Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren

Hermed fremsendes høringsnotat og høringssvarene vedrørende forslag til Lov
om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Finansiering af pensionsforplig-
telsen vedrørende tjenestemandsansatte kirkefunktionærer og investeringspo-
litik for pensionsformuen).
Lovforslaget fremsættes den 2. oktober 2019.
Lovforslaget har været i høring i perioden fra den 12. juli 2019 til den 16. au-
gust 2109.
Med venlig hilsen
Joy Mogensen
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 67605
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 2. oktober 2019
Folketingets Kirkeudvalg
udvalg@ft.dk
Kirkeudvalget 2019-20
L 6 Bilag 1
Offentligt


Kirkeudvalget 2019-20
L 6 Bilag 1
Offentligt


Notat
Høringsnotat med Kirkeministeriets bemærkninger til hø-
ringssvarene vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af lov
om folkekirkens økonomi
I perioden fra den 12. juli til den 16. august 2019 har et udkast til forslag til Lov
om ændring af lov om folkekirkens økonomi (herefter benævnt høringsudka-
stet) været i høring hos:
ADF – Det Administrative Fællesskab, Budgetfølgegruppen vedr. fællesfonden,
Danmarks Kirketjenerforening, Danmarks Kordegnsforening, Danmarks
Provsteforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og Kantor Sam-
fund, Den Danske Præsteforening, Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, For-
bundet af Kirke og Kirkegårdsansatte, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere,
Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Provstisekretærer, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, FUV – Folkekirkens Uddannelses- og Videns-
center, Kirkekultur.nu, kirkemusikskolerne, Landsforeningen af Menighedsråd,
Moderniseringsstyrelsen, Organistforeningen, Rigsrevisionen, samtlige biskop-
per, samtlige provstirevisorer, samtlige provstiudvalg, samtlige stiftsråd, samt-
lige stiftsøvrigheder og 3F.
Kirkeministeriet har modtaget 28 høringssvar fra i alt 35 høringsparter.
De indkomne høringssvar er fordelt på følgende høringsparter:
Biskopper i folkekirken: biskoppen over København Stift, biskoppen over Hel-
singør Stift, biskoppen over Roskilde Stift, biskoppen over Lolland-Falsters Stift
og biskoppen over Fyens Stift.
Stiftsøvrigheder: Fyens Stiftsøvrighed, Aalborg Stiftsøvrighed, Aarhus Stiftsøv-
righed, Viborg Stiftsøvrighed, Ribe Stiftsøvrighed og Haderslev Stiftsøvrighed.
Stiftsråd: Stiftsrådet i Københavns Stift, Stiftsrådet i Roskilde Stift, Stiftsrådet i
Lolland-Falsters Stift, Stiftsrådet i Fyens Stift, Stiftsrådet Aalborg Stift, Stiftsrå-
det i Viborg Stift og Stiftsrådet i Aarhus Stiftsråd.
Stiftsrådene i Roskilde, Viborg og Aarhus stifter er modtaget foreløbige hø-
ringssvar før høringsfristens udløb og endelige høringssvar efter høringsfri-
sten.
Provstiudvalg: Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg, Falster Provstiudvalg, Fre-
deriksværk Provstiudvalg, Gentofte Provstiudvalg, Haderslev Domprovstiud-
valg, Køge Provstiudvalg, Maribo Provstiudvalg, Rudersdal Provstiudvalg og
Thisted Provstiudvalg.
Kirkelige organisationer: Den danske Præsteforening, Foreningen af danske
Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd.
Folkekirkens Administrative Fællesskab (AdF).
Offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v.: Erhvervsstyrelsen, FSR-Dan-
ske Revisorer, Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen.
Dato: 20. september 2019
Akt nr. 68647
Sagsbehandler
Anette Mia Rasmussen
Kirkeudvalget 2019-20
L 6 Bilag 1
Offentligt
Notat
Side 2
Akt nr. 68647
1. Generel opbakning til lovforslaget
20 høringsparter har ingen bemærkninger til høringsudkastet, mens 11 hø-
ringsparter støtter høringsudkastet. Nogle af de 11 høringsparter, som støtter
høringsudkastet, indeholder bemærkninger til dele af høringsudkastet. Disse
bemærkninger gennemgås nedenfor.
