Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 22 Bilag 1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven (Ophævelse af visse
regler om beskatning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapital m.v.).
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
2. oktober 2019
J.nr. 2019 - 7049
Skatteudvalget 2019-20
L 22 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet anfører, at løbende
betalinger til udenlandske kredito-
rer hidtil har været kvalificeret som
renteindtægter og derfor har været
kildeskattefritaget efter selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra d,
(dvs. forudsat at der ikke foreligger
visse nærmere opregnede tilfælde
af kontrolleret gæld).
Ifølge Advokatrådet har det meget
væsentlig betydning, at der er fuld-
stændig afklaring om den danske
kildebeskatning af de ”løbende be-
talinger” efter en ophævelse. Det
anføres, at det i modsat fald kan
betyde, at udenlandske kreditorer
får mulighed for at påberåbe sig
såkaldte default-bestemmelser i lå-
neaftalerne med henvisning til, at
der fremover er risiko for dansk
kildebeskatning af de ”løbende be-
talinger”, som hidtil har været kva-
lificeret som rentebetalinger, hvil-
ket må forventes at medføre alvor-
lige samfundsmæssige problemer.
Advokatrådet beder derfor Skatte-
ministeriet om positivt og specifikt
at angive, hvordan de ”løbende be-
talinger” på hybrid kernekapital
fremover skal kvalificeres skatte-
mæssigt, og tillige bekræfte, at der
efter lovens vedtagelse fortsat ikke
vil være dansk hjemmel til at kilde-
beskatte de ”løbende betalinger”
på hybrid kernekapital.
Advokatrådet nævner i den forbin-
delse selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a.
Den foreslåede ophævelse af lig-
ningslovens § 6 B vil indebære, at
de løbende betalinger ikke længere
vil være renter, hvorfor selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra d,
hvorefter renter som udgangs-
punkt er kildeskattefritaget, ikke
længere vil finde anvendelse.
Hvorvidt de løbende betalinger
herefter vil skulle kildebeskattes,
beror på, om betalingerne kan an-
ses for i øvrigt at være af den art,
som nævnes i selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a-h.
Beskatning efter selskabsskattelo-
vens § 2, stk. 1, litra a, af de ”lø-
bende betalinger” vil bero på den
konkrete kvalifikation heraf. Det
vil endvidere alene være aktuelt,
hvor en dansk filial af en uden-
landsk finansiel virksomhed står
som debitor i forhold til den hy-
bride kernekapital, da skattepligt
efter selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, forudsætter, at der fore-
ligger udøvelse af erhverv med fast
driftssted i Danmark. Det vurderes
på den baggrund, at en beskatning
efter selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, af de ”løbende betalinger
på hybrid kernekapital som alt-
overvejende hovedregel ikke vil
være aktuel.
Side 3 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ifølge Advokatrådet kunne en løs-
ning være at præcisere i selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra d, at
bestemmelsen omfatter ”løbende
betalinger på hybrid kernekapital
m.v.”, hvilket ifølge Advokatrådet
næppe kan anses for at være EU-
stridigt.
Slutteligt kommenterer Advokatrå-
det, at det angående danske ”debi-
torer” ikke ses klart af lovforslaget,
at en nedskrivning af ”gælden”
fremover ikke vil være omfattet af
kursgevinstloven, og at der derfor
fremover ikke foreligger en skatte-
pligtig kursgevinst på gælden.
Lovforslagets bemærkninger er ju-
steret, så det i relation til den fore-
slåede § 2 fremgår, at gevinst og
tab generelt set – og ikke kun for
investor – skal behandles efter de
almindelige skatteretlige regler.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
DA oplyser, at lovforslaget falder
uden for DA’s virkefelt, og DA
ønsker under henvisning dertil
ikke at afgive bemærkninger.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
DI DI er enig med regeringen i, at der
ikke bør kunne rejses tvivl om,
hvorvidt rentefradragsreglerne
vedrørende hybrid kernekapital er
forenelige med EU-retten, hvorfor
DI støtter forslaget om at ophæve
ligningslovens § 6 B.
DI opfordrer til, at merprovenuet
anvendes til at sænke andre skatter
og afgifter for at forbedre Dan-
marks konkurrenceevne.
Regeringen er enig i, at der skal
sikres gode og stabile rammevilkår
for dansk erhvervsliv, så Dan-
marks konkurrenceevne styrkes.
Side 4 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regule-
ring (TER)
TER har følgende vurdering af
forslagets administrative konse-
kvenser for erhvervslivet samt be-
mærkninger til Skatteministeriets
vurdering af principperne for agil
erhvervsrettet regulering:
TER vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, men at
disse er under 4 mio. kr. årligt,
hvorfor de ikke bliver kvantificeret
yderligere.
Skatteministeriet har vurderet, at
principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget.
TER har ingen bemærkninger til
denne vurdering.
Vurderingen af de administrative
konsekvenser for erhvervslivet,
som er foretaget af TER, er gengi-
vet i lovforslaget.
Finans Danmark Generelle bemærkninger
Finans Danmark bemærker indled-
ningsvist, at hybrid kernekapital
udelukkende udstedes af den fi-
nansielle sektor for at opfylde lov-
givningsmæssige krav til solvens-
dækningen og minimumskapital,
som findes i CRR-forordningen og
i lov om finansiel virksomhed.
Finans Danmark anfører, at lov-
forslaget på grund af sin udform-
ning skaber meget stor usikkerhed
på både udsteder- og investorsiden
af hybrid kernekapital, og at udfor-
dringerne herved kunne være løst
ved, at bestemmelsen blev opret-
holdt, men at fradragsretten blev
åbnet for alle skatteydere. Ifølge
Det er korrekt, at statsstøttepro-
blematikken overordnet set kan lø-
ses på to måder – ved en ophæ-
velse hhv. en udvidelse af fradrags-
reglerne.
Der er dog nogle væsentlige for-
dele ved en ophævelse:
Side 5 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark blev denne løs-
ning valgt i Storbritannien.
For det første vil en ophævelse in-
debære en forenkling af skattereg-
lerne, da det almindelige skatteret-
lige gældsbegreb herved vil gælde
for alle selskaber.
For det andet vil en ophævelse
gøre op med den samfundsøkono-
miske uhensigtsmæssighed, at skat-
tereglerne tilskynder finansielle
virksomheder til at basere sig på
hybrid kernekapital frem for
egentlig egenkapital, som vurderes
at have bedre egenskaber ift. at ab-
sorbere tab. En udvidelse vurderes
derimod at tilskynde til, at den så-
kaldte gældskvote også i de ikke-fi-
nansielle virksomheder vil blive
større.
Med ophævelsen af de særlige reg-
ler, falder beskatningen tilbage på
de almindelige skatteretlige regler,
som allerede gælder for de ikke-fi-
nansielle virksomheder, som ud-
steder lignende instrumenter, her-
under det skatteretlige gældsbegreb
og praksis fra Skatterådet, som
nævnt i bemærkningerne til lov-
forslaget.
Finans Danmark vurderer, at lov-
forslaget skaber ulighed blandt ud-
stedere af hybride instrumenter,
idet nogle udstedere kan fradrage
renteudgifter efter de almindelige
regler, mens den finansielle sektor
i henhold til bemærkningerne til
lovforslaget er afskåret fra fradrag.
Der henvises til kommentaren ne-
denfor til høringssvaret fra FSR –
danske revisorer.
Det er ifølge Finans Danmark ikke
åbenbart, at finansielle udstedere
Det er korrekt, at Kammeradvoka-
ten i et notat dateret 30. marts
Side 6 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med ophævelsen af den særligt
hjemlede fradragsret for renteud-
gifter på hybrid kernekapital ikke
længere kan opnå fradrag for ren-
teudgifter på hybrid kernekapital. I
den forbindelse henviser Finans
Danmark til, at der efter Kammer-
advokatens opfattelse, som blev
tilkendegivet i et notat til Folketin-
gets Skatteudvalg i forbindelse
med særreglernes indførelse, alle-
rede var fradrag for finansielle ud-
stederes renteudgifter på hybrid
kernekapital, inden særreglerne
blev indført.
Ifølge Finans Danmark blev dette
gentaget ved lovændringen i 2014,
idet lovgiver bemærker, at ”ingen af
de anførte krav til forrentning er efter de
almindeligt gældende regler en betingelse
for at anse et lån for gæld i skattemæssig
forstand”. Finans Danmark så gerne
dette forhold adresseret i lov-
forslaget.
2004, der er udarbejdet i forbin-
delse med lovforslag nr. 60 af 5.
november 2003 (samling 2003-
2004) med den usikkerhed, der
fulgte af, at spørgsmålet skatte-
mæssigt ikke tidligere havde været
vurderet i teori eller praksis, fandt,
at det ligger inden for rammerne af
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e,
at anse hybrid kernekapital uden
fast løbetid som gæld i skattemæs-
sig henseende.
Det fremgår imidlertid af bemærk-
ningerne til ændringsforslag nr. 17
i betænkningen af 5. maj 2004 afgi-
vet over lovforslaget, at ”[h]vis den
pågældende lånekapital slet ikke har for-
faldstid, indebærer de gældende regler, at
der ikke foreligger gæld i skattemæssig
forstand med de deraf følgende konse-
kvenser, […]”.
Dette synspunkt bekræftes i lov-
forslag nr. 133 (samling 2013-14):
”Gæld uden forud fastsat forfaldstids-
punkt opfylder som udgangspunkt ikke
de almindelige skattemæssige kriterier for
at kunne anerkendes som fordringer og
gæld, med mindre nærmere fastsatte be-
tingelser i § 6 B i ligningsloven er op-
fyldt”.
Det er Skatteministeriets opfat-
telse, at der i vurderingen af, om
gæld uden aftalt forfaldstidspunkt
kan anerkendes som gæld i skatte-
mæssig forstand, skal tages højde
for Skatterådets praksis, herunder
praksis vedrørende 1000-årige lån,
jf. også bemærkningerne til lov-
forslaget.
Side 7 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Tekniske bemærkninger
Udstedersiden
Finans Danmark beder Skattemini-
steriet om at bekræfte, at finan-
sielle udstedere, der, for at sikre
overholdelse af den finansielle lov-
givning om kapitalkrav m.v., ud-
steder hybrid kernekapital, ikke
skal beskattes af udstedelsesprove-
nuet.
Hybrid kernekapital kan anses som
en mellemting mellem selskabska-
pital (indskudskapital) og gæld, der
som udgangspunkt ikke udløser
beskatning hos modtageren. Det
udelukker dog ikke, at der efter en
konkret vurdering kan foreligge et
skattepligtigt tilskud eller gavedis-
position.
Finans Danmark beder endvidere
Skatteministeriet om at bekræfte,
at lovforslaget alene er rettet mod
rentefradragsretten på hybrid ker-
nekapital og ikke har betydning for
andre kapitalinstrumenter, der ud-
stedes af den finansielle sektor.
Det kan bekræftes, at lovforslaget
alene retter sig mod rentefradrags-
retten på instrumenter, der er om-
fattet af ligningslovens § 6 B.
Investorsiden
Finans Danmark anfører, at der er
behov for en klarlæggelse af såvel
nuværende som fremtidige inve-
storers stilling i forhold til føl-
gende:
1. Om udstedelser fortsat kan
indgå som aktiv efter virksom-
hedsskattelovens bestemmelser?
Lovforslaget ændrer ikke på vurde-
ringen af, hvorvidt hybrid kerneka-
pital kan indgå i virksomhedsord-
ningen.
2. Når det anføres i lovforslaget, at
der er skattepligt for investor i til-
fælde af spekulation, betyder det
så, at der ikke er fradragsret for
eventuelle tab, og hvordan skal en
given spekulationsindtægt opgøres
Ophævelsen vil medføre, at inve-
stors gevinster vil være skatteplig-
tige, og at investors tab vil være
fradragsberettigede, hvis der fore-
ligger spekulation eller næring.
Dette er nu præciseret i lovforsla-
gets bemærkninger.
Side 8 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
i forhold til de løbende udbetalin-
ger og køb/salg af de hybride ud-
stedelser?
Finans Danmark anfører, at så-
fremt Skatteministeriet finder, at
hybride obligationer ikke kan
indgå i virksomhedsskatteordnin-
gen, synes dette at falde uden for
lovforslagets formål og indebære
en utilsigtet skærpelse af investo-
rernes skattemæssige retsstilling.
Der kan henvises til kommentaren
ovenfor til pkt. 1.
Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening (FA)
FA henviser til Forsikring & Pen-
sion og Finans Danmarks eventu-
elle bemærkninger.
Forsikring & Pension Forsikring & Pension bemærker, at
det omtales flere steder i lovforsla-
get, at efter afskaffelsen af lig-
ningslovens § 6 B og kursgevinst-
lovens § 1, stk. 5 og 6, finder de al-
mindelige skatteretlige regler an-
vendelse.
Forsikring & Pension anfører, at
begrundelsen for skattereglernes
indførelse i 2004 (i tilknytning til
indførelsen af muligheden for at
anvende hybrid kernekapital) var,
som omtalt i lovforslagsudkastet,
at der skulle skabes klarhed om
den skattemæssige behandling af
disse instrumenter.
Efter Forsikring & Pensions opfat-
telse bør der derfor i forslagets be-
mærkninger redegøres nærmere
Den skattemæssige behandling af
renter samt gevinst og tab på hy-
bride instrumenter, som ikke er
Side 9 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
for, hvad tilbagevenden til de al-
mindelige regler indebærer, dvs.
hvordan hybrid kernekapital, hvor
kapitalen ikke som udgangspunkt
behandles som skattemæssig gæld
og renterne ikke som skattemæs-
sige renteudgifter/indtægter, frem-
over skal behandles efter de almin-
delige skatteretlige regler. Tilsva-
rende for hvorledes långiver/mod-
tager af renterne af hybrid kerne-
kapital vil være stillet.
udstedt af finansielle virksomhe-
der, beror på de almindelige skat-
teretlige regler, herunder den skat-
teretlige gælds- og rentedefinition.
Med lovforslaget vil det samme
gøre sig gældende for de finansielle
virksomheder. Hvorledes virksom-
hederne herefter skal behandles
skattemæssigt, beror på den kon-
krete aftale mellem udsteder og in-
vestor. Som det fremgår af lov-
forslaget, har der været eksempler
på sager, hvor virksomheder efter
de almindelige skatteregler har op-
nået fradrag for renter på obligati-
oner med en løbetid på 1000 år. I
disse sager har forrentningen haft
betydning.
Det beror således på en konkret
vurdering, herunder af de konkrete
vilkår for udstedelsen, om der er
tale om et gældsforhold eller ej,
hvorfor der ikke kan opstilles ge-
nerelle kriterier for, hvorledes de
finansielle virksomheder skal be-
handles efter en ophævelse.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer spørger, om
Skatteministeriet har forhørt sig
om, hvilke regler der gælder i an-
dre EU-lande ud over Holland og
Sverige, som er omtalt i bemærk-
ningerne til lovforslaget.
Skatteministeriet har forhørt sig
om reglerne i andre medlemsstater,
men har pt. ikke nærmere oplys-
ninger end det anførte i bemærk-
ningerne til lovforslaget, hvoraf
det fremgår, at Sverige og Neder-
landene har tilpasset deres natio-
nale lovgivning på lignende vis.
Side 10 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Vedr. baggrunden for ophævelsen af sær-
reglerne
FSR – danske revisorer henviser til
den i lovforslaget beskrevne stats-
støttemæssige årsag til den foreslå-
ede ophævelse. Der kan efter FSR
– danske revisorers opfattelse stil-
les spørgsmålstegn ved betragtnin-
gen om, at de hidtidige regler ikke
er forenelige med EU’s regler om
statsstøtte. FSR – danske revisorer
anerkender, at hybrid kernekapital
kun findes i den finansielle sektor,
men stiller sig undrende overfor,
hvordan det bliver til positiv for-
skelsbehandling, når andre sekto-
rer ikke er pålagt et tilsvarende ka-
pitalkrav. FSR – danske revisorer
anfører, at der således ikke er an-
dre brancher, som har behov for
hybrid kernekapital, hvorfor det
vel i og for sig ikke betyder, at der
er en positiv særbehandling af den
finansielle sektor, da det indikerer,
at andre har tilsvarende behov,
men ikke modtager samme be-
handling.
