dansk Energi henviser til Karnovs bemærkninger til den gældende forbru-
geraftalelov, hvoraf det fremgår, at ”Aftaler om levering af ydelser til sta-
ten, kommuner eller andre offentlige virksomheder er […] ikke forbruger-
aftaler”.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at en juridisk person, der hovedsage-
lig handler uden for sit erhverv, i markedsføringsloven sidestilles med en
forbruger. Med denne bestemmelse bliver det ganske uklart, om en elhand-
ler, der markedsfører sig og sælger strøm til fx en kommune, er omfattet af
alle markedsføringslovens bestemmelser. Dansk Energi mener, at salg til
en kommune alene er omfattet af fx bestemmelsen om uanmodet forret-
ningshenvendelse.
Det afgørende efter forbrugeraftaleloven er således ikke, at den juridiske
person (kommunen) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, men at
salg til offentlige institutioner generelt ikke er at betragte som værende for-
brugeraftaler.
5
Dansk Energi opfordrer til, at der er overensstemmelse mellem markeds-
føringsloven og forbrugeraftaleloven ift. erhvervsdrivendes markedsføring
og salg over for offentlige virksomheder, jf. ovenstående henvisning til be-
mærkninger til forbrugeraftaleloven.
Dansk Energi henviser endvidere til, at det af Karnovs bemærkninger til
forbrugeraftaleloven fremgår, at ”Aftaler om f.eks. køb af en vare, der skal
danne grundlag for en erhvervsmæssig produktion eller anvendes som
driftsinventar eller driftsmateriel i en […], er derfor ikke forbrugeraftaler”.
Dansk Energi anfører, at samme betragtning må være bærende på markeds-
føringslovens område – og synes også anvendt i praksis. Det vil sige, at en
erhvervsdrivende, der ønsker at købe elektricitet, så der er strøm i hans
butik, ikke omfattes af forbrugerbegrebet i markedsføringsloven. Dette bør
imidlertid fremgå klarere af lovbemærkningerne.
Kommentar
Det bemærkes indledningsvist, at markedsføringsloven finder anvendelse
på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang
der udbydes produkter på markedet, jf. markedsføringslovens § 1. Den fo-
reslåede opdeling af forbrugerbegrebet i markedsføringsloven ændrer ikke
ved lovens anvendelsesområde, men berører alene definitionen af en for-
bruger.
Den eksisterende definition af en forbruger i markedsføringsloven er iden-
tisk med det almindelige danske civilretlige forbrugerbegreb og har siden
1974, hvor den første danske markedsføringslov trådte i kraft, også været
anvendt i markedsføringsloven. Det danske forbrugerbegreb omfatter både
fysiske personer og juridiske personer, der hovedsagelig handler uden for
deres erhverv, mens den EU-retlige definition kun omfatter fysiske perso-
ner. Uden for direktivets anvendelsesområde står det medlemsstaterne frit
for, om direktivets regler skal finde anvendelse.
Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov i 2017 har Kommissio-
nen imidlertid tilkendegivet, at direktivets definition af en forbruger i arti-
kel 2, litra a, fortsat ikke er korrekt implementeret. Justitsministeriets EU-
rets kontor har tilkendegivet, at de er enige i Kommissionens vurdering.
Derfor har regeringen med lovforslaget ønsket at opdele forbrugerbegre-
bet uden at ændre den gældende retstilstand. For at undgå unødig usikker-
hed foreslås det at præcisere yderligere i bemærkningerne til den foreslå-
ede § 1a, at den foreslåede bestemmelse ikke påvirker den gældende be-
stemmelse i markedsføringslovens § 1 om lovens anvendelsesområde eller
definitionen af erhvervsdrivende i lovens § 2, nr. 2. Konkrete aktiviteter,
der foretages af f.eks. en almennyttig forening, vil således fortsat kunne
blive anset for at være en erhvervsvirksomhed omfattet af lovens anvendel-
sesområde, herunder lovens vildledningsbestemmelser.