De 20 høringsparter, der ikke har bemærkninger til høringsudkastet, er: bi-
skoppen over Fyens Stift, Fyens Stiftsøvrighed, Aalborg Stiftsøvrighed, Aarhus
Stiftsøvrighed, Viborg Stiftsøvrighed, Ribe Stiftsøvrighed, Haderslev Stiftsøvrig-
hed, Stiftsrådet i Københavns Stift, Stiftsrådet i Fyens Stift, Stiftsrådet i Viborg
Stift, Stiftsrådet i Aarhus Stift, Bispebjerg-Brønshøj Provstiudvalg, Frederiks-
værk Provstiudvalg, Haderslev Domprovstiudvalg, Rudersdals Provstiudvalg,
Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Den danske Præsteforening, FSR-Dan-
ske Revisorer, Erhvervsstyrelsen og Rigsrevisionen.
2. Finansiering af pensionsforpligtelsen vedr. tjenestemandsan-
satte kirkefunktionærer
Som nævnt er der 11 høringsparter, der tilslutter sig, at kirkekassernes pensi-
onsbidrag fastholdes på det nuværende niveau på 18,4 pct. af den pensionsgi-
vende løn til tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, og at den del af pensi-
onsforpligtelsen, der ikke kan dækkes af de indbetalte pensionsbidrag fra kir-
kekasserne, kan finansieres af fællesfonden.
Disse høringsparter er: biskopperne over Københavns Stift, Helsingør Stift,
Roskilde Stift, Lolland-Falsters Stift, Stiftsrådet i Lolland-Falsters Stift, Stiftsråd
et i Aalborg Stift, Det Administrative Fællesskab AdF, Falster Provstiudvalg,
Maribo Domprovstiudvalg, Thisted Provstiudvalg og Landsforeningen af Me-
nighedsråd.
Tre biskopper (København, Helsingør og Roskilde) peger i den forbindelse på,
at det vil være meget uhensigtsmæssigt, såfremt finansieringen af den øgede
pensionsforpligtelse får negativ indvirkning på driften af de af fællesfondens fi-
nansierede institutioner.
1 høringssvar – fra Stiftsrådet i Roskilde Stift – udtaler sig hverken for eller
imod forslaget, men undrer sig over, at der ikke har været grund til at justere
bidragsprocenten eller se på tilpasning tidligere. I forholdt til en evt. stigning i
kirkeskatten bemærkes, at det efter stiftsrådets opfattelse kan betyde, at flere
folkekirkemedlemmer vil overveje deres medlemskab.
2 høringssvar – fra Gentofte og Køge Provstiudvalg – støtter ikke lovforslaget
og peger i den forbindelse på, at bidragsprocenten for de menighedsråd, der
har ansat tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, bør forhøjes i stedet for
den valgte løsning.
Notat
Side 3
Akt nr. 68647
Af høringssvaret fra Moderniseringsstyrelsen fremgår, at en finansiering af
pensioner med pensionsbidrag, beregnet af de erhvervsaktive tjenestemænds
lønninger, har den væsentlige svaghed – når der er tale om lukkede grupper -
at antallet af erhvervsaktive vil bevæge sig mod 0, hvorfor dette element i fi-
nansieringen af fællesfondens hensættelser vil bortfalde. Allerede over perio-
den 2007-2018 må der være indtruffet et fald i antallet af erhvervsaktive, som
har medvirket til underfinansiering i relation til de 18,4 pct. Endvidere bemær-
kes det, at fællesfondens tjenestemandspensionsforpligtelse vil stige i takt med
den generelle lønudvikling, hvorfor forudsætningerne omkring inflation (pris-
udviklingen) og rente vil skulle tilpasses hertil.
Kirkeministeriets vurdering
Det er ministeriets vurdering, at bidragsprocenten på 18,4 pct. bør fastholdes.
Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2, vil en for-
øgelse på over 18,4 pct. sætte flere af kirkekasserne under økonomisk pres. Det
ville desuden indebære en ujævn byrdefordeling mellem menighedsråd, som
tilfældigvis fortsat har aktive tjenestemandsansatte kirkefunktionærer, og me-
nighedsråd der ikke længere har ansat tjenestemænd. Dertil kommer, at kirke-
kasserne som hovedregel ikke har valgfrihed omkring anvendelse af tjeneste-
mandsansættelse og derfor ved en forøgelse af pensionsbidraget vil blive tvun-
get til at bære byrden for kirkekasser, hvor der er sket en udfasning af tjeneste-
mænd.
Ministeriet finder det i den forbindelse urealistisk at hæve bidragsprocenten til
91,5 pct. for at finansiere den fremtidige forpligtelse for de 800 aktive tjeneste-
mænd.
I forhold til balancen i fællesfondens udgifter fremgår det af lovforslagets al-
mindelige bemærkninger afsnit 3, at det konkret er hensigten at sikre fælles-
fondens finansiering af den større pensionsbyrde gennem en forøgelse af
landskirkeskatten samt gennem anvendelse af en del af fællesfondens frie
egenkapital. Det fremgår også, at muligheden for at omprioritere inden for fæl-
lesfondens løbende udgiftsposter er blevet overvejet. Muligheden er dog be-
grænset af, at størstedelen af fællesfondens budget vedrører bundne udgifter
til bl.a. folkekirkens andel af præstelønninger, udligningstilskud til de lokale
kasser samt de eksisterende pensionshensættelser til tjenestemandsansatte
kirkefunktionærer.
Kirkeministeriet bemærker i øvrigt, at den valgte løsning foreslås efter anbefa-
ling fra budgetfølgegruppen, som består af repræsentanter for folkekirkens
økonomiske interessenter.
Kirkeministeriet er opmærksom på den af Moderniseringsstyrelsen påpegede
effekt i en lukket gruppe (som kirkefunktionærerne), at antallet af erhvervsak-
tive falder til nul og dermed, at finansieringskilden ”andel af erhvervsaktives
løn” tørrer ud. Dette er tillige årsagen til den meget markante forøgelse, der er
nødvendig, hvis pensionsbidraget ud over den optjente pensionsret skal finan-
siere et historisk underskud.
Notat
Side 4
Akt nr. 68647
Beregningen af et pensionsbidrag på 18,4 pct. i 2007 skulle således alene
dække den pension, som de erhvervsaktive kirkefunktionærer optjente fra og
med januar 2007. Faldet i antallet af erhvervsaktive i perioden 2007-2018 har
således ikke i sig selv medvirket til nogen form for underfinansiering. Da det er
en relativ homogen gruppe, så har de 18,4 pct. stort set dækket hvert enkelt
medlems optjente pensionsret i perioden. Underfinansieringen er derimod op-
stået, fordi de forventede levetider er steget markant i forhold til beregnin-
gerne før 2007, og fordi de realistiske grundlagsrenter i dag er markant lavere.
Disse effekter har ligeledes påvirket værdien af den del af pensionsforpligtel-
sen, som stammer fra optjent pension før 2007.
Det påpeges i høringssvaret fra Moderniseringsstyrelsen, at pensionsforpligtel-
sen vil stige i takt med den generelle lønudvikling, hvilket vil medføre behov
for at tilpasse forudsætninger omkring inflation og rente. Kirkeministeriet har,
som nævnt, forsøgt at lave det bedste skøn over realistiske niveauer for rente-
og reguleringsniveauer. Kirkeministeriet er tillige opmærksom på, at såfremt
forudsætningerne svigter, så vil finansieringen skulle forøges enten ved højere
årlige beløb og/eller en længere betalingsperiode. Forudsætningssvigtene kan
være lavere afkast, højere regulering, længere levetider, tidligere tilbagetræk-
ning m.v. Kirkeministeriet vil fremover jævnligt få genberegnet forpligtelserne
for at følge udviklingen og sikre kvaliteten i budgetterne.
Høringssvarene giver på den baggrund ikke anledning til ændringer i lovforsla-
get inden fremsættelsen for Folketinget.
3. Investeringspolitik for pensionsformuen
I alt 10 høringsparter har bemærkninger til lovforslagets bestemmelser om an-
bringelse af fællesfondens likviditet.
Disse høringsparter er: biskopperne over Københavns, Helsingør og Lolland-
Falsters stifter, Stiftsrådet i Roskilde Stift, Stiftsrådet i Lolland- Falsters Stift,
Falster Provstiudvalg, Køge Provstiudvalg, Maribo Domprovstiudvalg, ADF –
Det Administrative Fællesskab og Landsforeningen af Menighedsråd.
Det anføres bl.a., at lovforslagets bemærkninger bør udbygges, således at frem-
adrettede forvaltningsmodeller og investeringsrammer for fællesfondens likvi-
ditet tager højde for, at de økonomiske risici minimeres mest muligt, samt at ri-
sikoen for etisk uforsvarlige investeringer elimineres.
Der peges også på, at der bør udarbejdes fælles retningslinjer for investeringer
for fællesfonden og stiftsmidlerne, som bestyres af stiftsrådene, og at fællesfon-
dens investeringer bliver en selvstændig afdeling under stiftsmidlerne,
Endvidere peges der på, at mulige forvaltningsmodeller og investeringsrammer
bør sendes i høring. To høringssvar nævner, at budgetsamrådet vedr. fællesfon-
den bør inddrages i arbejdet, herunder i arbejdet med udformning af etiske ret-
ningslinjer vedr. investering af pensionsformuen.
Notat
Side 5
Akt nr. 68647
Kirkeministeriets vurdering
Lovforslagets bemærkninger om, hvordan bemyndigelsen til kirkeministeren
tænkes anvendt, foreslås udbygget.
Det fremgår således af lovforslagets særlige bemærkninger til § 1, nr. 3, at Kir-
keministeriet vil uddelegere forvaltningen af fællesfondens kapitaler til eks-
terne kapitalforvaltere, der vælges på baggrund af en udbudsrunde. Kapitalfor-
valterne vil få mandat til at placere midlerne inden for de investeringsrammer,
som kirkeministeren bemyndiges til at fastsætte efter lovforslagets § 1, nr. 3.
De rammer, som kapitalforvalterne vil være underlagt, vil blandt andet tage ud-
gangspunkt i bekendtgørelse nr. 957 af 10. juli 2013 om anbringelse og besty-
relse af fondes midler. Kommunerne og Stifternes Kapitalforvaltning tager lige-
ledes udgangspunkt i bekendtgørelsens rammer.
Formålet med kapitalforvaltningen er, at kapitalerne placeres med henblik på
sikker anbringelse og bedst mulig forrentning til gavn for folkekirkens med-
lemmer. Det er i den sammenhæng naturligt, at investeringen sker på etisk og
socialt forsvarligt grundlag, med hensyntagen til at indbetalingerne til pensi-
onsformuen er finansieret af kirkeskatten og hermed folkekirkens medlemmer.
Som grundlag herfor vil Kirkeministeriet tage udgangspunkt i Stifternes Kapi-
talforvaltnings tilsvarende arbejde hermed.
Ministeriet vil sikre, at budgetfølgegruppen og budgetsamrådet vedr. fællesfon-
den bliver inddraget i det videre arbejde med udmøntning af bemyndigelsen,
ligesom den bekendtgørelse, der vil skulle udarbejdes, kommer til offentlig hø-
ring. Bestyrelsen for Den fælles Kapitalforvaltning forvalter kirkekassernes
midler herunder forudbetalinger for gravstedsvedligeholdelse. Ministeren har
ansvaret for fællesfonden og fællesfondens investeringer, og dette ansvar kan
ikke delegeres til repræsentanterne for stiftsrådene i bestyrelsen for Den fælles
kapital Forvaltning.
4. Øvrige synspunkter
8 høringsparter – biskoppen over Lolland-Falsters Stift, stiftsrådet i Lolland-
Falsters Stift, stiftsrådet i Aalborg Stift, Gentofte Provstiudvalg, Falster Provsti-
udvalg, Maribo Domprovstiudvalg, Thisted Provstiudvalg og Landsforeningen
af Menighedsråd - peger på, at ansættelse af tjenestemænd bør bringes til op-
hør hurtigst muligt.
Kirkeministeriets vurdering
I 2005 opsagde Kirkeministeriet tjenestemandsansættelsen for de fleste kirke-
funktionærgrupperer, og i 2009 indgik Kirkeministeriet – efter bemyndigelse
fra Finansministeriet – aftaler med en række faglige organisationer om over-
enskomstdækning af en stor gruppe af kirkefunktionærerne, så der i langt de
fleste kirkefunktionærstillinger ikke længere ansættes tjenestemænd.
De få tilbageværende grupper af kirkefunktionærer, hvor der fortsat kan ske
tjenestemandsansættelse, omfatter kirkegårdsledere, kirkegårdsassistenter
samt 1. organisten ved domkirkerne og ved Holmens Kirke og Frederiksborg
Notat
Side 6
Akt nr. 68647
Slotskirke, svarende til samlet omkring 200-230 tjenestemands- og tjeneste-
mandslignende stillinger på landsplan.
Det er Moderniseringsstyrelsen, som har kompetencen til at fastsætte løn- og
ansættelsesvilkår for personalegrupper i folkekirken. Kirkeministeriet er i lø-
bende dialog med Moderniseringsstyrelsen i den anledning og inddrager i den
forbindelse bl.a. erfaringer fra overenskomstforhandlingerne og forskellige øn-
sker fra både medarbejdergrupper og arbejdsgivere i folkekirken.