Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38

Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) Folketinget 2019-20 (Uddrag af Folketingstidende 2019-20)
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(mundtlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Mette Frederiksen):
Barnevognen, som står uden for Brugsen, vel at mærke med
barnet i, jordbærboderne i vejkanten, hvor pengekassen står
frit fremme, vores børn, der cykler til skole. Jeg har det på
mange måder ligesom Dan Turèll: Jeg holder af hverdagen.
For det er de små ting, der summer op til vores store historie,
hverdagen, fortid og nutid, med et enkelt dansk ord: tillid.
Når man spørger os danskere, om vi har tillid til andre men-
nesker, så svarer rekordmange: Ja.
I Danmark har vi ikke guldminer, og vi har heller ikke haft
det, men vi har noget, der er meget mere værdifuldt: Vi har
tillid til hinanden. På tillid har vi bygget et samfund med
pligter og med rettigheder – i den rækkefølge. Jeg betaler min
skat i tiltro til, at du betaler din. Jeg betaler for dit lægebesøg i
tiltro til, at du betaler for mit. Vi har den solidaritet, og når vi
mødes i boligkvarteret, på arbejdspladsen, til forældremødet,
menneske til menneske, så møder vi hinanden med tillid. Det
er ikke bare hyggeligt – det er en kæmpe styrke.
Bare ét eksempel: Hvis en ingeniør på en dansk arbejds-
plads har lavet en tegning, som smeden ret hurtigt kan gen-
nemskue ikke holder vand i virkeligheden, så går smeden
hen til ingeniøren og siger: Hør, der er lige en detalje dér, skal
den ikke være lidt anderledes? Det kan kun lade sig gøre, for-
di de to kender hinanden, fordi de spiser madpakken sam-
men i kantinen. De har måske gået i skole sammen, og søn-
dag morgen spiller de oldboysfodbold. Danmark hænger
sammen. Der er den tillid, nærhed, gensidige respekt imellem
os. Det giver stabilitet, det giver kreativitet, det giver arbejds-
pladser, og det giver fremgang. Tillid gør os ikke kun trygge,
det gør os faktisk også rige. Danmark er et fantastisk land!
Kan I genkende mit Danmarksbillede? Det tror jeg mange
kan, eller også kan I huske, at det var det, det var engang.
Det kan også godt være, at der er en af jer her i dag, der
tænker: Arh, er det hele nu så rosenrødt? Jeg ville ønske, at
jeg kunne svare ja. Men nej, det kan jeg ikke. For selv om
rammen om vores billede stadig væk holder, så er der noget
på maleriet, der er falmet. Jeg har set jordbærboder med vide-
oovervågning, og det er da et paradoks, at selv om velstan-
den samlet set stiger og er steget, oplever mange en større
usikkerhed. Når man spørger danskerne i dag, om de tror, at
deres børn får en bedre fremtid end den, de selv har haft, så
er der flere, der er kommet i tvivl. De, der har knoklet længe,
startet tidligt på arbejdsmarkedet, haft det hårdeste fysiske
arbejde, er faktisk bekymrede bare for den nærmeste fremtid.
De oplever jo, at det velfærdssamfund, de har betalt til igen-
nem hele deres arbejdsliv, ikke er der, når de har brug for det.
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at vi får gennemført en ret til
tidligere pension for de mest nedslidte. Vi må hele tiden
kæmpe for mere retfærdighed.
Historien går ikke kun fremad, den kan også gå tilbage.
Ude i verden tabes de sejre, vi troede var vundet: frihandel,
frihedsrettigheder og kvinders frie ret til abort. Og herhjem-
me kender jeg mange mennesker, der ser, at tingene ruller,
men de er bare ikke selv en del af det: at løbe hurtigere, men
aldrig hurtigt nok, nye krav. Tilliden slår revner, centralise-
ring, skandalen i SKAT. Pludselig er der en amerikansk kapi-
talfond, der opkøber vores hjem, og der er direktørbonusser
på millioner af kroner. Kender grådigheden ingen grænser?
Åbenbart ikke. Der er store banker, som svigter deres sam-
fundsansvar, selv om vi andre holdt hånden under dem, og
der er klimakrisen, som er en reel bekymring for selve vores
klode og dermed for vores eksistens.
Danmark er et stærkt land. Danskerne – I – er dygtige. Vo-
res virksomheder tager ansvar for det samfund, de er en del
af, og for de arbejdspladser og for den velstand, vores vel-
færd står oven på. Men der er uro i verden, og lande, også tæt
på os, er på vej ind i en økonomisk afmatning, og både brexit
og handelskrige kan også smitte af på os.
I Danmark er der stadig fremgang, beskæftigelsen er høj,
ledigheden er lav. Med andre ord: Meget går godt. Det gør
det meste faktisk.
Kl. 12:10
Men hvis det skal blive ved med at gå godt, skal vi gøre
noget ved det, der går skidt. Jeg synes, at forskellene er blevet
for store, samfundskontrakten er blevet svagere, tilliden er
blevet mindre. Og hvis afmagten får lov til at slå rod, risikerer
vi at miste det vigtigste, vi har, nemlig troen på demokratiet,
viljen til fællesskabet, håbet om forandring. Det må vi aldrig
miste, for mister vi det, mister vi også troen på, at vi kan ska-
be fremtiden sammen. Derfor skal vi styrke det, der gør Dan-
mark til Danmark: tilliden, sammenholdet, solidariteten. Det
er de værdier, jeg selv har styret efter, siden jeg var ung. Selv
om jeg er blevet ældre og på nogle punkter klogere – det bli-
ver man forhåbentlig gennem hele livet – så står jeg fast på
det, jeg selv er rundet af. Jeg vil lede landet med en klar ambi-
tion for Danmark, og derfor er min tale i dag ikke så klassisk
endda. Jeg kommer ikke til at remse alt det op, der står i lov-
programmet, men vil i stedet sætte en retning: større retfær-
dighed, velfærden først, et grønnere Danmark.
I dag vil jeg også gerne have lov til at sige tak for den tillid,
der er vist en ny regering, vist mig som ny statsminister, fra
vælgerne og fra vores parlamentariske grundlag, Enhedsli-
sten, SF og Det Radikale Venstre. Vi har skrevet et fælles for-
ståelsespapir, og det kan vi være stolte af, det er jeg stolt af, og
jeg glæder mig til samarbejdet med jer, og jeg glæder mig til
samarbejdet med alle i Folketinget. Regeringen har jo ikke
mandaterne selv til det, vi gerne vil, men jeg tror faktisk også
på, at brede aftaler kan give de bedste resultater. Andre gan-
ge vil der være en pris at betale for kompromiserne, men det
vil vi være ærlige om.
