Redegørelse om samarbejdet i Arktis.

Redegørelse nr. R 2 (2/10 2019) Folketinget 2019-20
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er
modtaget).
Redegørelse af 2/10 19 om samarbejdet i Arktis.
(Redegørelse nr. R 2).
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):
1. INDLEDNING
Formålet med denne redegørelse er at orientere Folketinget
om Kongeriget Danmarks konkrete indsatser i Arktis siden
sidste redegørelse med særligt fokus på det internationale
arktiske samarbejde. Redegørelsen er samtidig en årlig rede-
gørelse for gennemførelsen af Kongerigets Arktiske Strategi
2011-2020. Redegørelsen ligger i forlængelse af tidligere rede-
gørelser fra 2011-2018 om det internationale arktiske samar-
bejde. Aktiviteter, der relaterer sig til forholdet mellem Dan-
mark og henholdsvis Grønland og Færøerne, behandles i re-
geringens årlige redegørelse om rigsfællesskabet (R 17/2019).
Der er samtidig taget højde for, at regeringens redegørelse
om udvalgte internationale organisationer, herunder det nor-
diske samarbejde (R 13/2019), også behandler emner, der har
relation til samarbejdet i Arktis. Redegørelsen illustrerer Kon-
geriget Danmarks brede engagement i den arktiske region.
Arktis har igennem de seneste år oplevet en stadig stigen-
de global interesse ikke mindst henset til, at temperaturen sti-
ger to-tre gange hurtigere i Arktis end på kloden som helhed.
Det medfører voldsomme ændringer i de naturgivne forhold
og dermed levevilkårene i Arktis, men har også store globale
konsekvenser i form af f.eks. havstigninger, ændrede globale
miljø og klimaforhold og en øget stormagtsinteresse for regi-
onen. I Arktis medfører klimaændringerne samtidig, i takt
med at regionen bliver mere tilgængelig, at der opstår nye
økonomiske muligheder, f.eks. i form af nye sejlruter og ud-
vinding af naturressourcer.
Interessen for den arktiske region forventes i de kommen-
de år at stige som følge af både klimaændringer og nye øko-
nomiske muligheder, men også pga. regionens stigende geo-
politiske betydning for den strategiske balance mellem USA,
Rusland og Kina. Uenigheder og konflikter med udspring i
andre dele af verden kan dertil også komme til udtryk i Ark-
tis, idet regionen ikke længere kan adskilles fra den stor-
magtskonkurrence, der også gør sig gældende i andre regio-
ner.
De arktiske stater har alle øget deres militære tilstedevæ-
relse i regionen, herunder bl.a. med sigte på suverænitets-
hævdelse, overvågningsopgaver samt civile opgaver såsom
bl.a. redningsoperationer. Særligt Rusland prioriterer militær
udbygning i Arktis og er i færd med at konsolidere sin mili-
tære stilling langs Ruslands nordlige flanke. Udbygningen er
primært defensiv, men rummer i stigende grad også elemen-
ter, der kan anvendes til offensive operationer. Indtil nu har
der været begrænset kinesisk militær aktivitet i Arktis. Det er
dog indtrykket, at Kinas militær søger at styrke sin viden om
Arktis.
Kinas og andre ikke-arktiske staters interesse for regionen
er i udgangspunktet legitim og velkommen i mange sam-
menhænge og kan bl.a. understøtte bæredygtig økonomisk
udvikling og forskningsaktiviteter. Det er dog afgørende, at
det foregår i overensstemmelse med internationale spillereg-
ler og med blik for de arktiske staters særlige rolle, samt at in-
teressen ikke leder til potentielle sikkerhedsrisici.
Samlet set er Kongerigets og de øvrige arktiske staters
målsætning om lavspænding udfordret, og det er nødvendigt
for Kongeriget at forholde sig til den geopolitiske udvikling
og de udfordringer, den medfører. Det er i den forbindelse en
afgørende prioritet for Kongeriget fortsat at arbejde for et
godt og konstruktivt internationalt samarbejde, herunder
gennem Arktisk Råd. Dertil vil Kongeriget fremme den sik-
kerheds- og forsvarspolitiske dialog med partnere og alliere-
de om udviklingen i regionen.
Med den voksende globale interesse for Arktis er det vig-
tigt, at Kongeriget som en stærk partner i det arktiske samar-
bejde fremmer sine mærkesager om bæredygtighed og øko-
nomisk udvikling til gavn for indbyggerne i regionen. Kon-
geriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 fokuserer så-
vel på håndteringen af udfordringerne, som på potentialerne
i Arktis. Arbejdet med at formulere en ny arktisk strategi for
Kongeriget fra 2020 er igangsat på embedsmandsniveau i
Danmark, Grønland og Færøerne.
For at styrke det arktiske samarbejde internt i rigsfælleska-
bet afholdtes »Arktisk Dialogmøde« for anden gang den 12.
december 2018, hvor embedsmænd fra Danmark, Grønland
og Færøerne drøftede Kongerigets arktiske prioriteter. Mødet
blev afholdt i Nuuk, og i 2019 planlægges Arktisk Dialog at
finde sted på Færøerne i slutningen af året.
2. INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
Blandt de arktiske stater er der enighed om at fastholde en
dialog om konkrete arktiske problemstillinger både mellem
staterne og inden for de etablerede arktiske fora. Kongeriget
har løbende dialog og konsultationer på embedsmandsni-
veau med arktiske stater og observatørstater. Der har siden
sidste redegørelse været gennemført bilaterale arktiske kon-
sultationer med Canada, Island, Kina, Japan, Sydkorea, Nor-
ge og Rusland.
2.1 Arktisk Råd
Arktisk Råd er det primære forum for drøftelse af arktiske
spørgsmål. Sikkerhedspolitik er specifikt undtaget fra Ark-
tisk Råds mandat, men samarbejdet i Arktisk Råd bidrager i
høj grad til at understøtte lavspændingsmålsætningen. Kon-
geriget har i det hele taget som en arktisk stat en klar interes-
se i, at det arktiske samarbejde er fast forankret i en multila-
teral ramme. I tæt dialog med repræsentanter for regionens
oprindelige folk og med deltagelse af en række observatør-
stater og organisationer samarbejder de otte arktiske stater
2
om en lang række emner, herunder miljøbeskyttelse, natur,
klima, sundhed, marint samarbejde og bæredygtig økono-
misk udvikling i Arktis. Island varetager i perioden 2019-
2021 formandskabet for Arktisk Råd med fire overordnede
prioriteter: 1) det arktiske marine miljø 2) klima og grøn ener-
gi 3) befolkningen i Arktis og 4) et stærkere Arktisk Råd. Efter
Island overtager Rusland formandskabet. Som hidtil deltager
Kongeriget i Rådets arbejde som én delegation og taler med
én stemme på grundlag af løbende forudgående koordinati-
on mellem de tre rigsdele.
Samarbejdet i Arktisk Råd udmøntes af seks arbejdsgrup-
per, der gennem arbejdsprogrammer og ministermødernes
erklæringstekster modtager deres mandater og konkrete ar-
bejdsopgaver: 1) Arctic Monitoring and Assesssment Pro-
gramme (AMAP), der leverer videnskabeligt baserede vurde-
ringsrapporter om arktiske miljø- og klimaforhold; 2) Arctic
Contaminant Action Programme (ACAP), der understøtter
konkrete forureningsindsatser i Arktis; 3) Emergency Preven-
tion Preparedness and Response (EPPR), der samarbejder om
akutte forureningsproblematikker (f.eks. oliespild), eftersøg-
ning og redning, det nukleare beredskabsområde samt natur-
katastrofer; 4) Protection of the Arctic Marine Environment,
der samarbejder om beskyttelsesstrategier for og bæredygtig
udvikling af marine arktiske områder (PAME); 5) Conservati-
on of Arctic Flora and Fauna, der samarbejder om arktiske
biodiversitetsforhold (CAFF); og 6) Sustainable Development
Working Group (SDWG), der har til opgave at udvikle red-
skaber, som kan styrke en bæredygtig økonomisk, social, kul-
turel, miljømæssig og sundhedsmæssig udvikling med re-
spekt for oprindelige folks rettigheder. Arbejdsgrupperne
skal samtidig bidrage til at opfylde FN’s Verdensmål på det
arktiske område. Grønland varetager rollen som delegations-
leder i CAFF og SDWG. Derudover fortsætter ekspertgrup-
pen om metan og sodreducerende tiltag, der blev nedsat i
2015, sit arbejde under det islandske formandskab.
Det 11. ministermøde i Arktisk Råd blev afholdt den 6.-7.
maj 2019 i Rovaniemi, Finland, med deltagelse af udenrigs-
ministre fra alle de otte arktiske stater. Kongeriget deltog i
ministermødet ved den danske udenrigsminister, den grøn-
landske Naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for Uddannel-
se, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender og den færøske
landsstyremand for Udenrigs- og Erhvervsanliggender. For
første gang siden Rådets etablering opnåede man ikke enig-
hed om en ministererklæring, hvor det særligt var vanskeligt
at skabe enighed om klimapolitikken. På mødet blev der såle-
des alene underskrevet en fælles ministerudtalelse, hvor de
arktiske staters lederskab i Arktis understreges, de oprindeli-
ge befolkningers rettigheder anerkendes, og de arktiske sta-
ters Senior Arctic Officials (SAOs) instrueres om at fortsætte
deres strategiske arbejde med henblik på at give retning og
forbedre effektiviteten af Arktisk Råd. Ministerudtalelsen
blev suppleret af en erklæring fra det finske formandskab,
som redegør for resultater i de forgangne to år og henviser til,
at flertallet af arktiske stater (”a majority of us”) ønsker cen-
trale referencer til klima og klimaforandringer. Arbejdet med
at udforme en strategiplan for Arktisk Råd fortsætter, da det
ikke lykkedes at opnås enighed herom forud for ministermø-
det.
På mødet godkendte ministrene SAOernes rapport og der-
med de toårige arbejdsplaner for arbejdsgrupperne samt
budgettet for Arktisk Råds sekretariat, som ligeledes omfatter
budgettet for sekretariatet for oprindelige folk. Ministerudta-
lelsen og godkendelsen af rapporten fra SAOerne sikrer det
fælles fodslag og er en afgørende ramme for det islandske
formandskab i videreførelsen af Arktisk Råds arbejde i de
kommende to år.
Aktuelt har 39 lande, internationale organisationer og
NGOer observatørstatus i Arktisk Råd. Observatørernes ar-
bejde og indsats evalueres løbende. På ministermødet blev
International Maritime Organization (IMO) optaget som ny
observatør. Samtidig ophørte National Geographic Society,
efter eget ønske, med at være observatør i Arktisk Råd. Her-
udover underskrev Arktisk Råd og Arktisk Økonomisk Råd
en samarbejdsaftale i margenen af ministermødet.
2.2 Ilulissat-erklæringen
Ilulissat-erklæringen, der fastslår, at uenigheder i Arktis skal
løses på baggrund af folkeretten, udgør sammen med arbej-
det i Arktisk Råd en af hjørnestenene i det arktiske samarbej-
de. På Kongerigets initiativ blev der afholdt et højniveau-
møde for erklæringens 10-års jubilæum den 23. maj 2018 i
Ilulissat, Grønland. På mødet genbekræftede de arktiske
kyststater (Canada, Kongeriget Danmark, Norge, Rusland og
USA) deres støtte til den erklæring, som de underskrev i
2008. Samtidig var deltagelse fra de øvrige arktiske stater og
repræsentanter for de oprindelige folk med til at understrege
opbakningen blandt alle medlemmerne af Arktisk Råd til er-
klæringens principper. Det vil for Kongeriget fortsat være
vigtigt at arbejde for opbakning til Ilulissat-erklæringens for-
pligtelser og principper om fred, dialog og lavspænding,
samt fremdrift i det internationale arktiske samarbejde. Dette
er ikke blevet mindre vigtigt i lyset af den geopolitiske udvik-
ling.
2.3 Det arktiske ocean
Naalakkersuisut var vært for underskrivelse af Aftalen om
Højsøfiskeri i det arktiske ocean i Ilulissat den 3. oktober
2018. Aftalen er indgået mellem de arktiske kyststater (Cana-
da, Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland og Færø-
erne, Norge, Rusland og USA) og fem større aktører på fiske-
riområdet (EU, Island, Japan, Kina og Sydkorea). Det er afta-
lens formål, at der ikke iværksættes fiskeri i højsødelen af det
arktiske ocean, førend der er tilstrækkelig videnskabeligt
grundlag for, at det kan ske på bæredygtig vis. Aftalen træder
i kraft, når alle ti parter har afsluttet deres ratifikationsproce-
dure.
2.4 EU
Arktis er i stigende grad højt på dagsordenen i EU, og såvel
Europa-Kommissionen som medlemslandene udviser tilta-
gende interesse for regionen. Det er ikke mindst tilfældet i
andet halvår af 2019, hvor Finland har overtaget EU-for-
mandskabet. Arktis indgår som et centralt element i det fin-
ske formandsskabsprogram, hvor det er Finlands intention at
påtage sig en ledende rolle i at styrke EU’s Arktispolitik. Mål-
sætningen forventes bl.a. udmøntet på et højniveauarrange-
ment i november om ”Clean and Global North”. Dertil har
Kommissionens tænketank ESPC i juli 2019 udgivet en analy-
se af EU's muligheder for strategisk engagement i Arktis.
Analysen opfordrer EU til at opprioritere Arktis som politik-
område. Dette foreslås bl.a. gjort ved at forankre Arktis hos
én Kommissær, i højere grad at indtænke arktiske dimensio-
ner i EU’s sektorpolitikker samt at øge EU-koordinationen
vedrørende arktiske spørgsmål. Analysen blev drøftet blandt
EU’s medlemslande på det uformelle udenrigsministermøde,
Gymnich, den 29.-30. august, hvor Arktis var på dagsorde-
nen. Det tilfalder den nye Kommission at tilrettelægge en
eventuel opdatering af EU’s Arktispolitik, samt definere i
3
hvilket omfang en sådan vil tage udgangspunkt i EPSC ana-
lysen.
EU afholder den 3.-4. oktober 2019 et EU-Arctic Forum i
Umeå, Sverige, med Europa-Kommissionen, den Fælles
Udenrigstjeneste og Sverige som værter. Der tilstræbes en
dialog mellem repræsentanter fra EU-medlemslande og an-
dre arktiske aktører, herunder organisationer, vedrørende
EU’s engagement i Arktis. Drøftelserne forventes særligt at
fokusere på internationalt samarbejde, klima- og miljø, bære-
dygtige investeringer i Arktis og oprindelige folk.
2.5 Arktisk samarbejde i nordisk regi
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram ”Nordisk
Partnerskab for Arktis” for perioden 2018-2021 har bæredyg-
tig udvikling i Arktis som det overordnede formål. Der sker
med afsæt i fire hovedtemaer: ”Peoples”, ”Planet”, ”Prosperi-
ty” og ”Partnerships”. Sigtet med programmet er at skabe en
klarere forbindelse til globale processer som 2030-agendaen
og FN’s Verdensmål. Danmark vil være med til at drive dette
arbejde videre, når Kongeriget i 2020 har formandskabet for
Nordisk Ministerråd.
I 2019 omfatter det arktiske samarbejdsprogram en åben
pulje på 6,5 mio. kr. samt en (lukket) pulje for politiske priori-
teringer (i alt 2 mio. kr.). Kongeriget har i samarbejde med Is-
land i 2019 fået tildelt støtte under den politiske pulje til at
styrke indsatsen for unge i Arktis, herunder afholdelsen af en
innovationskonkurrence, der skal samle unge iværksættere
på tværs af den arktiske region. Desuden har Færøernes Uni-
versitet modtaget midler til at afholde en Green Growth kon-
ference, som er afholdt i september 2019 på Færøerne.
3. SPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER
3.1 Bæredygtig økonomisk udvikling
Siden seneste redegørelse har Kongeriget Danmark iværksat
flere initiativer med henblik på at sætte særligt fokus på øko-
nomisk udvikling til gavn for befolkningerne i Arktis. I de-
cember 2018 blev en ekstern konsulentrapport om virksom-
hedsfinansiering i Arktis lanceret. Rapporten kortlagde natio-
nale og internationale finansieringsfaciliteter og kom med en
række anbefalinger om initiativer vedr. investeringsklima og
fremme af grænseoverskridende erhvervssamarbejder i og
om Arktis. Rapporten er blevet præsenteret ved flere lejlighe-
der bl.a. for Arktisk Råds arbejdsgrupper og Arktisk Økono-
misk Råd som et værktøj, der kan inspirere og sætte fokus på
bæredygtig økonomisk udvikling af Arktis i det fremadrette-
de arbejde. Som opfølgning på en af anbefalingerne i rappor-
ten om at styrke indsatsen for unge entreprenører i Arktis er
der taget initiativ til at forberede og afholde en innovations-
konkurrence inden udgangen af næste år. Konkurrencen skal
samle unge iværksættere på tværs af den arktiske region.
Begge disse initiativer er konkrete bidrag til at fremme bære-
dygtig udvikling for befolkningerne i Arktis.
3.2 Taskforce om forbedret kommunikationskapacitet i Arktis
Grønlands Selvstyres Forbruger- og Konkurrencestyrelse har
haft rollen som co-chair i Arktisk Råds taskforce om forbedret
kommunikationskapacitet i Arktis. Styrelsen for Forskning
og Uddannelse har, i sin kapacitet som koordinator for rum-
området i Danmark, varetaget rollen som delegationsleder
for Kongeriget Danmarks deltagelse i taskforcen. Effektive
kommunikationsformer er en forudsætning for den økono-
miske udvikling i Arktis og for den socio-økonomiske udvik-
ling, herunder indsatsen for at søge at begrænse affolkningen
af landområderne. Arbejdsgruppen afrapporterede til Ark-
tisk Råd i foråret 2019. Der arbejdes i Arktis Råd indtil videre
med et amerikansk forslag om at udnævne en særlig repræ-
sentant fra industrien, som skal arbejde for, at arktiske behov
i forhold til telekommunikation bliver fulgt op af den private
sektor. Forslaget mangler dog finansiering.
3.3 Klima
På grund af en række tilbagekoblingsmekanismer i klimasy-
stemet forstærkes klimaforandringer ved polerne i forhold til
resten af kloden. Temperaturen i Arktis er steget dobbelt så
hurtigt som det globale gennemsnit, og de seneste fem år
(2014-18) har været de fem varmeste år i Arktis, siden målin-
gerne begyndte omkring 1900.
Miljø- og klimasamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i
AMAP-arbejdsgruppen. Arktisk Råd udgav i 2017 en ny vi-
denskabelig vurderingsrapport om klimaudviklingen i Ark-
tis (Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic 2017). Rap-
porten, der involverede adskillige danske og grønlandske
forskere og forskningsresultater, opsummerer udviklingen si-
den 2010 og blev i 2019 fulgt op af en ny rapport fra AMAP
(Arctic Climate Change Update 2019). Opdateringen doku-
menterer og underbygger de konklusioner, der tidligere er
gjort. I de sidste fire år har den maksimale vinterudbredelse
af havis været rekordlav, og afsmeltning fra Grønlands ind-
landsis og gletsjere er det største enkeltbidrag til global hav-
stigning. I perioden 1992-2017 bidrog afsmeltningen i Arktis
med ca. 1/3 af den globale havstigning. Særligt markant er
det, at havisens volumen er reduceret betydeligt. Siden 1979
er havisens volumen således faldet med 75 procent i septem-
ber måned, hvor havisens udbredelse og volumen har sit mi-
nimum. Herudover giver klimaændringerne ifølge rapporten
forøget risiko for naturbrande, algeopblomstring og poten-
tielle forstyrrelser gennem fødekæderne, inklusiv påvirknin-
ger af fiskebestande og havpattedyr.
Det mellemstatslige klimapanel, IPCC, udgav i oktober
2018 en rapport om 1,5o
C global temperaturstigning. Af rap-
porten fremgår det bl.a., at arktiske økosystemer er særligt
følsomme over for klimaændringer, at lokalsamfund, der er
afhængige af fangst og fiskeri, er særligt udsatte, og at hav-
stigninger vil fortsætte, også selv om det lykkes at begrænse
den globale temperaturstigning til 1,5o
C. Ustabiliteter i mari-
ne iskapper i Antarktis og afsmeltning af Grønlands ind-
landsis kan føre til flere meters havniveaustigning over
hundreder af år. Tærsklen for at udløse disse tipping points
kan ligge omkring 1,5°C - 2°C. Endvidere fremgår det af rap-
porten, at et isfrit hav i Arktis om sommeren forventes en
gang pr. århundrede ved en global temperaturstigning på
1,5°C og mindst en gang pr. årti ved 2°C.
I Grønland er Naalakkersuisut særligt opmærksom på kli-
maudfordringer. Ikke mindst i kraft af den øgede afsmeltning
af Grønlands indlandsis, mindre iskapper og gletsjere.
Naalakkersuisuts Sektorplan for Energi- og Vandforsyning
lægger hovedlinjerne for Naalakkersuisuts arbejde og priori-
teringer for den offentlige forsyning, og den rummer store
ambitioner i forhold til grøn energi overalt, hvor det er mu-
ligt. Målsætningen er, at den offentlige energiforsyning i vi-
dest mulig omfang skal komme fra vedvarende energikilder i
2030. Til trods for et forbehold for Paris-aftalen er Grønland
således stadig meget ambitiøse i tilgangen til klimaudfordrin-
ger i Arktis.
Danske, grønlandske og færøske forskningsinstitutioner
spiller en stor rolle i opbygningen af viden om arktiske kli-
4
maændringer. Danske, grønlandske og færøske forskere del-
tager derudover aktivt i internationale arktiske klimarelatere-
de forsknings-, vurderings- og udredningsarbejder. Viden om
klimaforandringerne i Arktis og deres regionale og globale
konsekvenser spiller en væsentlig rolle i internationale klima-
forhandlinger, herunder også om implementeringen af Paris-
aftalen. Vidensopbygningen understøttes af DMIs lange me-
teorologiske dataserier, satellitmålinger, DMIs vinterhavisob-
servatorium i Qaanaaq og langsigtede undersøgelser af kli-
maforandringernes effekter i og omkring Grønland og ved
Færøerne. Derudover monitorerer DMI det arktiske ozonlag i
forbindelse med de danske forpligtelser under Montreal-pro-
tokollen om ozonnedbrydende stoffer.
Danmark overtog i januar 2019 driften af 59 målestationer
i Grønland fra USA. Målestationerne sikrer pålidelige geoda-
ta bl.a. til brug for en effektiv klimaovervågning, herunder af
indlandsisens masse.
Kongeriget bidrager derudover aktivt til Arktisk Råds eks-
pertgruppe om metan- og sodreducerende tiltag, der er vide-
reført under det islandske formandskab for Arktisk Råd. Me-
tan er en kraftig drivhusgas, som har en opvarmende effekt
på klimaet, der er ca. 25 gange større end CO2, og udlednin-
gen stammer i vidt omfang fra olie- og gasproduktion og af-
fald. Sod kan, ud over det direkte bidrag til drivhuseffekten,
falde på is og sne og dermed øge afsmeltningen af de reflek-
terende overflader. Ekspertgruppen udgiver hvert andet år
en statusrapport med tilhørende opfordringer til reducerende
tiltag. Den seneste rapport udkom i maj 2019.
3.4 DANCEA-ordningen
DANCEA-ordningen (Danish Corporation for the Environ-
ment in the Arctic), der består af en Klimastøtteordning ad-
ministreret af Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet og en
Miljøstøtteordning, der administreres af Miljøstyrelsen under
Miljø- og Fødevareministeriet, er et bærende og samlende
element for Kongerigets internationale arktiske klima-, miljø-
og naturbeskyttelsessamarbejde i Arktisk Råd. DANCEA un-
derstøtter bl.a. overvågningen af global forurening som kvik-
sølv, PCB, DDT og flourforbindelser med bidrag fra Aarhus
Universitet (AU). AU bidrager også til at udarbejde et moni-
teringsprogram for plast og mikroplast i Arktis samt til Kon-
gerigets indsats under Circumpolar Biodiversity Monitoring
Programme (CBMP) i regi af Arktisk Råd i tæt samarbejde
med Grønlands Naturinstitut. Et andet af Kongerigets lang-
sigtede overvågningsprogrammer er Greenland Ecosystem
Monitoring (GEM), hvor der i udvalgte afgrænsede lokalite-
ter i Grønland gennemføres et tværfagligt og tværinstitutio-
nelt overvågningsprogram. PROMICE (Program for Moni-
toring of the Greenland Ice Sheet), der bidrager til at overvå-
ge og forstå, hvor meget og hvor hurtigt indlandsisen smel-
ter. DMI formidler sammen med De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og DTU lø-
bende nye målinger og ny viden om klimaændringerne i
Arktis gennem hjemmesiden ”Polarportalen”. Miljøstøtteord-
ningen under DANCEA finansierer også en stor del af Kon-
geriget Danmarks videnopbygning om miljø og naturforhold
i den arktiske del af Kongeriget samt rigsfælleskabets bidrag
til det globale og regionale miljøarbejde.
3.5 Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de for-
pligtelser, der følger af internationale aftaler, som er binden-
de for Kongeriget. Der er derfor et tæt samarbejde i Kongeri-
get inden for relevant internationalt og regionalt miljø- og na-
turforvaltningsarbejde.
Det finske formandskab for Arktisk Råd afholdte den
10.-12. oktober 2018 arktisk miljøministermøde i Rovaniemi
for at drøfte fælles løsninger i forhold til tre centrale udfor-
dringer for de arktiske samfund og økosystemer: miljø-
beskyttelse, klimaforandringer og biodiversitet. Mødet havde
deltagelse af medlemsstaternes miljøministre, herunder den
danske miljø- og fødevareminister, arktiske ambassadører,
oprindelige folks organisationer og observatørlande og blev
afsluttet med et ’Chairs Summary’ med opfordringer til at
styrke klima-, natur- og miljøsamarbejdet i Arktisk Råd i
samarbejde med andre internationale aktører. Mødet blev
holdt i forbindelse med den anden store arktiske biodiversi-
tetskongres i regi af Arktisk Råd, hvor forskere fra Kongeri-
get fremlagde den seneste viden om økosystemændringer,
biodiversitet og global forurening. Det islandske formand-
skab forventer at afholde arktisk ministermøde i Island i april
2020 i forbindelse med en konference om plast og mikroplast.
i) Miljøsamarbejdet i Arktisk Råd
Gennem arbejdet i AMAP-arbejdsgruppen under Arktisk
Råd bidrager Kongeriget med viden om miljø- og klimaæn-
dringer i Grønland og Færøerne, herunder global forurening
af svært nedbrydelige organiske miljøgifte (POP’er), tungme-
taller, plast og mikroplast, radioaktivitet og sod. Niveauer og
effekter af POPer og tungmetaller overvåges i befolkningen
og i de marine dyr. Desuden måles niveauer af den globale
forurening i luften. Data bidrager til en styrket regulering af
bl.a. Minamatakonventionen om udfasning af menneske-
skabt kviksølv og Stockholmkonventionen, som omhandler
udfasning af POPer. Beskyttelse af havmiljøet arbejdes der
med i PAME, hvor der er igangsat udarbejdelsen af en regio-
nal handlingsplan om marint affald i Arktis. Kongeriet er co-
lead på udarbejdelsen af den regionale handlingsplan om
marint affald.
I efteråret 2018 udkom to videnskabelige rapporter, hvor
Kongeriget har været co-lead på den første, der omhandler
biologiske effekter af kontaminanter (Biological Effects of
Contaminants on Arctic Wildlife and Fish). Rapporten doku-
menterer, at PCB og kviksølv stadig udgør en betydelig trus-
sel mod arktisk dyreliv, særligt store prædatorer som isbjør-
ne, hvaler og sæler. Også visse fuglearter er fortsat i risiko på
grund af eksponeringen af kontaminanter. Rapporten peger
desuden på de mulige sundhedsmæssige risici, der er for-
bundet med at have en stor del af sin kost fra netop disse ar-
ter og opfordrer til yderligere forskning på området. Den an-
den rapport omhandler forsuring i det arktiske ocean (Arctic
Ocean Acidification) blandt andet med grønlandsk rejefiskeri
som case-study, og der er i rapporten givet bud på forvalt-
ningstiltag for at forbedre resiliensen mod fortsat forsuring.
I samarbejde med Canada leder Kongeriget det arktiske
samarbejdet om nye videnskabelige rapporter om henholds-
vis den arktisk befolknings sundhed i forhold til forurening
af den marine kost og forureningen i Arktis med kviksølv.
Kongeriget leder også et arbejde om klimaændringer relateret
til svært nedbrydelige stoffer i Arktis. Desuden er en ny vi-
denskabelig rapport under forberedelse om sodforureningen
i Arktis.
5
ii) Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd
Biodiversitetssamarbejdet i Arktisk Råd er samlet i biodiver-
sitets arbejdsgruppen, CAFF. Grønland er Head of Delegati-
on på vegne af Kongeriget Danmark. Arbejdet i CAFF leverer
input til Kongerigets arbejde i globale fora for naturbeskyttel-
se. Opfølgningen på Arktisk Råds store Arctic Biodiversity
Assessment (ABA) i 2013 er et fokusområde for Kongeriget.
Ligeledes har Kongeriget forøget indsatsen i forhold til
CAFFs Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme
(CBMP), hvor Kongeriget sammen med USA fortsat har for-
mandskabet. CBMP fremlagde sin første evaluering af de
arktiske økosystemer. (tilstanden af marine økosystemer i
Arktis) i 2017, og i foråret 2019 udkom evalueringen af til-
standen af ferskvandsøkosystemer. Herudover arbejdes der
på evalueringer af tilstanden af terrestriske økosystemer og
kystøkosystemer. Resultaterne viser, at biodiversiteten i Ark-
tis er under forandring med fx nye arter, der indvandrer syd-
fra. Rapporterne kommer med eksempler på ændringer i de
arktiske økosystemer, herunder ændringer af adfærd hos vis-
se arter og ændringer i sammensætningen af næringsrige
planton, som er vigtige for visse højarktiske arter.
iii) Biodiversitets-konventionen og beskyttelse af miljø og havmiljø
Kongeriget er omfattet af Biodiversitetskonventionen (CBD),
og arbejdet i Arktisk Råd med monitering af biodiversiteten
understøtter arbejdet under CBD. Parterne til konventionen
skal vedtage en ny strategisk plan og nye globale naturmål
(post-2020) på den 15. partskonference (COP15) i Kina i efter-
året 2020. I den forbindelse arbejder Kongeriget for, at fremti-
dige mål styrker implementering af konventionens Vision for
2050, samt at nye mål bygger på f.eks. rapporter fra FN’s na-
turpanel IPBES (Intergovernmental Science-Policy Platform
on Biodiversity and Ecosystem Services), og at målene er rea-
listiske at nå.
I regi af CBD pågår ligeledes arbejdet med identifikationen
af ”økologisk eller biologisk signifikante havområder”. CBD
har opfordret parterne i det nordøstlige Atlanterhavsområde
til at færdiggøre den igangværende proces for beskrivelse af
områder, der opfylder kriterierne for økologisk eller biolo-
gisk vigtige havområder i denne region. I havkonventionen
OSPAR, som omfatter Nordøstatlanten og den østlige del af
farvandet omkring Grønland, er man i juni 2018 blevet enige
om at genoptage dette arbejde som indspil til CBD, og der
blev afholdt en workshop i september 2019 herom. Kongeri-
get deltager i arbejdet med at udarbejde OSPARs kommende
strategi for Nordøstatlanten og en statusrapport for havmiljø-
ets tilstand, der også vil dække den østlige del af farvandet
omkring Grønland. Kongeriget indgår endvidere i FN’s ar-
bejde med en juridisk bindende tillægsaftale til Havretskon-
ventionen om beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af marin
biodiversitet uden for national jurisdiktion BBNJ (Biodiversi-
ty Beyond National Jurisdiction). Arbejdet med tillægskon-
ventionen er særligt begrundet i, at der har vist sig et behov
for at implementere og operationalisere Havretskonventio-
nens bestemmelser ift. biodiversitet i områder uden for natio-
nal jurisdiktion. Første session af FN-forhandlingerne blev af-
holdt i september 2018, andet møde i foråret 2019 og tredje
møde i september 2019. En fremtidig tillægsaftale forventes
at indeholde elementer i forhold til områdebaserede forvalt-
ningsredskaber, herunder beskyttede områder, miljøkonse-
kvensvurderinger, kapacitetsopbygning og overførsel af ma-
rineteknologi samt marine genetiske ressourcer (f.eks. enzy-
mer, mikrober og små organismer), inklusiv spørgsmål om
deling af goder herfra. Kongeriget har væsentlige interesser i
at sikre en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af biodiver-
sitet i havene. Kongeriget har hertil særlige interesser i at sik-
re nationale interesser om bæredygtig erhvervsmæssig brug
af havene, herunder bl.a. fri navigation, fiskeri samt energi-
og råstofindvinding.
Kongeriget bidrager også aktivt med viden og vurderinger
om arktiske forhold i en række internationale samarbejder
om miljøet, særligt i Arktisk Råd, men også f.eks. i arbejdet i
FN’s Naturpanel IPBES. I regi af arbejdet under IPBES er der
udarbejdet en række tilstandsrapporter, herunder for det
amerikanske kontinent hvori Grønland indgår, og i foråret
2019 udkom der en samlet dyster global tilstandsrapport om
biodiversitet og økosystemtjenester. Data om Grønland (og
Arktis) har ved flere lejligheder ikke været inddraget eller be-
skrevet særlig godt. Der er derfor nomineret en DCE konsu-
lent fra AArhus Universitet som IPBES medforfatter, som
fremover vil sikre, at kvaliteten forbedres.
3.6 Kontinentalsokkelprojektet
Under henvisning til FN’s havretskonvention fra 1984 har
Kongeriget Danmark i perioden fra 2009 til 2014 indleveret
dokumentation (delsubmissioner) til FN’s Kommission for
Kontinentalsoklens grænser (CLCS) om en udvidelse af kon-
tinentalsoklen i fem områder. De fem områder fordeler sig
med to ved Færøerne og tre ved Grønland, og de bliver be-
handlet enkeltvis af CLCS. Kontinentalsokkelprojektet har
haft til opgave at identificere de områder, hvor krav om ret-
ten til nye havbundsområder kan fremsættes. Projektet blev
igangsat i 2002 i et samarbejde mellem Danmark, Færøerne
og daværende Grønland. Efter indlevering af den sidste
delsubmission i 2014, der omfatter området med Nordpolen i
det arktiske ocean, har opgaven været et løbende beredskab
til de konsultationer, der kommer, når CLCS vil behandle de
enkelte delsubmissioner. Når konsultationerne med CLCS er
afsluttet, vil CLCS fremkomme med sine anbefalinger vedr.
den ydre grænse for de respektive landes adkomst til konti-
nentalsokkelen.
CLCS gav i 2014 sin anbefaling vedr. delsubmissionen
nord for Færøerne. Det er vanskeligt at forudsige, hvornår
behandlingen i CLCS af de resterende delsubmissioner vil
være tilendebragt. Det vurderes, at området i det arktiske
ocean, hvor der er overlappende krav fra både Kongeriget,
Canada, Norge og Rusland, vil blive det sidste af Kongerigets
områder, der får en anbefaling fra CLCS.
Såfremt der efter CLCS’ anbefalinger stadig eksisterer
overlappende krav til nabolande, vil den endelige afgræns-
ning være genstand for politiske forhandlinger mellem disse
lande. Kongeriget Danmark lægger – helt i tråd med Ilulissat-
erklæringen – stor vægt på dialog og direkte forhandlinger
mellem samtlige relevante stater, herunder Rusland, både i
forhold til tekniske geofaglige spørgsmål samt i forhold til
spørgsmål vedr. afgrænsning af overlappende sokkelkrav.
USA er således vært for en geofaglig workshop i december
2019, den såkaldte Arctic Ocean Workshop, hvor en række af
disse spørgsmål bliver drøftet mellem de fem kyststater i det
arktiske ocean.
3.7 Grænsedragning mellem Grønland og Canada
For at skabe yderligere fremgang i spørgsmål om grænse-
dragning mv. i farvandene mellem Canada og Grønland etab-
lerede Udenrigsministeriet sammen med Naalakkersuisut og
Canadas regering i forbindelse med fejringen af 10-året for
Ilulissat-erklæringen en fælles arbejdsgruppe. Arbejdsgrup-
pen vil komme med anbefalinger til at løse udestående græn-
6
sespørgsmål mellem landene. Dette inkluderer bl.a. suveræ-
nitet over Hans Ø og den maritime grænsedragning i Lincoln
Sea. Arbejdsgruppen har afholdt en række møder, herunder i
St. Petersborg og Ottawa, og arbejdet skrider planmæssigt
fremad. Etableringen af arbejdsgruppen er ligeledes et ek-
sempel på villighed til at finde løsninger på overlappende
territoriale krav i Ilulissat-erklæringens ånd.