6
På den baggrund foretages der, med undtagelse af ovennævnte præcise-
ring af bemærkningen til den foreslåede § 1a, ingen ændringer i lovforsla-
get.
Det bemærkes i øvrigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er i gang
med at foretage en undersøgelse af forbrugerbegrebet på tværs af den for-
brugerrettede regulering, og herefter vil foretage en vurdering af, om der
er grundlag for at ensrette forbrugerbegrebet.
3.2. Vurderingshensyn ved aggressiv handelspraksis i selve lovteksten
Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er positivt, at der med lovforslaget sker
en tydelig og af loven direkte læsbar opsummering af de hensyn, der skal
lægges vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handels-
praksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning.
Dansk Energi anfører, at det med forslaget bliver klarere og mere gennem-
sigtigt for den erhvervsdrivende hvilke elementer, der spiller ind på vurde-
ringen af den erhvervsdrivendes handelspraksis, hvilket ud fra et retssik-
kerhedsmæssigt perspektiv er en klar forbedring, som Dansk Energi bakker
op om.
Dansk Industri (DI) anfører, at udformningen af den gældende lov er i
overensstemmelse med dansk lovgivningspraksis og derfor næppe udgør
en EU-stridig implementering. Denne implementeringsform giver især god
mening, når de hensyn, der ifølge et direktiv skal tages hensyn til, ikke
udgør en udtømmende oplistning af de hensyn, der kan være relevante
(hvilket er tilfældet her), og når de hensyn, der skal lægges vægt på, er
meget lange og ikke særligt læsevenlige (hvilket også er tilfældet her).
DI mener, at forslaget vil forringe lovkvaliteten, idet lovteksten bliver me-
get lang uden at blive væsentligt tydeligere, og idet man alligevel skal læse
lovbemærkningerne for at få fuld overblik over lovens fortolkningsbidrag.
Kommentar
Efter ikrafttrædelse af den nye markedsføringslov i 2017 har EU-Kommis-
sionen tilkendegivet, at direktivets artikel 9 fortsat ikke er korrekt imple-
menteret, da det ikke er tilstrækkeligt at lade de hensyn, der skal lægges
vægt på ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende har udøvet aggressiv
handelspraksis, fremgå af lovbemærkningerne.
Derfor har regeringen med lovforslaget ønsket, at hensynene, der i dag
fremgår af lovbemærkningerne, kommer til at fremgå direkte af lovteksten.
På den baggrund foretages der ingen ændringer i lovforslaget.
7
3.3. Præcisering af markedsføringslovens samtykkekrav i overens-
stemmelse med persondataforordningen
Forbrugerrådet Tænk anfører, at der bør være strenge betingelser, før et
samtykke er bindende/gyldigt, og at oplysningen om, at et samtykke kan
trækkes tilbage, skal være tydelig og klar for den enkelte forbruger. Begge
dele udgør en nødvendig forudsætning for at beskytte forbrugerne.
Forbrugerrådet Tænk anser det således for tilfredsstillende, at samtykke-
kravene med lovforslaget bringes i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningens skærpede samtykkekrav.
Landbrug & Fødevarer støtter, at samtykkekravet tilpasses databeskyttel-
sesforordningens bestemmelser herom.
Dansk Energi støtter forslaget om at bringe samtykkekravene i markedsfø-
ringsloven i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens sam-
tykkekrav.
Dansk Energi bemærker, at Forbrugerombudsmanden i maj 2018 udsendte
en vejledning om Databeskyttelsesforordningens betydning for reglerne
om udsendelse af elektronisk markedsføring. Heri fremgår det, at Forbru-
gerombudsmanden og Datatilsynet forventer at udsende en vejledning, der
indeholder eksempler på, hvordan erhvervsdrivende kan udforme en sam-
tykketekst, så den både overholder markedsføringsloven og databeskyttel-
sesforordningen. Dansk Energi er ikke bekendt med, at en sådan tekst er
udsendt.
