B 29 - svar på spm. 7 om ministeren er bekymret for, hvorledes oprørsstyrkerne i Syrien - herunder specielt Al-Queda - vil betragte de danske soldater, når disse er i så tæt kontakt med Assads hær, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af B 29 spørgsmål 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B29/spm/7/svar/1098698/1313915.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 33 92 33 20 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 33 32 06 55 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
16. december 2013
Folketingets Forsvarsudvalg har den 9. december 2013 stillet følgende spørgsmål nr. B 29
spørgsmål 7 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Søren Espersen (DF).
Spørgsmål nr. B 29 spørgsmål 7:
”Er ministeren bekymret for, hvorledes oprørsstyrkerne i Syrien - herunder specielt Al-Queda
- vil betragte de danske soldater, når disse er i så tæt kontakt med Assads hær?”
Svar:
Forsvarets Efterretningstjeneste er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets
besvarelse.
Forsvarets Efterretningstjeneste har i den anledning oplyst følgende:
”Forsvarets Efterretningstjeneste henviser til udsendte ikke-klassificeret situations- og trus-
selsvurdering af 25. november 2013, hvoraf nedenstående uddrag stadig er gældende. Det
er ikke sandsynligt, at syriske regeringsstyrker på egen hånd vil angribe dansk personel. Det
er dog muligt, men ikke sandsynligt, at irregulære enheder kan handle modsat styrets inten-
tioner. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at det er meget sandsynligt, at Asad-styret
allokerer særligt betroede styrker til at samarbejde med udenlandsk personel i forbindelse
med implementeringen af aftalen om Syriens kemiske våben.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at radikale militante islamistiske grupper, herun-
der Nusra-fronten og Islamic State of Iraq and the Levant (ISIL), i øjeblikket ikke har inte-
resse i at angribe vesterlændinge i Syrien, men er fokuseret på kampen mod Asad-styret.
Dette kan dog ændre sig, hvis vestlige interesser fremstår som støtter af Asad-styret. Både
Nusra-fronten og ISIL har kapacitet til at gennemføre store angreb.
Forsvarsudvalget 2013-14
B 29 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Det er sandsynligt, at den øvrige væbnede opposition i Syrien generelt anser initiativet om
afhændelse og destruktion af Syriens kemiske våben som noget, der tjener styrets interes-
ser på bekostning af oppositionens. Det er derfor sandsynligt, at den væbnede opposition
generelt er interesseret i at obstruere initiativet. Det er derfor også sandsynligt, at store
dele af oppositionen vil opfatte internationalt personel, der bliver sendt til Syrien for at gen-
nemføre en aftale om Syriens kemiske våben, som legitime mål enten for tilbageholdelser,
kidnapninger eller direkte angreb.”
Jeg kan henholde mig til det af Forsvarets Efterretningstjeneste oplyste.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen