Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelov for
Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af reg-
lerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november 2018 til den 14.
december 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Retten i
Grønland, Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerfore-
ning, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grønland, Grønlands Politifore-
ning, Grønlandske Advokater, Institut for Menneskerettigheder, Kredsdom-
merforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforsvareren
for Grønland, Politiforbundet, Politimesteren i Grønland, Retspolitisk For-
ening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Udkastet til lovforslag har endvidere i perioden fra den 21. december 2018
til den 14. januar 2019 af Grønlands Selvstyre været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Sermersooq Kommune, Kujalleq
Kommune, Qeqqata Kommune, Avannaata Kommune og Qeqertalik Kom-
mune.
Dato: 26. september 2019
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maria Carlsson
Sagsnr.: 2018-490-0075
Dok.: 1184290
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 1
Offentligt
2
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Grønlands Landsret, Retten i Grønland,
Advokatrådet, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsva-
rerforeningen i Grønland, Grønlandske Advokater, Institut for Menneske-
rettigheder, Landsforsvareren for Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Sermersooq Kommune, Kujalleq Kommune og Transparency International
Greenland (TIG).
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt om lovforslaget
Advokatrådet, Domstolsstyrelsen og Sermersooq Kommune har ingen
bemærkninger til udkastet.
Østre Landsret og Vestre Landsret ønsker ikke at udtale sig om udkastet.
Institut for Menneskerettigheder finder det uheldigt og kritisabelt, at der
først nu tages initiativ til at indføre regler om lydoptagelse af forklaringer i
kriminalsager og at revidere reglerne om legemsundersøgelser i Grønland,
når de regler, som lovforslaget bygger på, blev indført i den danske retsplej-
elov i henholdsvis 2010 og 2005.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet generelt
tager initiativ til – i samarbejde med Naalakkersuisut – at gennemføre al re-
levant rigslovgivning i Grønland snarest muligt, herunder om muligt på
samme tidspunkt som samme lovgivning træder i kraft i Danmark.
Det fremgår af den politiske forståelse af 25. juni 2019 mellem Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten ”Retfærdig retning for Dan-
mark”, at regeringen i fællesskab med Grønland vil udvikle danske ansvars-
områder.
Med henblik på at styrke Justitsministeriets fokus på Grønland (og Færø-
erne) oprettede ministeriet i 2015 Nordatlantenheden, der bl.a. har til op-
3
gave at opdatere lovgivningen på hele Justitsministeriets område for Grøn-
land (og Færøerne).
Justitsministeriet har i 2018 yderligere styrket sit fokus på Grønland (og
Færøerne) ved at tilføre Nordatlantenheden yderligere medarbejderkræf-
ter. Der er således sket en fordobling af medarbejdertallet i løbet af 2018,
som gør det muligt at behandle endnu flere sager vedrørende Grønland (og
Færøerne). I 2019 er enheden desuden omdannet til et fast kontor med en
kontorchef. Dette skal bidrage til en yderligere prioritering af arbejdet med
bl.a. at opdatere lovgivningen for Grønland (og Færøerne).
Justitsministeriet drøfter løbende med Naalakkersuisut, hvilke sager vedrø-
rende Grønland der skal prioriteres på Justitsministeriets område.
Lovforslag, der vil skulle gælde for Grønland, skal i medfør af selvstyre-
lovens § 17 fremsendes til Grønlands Selvstyre til udtalelse, inden de frem-
sættes for og behandles af Folketinget.
2.2. Gengivelse af forklaringer i kriminalsager
Institut for Menneskerettigheder og Forsvarerforeningen i Grønland
anser det for positivt, at der indføres mulighed for at lydoptage forklaringer
afgivet under kriminalsager.
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet
anfører, at indførelse af lydoptagelser potentielt kan forbedre produktivite-
ten i kredsretterne i kriminalsager og dermed medvirke til, at sagsbehand-
lingstiderne i kriminalsager ved kredsretterne nedbringes.