I dag holder jeg min første åbningstale som statsminister,
og mange af jer, der sidder her i salen, 60 for at være præcis,
tager fat på jeres allerførste folketingsår. Vi har også fået et
helt nyt parti. Velkommen, vil jeg gerne have lov til at sige,
fra kollega til kollega. Skal vi ikke, gamle som nye medlem-
mer af Folketinget, sætte den fælles ambition at være den al-
lerbedste udgave af Folketinget i det år, vi starter i dag? For
selv om tilliden til os politikere er steget en lillebitte smule, så
2
ligger den jo frygtelig lavt, og jeg ser den manglende trovær-
dighed om alle os som et opråb, vi skal tage meget mere al-
vorligt. Jeg tror, den hænger sammen med, at vi nogle gange,
hvordan skal jeg sige det, har det med at puste vores resulta-
ter lidt for meget op, ikke altid er ærlige over for vores be-
folkning, lader som om, at noget, der er svært, er let, og om-
vendt. Det vil jeg prøve at holde mig fra.
Andre grupper i samfundet nyder en langt større tillid,
end der gælder for os politikere – jordemødre, politi, sygeple-
jersker, læger, social- og sundhedsassistenter og hjælpere, alle
dem, der arbejder med omsorg for mennesker. Det forstår jeg
godt. Og til jer vil jeg i dag sige: I skaber jo den tryghed og de
muligheder, der gør Danmark til Danmark. I udretter hverda-
gens små mirakler, vigtigere bliver det faktisk ikke. Alligevel
bliver I presset år efter år, og det skal da ikke være sådan, at
når samfundet bliver rigere, så bliver velfærden ringere. Der-
for vil vi sætte velfærdssamfundet først. Væk med ompriori-
teringsbidraget på uddannelse, hele vejen, fra amu-kurser, er-
hvervsskoler og til universiteter. Og i de aftaler, vi har lavet
med kommuner og regioner, lægger vi det, man kan kalde en
bund under velfærden, så der faktisk kan ansættes flere soci-
al- og sundhedshjælpere og assistenter, når der kommer flere
ældre; så flere børn i daginstitutionerne også kan betyde flere
voksne. Pengene skal følge med demografien.
Velfærden er nogle steder blevet for slidt, og mange steder
slider vi for hårdt på vores medarbejdere, og derfor vil vi sæt-
te penge af til ekstra 1.000 sygeplejersker. Med andre ord, vi
begynder også at udbygge velfærden.
Sådan kunne jeg jo blive ved med at remse alt det op, rege-
ringen allerede har gjort, gør og gerne vil gøre, og jeg kunne
give vores politik rosende ord med på vejen. Jeg tror næsten,
at I andre kan gøre mine sætninger færdige. Vi kender jargo-
nen – masser af milliarder, et historisk løft, i 10 år har kom-
muner og regioner ikke haft så mange penge til velfærd, som
de har nu. Det kunne jeg jo godt, jeg har faktisk allerede gjort
det. Men jeg kunne også sige noget andet, jeg kunne sige det,
som det er, nemlig at en del af jer, der sidder på tilhørerplad-
serne, lytter med derhjemmefra, ikke kommer til at mærke de
her forandringer og forbedringer, i hvert fald ikke lige med
det samme.
Kl. 12:15
Jeg vil ikke påstå, at hverdagen på sygehusene, på pleje-
hjemmene eller i daginstitutionerne bliver markant bedre el-
ler mere tryg – i hvert fald ikke fra første færd. For selv om vi
bruger flere milliarder kroner, og det gør vi, selv om vi vil
foreslå at rulle nogle af de skæve skattelettelser tilbage, og
selv om vi bruger flere penge på uddannelse og børn, så er
udfordringerne så store, at mange desværre nok slet ikke
kommer til at opdage det. Med andre ord – I får den ærlige
version: Vi har kun – med streg under »kun« – taget de abso-
lut første skridt. Men de første skridt betyder jo, at vi er i
gang, skridt for skridt, aftale for aftale, forhåbentlig finanslov
efter finanslov. I år og næste år og årene efter håber vi at kun-
ne sætte velfærden først, når vi fordeler pengene.
Men jeg vil også gerne sige, at det allerede nu for mig står
lysende klart, at penge ikke kommer til at løse alle problemer.
Vi bliver nødt til at have en meget mere grundlæggende dis-
kussion af vores velfærdssamfund. Hvorfor skabte vi det?
Hvorfor opbyggede vi det her enestående, fantastiske sam-
fund? Det blev bygget af mennesker for mennesker. Sådan
var det; så enkelt og så fint er det. Men man kan mange ste-
der i dag godt have følelsen af, at omsorgen er trængt i bag-
grunden, og at noget andet har fået overtaget. New public
management, besparelser, effektiviseringer – så længe jeg har
været med i dansk politik, har velfærdsdiskussionen næsten
kun handlet om et velfærdssamfund, der skulle køre længere
på literen. Og så er der kommet en mærkelig udvikling, som
man godt kan grine ad – og det vil nogle af jer sikkert gøre –
men som jeg faktisk tror er en del af problemet: Da jeg i
august kiggede på min datters skoleskema, forstod jeg ikke
forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til university
college, og ved alle her i salen, hvad PLC er? Det er et pæda-
gogisk læringscenter – engang hed det et skolebibliotek.
Hvornår holdt vi i Danmark op med at kalde tingene det, de
er? Det er da en fuldstændig unødvendig fremmedgørelse.
Selvfølgelig skal vi forbedre steder, som forbedres skal, og
der skal holdes møder. Der skal måske oven i købet lægges
strategier. Men velfærd er jo ikke et projekt; velfærd er var-
me, det er trivsel, det er kærlighed mellem mennesker, og det
er muligheder til jer, der ikke har fået dem endnu.
Vi er mange, mig selv inklusive, der kan takke vores vel-
færdssamfund for, at vi fik mulighed for at tage et skridt op
ad stigen, men den sociale mobilitet bliver faktisk lige nu
ikke bedre, og hverdagens velfærd er mange steder blev dår-
ligere. Vi har fået mere projektvelfærd, mindre helt alminde-
lig omsorg. Lad mig komme med et eksempel på noget, vi
måske ikke sådan traditionelt tænker er velfærdspolitik, men
det synes jeg det er: politiet. Rigtig mange danskere oplever,
at politiet ikke længere rykker ud, når de står i en sårbar situ-
ation og har behov for myndighederne, og deres sager træk-
ker i langdrag. Men vi skal kunne have tillid til politiet og
retsvæsenet, for alt andet er skræmmende.
Hvad er der sket? Mange nye opgaver er kommet til: ban-
dekriminalitet, terror, nu bombesprængninger, grænsekon-
trol. Det er helt sikkert en stor del af forklaringen, men er det
hele forklaringen, eller har pseudoarbejdet også fået lov til at
tage tid fra det rigtige arbejde? I dag er der mere end 1.900
personer ansat i Rigspolitiet. Det er mere end dobbelt så man-
ge som i Fyns Politi. Mange er ansat centralt i stedet for ude
ved borgerne. Kunne det ikke være, vi kunne finde en kloge-
re og bedre balance der?
Et andet eksempel er omsorgen for vores ældre. Ligesom –
tænker jeg – mange af jer har jeg også prøvet at være i praktik
som det, vi kaldte hjemmehjælper i gamle dage. Ved starten
af dagen fik vi udleveret et minutskema. Hvert besøg hos
hver enkelt ældre var målt op i helt præcise minuttal. Og det
er jo sin sag at komme ind til en ældre borger, der i øvrigt har
bygget det her samfund op, og sige til ham: I dag, hvor du er
ked af det, kan du kun være det i 8 minutter, for om lidt er vi
væk igen. Det giver jo ikke nogen mening.