Hybride finansieringsprodukter, jf.
selskabsskattelovens § 2 B, og hy-
brid kernekapital i den finansielle
lovgivning er efter FSR – danske
revisorers opfattelse to vidt for-
skellige forhold.
Der er siden indførslen i 2004 af-
sagt en række domme af EU-Dom-
stolen, som behandler lignende
undtagelser i det almindelige sel-
skabsskattesystem. Se fx C-6/12, P
Oy, C-78/08 – C-80/08, Paint
Graphos, og T-314/15, Den Hel-
lenske Republik mod Kommissio-
nen. Europa-Kommissionen har
med afsæt i denne retspraksis vur-
deret, at der kan rejses tvivl om,
hvorvidt fradragsretten for finan-
sielle virksomheder kan udgøre
statsstøtte.
Som det ligeledes fremgår af be-
mærkningerne har ophævelsen af
fradragsretten til formål at sikre, at
der ikke kan rejses tvivl om, hvor-
vidt rentefradragsreglerne for hy-
brid kernekapital er forenelige med
EU-retten.
Vedr. konsekvenser af ophævelsen af reg-
lerne
FSR – danske revisorer nævner, at
særreglerne for den skattemæssige
behandling af hybrid kernekapital
udstedt af visse finansielle virk-
somheder blev indført ved lov i
Der henvises til kommentaren
ovenfor til høringssvaret fra Fi-
nans Danmark.
Side 11 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
2004 for at imødegå en eksiste-
rende usikkerhed i markedet om-
kring den skattemæssige behand-
ling af renterne samt kursgevinster
og -tab.
FSR – danske revisorer nævner vi-
dere, at i forbindelse med lov-
forslagets behandling afgav Kam-
meradvokaten et notat af 30. marts
2004 om den skattemæssige be-
handling af hybrid kernekapital,
hvori det konkluderes, at det ligger
inden for rammerne af de alminde-
lige skatteregler i statsskattelovens
§ 6, stk. 1, litra e, at anse den hy-
bride kernekapital uden fast løbe-
tid som gæld i skattemæssig hen-
seende.
FSR – danske revisorer anfører, at
lovforslaget indebærer, at man
vender tilbage til den tidligere gæl-
dende retstilstand.
Baseret på konklusionerne i Kam-
meradvokatens notat er det FSR –
danske revisorers opfattelse, at
lovforslaget indebærer, at hybrid
kernekapital uden fast løbetid
fremover også skal behandles som
gæld i skattemæssig henseende,
hvilket indebærer, at de finansielle
institutter har fradragsret for ren-
teudgifter m.v.
FSR – danske revisorer undrer sig
over, at Skatteministeriet i lovbe-
mærkningerne ikke specifikt næv-
ner Kammeradvokatens tidligere
konklusioner, således at hybrid
kernekapital også efter ophævelsen
af særreglerne skal behandles som
gæld.
Side 12 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR – danske revisorer anfører, at
lovforslaget således skaber unødig
usikkerhed om den skattemæssige
behandling af hybrid kernekapital,
idet der i praksis ikke er taget stil-
ling til, hvordan gældsinstrumenter
skal beskattes, hvis der skattemæs-
sigt ikke er tale om gæld, men en
anden type instrument, som skat-
temæssigt er fuldstændig ulovregu-
leret. FSR – danske revisorer er
bekymrede for, at denne usikker-
hed vil afholde de finansielle virk-
somheder fra fremover at anvende
hybrid kernekapital, hvilket vil for-
ringe den finansielle sektors mulig-
heder for at fremskaffe risikovillig
kapital betragteligt.
Vedr. lovforslagets betydning for virk-
somhedsordningen
FSR – danske revisorer bemærker,
at det ikke er unormalt, at perso-
ner, der driver selvstændig er-
hvervsvirksomhed under virksom-
hedsordningen, placerer over-
skudslikviditet i såvel traditionelle
virksomhedsobligationer såvel
som i hybrid kernekapital udstedt
af den finansielle sektor.