Rigsadvokaten og Rigspolitiet bemærker i den forbindelse, at det i praksis
vil kunne være en udfordring at få både de stillede spørgsmål og afgivne
svar, såvel som oversættelser af spørgsmål og svar, med på lydoptagelsen,
hvis tolkning sker som simultantolkning. Endvidere kan det ikke udelukkes,
at der ved behandlingen af ankesager vil skulle ske afspilning af de lydop-
tagede forklaringer i større omfang end forudsat i bemærkninger til lovfor-
slaget.
Grønlands Landsret, Retten i Grønland og Dommerfuldmægtigfore-
ningen bemærker, at opnåelse af de tilsigtede effektiviseringer forudsætter
implementering af en teknisk løsning, der kan håndtere simultantolkning.
Grønlands Landsret og Retten i Grønland bemærker i den forbindelse, at
4
hvis der udelukkende kan anvendes dialogtolkning i de retsmøder, hvor for-
klaringerne optages, vil det medføre længere retsmøder og dermed vil den
tidsbesparelse, som ellers vil kunne opnås ved at forklaringerne lydoptages,
reduceres.
Grønlands Landsret og Retten i Grønland ønsker oplyst, om de afgivne
forklaringer og tolkningen heraf skal optages på samme lydspor, eller om
tolkningen kan optages på et særskilt lydspor.
Justitsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter er positive over for
forslaget om indførelse af en fleksibel ordning med adgang til lydoptagelse
af forklaringer afgivet under retsmøder i kriminalsager og gengivelse heraf.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 2.2.1)
er hensynet bag den foreslåede ordning bl.a., at lydoptagelse af forklarin-
ger er en autentisk, entydig og sikker metode til at registrere forklaringer,
og at man, så længe optagelsen opbevares, vil kunne gå tilbage og konsta-
tere, hvad der på et givent tidspunkt faktisk blev sagt.
Desuden er hensynet bag ordningen, at lydoptagelse forbedrer vilkårene for
retsledelse og retsmøders forløb og medfører en lettelse af processen og ar-
bejdet med efterbehandling af retsbøger mv. i de mange tilfælde, hvor der
ikke er behov for en skriftlig gengivelse af forklaringer.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 2.2.1), at
rettens formand, i de tilfælde, hvor der benyttes tolk til afhøringen, skal
sikre, at lydoptagelsen af forklaringen både indeholder de stillede spørgs-
mål, svarene herpå samt oversættelse heraf.
På baggrund af Grønlands Landsret og Retten i Grønlands høringssvar har
Justitsministeriet fundet anledning til at præcisere lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, jf. pkt. 2.1.2, således at det nu i tillæg hertil fremgår, at
det ikke i den forbindelse er afgørende, om der ved lydoptagelse af forkla-
ringer og oversættelse heraf anvendes et eller flere lydspor.
Det bemærkes, at loven vil blive sat i kraft fra det tidspunkt, hvor de tekni-
ske forudsætninger for, at der kan ske lyd- og billedoptagelse ved domsto-
lene i Grønland, er til stede, jf. bemærkningerne til § 2.
Grønlands Landsret og Retten i Grønland lægger i høringssvaret til
grund, at princippet i retsplejelovens § 461, stk. 1, 1. og 2. pkt., om, hvilket
5
sprog forklaringer skal gengives på i retsbogen, også finder anvendelse, når
en lydoptaget forklaring skal optages i retsbogen i medfør af den foreslåede
§ 310 b, stk. 1.
Justitsministeriet kan oplyse, at retsplejelovens § 461 indeholder nærmere
regler om gengivelse i retsbogen af de forklaringer, der afgives under kri-
minalsager. Bestemmelsen finder anvendelse, når en forklaring, der er af-
givet under en afhøring i en kriminalsag, skal optages i retsbogen, herun-
der hvis en lydoptaget forklaring optages i retsbogen i medfør af den fore-
slåede § 310 b.
Grønlands Landsret og Retten i Grønland forstår lovforslaget således, at
sigtede og personer, der kan få aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 102
skal have adgang til at høre både de afgivne forklaringer og tolkningen
heraf, ligesom anklageren og forsvareren skal have optagelserne af både de
afgivne forklaringer og tolkningen heraf udleveret, hvis de anmoder om det.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 19, omfatter sigtede og an-
dre personers adgang til at se eller høre en billed- eller lydoptagelse af en
forklaring i medfør af den foreslåede § 310 c, stk. 1 og 2, forklaringen på
det eller de sprog, som er anvendt på optagelsen. Adgangen omfatter såle-
des også tolkning af forklaringen, hvis der er anvendt tolk under afhørin-
gen. Det samme gør sig gældende i forhold til forsvarerens og anklagemyn-
dighedens adgang til at gøre sig bekendt med lydoptagelserne.
Grønlands Landsret og Retten i Grønland bemærker, at Retten i Grøn-
land behandler enkelte kriminalsager i første instans, og at den foreslåede §
310 a, stk. 1, om adgang til at lydoptage forklaringer derfor også bør om-
fatte forklaringer, der afgives for Retten i Grønland.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Grønlands Landsrets og Retten i Grøn-
lands bemærkninger og har justeret lovforslaget i overensstemmelse her-
med, således at det nu fremgår af den foreslåede § 310 a, at forklaringer,
der afgives for Retten i Grønland eller en kredsret kan lydoptages, jf. lov-
forslagets almindelige bemærkninger (pkt. 2.1.2) og bemærkningerne til §
1, nr. 19.
Landsforsvareren for Grønland og Grønlandske Advokater anbefaler at
det overvejes, om placeringen af de foreslåede bestemmelser i kapitel 30 a
(efter kapitel 30 om almindelige bestemmelser for behandling af kriminalsa-
ger) er hensigtsmæssig, idet det forekommer mere naturligt, at bestemmel-
6
serne indsættes som kapitel 39 a (efter kapitel 39 om sagens behandling i
retten).
Justitsministeriet kan oplyse, at placeringen svarer til placeringen af de be-
stemmelser om gengivelse af forklaringer i straffesager i den danske rets-
plejelov, der blev gennemført ved lov nr. 652 af 15. juni 2010 (Gengivelse
af forklaringer i straffesager og justering af landsdommernormering), og
som de foreslåede bestemmelser i nærværende lovforslag bygger på.
Justitsministeriet finder derfor placeringen af de foreslåede bestemmelser
om gengivelse af forklaringer i kriminalsager hensigtsmæssig.
2.3. Revision af reglerne om legemsundersøgelse
Landsforsvareren for Grønland og Grønlandske Advokater kan ikke til-
træde den foreslåede revision af reglerne om legemsundersøgelse. Den fo-
reslåede revision af disse regler er udtryk for en glidebane, idet udtagelse af
spyt- eller blodprøve efter den foreslåede ordning vil kunne ske uden til-
knytning til en konkret sag. Endvidere er det problematisk, at det ikke i lov-
forslaget er nærmere præciseret, hvad der udgør en grov lovovertrædelse.
Forsvarerforeningen i Grønland anfører, at den foreslåede justering af mi-
stankekravet for udtagelse af spyt- eller blodprøve giver anledning til be-
kymring, idet justeringen vil kunne åbne op for, at mistænkte personer på
samlebånd vil blive afkrævet spytprøver, selv for mindre forseelser.
Den foreslåede revision bygger på den ændring af reglerne i den danske
retsplejelov om legemsundersøgelser, der blev gennemført ved lov nr. 369
af 24. maj 2005 om ændring af lov om oprettelse af et centralt dna-profilre-
gister og retsplejeloven (Udvidelse af dna-profilregisterets persondel, indi-
kationskrav ved legemsundersøgelse m.v.).
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 2.2.2)
er hensynet bag den foreslåede ordning – i sammenhæng med Lov om Det
Centrale Dna-profil-register, som er sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nr. 1465 af 11. december 2018 – at medvirke til at sikre en rele-
vant udnyttelse af de muligheder, som de kriminaltekniske værktøjer giver
for at opklare forbrydelser hurtigt og effektivt ved, at politiet på et tidligere
stadie i en efterforskning kan be- eller afkræfte en mistanke mod en person.
7
Efter de nugældende regler i retsplejeloven kan der ske udtagelse af en spyt-
prøve, hvis der er tale om en grov lovovertrædelse (kriminalitetskravet).