3.8 Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne samt overvågning og suverænitetshævdel-
se. For Grønlands vedkommende er det tillige at varetage op-
gaver på havmiljøområdet og opgaver inden for eftersøgning
og redning (Search and Rescue (SAR)) i Kongerigets ansvars-
område. Ud over disse opgaver varetager Forsvaret gennem
sin tilstedeværelse i og omkring Grønland og Færøerne også
løsningen af opgaver på vegne af andre myndigheder og fun-
gerer som støtte til det civile samfund i Grønland og på Færø-
erne, herunder fiskeriinspektion.
i) Forsvarsforlig og Arktis-aftalen
Aftale på Forsvarsområdet i perioden 2018-2023 (Forsvarsfor-
liget) indgår punktet ”Et relevant forsvar i Arktis”, hvoraf det
fremgår, at Arktis-aftalen fra december 2016, der styrker
overvågning, kommando, kontrol og kommunikation samt
operative indsatser i Arktis, videreføres. Forsvaret indsatte
derfor i 2019 for første gang en fregat og et støtteskib under
Arktisk Kommando, hvilket i indsættelsesperioden bl.a. har
medført en øget luftrums- og havoverfladeovervågning. I
praksis er flere af Arktis-aftalens anbefalinger fortsat under
implementering. Derudover indeholder forliget en række
områder, hvor indsatsen i Arktis styrkes i samarbejde med
Grønland og Færøerne, herunder etablering af en bered-
skabsuddannelse i Grønland efter ønske fra Naalakkersuisut
samt en styrket evne til at overvåge aktiviteter under
vandoverfladen med opgradering af nogle af henholdsvis Sø-
værnets skibe og Flyvevåbnets Seahawk-helikoptere. Fokus
er på at skabe øget overvågning og styrke det internationale
samarbejde om opgaveløsningen i Arktis. I januar 2019 ind-
gik forsvarsforligskredsen en tillægsaftale, der bl.a. tilfører
yderligere 1,5 mia. kr. til forsvarsområdet i 2023.
Miljøoprydningen i Grønnedal strækker sig over en årræk-
ke og foregår i tæt dialog med de grønlandske myndigheder.
Erfaringerne fra projekterne ventes at kunne komme Grøn-
land og andre lande med tilsvarende olieforureninger i ark-
tisk klima til gode.
ii) Internationalt samarbejde
Forsvarsministeriet arbejder tæt sammen med de øvrige otte
arktiske stater gennem hhv. Arktisk Råd arbejdsgruppen
Emergency Prevention Preparedness and Response (EPPR)
og Arctic Coast Guard Forum (ACGF). EPPR formandskabet
fortsættes i perioden 2019-2021 af en dansk repræsentant fra
Forsvarsministeriet, og Kongerigets delegation ledes af en re-
præsentant fra Forsvarskommandoen. Igennem EPPR samar-
bejder Forsvarsministeriet tæt med de øvrige stater og repræ-
sentanter for oprindelige folk og en række observatørstater
og organisationer om akutte forureningsproblematikker
(f.eks. oliespild), eftersøgning og redning, det nukleare be-
redskabsområde samt naturkatastrofer. Især eftersøgning og
redning og samarbejdet på det nukleare område er under ud-
vikling, og samarbejdet på disse områder er udbygget med
bl.a. deltagelse fra Beredskabsstyrelsen. Forsvarsministeriet
har gennem EPPR fokus på styrket international koordine-
ring og samarbejde på de nævnte områder. Det sker blandt
andet via et intensiveret samarbejde med EU og andre rele-
vante organisationer. Forsvarsministeriet og Forsvaret arbej-
der løbende på at sikre tæt koordinering mellem EPPR og
ACGF, da der er et udpræget emnesammenfald.
Arktiske spørgsmål har også været berørt inden for ram-
merne af det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) og
ført til etablering af et samarbejde mellem de nordiske landes
forsvar om bl.a. arktisk vintertræning. Danmark deltog i peri-
oden 22. maj - 4. juni 2019 i den store nordiske luftmilitære
øvelse Arctic Challenge Exercise med bl.a. F16-fly og perso-
nel. Det danske bidrag var deployeret til det nordlige Fin-
land. I 2020 varetager Danmark formandskabet for NOR-
DEFCO.
3.9 Søfart og sejladssikkerhed
Havisens afsmeltning åbner for nye og kortere sejlruter og en
potentielt øget skibstrafik i Arktis, men arktisk sejlads vil
fortsat komme til at foregå under krævende forhold. Derfor
arbejdes der for et højt niveau af sikkerhed og miljøbeskyttel-
se. I FN’s Søfartsorganisation (IMO) arbejdes der med, at risi-
koen ved brug og transport af tung brændselsolie (Heavy
Fuel Oil, HFO) i Arktis skal reduceres. Det er blevet besluttet,
at IMO skal gennemføre en analyse, der specielt skal kortlæg-
ge konsekvenserne for arktiske samfund af et forbud mod
brug og transport af HFO som skibsbrændstof i Arktis. Arbej-
det omfatter ikke transport af HFO som last. Den endelige be-
slutning ventes vedtaget på et møde i IMO’s miljøkomité i
2020. Naalakkersuisut har tilsluttet sig, at der aktivt arbejdes
for et forbud mod HFO i Arktis.
Den 1. januar 2017 trådte den såkaldte Polarkode i kraft,
som vedtaget i IMO under FN. Den implementeres gradvist
frem mod 2020. Dette vil skærpe sikkerheden ved arktisk sej-
lads, fordi skibe, der ønsker at sejle i polarfarvande, klargøres
og certificeres til at kunne efterleve de krav, som Polarkoden
indeholder. Polarkoden har tre dele: miljø, uddannelse og
sikkerhed. I IMO pågår et samarbejde vedr. udvikling af en
vejledning, for at mindre skibe under konventionsstørrelse
kan opfylde sikkerhedsdelen for polarkoden. Søfartsstyrelsen
er i dialog med Grønlands Selvstyre mhp. at fastlægge en fæl-
les position til brug for det videre arbejde.
I maj 2019 vedtog IMO’s miljøkomité en international reso-
lution vedr. øget samarbejde mellem skibsfart og havne for at
reducere emissioner fra skibe. Resolutionen sigter mod et
øget frivilligt klimasamarbejde imellem havne og skibsfarten
i Arktis vedr. nedbringelse af drivhusgasserne fra skibe. Da
resolutionen sigter mod "frivillig handling", skal der fremad-
rettet etableres en dialog med Grønlands Selvstyre i forhold
til, hvordan rigsfællesskabet samlet set skal forholde sig til
denne resolution – og evt. foreslå nye eller styrke eksisteren-
de aktiviteter i den forbindelse.
Grønland deltager i forummet Arctic Offshore Regulators
Forum (AORF), hvor man bl.a. bidrager og deltager til The
Arctic 2019-project, der har til formål at klarlægge standarder
og retningslinjer i forbindelse med offshore olie og gas aktivi-
teter i de arktiske lande.