Samtidig skal det bemærkes, at det er Dansk Energis opfattelse, at databe-
skyttelsesforordningen naturligvis ikke regulerer retten til at udsende mar-
kedsføringsmateriale, da dette alene reguleres i markedsføringsloven.
Dette anføres også i ovennævnte vejledning.
Der er således en juridisk forskel på, hvad der reguleres med et samtykke
efter henholdsvis markedsføringsloven og efter persondataforordningen.
Et samtykke efter markedsføringsloven til at udsende markedsføringsma-
teriale kræver ikke nødvendigvis også et samtykke efter persondataforord-
ningen, idet hjemlen til at behandle de persondata, der kommer ind på bag-
grund af et samtykke efter markedsføringsloven, i mange tilfælde vil kunne
baseres på persondataforordningens såkaldte interesseafvejningsregel.
Dansk Energi skal på denne baggrund opfordre til, at der i lovforslagets
almindelige og specielle bemærkninger ikke skabes uklarhed om, at sam-
tykke som behandlingshjemmel efter persondataforordningen ikke nød-
vendigvis er et krav, når der indhentes samtykke til at udsende markedsfø-
ringsmateriale.
Advokatsamfundet anfører, at det kan give anledning til fortolkningstvivl,
hvorvidt lovforslaget lægger op til et dobbelttilsyn på området, idet både
Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet fører tilsyn med de samme reg-
ler, om end de findes i forskellige regelsæt.
8
En erhvervsdrivende som retter uanmodet henvendelse til en person, som
følge af enten manglende eller ugyldigt samtykke, vil dels overtræde reg-
lerne om uanmodede henvendelser i markedsføringsloven, men vil tillige
overtræde databeskyttelsesforordningen, da der ikke er en lovlig behand-
lingshjemmel, hvorefter databehandlingen er i strid med databeskyttelses-
forordningen. Begge myndigheder vil i deres tilsyn derfor skulle vurdere,
hvornår der foreligger et gyldigt samtykke efter databeskyttelsesforordnin-
gen.
Dobbelttilsyn giver som sådan ikke retssikkerhedsmæssige overvejelser,
men rejser dog visse problemstillinger, som bør adresseres i lovforslaget.
Dobbelttilsyn kan rejse retssikkerhedsmæssige udfordringer, hvis virk-
somhederne ikke kan indrette sig efter en afgørelse fra den ene af de kom-
petente myndigheder, uden samtidig at være sikret at den anden myndighed
ikke efterfølgende tager en tilsynssag op.
Dobbelttilsyn findes flere steder i praksis, hvor Forbrugerombudsmanden
koordinerer og samarbejder med specialmyndigheder, f.eks. Spillemyndig-
heden, Radio- og Tv-nævnet, og Finanstilsynet, og hvor dette har givet an-
ledning til overvejelser. Tilsvarende overvejelser bør inddrages i lovforsla-
get, og som minimum bør det anbefales, at Datatilsynet og Forbrugerom-
budsmanen har et tæt samarbejde på dette område, så det sikres, at begge
myndigheder har koordineret deres fortolkning af reglerne, herunder i for-
bindelse med Datatilsynets og Forbrugerombudsmanden udstedelse af vej-
ledninger og afgivelse af tilkendegivelser/forhåndsbeskeder.
Kommentar
Markedsføringslovens definition af et samtykke og bestemmelsen om uan-
modet henvendelse til bestemte aftagere gennemfører dele af e-databeskyt-
telsesdirektivet. Det fremgår af e-databeskyttelsesdirektivet, at definitio-
nen af et samtykke svarer til samtykket i databeskyttelsesdirektivet. Defini-
tionen af et samtykke i markedsføringsloven er derfor affattet i overens-
stemmelse med definitionen i databeskyttelsesdirektivet.
Databeskyttelsesdirektivet, som er gennemført i persondataloven, blev den
25. maj 2018 erstattet af databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af ar-
tikel 94, stk. 2, i databeskyttelsesforordningen, at henvisninger til databe-
skyttelsesdirektivet gælder som henvisninger til databeskyttelsesforordnin-
gen. Med den foreslåede ordning bringes samtykkekravene i markedsfø-
ringsloven i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens samtyk-
kekrav.