FSR – danske revisorer anfører, at
investeringen hidtil har kunnet
indgå i virksomhedsordningen
som følge af kursgevinstlovens § 1,
stk. 5. Renter og kursgevinster af
sådanne investeringer indgår såle-
des i opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst under virksomheds-
ordningen på linje med eksempel-
Side 13 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vis renter og kursgevinster af real-
kreditobligationer og ”alminde-
lige” virksomhedsobligationer.
Grundet det meget lave renteni-
veau søger erhvervsdrivende med
overskudslikviditet ifølge FSR –
danske revisorer væk fra alminde-
lige bankindeståender til enten 0
pct. eller negativ rente.
Hybrid kernekapital er ifølge FSR
– danske revisorer på linje med
førnævnte obligationstyper et af de
værdipapirer, der søges imod. Så-
vel personer med eksisterende in-
vesteringer i hybrid kernekapital
som personer, der efter 1. januar
2020 måtte påtænke at anskaffe et
sådant værdipapir, må nødvendig-
vis være sikker på, at der ikke er
ændret på retstilstanden for så vidt
angår muligheden for at anvende
opsparede midler i virksomheds-
ordningen til køb af sådanne vær-
dipapirer.
FSR – danske revisorer bemærker i
den forbindelse, at virksomheds-
skattelovens § 1, stk. 2, positivt
opremser de værdipapirer, der ikke
kan indgå i virksomhedsordningen.
Da bestemmelsen er en undtagel-
sesregel for, hvad der ikke kan
indgå i virksomhedsordningen, må
den ifølge SKAT’s indstilling (til-
trådt af Skatterådet) i SKM
2008.786.SR som udgangspunkt
fortolkes indskrænkende.
FSR – danske revisorer beder der-
for Skatteministeriet om at be-
kræfte, at personer, der anvender
virksomhedsordningen, også efter
Det kan bekræftes. Lovforslaget
ændrer ikke på vurderingen af,
Side 14 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
1. januar 2020 kan foretage inve-
stering i udstedt hybrid kernekapi-
tal med en pålydende kuponrente
over 0 pct. uden, at det investerede
beløb anses som en hævning i
virksomhedsordningen.
hvorvidt hybrid kernekapital kan
indgå i virksomhedsordningen.
Bemærkninger til lovforslagets ikrafttræ-
delsesbestemmelser
FSR – danske revisorer finder, at
der som udgangspunkt er tale om
et totalt skifte i låntagers skatte-
mæssige situation, og at lovforsla-
get derfor ikke bør have virkning i
forhold til allerede eksisterende hy-
brid kernekapital, samt at ikrafttræ-
delsesbestemmelsen bør ændres i
overensstemmelse dermed.
FSR – danske revisorer anfører, at
det derudover gælder, at hybrid
kernekapital i finansielle virksom-
heder ifølge sagens natur ikke nød-
vendigvis kan omlægges med kort
varsel, herunder er lånene en del af
den ansvarlige kapital i det finan-
sielle institut og indregnes hermed
ved deres solvensberegning.
FSR – danske revisorer finder, at
der i ikrafttrædelsesbestemmelsen
skal tages højde for ovennævnte
problemstilling, enten ved at eksi-
sterende lån fortsætter uændret, al-
ternativt at de finansielle virksom-
heder får længere tid til at indrette
sig i forhold til de nye regler, her-
under etablere nye aftaler med kre-
ditorerne/andre kreditorer eller
finde alternative kapitalinstrumen-
ter, der kan opfylde deres solvens-
behov. Videre anfører FSR – dan-
For at imødegå det forhold, at der
kan være tale om ulovlig stats-
støtte, er det nødvendigt at ændre
reglerne også for allerede udstedt
hybrid kernekapital m.v.
Som nævnt ovenfor kan det oply-
ses, at Sverige og Nederlandene
har tilpasset deres nationale lovgiv-
ning på lignende vis, således at reg-
lerne er ophævet også for allerede
udstedt hybrid kernekapital m.v.
med virkning fra og med 1. januar
2017 henholdsvis 1. januar 2019.