Herudover skal der foreligge en begrundet mistanke mod den person, fra
hvem der skal udtages en spytprøve (mistankekravet), ligesom det skal an-
tages at være af afgørende betydning for efterforskningen, at der udtages en
spytprøve (indikationskravet).
Der er ikke med lovforslaget foreslået en ændring af kriminalitetskravet.
Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt.
2.2.1), at grove lovovertrædelser er afgrænset til at være lovovertrædelser,
hvor der konkret må forventes en foranstaltning, der efter sanktionsstige-
modellen er strengere end bøde.
Med lovforslaget foreslås der en justering af mistankekravet for tilvejebrin-
gelse af en dna-profil, således at der fremadrettet stilles krav om, at den på-
gældende med rimelig grund er mistænkt for en grov lovovertrædelse. Her-
med bringes mistankekravet for tilvejebringelse af en dna-profil i overens-
stemmelse med muligheden for optagelse af fingeraftryk med henblik på se-
nere identifikation. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget (pkt. 2.2.2) har Justitsministeriet ved forslaget lagt vægt på, at ud-
tagelse af en spytprøve må anses for et indgreb af tilsvarende svag intensi-
tet som et fingeraftryk.
Med lovforslaget foreslås der endvidere en justering af indikationskravet
for tilvejebringelse af en dna-profil, således at der fremadrettet vil kunne
udtages dna-prøver, selvom det ikke er af betydning for efterforskningen i
den konkrete kriminalsag. Det betyder navnlig, at sigtede personer frem-
over vil kunne registreres i dna-profil-registerets persondel, selv om de til-
står eller ikke har efterladt et biologisk spor i den konkrete verserende sag.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 2.2.2)
har Justitsministeriet ved forslaget lagt vægt på, at det nuværende indika-
tionskrav efter omstændighederne kan indebære en risiko for, at en ger-
ningsmand ved at tilstå kan bringe sig i en situation, hvor indikationskravet
ikke er opfyldt, fordi der derved ikke er et hensyn at tage til efterforsknin-
gen, og at et dna-profil-register er et meget vigtigt arbejdsredskab for poli-
tiet ved opklaring af forbrydelser begået af recidivister.
Forsvarerforeningen i Grønland finder det problematisk, at spytprøver
skal kunne udtages af politiet uden medvirken af sundhedspersonale, idet
sundhedspersonale er bedre kvalificeret til at udtage og håndtere dna-prø-
ver.
8
Justitsministeriet kan oplyse, at det efter de nugældende regler er sundheds-
personale, der udtager dna-prøver, men at det er politiet, der efterfølgende
håndterer, opbevarer og fremsender dna-prøverne til dna-undersøgelse.
Med lovforslaget foreslås det, at politiet får adgang til at udtage spytprøver
uden medvirken af sundhedspersonale. Lovforslaget indebærer ikke ændrin-
ger i forhold til den efterfølgende håndtering af spytprøverne.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt. 2.2.2)
tilhører udtagelse af spytprøve ved vatpind eller lignende en mindre indgri-
bende kategori af legemsundersøgelse end undersøgelse og prøveudtagelse
fra anus og vagina samt udtagelse af blodprøve. Retsmedicinsk Institut har
endvidere tidligere oplyst over for Justitsministeriet, at der ikke foreligger
lægefaglige hensyn, der tilsiger medvirken af en læge ved udtagelse af spyt-
prøver med en vatpind.
Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at politibetjente som led i politiud-
dannelsen modtager kriminalteknisk undervisning, herunder undervisning i
sporsikring, håndtering af dna-prøver og anvendelse af dna-prøver som be-
vis. Derudover findes der i mundskrabskittet en vejledning til brug af udsty-
ret, der består af handsker, mundbind, steril vatpind samt en kuvert.
2.4. Normering af Retten i Grønland og midlertidig beskikkelse
Grønlands Landsret og Retten i Grønland anfører, at den foreslåede op-
normering af antallet af dommere ved Retten i Grønland vil medvirke til at
styrke retterne i første instans. Transparency International Greenland
(TIG) anser det for positivt, at de grønlandske domstole styrkes.