Databeskyttelsesforordningen finder direkte anvendelse i dansk ret, og de-
finitionen af et samtykke og samtykkekravet i bestemmelsen om uanmodet
henvendelse til bestemte aftagere i markedsføringsloven fortolkes i praksis
i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens bestemmelser. Der
9
er derfor alene tale om tekniske ændringer af markedsføringsloven, der
ikke vil påvirke den hidtil gældende retstilstand.
Det bemærkes, at Forbrugerombudsmanden behandler sager om overtræ-
delse af markedsføringslovens spam-forbud, herunder spørgsmål om hvor-
vidt, der er indhentet lovligt samtykke til markedsføring, mens Datatilsynet
behandler sager efter databeskyttelseslovgivningens regler om behandling
af personoplysninger og samtykke hertil. De tekniske ændringer af mar-
kedsføringsloven medfører ingen ændring af myndighedernes kompetence-
fordeling, eller anvendelsesområdet for henholdsvis markedsføringsloven
eller databeskyttelsesreglerne. Der er derfor ikke grundlag for at foretage
ændringer i bemærkningerne, men henvises til Forbrugerombudsmandens
og Datatilsynets vejledninger på området.
På den baggrund foretages der ingen ændringer i lovforslaget.
3.4. Rettelser i strafbestemmelsen og bemærkningerne hertil
Forbrugerombudsmanden foreslår, at der i forbindelse med nyaffattelsen
af strafbestemmelsen og de specielle bemærkninger hertil foretages en
sproglig opstramning af lovbemærkningerne i forhold til, hvilken betyd-
ning markedsføringsomkostningerne skal tillægges i forbindelse med bø-
deudmåling.
Dansk Industri (DI) støtter, at der sker en korrektion af den utilsigtede æn-
dring af bødebestemmelsen i § 37, stk. 3 og 4, hvor der i dag mangler en
henvisning til § 20, stk. 3. DI bemærker dog, at den foreslåede ændring
ikke fuldt ud viderefører retstilstanden fra den tidligere markedsføringslov
for så vidt angår privat påtale.
I den tidligere markedsføringslov var det således en betingelse for privat
påtale, at overtrædelsen består i skadelig omtale af en anden erhvervsdri-
vende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågældende. Denne
betingelse udgik i forbindelse med den lovtekniske behandling af den gæl-
dende markedsføringslov, hvilket muligvis også var en fejl, eftersom lov-
forslaget ikke omtalte, at der var tiltænkt en substansændring på dette
punkt. Betingelsen er imidlertid ikke genindsat i forslaget. Såfremt dette er
tilsigtet, savnes en begrundelse. Endvidere bør det i givet fald præciseres,
hvilke retlige konsekvenser dette vil have i praksis sammenlignet med den
tidligere markedsføringslov.
Dansk Energi bakker grundlæggende op om forslaget til ændring af straf-
bestemmelsen. Dansk Energi finder imidlertid, at den foreslåede ændring
af markedsføringslovens strafbestemmelse kan give anledning til en over-
vejelse om, hvorvidt der i forslaget er behov for en mere udførlig ikraft-
trædelsesregel. Dette for at sikre, at der ikke kan opstå usikkerhed om,
hvorvidt en overtrædelse er omfattet af den ændrede strafbestemmelse.
10
Det samme gør sig gældende med det subjektive krav om uagtsomhed. Om
en strafbar handling skal være sket med forsæt eller blot ved uagtsom hand-
ling for at være strafbar er – ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt –
vigtigt at kunne gennemskue. Også her bør det således overvejes, om
ikrafttrædelsesbestemmelsen bør udvides med en form for fiksering af æn-
dringens anvendelse.