Kl. 12:20
Tænk så på, at nogen har brugt tid på at udtænke det ske-
ma. Mon ikke også der er nogen, der bruger tid på at tjekke,
om skemaet bliver overholdt. Det skulle ikke undre mig, om
der sågar er nogen ansat til at tjekke dem, der skal tjekke ske-
maet. Og alt imens ligger den gamle mand eller kvinde og
kan ikke komme ud af sengen. Medarbejderne i vores ældre-
pleje bruger halvdelen af deres tid sammen med de ældre –
halvdelen, cirka. Det betyder altså, at den anden halvdel af ti-
den ikke bruges sammen med de ældre. Den går til at doku-
mentere, holde møder, dosere medicin og med transport fra
den ene borger til den anden. Medicinen skal selvfølgelig do-
seres, og dagvagten skal vide, hvad der er sket om natten,
men er der andre opgaver, vi kan undvære og hvilke?
Nu kommer vi så til det svære, til dilemmaerne. Tag nu
f.eks. frit valg. Det er en glimrende idé, men når borgeren
skal have mulighed for at vælge eksempelvis rengøring fra et
privat firma, så kræver det jo, at opgaven rengøring er helt
3
præcist defineret: så mange minutter til at støvsuge og tørre
støv af. Spørgsmålet er, om en del af det minuttyranni, der i
dag er i ældreplejen, er opstået på grund af det frie valg. Og
nu skal I ikke tro, jeg kun er på jagt efter hellige køer herfra,
for her kommer det næste dilemma – og nu kigger jeg måske
lidt mere til den her side af Folketingssalen. For hvad er vig-
tigst – omsorg eller dokumentation og rettigheder?
Jeg tror, de fleste af os her i Folketinget på et tidspunkt har
krævet nye rettigheder, måske mest os, der ligger lidt til ven-
stre. Og hvorfor? Fordi vi selvfølgelig bliver berørt, når en
ikke kan få gjort rent, eller – endnu værre – når der ikke er
nogen, der tager sig ordentligt af vedkommende. Men er
sandheden ikke, at vi bliver fristet til at lovgive og regulere så
meget, at den lokale dømmekraft, hvad enten det er hos den
stolte sosu eller hos den lokale politiker, efterhånden er sat ud
af kraft? Er det efterhånden kun i skåltalerne, at vi her i huset
hylder det lokale demokrati? Vil vi reelt lade det kommunale
selvstyre bestemme noget mere, og har man altid ude i kom-
munerne fokus på det, der er det vigtige: velfærd til borge-
ren, og ikke skemaer og strategier?
Engang førte vi Socialdemokrater valgkamp på, at ældre
skulle have ret til bad hver dag. Det kom vi heldigvis ikke
igennem med, for tænk, hvad det kunne have medført af
spændende skemaer og kontrol. Bortset fra det gad de ældre
faktisk ikke at gå i bad hver dag. Det trak overskrifter, jeg ved
ikke, om I kan huske det: reportager fra plejehjem, hvor bebo-
erne udtalte, at bad var fint, men da ikke hver eneste dag. Vi
havde faktisk glemt at spørge de ældre, hvad de havde brug
for. Og lige så vigtigt: Vi havde glemt, hvad politik handler
om. Lovgivning skal handle om retning; det er måden at lede
et land på, det er det politiske ansvar. Men hvis der er et kon-
kret problem på et konkret plejehjem, må det være lederen,
der skal løse det problem, og medarbejderen, der skal stå til
ansvar.
Nu er vi i stedet gået i gang med at dræne verdens bedste
samfundsmodel for det allervigtigste: Tilliden til, at andre
mennesker kan passe deres arbejde, tilliden til, at man lokalt
kan løse problemer og rette op på fejl. Hvis vi skal vende den
udvikling, kræver det meget af os alle sammen. Og hold nu
fast det bliver svært! For vi skal jo ikke bare lovgive forfra, vi
skal faktisk give slip, og vi skal alle sammen begynde at stille
os selv de sværeste spørgsmål. I kommunerne: Hvordan la-
der man være med at detailstyre ned i mindste detalje? I fag-
foreningerne: Hvordan kan man lade være med bare at kræ-
ve nye håndfaste regler for sine medlemmer? I patientfor-
eningerne: Hvordan kan man lade være med bare at kræve
nye rettigheder? Forældrebestyrelserne skal måske holde sig
lidt i skindet og ikke foreslå en ny sukkerpolitik oven på øko-
logipolitikken. Og her i Folketinget skal vi blive bedre til at
have tiltro til de andre og måske begynde at lade være med at
lovgive på baggrund af enkeltsager.
For ved I hvad! Vores medarbejdere derude, den vigtigste
ressource, vi har, er ved at drukne i alle de gode intentioner
om, hvordan de udfører deres arbejde bedst muligt. Jeg for-
står godt dem, der en gang imellem lader bureaukratiet ligge;
lader det suse ind ad det ene øre og ud ad det andet. Jeg me-
ner, vi har brug for en nærhedsreform, hvor vi skruer ned for
detailstyringen og skruer op for fagligheden og ledelsen
uden selvfølgelig at gå på kompromis med resultaterne.
Kræftbehandlingen skal fortsat blive bedre, og flere børn skal
faktisk lære at læse, når de går i skole.
Kl. 12:25
Pointen er, at den styring, vi har i dag, ikke giver de bedste
resultater. Vi både kan og skal gøre det bedre. I dag vil jeg
gerne invitere alle med på den rejse. Der er ikke nogen fribil-
letter, og rejsen kommer til at kræve meget af os alle sammen.
Det bliver ikke nemt, men det kan blive godt – rigtig godt –
hvis vi tør. Det handler om tilliden til, at velfærden er der for
dem, der har brug for den, og tid til noget så gammeldags
som omsorg. I det hele taget skal vi sætte ind de steder, hvor
tillid er afløst af mistillid, f.eks. vores skattevæsen.
Det er ikke alene it-systemer, der har fejlet, og det er ikke
bare nogle forbrydere, der har stjålet af kassen. Det er den
helt fundamentale tillid til, at fællesskabet fungerer. Der lig-
ger mange års genopretning foran os – det er sagt før. Det bli-
ver svært – det er også sagt før. Men opgaven er der. Skatte-
snyd skal opdages og straffes. Det kræver, at kontrollen bli-
ver bedre.
I morgen offentliggør vi regeringens finanslovsforslag.
Her vil vi foreslå, at vi tilfører skattevæsenet endnu flere pen-
ge, bl.a. til it-løsninger. Og mon ikke nogle af jer, der lytter
med, bliver lige så tomme i blikket, som jeg selv blev, da der
var nogle, der kom og krævede nye it-løsninger? Jeg vil gerne
i dag sige, at de medarbejdere, der er tilbage i skattevæsenet,
gør, hvad de kan. Det er ikke et sjovt sted at arbejde lige nu.