Grønlands Landsret og Retten i Grønland foreslår, at retsplejelovens §
34, stk. 2, om udøvelse af beføjelser vedrørende bierhverv og disciplinær-
myndighed ændres, således at kompetencen til at udøve disse beføjelser i
forhold til de dommerfuldmægtige, der er ansat ved Retten i Grønland, til-
lægges den administrerende dommer ved Retten i Grønland.
I lyset af Grønlands Landsrets og Retten i Grønlands høringssvar har Ju-
stitsministeriet fundet anledning til at foreslå en ændring af retsplejelovens
§ 34, stk. 2, således, at det fremover vil være den administrerende dommer
ved Retten i Grønland som vil skulle udøve den disciplinærmyndighed, som
tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov, i forhold til fuld-
9
mægtige ved Retten i Grønland og for midlertidigt beskikkede dommere ved
Retten i Grønland, der ikke er udnævnte dommere.
I forhold til fuldmægtige ved Grønlands Landsret og midlertidigt beskikkede
landsdommere ved Grønlands Landsret, der ikke er udnævnte dommere, vil
landsdommeren ved Grønlands Landsret fortsat udøve den disciplinærmyn-
dighed, der tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov.
2.5. Sammensætning af råd og nævn
Landsforsvareren for Grønland og Grønlandske Advokater tiltræder, at
landsforsvareren i Grønland bliver medlem af Rådet for Grønlands Retsvæ-
sen og foreslår desuden, at landsforsvareren bliver medlem af Det Grønland-
ske Kriminalpræventive Råd.
Det fremgår af retsplejelovens § 744, at Det Grønlandske Kriminalpræven-
tive Råd skal virke for forebyggelse af kriminalitet, herunder ved gennem-
førelse af sikkerhedsfremmende foranstaltninger, ved oplysningsvirksom-
hed og erfaringsudveksling og ved rådgivning af lokale SSPK-udvalg.
Det fremgår af retsplejelovens § 70, at landsforsvareren for Grønland skal
varetage opgaverne med uddannelse og rådgivning af forsvarere i Grøn-
land. Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at formålet med ord-
ningen er at styrke rammerne omkring forsvarerne, at landsforsvareren kan
bidrage ved udvælgelsen, uddannelsen og rådgivningen af de læge forsva-
rere og at etablere et passende tilsyn med kvaliteten af deres virksomhed
(pkt. 5.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 af 12. de-
cember 2007, jf. Folketingstidende 2007-2008, tillæg A, s. 1363).
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at landsforsvareren bør
indgå i rådets medlemskreds.
Kujalleq Kommune anfører, at de kommunale repræsentanter i Rådet for
Grønlands Retsvæsen og Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd bør ud-
peges af kommunerne i fælleskab og eventuelt ved flertalsbeslutning, hvis
der ikke kan opnås enighed. Endvidere bør den kommunale repræsentant i
Dommerudnævnelsesrådet beskikkes efter indstilling fra kommunerne i fæl-
leskab.
Med lovforslaget foreslås det, at Kanukokas repræsentant i Rådet for Grøn-
lands Retsvæsen og Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd erstattes af
10
en kommunal repræsentant. Det forudsættes i den forbindelse, at de kom-
munale repræsentanter har særlig indsigt i kommunale anliggender i Grøn-
land.
Det fremgår af lovforslaget, at det er op til Grønlands Selvstyre at afgøre,
hvem der vælges som kommunal repræsentant, og hvordan den kommunale
repræsentant vælges. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget (pkt. 2.4.2) og bemærkningerne til § 1, nr. 25 og 27.
Med de foreslåede bestemmelser vil det således være op til Grønlands Selv-
styre at afgøre, hvem der vælges som kommunal repræsentant, og hvordan
den kommunale repræsentant vælges, herunder om den kommunale repræ-
sentant, som foreslået af Kujalleq Kommune, bør udpeges af kommunerne i
fællesskab.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at beskikkelse af repræsentanter
for den grønlandske offentlighed til Dommerudnævnelsesrådet vil ske efter
indstilling fra Naalakkersuisut. Det forudsættes i den forbindelse, at den ene
repræsentant har særlig indsigt i kommunale anliggender, og at indstillin-
gen foretages af det departement i Naalakkersuisut, som har justitsområdet
som ressort. Det vil være op til Naalakkersuisut, hvem der indstilles som of-
fentlighedsrepræsentant, herunder om den offentlighedsrepræsentant, der
skal have særlig indsigt i kommunale anliggender, skal indstilles på bag-
grund af en indstilling fra kommunerne.