DMI står for varsling af farligt vejr og udarbejdelse af vejr-
udsigter og farvandsudsigter for hele Grønland og det omlig-
gende hav. DMI har stort fokus på at styrke den operationelle
overvågning og modellering af havisen i det arktiske ocean
med henblik på at understøtte sikker sejlads. Grundlaget for
varslingen bliver stadigt bedre, bl.a. gennem udvikling af fin-
maskede vejrmodeller for vindforholdene i de grønlandske
fjorde. DMI varetager tillige overordnet kortlægning af havi-
7
sen omkring Grønland og indenskærs iskortlægning om-
kring Kap Farvel. Det har væsentlig betydning for sejladssik-
kerheden. DMI gennemførte i 2017 en modernisering af istje-
nesten, så iskort nu udarbejdes alene ved hjælp af satellitdata,
hvilket sikrer en højere kvalitet og regularitet. DMI deltager
aktivt i EU’s jordobservationsprogram, Copernicus, som un-
derstøtter brugen af satellitdata og modeller i det arktiske
ocean. I 2019 omfatter nye initiativer i Copernicus bl.a.
højtopløst modellering af havisen ved Kap Farvel.
3.10 Kortlægning samt digital infrastruktur for arktiske geografiske
data
Data og korttjenester samt tilhørende digital infrastruktur
har stor betydning for et samfunds udvikling og udgør et be-
tydningsfuldt bidrag til den grundlæggende indsats for digi-
talisering og udvikling af Arktis. Styrelsen for Dataforsyning
og Effektivisering (SDFE) har iværksat en ny kortlægning af
Grønland i det åbne land. Kortlægningen vil bl.a. understøtte
digitalisering af det grønlandske samfund og forbedret navi-
gation i terrænet samt forsvarets opgaver ifm. suverænitets-
hævdelse. SDFE har i samarbejde med Finland, Island, Sveri-
ge, Norge, Canada, Rusland og USA’s kortlægningsmyndig-
heder udviklet en digital infrastruktur for geografiske data
(Arctic Spatial Data Infrastructure) med fokus på at under-
støtte arbejdet i Arktis Råd og dets arbejdsgrupper. Samarbej-
det udmøntes bl.a. i Arctic SDI Geoportal, der giver adgang
til arktiske reference- og baggrundskort og tematiske data,
herunder en digital arktisk højdemodel. Nye pålidelige sø-
kort er en væsentlig faktor for søfart og sejladssikkerhed i
grønlandske farvand. Derfor pågår der løbende opdatering af
grønlandske søkort.
3.11 Forskning
Forskning udgør en væsentlig del af fundamentet for arktisk
samarbejde og skaber grundlaget for vigtige politiske beslut-
ninger om bæredygtig udvikling og miljø i Arktis. Grønlands
Selvstyre påbegynder arbejdet med ny Grønlandsk forsk-
ningsstrategi i efteråret 2019, til lancering i 2020.
i) Forskningsaftalen
De otte arktiske stater samt Grønland og Færøerne under-
skrev i maj 2017 en juridisk bindende aftale om styrket forsk-
ningssamarbejde i og om Arktis. Kongeriget Danmark er de-
positar for aftalen, der trådte i kraft den 23. maj 2018 i forbin-
delse med 10-året for Ilulissat-erklæringen. Aftalen skal un-
derstøtte samarbejde og friere bevægelighed for forskere,
forskningsudstyr m.m. på tværs af den arktiske region og un-
derstreger, at forskning udgør en væsentlig del af fundamen-
tet for arktisk samarbejde. Det har været et hensyn i aftalen,
at den ikke ekskluderede ikke-arktiske nationer. Aftalen op-
fordrer til øget samarbejde med ikke-arktiske stater, som har
væsentlige arktiske forskningsaktiviteter. Som depositar har
Kongeriget Danmark ansvaret for at iværksætte en proces for
opfølgning på aftalen. Den 11. marts 2019 afholdt Danmark et
møde med de arktiske stater for at evaluere aftalens effekt.
Der var enighed blandt landene om, at der årligt afholdes til-
svarende møder for at vurdere udfordringer og muligheder
forbundet med aftalen. Ansvaret for at afholde disse møder
følger formandsskabet for Arktisk Råd.
ii) International arktisk hub
I 2017 og 2018 har Grønlands Selvstyre og Styrelsen for
Forskning og Uddannelser bl.a. arbejdet med at udvikle et
koncept for en international arktisk hub i Grønland. Arbejdet
har tilvejebragt en overordnet konsensus om, hvordan en in-
ternational arktisk hub kan tage sig ud. Hubben finansieres i
fællesskab mellem Danmark og Grønland, og der er fra
dansk side afsat 3 mio. kr. i 2019-2022. I 2019 blev Naalakker-
suisut af Inatsisartut bemyndiget til at disponere 750.000 kro-
ner til at etablere en international forskningshub. Danmark
og Grønland arbejder på en konkret aftale for implemente-
ring af visionen for den international arktiske hub, som for-
ventes etableret ultimo 2019.
iii) Forum for Arktisk Forskning
Forum for Arktisk Forskning (FAF) har siden dets etablering i
2013 fungeret som et centralt organ for arktisk forsknings-
samarbejde med deltagelse af repræsentanter fra alle de cen-
trale forskningsinstitutioner fra Danmark, Færøerne og
Grønland. Det seneste år har FAF bl.a. øget fokus på, hvordan
den arktiske forskningsdagsorden kan få en mere fremtræ-
dende plads i det kommende forskningsprogram i EU (Hori-
zon Europe). Derudover har forummet drøftet udfordringer
og muligheder i forhold til finansiering af arktisk forskning,
infrastruktur og samarbejde. I 2018 og 2019 har FAF lagt sine
møder i Grønland og Færøerne og påbegyndt mødeafholdel-
se hos medlemsinstitutionerne. Formålet er at opnå bredere
kendskab til forskningsinfrastrukturen i Kongeriget.
iv) UArctic
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samarbejde
mellem universiteter m.fl. i den arktiske region, der støttes
med 3 mio. kr. over finansloven. Bevillingen går dels til drift
af UArctic, til UArctics mobilitetsprogram for studerende,
forskere og undervisere, North2North, og dels til konkrete
projekter, som udvælges efter åbent opslag fra rigsfællesska-
bets medlemmer i UArctic. Ved uddelingen i 2019 fik tre nye
projekter bevilget midler under samarbejdet: ’’Enhancing
Equity and Inclusion in Education in Circumpolar North’’ og
”Children of the Arctic: local knowledge and sustainable de-
velopment’’, som begge ledes af Grønlands Universitet, samt
projektet “Climate Change effects on Nature and Society in
the Arctic’’, som ledes af Aarhus Universitet. Et tilsvarende
antal projekter forventes bevilget i 2020.
Hermed slutter redegørelsen.