De gør det så godt, de kan, men de fortjener nogle flere kolle-
ger. Derfor vil vi også ansætte nogle flere mennesker ligesom
i gamle dage – rigtige mennesker, der sørger for, at andre be-
taler den skat, de skal.
Ét sted har tillidskrisen i vores samfund været større end
alle andre steder, nemlig i udlændingepolitikken. I årtier var
det, som om politikerne på Christiansborg og befolkningen
uden for Christiansborg levede i hver deres verden. Jeg ved
det, for jeg var selv alt for sen til at forstå, hvor galt det gik.
Fejlslagen integration har trukket spor i skoler, boligområder
og på arbejdspladser og måske allertydeligst i kriminaliteten.
I fængslerne har fire ud af ti udenlandsk baggrund. Alt for
mange, der er kommet hertil, begår kriminalitet, eller også
gør deres sønner det. Voldskriminaliteten er mere end tre
gange større hos mandlige efterkommere med ikkevestlig
baggrund end hos andre mænd.
Kriminalitet er et onde i sig selv. Der er også steder i Dan-
mark, hvor jeg ikke længere går om aftenen. Og oven i det
ødelægger de få meget for de mange – for alle dem med
udenlandsk baggrund, der lever et almindeligt, lovlydigt liv,
bidrager til samfundet, men alligevel risikerer at blive taget
til indtægt for de andres ugerninger. Og uanset hvem der be-
går vold og lovbrud – danskere eller udlændinge – risikerer
vi, at hele det danske samfund bliver forrået. Jeg kan mærke,
vi er ved at vænne os til det – vanvidskørsel, trusler, knivstik-
keri, skyderier, bandeopgør, ja, sågar eksplosioner – at vi stil-
le og roligt affinder os med at finde en anden vej at gå hjem,
at det bliver så dagligdags i nyhedsstrømmen, at mange blad-
rer videre, for sådan var det jo også i går.
Vi bliver nødt til at stoppe op, for sådan må det ikke blive,
og sådan må det ikke være. Det er ikke det Danmark, jeg vil
have. Vi kan ikke kæmpe for sammenhængskraft og lige mu-
ligheder uden at tage integrationen meget alvorligt, og vi kan
ikke tage integrationen alvorligt uden at sige, at antallet, der
kommer hertil, selvfølgelig har en betydning. Jeg ved da
godt, at tingene ikke er enkle, at livet er kompliceret, at der
bag statistikken gemmer sig mennesker og deres historier.
Men jeg vil nu alligevel sige, at når man kommer til Danmark
udefra, får chancen for at leve et liv i et land med fri uddan-
nelse, med gratis lægehjælp, muligheden for at arbejde og
leve i fred, så giver det også en forpligtelse til at gribe de mu-
ligheder. Hvis ikke man gør det, er det et tillidsbrud over for
Danmark.
4
Regeringen er villig til at gå langt over for dem, der ikke
vil fællesskabet og Danmark det godt. Og jeg vil sige helt
klart til befolkningen: I kan have tillid til, at jeg vil føre den
stramme udlændingepolitik, som et flertal her i huset bakker
op om.
Kl. 12:30
Vi har brug for at gå videre. Regeringen vil se på, hvordan
vi kan stramme lovgivningen endnu mere, hvad angår van-
vidskørsel, syrienskrigere og bandekriminalitet. Og afviste
asylansøgere skal rejse hjem.
Udlændingepolitikken skal være stram, men den skal –
forstå mig ret – ramme de rigtige. Det er ikke at lempe udlæn-
dingepolitikken, at Mint får en chance til og kan vende hjem,
eller for den sags skyld, at børnene på Sjælsmark kan spise
mad uden for cafeteriet. Det er heller ikke i modstrid med
håndfaste krav til integrationen at anerkende dem, der gør
det godt – tværtimod. For tusindvis af mennesker er kommet
hertil udefra. I har lært dansk, uddannet jer, er i arbejde og
deler selvfølgelig vores værdier. Jeg vil sige til jer: I bidrager
til samfundet, I bidrager til fællesskabet, og I skal selvfølgelig
have tillid til, at Danmark også er jeres land. Jeg er statsmini-
ster for hele Danmark, og jeg vil holde fast i det, der samler
os: tillid, ansvar og retfærdighed. Jeg vil styrke det mest vær-
difulde, vi har: vores fællesskab og vores værdier. Og jeg vil
huske på den verdenshistorie, som vi er en del af.
Til næste år markerer vi to historiske mærkedage. De vil
blive fejret, for vi skal lære af historien. Den 5. maj 2020 er 75-
året for Danmarks befrielse. Mange af vidnerne fra anden
verdenskrig er ikke længere blandt os. Der er med andre ord
færre til at fortælle, hvordan det var. Et Europa, der løftede
sig ud af krig, ud af nød, ud af folkemord; et Europa, der byg-
gede freden på internationale spilleregler, på samarbejde – ja,
på tillid mellem lande. Når dem, der så det, ikke længere er
her, så skal vi bære den fakkel videre.
Næste år markerer vi også hundredåret for, at Sønderjyl-
land blev genforenet med Danmark – ikke med krig og vold,
men med en helt fredelig folkeafstemning, gennem tillid. Det
er den tillid, som også i dag er kilden til samarbejdet i græn-
selandet, et internationalt forbillede. Det er den tillid, vores
gode og solide forhold til Tyskland står på i dag. Det er også
den tillid, det europæiske samarbejde bygger på. Hvis man
skulle være i tvivl, så se på Storbritannien.
Jeg vil gerne skabe politisk forandring i et Europa, som le-
verer svar på vor tids problemer. En fri bevægelighed, der
nogle steder er blevet bedre for markedet end for lønmodta-
gerne; skattesvindel for milliarder, fordi det er, som om spe-
kulanterne næsten altid er et skridt foran de fælles regler. Kli-
makrisen, som vi kun løser sammen med andre lande. Og be-
kymringen for, om Europa har styr på sine grænser – det har
Europa ikke. Menneskesmuglere tjener millioner på andre
menneskers nød, flygtninge drukner i Middelhavet.
Vores regering ønsker selvfølgelig at hjælpe mennesker på
flugt, men vi skal gøre det i nærområderne, for der kan vi
nemlig hjælpe flest. Jeg vil selv stille mig i spidsen for et nyt
asylsystem – mere retfærdigt og mere humant – og det tager
jeg med til Bruxelles. Og flygtninge, der er kommet til Dan-
mark og har fået asyl, skal selvfølgelig vende hjem og genop-
bygge deres land. Det giver i øvrigt også plads til, at vi kan
hjælpe andre.
Regeringen vil sætte en ny og progressiv retning for dansk
europapolitik, og hvis ikke vi lykkes med det, risikerer vi jo
også, at tilliden til det internationalt forpligtende samarbejde
forsvinder – det samarbejde, som blev bygget for at undgå
krigens rædsler, og som er lige så vigtigt i dag, som det var
dengang. Der er så mange, der gerne vil splitte. I en splittet
verden skal vi danskere samle os.
Klimaforandringerne og interessen for Arktis trækker Fær-
øerne og Grønland længere ind på den internationale scene.