Side 15 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ske revisorer, at ovennævnte sam-
tidig skal ses i forhold til de øgede
kapitalkrav, som må påregnes for
de finansielle institutter.
Kommunernes Landsfor-
ening (KL)
KL har ikke bemærkninger til lov-
forslaget.
KPMG KPMG anmoder Skatteministeriet
om at præcisere, at den i lovforsla-
get omhandlede hybride kerneka-
pital efter Skatteministeriets opfat-
telse skal anses/behandles som en
pengefordring efter de almindelige
skatteretlige regler og med den
konsekvens, at den hybride kerne-
kapital hos investor skal behandles
som den skattepligtiges formue-
genstande/ejendele efter statsskat-
telovens § 5 samt præcisere om
dette også gælder for det udste-
dende institut, dvs. at den hybride
kernekapital også skal anses for en
”formuegenstand” for det udste-
dende institut.
Bemærkningerne til lovforslaget er
justeret, således at begrebet ”pen-
gefordring” ikke anvendes om den
hybride kernekapital m.v. efter en
ophævelse.
Hos investor vil den hybride ker-
nekapital m.v. som udgangspunkt
skulle behandles efter statsskatte-
lovens § 5, stk. 1, litra a, hvorefter
gevinster er skattepligtige og tab er
fradragsberettigede, hvis der er tale
om spekulation eller næring.
Udsteders eventuelle gevinster på
den hybride kernekapital m.v., vil
skulle behandles efter statsskatte-
lovens § 4. Fradrag for eventuelle
tab beror på en fortolkning af
statsskattelovens § 6.
KPMG spørger endvidere, hvorle-
des det udstedende institut skal be-
skattes af modtaget provenu ved
selve udstedelsen af den hybride
kernekapital, når det lægges til
grund, at der hverken er tale om
gæld efter kursgevinstloven eller
provenu ved udstedelse af aktier?
Er provenuet skattefrit efter stats-
skattelovens § 5, herunder § 5 c,
som omhandler indtægter fra opta-
gelse af lån?
Den hybride kernekapital vil som
udgangspunkt være at betragte
som et indskud vedrørende kapi-
talgrundlaget i den udstedende
virksomhed. Der henvises endvi-
dere til kommentaren til hørings-
svaret fra Finans Danmark.
Side 16 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KPMG henviser til sammenligning
til, at provenu ved udstedelse af
aktier særskilt er gjort skattefrit ef-
ter statsskattelovens § 4 sidste af-
snit (jf. også selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 1).
KPMG spørger herefter, om Skat-
teministeriet således kan bekræfte,
at provenuet ved udstedelse af den
hybride kernekapital efter de al-
mindelige skatteretlige regler ikke
skal beskattes hos det udstedende
institut efter statsskattelovens § 4,
uanset højesteretsdommen i
SKM2009.706, som KPMG heref-
ter citerer passager fra.
KPMG anfører, at såfremt der er
usikkerhed om, hvorvidt de almin-
delige skatteregler kan føre til, at
provenu ved udstedelse af den i
lovforslaget omhandlede hybride
kernekapital kan beskattes hos in-
stituttet efter statsskattelovens § 4,
bør det overvejes at udvide sel-
skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.
1, således at bestemmelsen også
omfatter provenu fra udstedelse af
kapital, hvor de udstedte kapitalbe-
viser beskattes hos investor efter
statsskattelovens § 5.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer vedlægger
tekniske bemærkninger fra SE-
GES.
Der henvises til kommentaren ne-
denfor til høringssvaret fra SE-
GES.
Lederne Lederne oplyser, at lovforslaget er
uden for Ledernes ansvarsområde,
Side 17 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og at Lederne derfor ikke har be-
mærkninger til lovforslaget.
Rigsrevisionen Rigsrevisionen har ikke bemærknin-
ger til lovforslaget.
SEGES SEGES anfører, at en række er-
hvervsdrivende, der anvender virk-
somhedsordningen, kan have inve-
steret i hybrid kernekapital. Hidtil
har disse investeringer kunnet pla-
ceres i virksomhedsordningen
uden krav om erhvervsmæssig til-
knytning.