3. Lovforslaget
3.1. Indledning
Justitsministeriet har foretaget en gennemgang af lovforslaget, og der er i
den forbindelse foretaget fem ændringer i lovforslaget i forhold til det ud-
kast, der blev sendt i høring i Danmark den 16. november 2018. Ændrin-
gerne er beskrevet nedenfor under pkt. 3.2 – 3.6.
3.2. Adgang til at lydoptage forklaringer, der afgives for Retten i Grøn-
land
Som anført under pkt. 2.1 er der nu lagt op til, at den foreslåede § 310 a om
adgang til at lydoptage forklaringer i kriminalsager også omfatter forklarin-
ger, der afgives for Retten i Grønland.
11
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 samt pkt. 2.1.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 19.
3.3. Anvendelse af et eller flere lydspor i forbindelse med lydoptagelse
af forklaringer
Som anført under pkt. 2.2 er det nu præciseret i lovforslagets bemærknin-
ger, at det ikke er afgørende, om der ved lydoptagelse af forklaringer og
oversættelse heraf anvendes et eller flere lydspor.
Der henvises til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
3.4. Oplysninger om dommeren ved Retten i Grønlands bierhverv
Det er nu præciseret i lovforslagets bemærkninger, at oplysninger om dom-
meren ved Retten i Grønlands bierhverv videregives af den administrerende
dommer ved Retten i Grønland til Højesterets præsident i den form og på
den måde, som det sker for landsdommeren ved Grønlands Landsret og den
administrerende dommer ved Retten i Grønland.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.
3.5. Udøvelse af beføjelser vedrørende bierhverv og disciplinærmyndig-
hed over for dommerfuldmægtige
Som anført under pkt. 2.4 er der nu lagt op til en ændring af retsplejelovens
§ 34, stk. 2, således, at det fremover vil være den administrerende dommer
ved Retten i Grønland, der vil skulle udøve den disciplinærmyndighed, som
tilkommer retspræsidenter efter den danske retsplejelov, i forhold til fuld-
mægtige ved Retten i Grønland og for midlertidigt beskikkede dommere ved
Retten i Grønland, der ikke er udnævnte dommere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, pkt. 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 11.
3.6. Sammensætning af medlemskreds i Rådet for Grønlands Retsvæ-
sen og Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd
Lovforslaget er justeret, således at det nu foreslås, at det fremgår af retsplej-
elovens §§ 743 og 745, at Rådet for Grønlands Retsvæsen og Det Grønland-
ske Kriminalpræventive Råd består af bl.a. en kommunal repræsentant.
12
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25 og 27, pkt. 2.4.2 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 25 og 27.
Herudover svarer udkastet til lovforslag med enkelte redaktionelle ændrin-
ger til det lovforslag, der har været sendt i høring.


Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejelov for
Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, revision af reglerne
om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland m.v.) vedlægges
en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Dette materiale svarer i det væsentlige til det materiale, der tidligere har væ-
ret oversendt til Folketingets Grønlandsudvalg og Folketingets Retsudvalg
i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov om ændring af retspleje-
lov for Grønland (L 228), som blev fremsat for Folketinget den 24. april
2019 (L 228, bilag 1, 2018-19 (1. samling)).
Lovforslaget har ikke været sendt i fornyet høring, hvilket skal ses i lyset af,
at lovforslaget med enkelte sproglige justeringer er en genfremsættelse af
det tidligere forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland (L 228),
der som ovenfor anført har været sendt i høring forud for fremsættelsen for
Folketinget.
Nick Hækkerup
/
Henrik Hjort Elmquist
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 2. oktober 2019
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Maria Carlsson
Sagsnr.: 2018-490-0075
Dok.: 1192203
Grønlandsudvalget 2019-20
L 11 Bilag 1
Offentligt