Kommentar
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at aggressiv og util-
børlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende bliver strafbelagt og un-
derlagt privat påtale i overensstemmelse med den tidligere markedsfø-
ringslov. Den foreslåede bestemmelse korrigerer en utilsigtet ændring af
retstilstanden, der opstod i forbindelse med den processuelle behandling
af den nuværende markedsføringslov. Samtidig korrigeres bemærknin-
gerne til strafbestemmelsen, så det præciseres, at de subjektive krav for at
straffe en overtrædelse af markedsføringsloven er uagtsomhed.
Det vurderes ligeledes, og som anført af Dansk Industri, at være en util-
sigtet fejl i forbindelse med den processuelle behandling af den nuværende
markedsføringslov, at betingelsen om, at overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3,
for at være undergivet privat påtale, ”består i skadelig omtale af en anden
erhvervsdrivende eller af forhold, der på særlig måde angår den pågæl-
dende”, er udgået af straffebestemmelsen. Der foretages derfor en tilret-
ning af lovforslaget, således at betingelsen genindføres i strafbestemmel-
sen.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ikke bekendt med sager i perioden
fra 1. juli 2017 til dato, som er omfattet af bestemmelsen om aggressiv og
utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende. Det vurderes dog, at
der under alle omstændigheder bør indføres en overgangsbestemmelse
som anført af Dansk Energi, hvorfor der foretages en tilretning af ikraft-
trædelsesbestemmelsen i lovforslaget.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes centralor-
ganisation, Alkohol og Samfund, AMGROS, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arriva Tog, Asfaltindustrien, Autobranchen Danmark, Ba-
nedanmark, Begravelse Danmark, Bilbranchen, Bryggeriforeningen, Byg-
gesocietetet, Bygherreforeningen, Byretterne, Børnerådet, Clean Clothes
Campaign, CO-Industri, Coop, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks
Almene Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fotohandler
Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks
Rederier, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skohandler For-
ening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd,
11
Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk DLF, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Energi, Dansk Energi Gas, Dansk Er-
hverv, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Inkasso-
Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Kørelærer-Union, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Markedsføring, Dansk Retursystem, Dansk
Skovforening, Dansk Tandplejerforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Tekstil
& Beklædning, Danske Advokater, Danske Andelsselskaber, Danske Ar-
kitektvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Biludlejere, Danske Bus-
vognmænd, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Ma-
lermestre, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relati-
onsbureauers Brancheforening, Danske Revisorer, Danske Spil, Datatilsy-
net, De Danske Bilimportører, De Lokale Ugeaviser A/S, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Fondsmæg-
lerforening, DSK - De Samvirkende Købmænd, Det Økologiske Råd,
DSB, DTL – Danske Vognmænd, Ecolabel, Eksportrådet, Energi- og Olie-
forum, Fair Trade, Falck, FDM - Forenede Danske Motorejere, FEHA –
Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsappa-
rater, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing, Finans
Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen
af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Inkassoad-
vokater, FDIM - Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer/Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internet-
handel, Forsikring og Pension, HORESTA, Huset Markedsføring, Hånd-
værksrådet, I/S Amager Ressourcecenter, Ingeniørforeningen, Investe-
ringsfondsbranchen, IT-Brancheforeningen, ITEK, Kreativitet og Kom-
munikation, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landbrug & Fø-
devarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i
Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Læge-
foreningen, Metroselskabet, Midttrafik, Nærbutikkernes Landsforening,
Patrade Legal ApS, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende Tand-
lægers Organisation, Radio- og tv-nævnet, Rigsadvokaten, Rigspolitiche-
fen, Rådet for Samfundsansvar, Sex og Samfund, Statens og Kommuner-
nes Indkøbsservice, Sydtrafik, Søsportens Brancheforening, Tandlægefor-
eningen, Teleindustrien, TEKNIQ, TV 2 DANMARK A/S, Vestre Lands-
ret, Vin og Spiritus Organisationen I Danmark (V.S.O.D.), Ørsted, Østre
Landsret.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til
lovforslaget:
Advokatsamfundet
Dansk Energi
Danske Medier
Dansk Industri
Finans Danmark
Forbrugerombudsmanden
12
Forbrugerrådet Tænk
Landbrug & Fødevarer