Jeg forstår godt både Grønland og Færøernes ønske om en
mere aktiv rolle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Jeg er
enig i, at vi skal styrke samarbejdet, dele viden og informati-
on. Vi er tre lande, vi er tre folk, og vi er tre kulturer, men vi
har også et stærkt fællesskab. Jeg vil give en åben invitation
til samarbejdet på alle de områder, hvor det kan være til fæl-
les gavn, ligesom jeg gerne vil have lov til at sige til de nord-
atlantiske medlemmer her i Folketinget, at regeringen selv-
følgelig vil prioritere samarbejdet med jer og inddragelsen af
jer.
Kl. 12:35
Færøerne har haft valg, og der er dannet et nyt styre. Jeg
har aftalt med lagmand, Bárður á Steig Nielsen, at jeg snart
tager til Færøerne, så vi kan komme i gang med samarbejdet.
Det glæder jeg mig til.
Formand for naalakkersuisut, Kim Kielsen, og jeg er allere-
de begyndt vores samarbejde, især om det, der optager os
begge to dybt: de grønlandske børn. Jeg oplever en ny vilje til
at tale om problemerne, også om de svære problemer: selv-
mord, misbrug og krænkelser. Grønland har opfordret Dan-
mark til et tættere samarbejde om børnene. Det har jeg svaret
ja til – selvfølgelig har jeg svaret ja. Udsatte grønlandske børn
og unge skal have en bedre hverdag og fremtid. Der har al-
drig været mere brug for Grønlands børn end netop nu som
bannerførere for et smukt og dejligt land – et land, der kan
vise hele verden, hvordan det er at være i klimakrisens
frontzone.
I det hele taget skal vi vise børn og unge, at vi tager klima-
krisen alvorligt. For hvis ikke vi løser de problemer, som
unge har bedt os om at løse, så svigter vi ikke alene de unge.
Så svigter vi troen på fremtiden. Hvis vi, der har muligheden,
undviger ansvaret, så nærer vi afmagten. I stedet skal vi påta-
ge os både håbet og viljen. Udfordringerne kender vi alle; de
er enorme. Isen smelter, der er storme og orkaner, det kan vir-
ke uoverstigeligt, men det er det selvfølgelig ikke. For det går
ikke alene hurtigt med klimaforandringerne; det går også
hurtigt med viljen til at gøre noget ved dem. Fra alle dele af
verden er der nu en massiv interesse for Danmarks ambitio-
ner, og klimakampen kan vi gøre til en fælles dansk kamp.
Børn og unge kræver forandring. Nu skal Folketinget levere.
Danmark har nogle af de bedste grønne virksomheder i
hele verden, og nu skal vi have hele erhvervslivet med: trans-
port, industri, landbrug, søfart, alle de store brancher. Vi fore-
slår forpligtende partnerskaber; det har erhvervslivet allere-
de sagt ja til. Pensionskasserne, som forvalter de penge, som
vi skal leve af i fremtiden. Det giver egentlig god mening in-
vesterer pengene dér, så vi faktisk har en fremtid, og det gør
de. Pensionskasserne har tilkendegivet, at de vil sikre et
svimlende milliardbeløb til grønne investeringer. Og til poli-
tikerne, os, der er her i salen: I årtier blev den grønne udvik-
ling i Danmark drevet frem af lovgivning fra Christiansborg
om vindmøller, økologi, energieffektiviseringer. Nu er det de
andre – de unge og erhvervslivet – der er foran os.
Kære Folketing, vi skal foran igen. Regeringen har sam-
men med De Radikale, SF og Enhedslisten sat et historisk am-
bitiøst mål. Vi vil reducere udledningerne af drivhusgasser
med 70 pct. i 2030. Alternativet var først, De Konservative
bakker helhjertet op, og nu også Dansk Folkeparti og Liberal
Alliance. Det tegner rigtig godt for det grønne samarbejde.
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 5
Vi skal have en klimalov på plads inden jul og derefter en
klimahandlingsplan. Dansk økonomi hviler på solide ar-
bejdspladser og en vigtig eksport. Det er jo resultatet af et
fremsynet erhvervsliv og dygtige medarbejdere, men det er
også et resultat af aktive politiske beslutninger, hvor vi har
turdet at styrke netop de danske styrkepositioner. Og i dag
eksporterer vi jo for milliarder i miljø-, vand-, energi- og kli-
mateknologi, og den danske lægemiddelindustri er førende i
verden. Men i en årrække har der været sparet på uddannelse
og forskning. Det har i mine øjne været økonomisk uansvar-
ligt. Derfor er vi også nødt til at sadle om i den økonomiske
politik. F.eks. foreslår vi at bruge 1 mia. kr. mere på grøn
forskning næste år.
For mig handler det her ikke kun om klimaet; det handler
også om vores natur og vores miljø. Vi har brug for et rent
miljø, en luft, hvor vi kan trække vejret frit, rent drikkevand,
skov og hav – det er livskvalitet. Bare tænk på dagen i dag,
den 1. oktober; at gå en tur i skoven med venner og familie.
Findes der noget bedre? Vi har behov for at plante flere træer,
passe bedre på vores dyreliv og bekæmpe plastikforurening.
I sommer i Himmerland blev der fundet et dådyr med 4 kg
plastik i maven – 4 kg! Det er ikke kun dådyr, der spiser pla-
stik og affald. Det gør også vores fugle og vores fisk. Hvad er
det for en verden!
Lad os indgå den eneste rigtige generationskontrakt, nem-
lig at vi efterlader en renere og bedre natur til næste generati-
on end den, vi selv fik overdraget. Vi skal leve op til vores
børns tillid i forhold til klimaet og hele den grønne dagsor-
den. Vi skal sætte høje ambitioner med øje for arbejdspladser
og vækst i respekt for vores samfundsmodel, og uden at ulig-
heden stiger.
Kl. 12:41
Det er det, vi kan med et nyt flertal, med en ny regering. Vi
kan skabe forandring, en grønnere fremtid. Vi kan sætte vel-
færden først. Vi kan skabe en ny tillid til, at fællesskabet rent
faktisk fungerer; at politiet kommer, når vi ringer; at hjemme-
hjælperen har tid, når vi er kede af det; at forældre kan afle-
vere børn i daginstitutionerne uden at gå hele arbejdsdagen
med bekymring for, om det nu er godt nok, og om det nu er
trygt nok. Skattevæsenet skal fungere. Nedslidte skal have
mulighed for gå tidligere på pension. Vi skal have en udlæn-
dingepolitik, der er stram, men uden de symboler, som hand-
ler mere om politikere end om løsninger.
Vi har ikke bygget Danmark på splittelse, ulighed eller
grådighed. Vi har faktisk bygget Danmark på det modsatte:
på omsorg, på tillid, på fællesskab, på solidaritet, på virkelyst
og på samarbejde. Vi skal styrke alt det, der gør vores Dan-
mark til Danmark.
Jeg glæder mig til samarbejdet med alle her i Folketinget.
Vi skal nu i gang med at indfri det håb, vi har skabt: et mere
trygt, et mere retfærdigt, et mere grønt Danmark.
Danmark leve!
(Trefoldigt hurraråb fra salen).