Den påtænkte ophævelse har givet
anledning til usikkerhed om de
skattemæssige konsekvenser for
investorerne, der har deres investe-
ringer i hybrid kernekapital place-
ret i virksomhedsordningen.
SEGES ønsker for det første be-
kræftet, at uanset om de alminde-
lige skatteretlige regler fører til, at
der ikke er tale om fordringer efter
kursgevinstloven, så vil investo-
rerne fortsat kunne have deres fo-
retagne investeringer i virksom-
hedsordningen.
Det kan bekræftes. Der henvises i
øvrigt til kommentaren ovenfor til
høringssvaret fra Finans Danmark.
SEGES ønsker for det andet be-
kræftet, at dette – som ved f.eks.
statsobligationer m.v. – gælder
uanset at der ikke i sig selv er no-
gen erhvervsmæssig tilknytning.
I praksis stilles der ikke krav om
erhvervsmæssig tilknytning i for-
hold til investering i hybrid kerne-
kapital med likvide midler i virk-
somhedsordningen. Lovforslaget
ændrer ikke på den praksis.
Side 18 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SEGES ønsker for det tredje be-
kræftet, at lovforslaget ikke ændrer
på, at fordringer i form af spare-
kassers garant(i)kapital, der alle-
rede er købt for midler i virksom-
hedsordningen, fortsat kan være
placeret i virksomhedsordningen.
Lovforslaget ændrer ikke på vurde-
ringen af, om sparekassers ga-
rant(i)kapital kan indgå i virksom-
hedsordningen.
SEGES anfører, at såfremt disse
forhold ikke kan bekræftes, bør
lovforslaget ændres, så sådanne al-
lerede foretagne investeringer ikke
risikerer at måtte hæves fra virk-
somhedsordningen.
SEGES ønsker for det fjerde be-
kræftet, at virksomhedsejere, der
anvender virksomhedsordningen,
også efter lovens ikrafttræden kan
investere i hybrid kernekapital for
virksomhedens midler, uden at det
vil udgøre en hævning, uanset de
påtænkte ophævelser af reglerne i
ligningslovens § 6 B og kursge-
vinstlovens § 1, stk. 5 og 6.
Det kan bekræftes. Der henvises i
øvrigt til kommentaren ovenfor til
høringssvaret fra Finans Danmark.
SEGES ønsker for det femte be-
kræftet, at både hidtidige og frem-
tidige investeringer i hybrid kerne-
kapital udstedt af ikke-finansielle
virksomheder m.v. med tilsva-
rende vilkår, som gælder for hy-
brid kernekapital udstedt af de af
ligningslovens § 6 B omfattede ud-
stedere, kan ske med midler i virk-
somhedsordningen, uden at det vil
blive anset for en hævning.
Det kan bekræftes. Der henvises i
øvrigt til kommentaren ovenfor til
høringssvaret fra Finans Danmark.
Side 19 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SEGES ønsker for det sjette derun-
der bekræftet, at der ikke derved er
noget krav om erhvervsmæssig til-
knytning.
Som nævnt ovenfor ændrer lov-
forslaget ikke praksis for, hvilke
krav der stilles til investering i hy-
brid kernekapital med likvide mid-
ler i virksomhedsordningen.
SEGES anfører, at såfremt spørgs-
målene ikke bekræftes, bør forhol-
dene beskrives, og der bør tages
højde for problemstillingerne ift.
allerede foretagne investeringer.
SEGES anfører, at det ligeledes
bør beskrives indgående, hvori et
eventuelt krav om erhvervsmæssig
tilknytning består, idet der i praksis
er væsentlige udfordringer i rela-
tion til praksis i relation til de akti-
ver, der ifølge virksomhedsskatte-
lovens § 1, stk. 2, kan indgå i virk-
somhedsordningen.
Som nævnt ovenfor stilles der i
praksis ikke krav om erhvervsmæs-
sig tilknytning i forhold til investe-
ring i hybrid kernekapital med li-
kvide midler i virksomhedsordnin-
gen.
SRF – Skattefaglig For-
ening
SRF – Skattefaglig Forening har ikke
bemærkninger til lovforslaget.