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(skriftlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Mette Frederiksen):
ET MERE RETFÆRDIGT, SOLIDARISK OG GRØNT
DANMARK
Den 27. juni 2019 fik Danmark en ny regering. En regering,
som har sat en ny retning mod mere retfærdighed, større soli-
daritet og en grønnere fremtid.
Nu er vi i gang med at gennemføre vores politik.
Vi har indgået aftaler med kommuner og regioner. Og i
morgen vil regeringen præsentere sit forslag til næste års fi-
nanslov.
Vi lægger en bund under velfærden. Så der kan ansættes
flere sygeplejersker og sosu-assistenter, når der bliver flere
ældre. Så flere børn kan betyde flere pædagoger. Og vi be-
gynder at bygge kernevelfærden op igen. Og at genoprette
tilliden til vores skattevæsen.
I dag fremlægger vi regeringens lovprogram for det nye
folketingsår.
Lovprogrammet følger blandt andet op på den politiske
forståelse med De Radikale, SF og Enhedslisten.
Vi har sammen sat den ambitiøse målsætning at reducere
drivhusgasser med 70 procent i 2030. Regeringen vil fremsæt-
te en klimalov, der skal forpligte os på den ambition.
Vi vil styrke beskyttelsen af vores natur, og vi vil forbyde
gratis plastikposer.
Vi vil arbejde for et mere retfærdigt Danmark. Det gælder
blandt andet på socialområdet og beskæftigelsesområdet.
Regeringen vil hurtigst muligt efter overenskomstforhand-
lingerne lovgive om en ret til tidlig pension for de mest ned-
slidte. Vi vil også anvise finansiering af forslaget. De, der har
slidt gennem mange år, fortjener en værdig tilbagetrækning.
Regeringen vil desuden styrke trygheden og sikkerheden.
Og vi vil stramme lovgivningen for Syrienskrigere.
I lovprogrammet lægger vi sporene ud for det første år.
Der ligger et stort arbejde foran os både i dette folketingsår
og fire år frem. Jeg ved godt, at mange danskere ikke vil kun-
ne mærke forandringen her og nu. Men retningen er sat, og
politik betyder noget.
Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketin-
gets partier om det kommende folketingsårs lovgivning.
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om
aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lignings-
loven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigs-
delene m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at lette grænsehindringer ved flyt-
ning mellem rigsdelene for personer, der er tilkendt førtids-
pension i en rigsdel. Efter lovforslaget vil hver rigsdel ud-
veksle relevante oplysninger, der nedsætter sagsbehandlings-
tiden, skabe mulighed for at medtage en tilkendt førtidspen-
sion i op til 12 måneder ved flytning inden for rigsfællesska-
bet og indføre automatisk tilkendelse af førtidspension i den
6 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
tilflyttede rigsdel for personer, der er tilkendt højeste førtids-
pension i Grønland eller på Færøerne, eller førtidspension i
Danmark.
Ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov
om en skattefri seniorpræmie (Forhøjelse af fradragsbeløb for
folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri se-
niorpræmie) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forbedre seniorers økonomiske
tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv. Med lovforslaget
indføres en forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst
før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensions-
tillæg for folkepension, en forhøjelse af fradragsbeløb i ind-
tægtsgrundlaget for ægtefælles og samlevers indkomst samt
en forhøjelse af den skattefri seniorpræmie. Endvidere indfø-
res en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigede det andet
år efter folkepensionsalderen. Lovforslaget udmønter dele af
aftalen om ret til seniorpension for nedslidte mellem den da-
værende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj
2019 og følger op på forståelsespapiret »Retfærdig retning for
Danmark« mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019.
Ændring af lov om sygedagpenge, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (En enklere til-
rettelæggelse af første opfølgningssamtale m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at følge op på evalueringen af sy-
gedagpengereformen. Med lovforslaget målrettes bl.a. bru-
gen af lægeattesten LÆ285 ved at gøre det frivilligt for kom-
munerne at indhente lægeattesten til første opfølgningssam-
tale. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny og
forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejds-
markedet mellem den daværende regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti fra april 2019.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Obligatorisk pensi-
onsordning for personer i fleksjobordningen m.v. samt konse-
kvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelses-
indsats m.v.) (Nov I)
Lovforsalget har til formål at foretage en række konse-
kvensændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såle-
des at den obligatoriske pensionsordning for personer under
fleksjobordningen indskrives i loven. Ændringen er en følge
af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
andre love (lov nr. 339 fra april 2019). Lovforslaget indehol-
der derudover præciseringer og konsekvensændringer bl.a.
som følge af den vedtagne forenklede lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats (lov nr. 548 fra maj 2019).
Lov om et midlertidigt børnetilskud til forsørgere, der mod-
tager integrationsydelse eller er berørt af loftet over den sam-
lede hjælp (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at indføre et midlertidigt børne-
tilskud til de familier med 0-14-årige børn, som er berørt af
kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Det midlertidi-
ge tilskud udløber, når et nyt ydelsessystem – som opfølg-
ning på den kommende ydelseskommissions anbefalinger –
træder i kraft, forventeligt medio 2021. Lovforslaget er en op-
følgning på forståelsespapiret »Retfærdig retning for Dan-
mark« mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019 og aftalen om et
nyt midlertidigt tilskud til de børnefamilier, som er berørt af
kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse, mellem
samme partier fra september 2019.
Ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesik-
ring (En ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede for-
hold på arbejdsmarkedet) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny og forbedret ar-
bejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Lovforslaget indebærer bl.a., at Arbejdstilsynets indsats i hø-
jere grad målrettes de virksomheder, der har størst risiko for
arbejdsmiljøproblemer, at tilsynet får flere redskaber, og at
sanktionerne ved alvorlige og gentagne overtrædelser af lo-
ven skærpes. Lovforslaget gennemfører dele af den politiske
aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede
forhold på arbejdsmarkedet mellem den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti fra april 2019 og forståelses-
papiret »Retfærdig retning for Danmark« mellem Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten fra juni 2019.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel bo-
ligstøtte, lov om Udbetaling Danmark, lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område og integrationsloven
(Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd
og færre fejludbetalinger m.v.) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at forenkle og skærpe reglerne om
sanktioner i kontanthjælpssystemet, så kommunerne får let-
tere ved at administrere reglerne. Reglerne skal endvidere
understøtte, at borgerne reelt står til rådighed for arbejdsmar-
kedet eller en indsats, der kan bringe dem tættere herpå. Lov-
forslaget skal endvidere skabe mere og bedre kontrol med
udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser med det formål at
forhindre misbrug og fejludbetalinger. Denne del af lovforsla-
get udmønter aftalen om mere enkle og skærpede sanktioner,
skærpet kontrol og færre fejludbetalinger mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra no-
vember 2018. Med lovforslaget afskaffes desuden den kom-
munale medfinansiering af efterlevelseshjælp, og der foreta-
ges konsekvensændringer i forskellige love som følge af, at
integrationsydelsen pr. 1. januar 2020 skifter navn til selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse.
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Afskaffel-
se af dokumentationskrav for fastholdelsesfleksjob for senio-
rer) (Nov II)
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 7
Lovforslaget har til formål at forbedre mulighederne for, at
seniorer kan blive ansat i et fastholdelsesfleksjob. Forslaget
medfører, at personer med under seks år til folkepensionsal-
deren, som har en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne,
får mulighed for at komme i fleksjob på deres hidtidige ar-
bejdsplads hurtigst muligt. Forslaget udmønter dele af afta-
len om ret til seniorpension for nedslidte mellem den davæ-
rende regering (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj
2019 og følger op på forståelsespapiret »Retfærdig retning for
Danmark« mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019.
Ændring af lov om social pension og forskellige andre love
(Indførelse af seniorpension) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre seniorpension, som er
en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, der giver ned-
slidte seniorer med langvarig beskæftigelse mulighed for at
trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet seks år før folkepensi-
onsalderen, hvis de vurderes at have en arbejdsevne på 15 ti-
mer eller under. Det konkrete indhold i lovforslaget, herun-
der spørgsmålet om tilkendelsesmyndighed afventer drøftel-
ser i forligskredsen. Forslaget udmønter dele af aftalen om ret
til seniorpension for nedslidte mellem den daværende rege-
ring (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti),
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre fra maj 2019 og følger
op på forståelsespapiret »Retfærdig retning for Danmark«
mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti og Enhedslisten fra juni 2019.
Ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, samt lov
om udstationering af lønmodtagere m.v. (Opfølgning på an-
befalingerne fra det lovforberedende udvalg med henblik på
sikring af overenskomstmæssige vilkår på vejtransportområ-
det) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at sikre ensartede og fair vilkår på
vejtransportområdet ved visse former for kørsel i Danmark.
Lovforslaget er en udmøntning af et lovforberedende ud-
valgsarbejde, som er nedsat med henblik på at følge op på
den fælles anbefaling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation
og Dansk Arbejdsgiverforening fra april 2019.
Ændring af lov om arbejdsskadesikring (Harmonisering af
reglerne om anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af ka-
pitaliseringsfaktorer m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at harmonisere reglerne om an-
meldelse af arbejdsulykker efter hhv. arbejdsskadesikringslo-
ven og arbejdsmiljøloven for at gøre reglerne om anmeldelse
af arbejdsulykker mere gennemskuelige og dermed forbedre
rammevilkårene for erhvervslivet. Med lovforslaget lægges
endvidere bl.a. op til at opdatere levetidsforudsætningerne,
der anvendes ved beregning af erstatninger, så de fremadret-
tet altid vil afspejle befolkningens generelle levetid.
Ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Ju-
stering af reglerne om beregning af pension som opfølgning
på kalenderårsmodellen) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at følge op på reglerne om bereg-
ning af pension i lov om social pension, som blev ændret med
kalenderårsmodellens indførelse pr. 1. januar 2015.
Ændring af lov om en aktiv socialpolitik m.v. (Justering af re-
formen af førtidspension og fleksjob) (Feb II)
Med lovforslaget udmøntes en forventet aftale om justeringer
af reformen af førtidspension og fleksjob i forligskredsen for
reformen. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret
»Retfærdig retning for Danmark« mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra
juni 2019.
Lovgivning om ret til tidlig tilbagetrækning
Regeringen har til hensigt efter overenskomstforhandlinger-
ne i foråret 2020 at fremsætte og få vedtaget lovgivning ved-
rørende ret til tidlig tilbagetrækning.
BOLIGMINISTEREN
Ændring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af reg-
ler om ladestandere samt bygningsautomatiserings- og kon-
trolsystemer) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at implementere en revision af
bygningsdirektivet i dansk lovgivning om, at der i visse stør-
re bygningstyper skal etableres ladestandere og/eller forbe-
redelse for ladestandere til elbiler. Endvidere skal der indfø-
res krav om et minimum af ladestandere til elbiler i eksiste-
rende erhvervsbygninger med mindst 20 parkeringspladser.
Der indføres endvidere bemyndigelse i byggeloven til, at bo-
ligministeren kan fastsætte nærmere regler om ladestandere
til elbiler i bebyggelse samt regler om bygningsautomatik.
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Tilsagn til nybyggeri
opført i samarbejde med privat part) (Okt I)
Med lovforslaget ændres reglerne om finansiering af nybyg-
geri med henblik på at give almene boligorganisationer m.v.
mulighed for under visse betingelser at erhverve et alment
boligbyggeri, der opføres af en privat grundejer i overens-
stemmelse med erhververens behov (nøglefærdigt byggeri).
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 214 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Lov om ejerlejligheder (Dec I)
Hovedformålet med lovforslaget er at foretage en modernise-
ring af hele ejerlejlighedsloven, så reglerne bliver lettere at
forstå og giver et bedre grundlag for at håndtere de problem-
stillinger, der opleves i praksis blandt ejerne af ejerlejligheder
8 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
og ejerforeningerne i 2019. Herudover foretages enkelte æn-
dringer af lovens opdelingsforbud.
Ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmel-
delsesordning for boliger, der lejes ud og ophævelse af aftalt
grøn byfornyelse) (Dec II)
Lovforslaget har til formål at give kommunen mulighed for
at indføre krav om, at udlejere af ejendomme, der er opført
for mere end 40 år siden, og som ikke har været udlejet i ét år,
skal anmelde udlejningen til kommunen, før lejeren kan flyt-
te ind. Forslaget vil give kommunen systematisk viden om
udlejning af ældre boliger med henblik på at modvirke udlej-
ning af boliger, som ikke er egnet til beboelse. Derudover vil
der blive foretaget mindre tilpasninger af loven, herunder op-
hævelse af byfornyelseslovens kapitel 6 a om aftalt grøn by-
fornyelse, idet ordningen ikke anvendes. Lovforslaget ud-
mønter aftalen om modvirkning af udlejning af ubeboelige
boliger mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Al-
liance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti fra december 2018.
Lov om leje af private boliger (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gøre lejelovgivningen mere tids-
svarende og overskuelig samt fjerne overflødige bestemmel-
ser og bestemmelser, der ikke direkte vedrører forholdet mel-
lem udlejeren og lejeren. Lovforslaget er en udmøntning af
aftalen om sammenskrivning af lejeloven og boligregule-
ringsloven mellem den daværende regering (Socialdemokra-
tiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.
Lov om regulering af boligforholdene m.v. (Feb II)
Lovforslaget har til formål at samle de bestemmelser i lejelov-
givningen, som ikke direkte angår forholdet imellem udleje-
ren og lejeren, i boligreguleringsloven. Herudover fjernes
overflødige bestemmelser i loven. Lovforslaget er en ud-
møntning af aftalen om sammenskrivning af lejeloven og bo-
ligreguleringsloven mellem den daværende regering (Social-
demokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2014.
Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Huslejefastsættelse ved gennemgribende forbedringer) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at sikre lejerne en rimelig husleje
ved gennemgribende moderniseringer samtidig med, at det
økonomiske incitament for udlejere til at lave moderniserin-
ger af ældre boligbyggeri opretholdes. Lovforslagets nærme-
re udformning vil blive fastsat på baggrund af anbefalinger
fra en ekspertgruppe vedrørende boligreguleringslovens § 5,
stk. 2, som afslutter sit arbejde i efteråret 2019.
BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner
for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddan-
nelser, lov om erhvervsuddannelser og lov om en kommunal
indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gym-
nasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden
for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannel-
sen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag
på adgangskurser og grundforløb plus og sammensætning af
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at give mulighed for dispensation
til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne på offentli-
ge og private gymnasiale institutioner samt voksenuddannel-
sescentre og at gøre oldtidskundskab til et obligatorisk fag
også på de private gymnasier. Endvidere foreslås en justering
af reglerne vedrørende henvisningstaxametre. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om øget udbud af erhvervsrettede
uddannelser i hele Danmark og henvisningstaxameter mel-
lem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra april
2019. Lovforslaget har herudover til formål at justere reglerne
i lov om erhvervsuddannelser vedrørende dels optag og gen-
nemførelse af adgangskurser og grundforløb plus (GF+), dels
indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-
rettede Uddannelser.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Mo-
delparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning
af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2020, juste-
ring af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2020 m.v.)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at foretage den årlige opdatering
af modelparametrene for erhvervsuddannelser, der indgår i
beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som udtryk for en for-
ventning i forhold til stigende eller faldende efterspørgsel ef-
ter arbejdskraft i forhold til det forventede udbud af arbejds-
kraft inden for den pågældende uddannelse. Endvidere fore-
slås en justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Lov-
forslaget er en opfølgning på trepartsaftalerne under den tid-
ligere regering om hhv. tilstrækkelig og kvalificeret arbejds-
kraft og praktikpladser fra august 2016 og om styrket og
mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse fra okto-
ber 2017.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutio-
ner for erhvervsrettet uddannelse (Mulighed for fastsættelse
af lokale elevfordelingsregler) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at styrke mulighederne for at sikre
en elevfordeling, så elevsammensætningen på den enkelte in-
stitution i højere grad afspejler befolkningssammensætnin-
gen. Med lovforslaget etableres der mulighed for, at forde-
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 9
lingsudvalg vil kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler
med det formål at imødekomme særlige behov over for en el-
ler flere institutioner i fordelingsudvalgets område for at løse
eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller
social karakter på grund af elevsammensætningen.
Ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Lempelse af
krav om, at interne prøver skal afholdes som årsprøver) (Nov
II)
Lovforslaget har på baggrund af erfaringer med gymnasiere-
formen fra 2016 til formål at give mulighed for, at interne prø-
ver i studieretningsfag, i dansk på A-niveau og i matematik
på A-eller B-niveau i de 3-årige gymnasiale uddannelser ikke
nødvendigvis skal afholdes som årsprøver i slutningen af
skoleåret.
Ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Ændring af
adgangsforudsætningerne til de gymnasiale uddannelser)
(Jan II)
Lovforslaget har til formål at afhjælpe udfordringer ved ind-
retningen af den nuværende optagelsesproces til de gymna-
siale uddannelser. Med lovforslaget forventes optagelsespro-
cessen generelt smidiggjort, og der forventes etableret mere
fleksible muligheder for optag for visse elevgrupper, der er
kommet i klemme med de gældende regler.
Lov om forbud mod salg af opgavebesvarelser m.v. til perso-
ner indskrevet på en uddannelsesinstitution under Børne- og
Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet (Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre foranstaltninger med
henblik på at sikre effektiv håndhævelse af prøve- og eksa-
mensreglerne på Børne- og Undervisningsministeriets eller
Uddannelses- og Forskningsministeriets områder. Der indfø-
res med lovforslaget et strafbelagt forbud mod udbud, herun-
der markedsføring, formidling eller salg af opgavebesvarel-
ser m.v. til personer, der deltager i en prøve/eksamen på en
uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsmini-
steriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse til Folketinget om virkningerne af folkeskole-
reformen (Mar I)
ERHVERVSMINISTEREN
Ændring af lov om markedsføring (Opdeling af fysiske og ju-
ridiske personer i forbrugerbegrebet, præcisering af bestem-
melsen om aggressiv handelspraksis og tilpasning af samtyk-
kekrav m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre en korrekt implementering
af artikel 2 (definitionen af en forbruger) og artikel 9 (aggres-
siv handelspraksis) i direktivet om urimelig handelspraksis.
Desuden korrigeres en utilsigtet ændring af lovens strafbe-
stemmelser.
Ændring af lov om udbudsloven (Bortfald af retten til at do-
kumentere sin pålidelighed, hvis ansøger eller tilbudsgiver er
udelukket som følge af endelig dom, præcisering af kravene
til indholdet af opfordringer til at afgive tilbud m.v.) (Okt I)
Lovforslaget følger op på Europa-Kommissionens åbnings-
skrivelse nr. 2018/2270, hvori Kommissionen redegør for en
række punkter, hvor udbudsdirektivet vurderes ikke at være
korrekt gennemført. Formålet med loven er således at bringe
udbudsloven i fuld overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud. Der er primært tale om lovtekniske æn-
dringer.
Ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvid-
vask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) og lov om
finansiel virksomhed (Styrkelse af indsatsen mod hvidvask
og finansiering af terrorisme) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod hvidvask
og finansiering af terrorisme. Med lovforslaget indføres bl.a.
hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg, meddele
påbud om ikke at optage nye kundeforhold og sikre Finans-
tilsynet yderligere adgang til oplysninger fra virksomheder
under tilsyn. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra marts 2019.
Ændring af lov om planlægning, lov om midlertidig regule-
ring af boligforholdene, lov om naturbeskyttelse og lov om
maritim fysisk planlægning (Udmøntning af dele af aftalen
om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn)
(Nov I)
Med lovforslaget fastsættes for det første krav til, at kommu-
nerne skal redegøre for realiseringen af Grønt Danmarkskort,
og for det andet gøres det muligt at forkorte fristen for lokal-
planlægning for sommerhusområder efter udlæg i landsplan-
direktiv fra 8 til 4 år, så områderne hurtigere kan virke til
gavn for dansk turisme m.v. Lovforslaget gør det endvidere
muligt at forlænge 5-årsfristen for fysisk påbegyndelse af de
såkaldte forsøgsprojekter til fremme af kyst- og naturturisme
med op til 2 år og at godkende mindre ændringer af projek-
terne. Regler om fleksboligordningen overføres fra boligregu-
leringsloven til planloven. Derudover får erhvervsministeren
mulighed for at meddele kommunerne tilladelse til at plan-
lægge for boliger i områder belastet af lugt. Endelig indehol-
der lovforslaget enkelte lovtekniske præciseringer af bestem-
melser i planloven og lov om maritim fysisk planlægning.
Lovforslaget udmønter dele af aftalen om udlæg af sommer-
husområder og styrket naturhensyn mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra decem-
ber 2018.
10 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmar-
keder, selskabsloven og lov om investeringsforeninger m.v.
og forskellige andre love (Whistleblowerordning for virk-
somheder med begrænset tilladelse, håndtering af erstat-
ningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qu-
dos Insurance A/S og ændring af procedure ved indløsning
af minoritetsaktionærer m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at sikre ens regler vedrørende
whistleblowerordninger på tværs af sektoren og at beskytte
forbrugerne. Lovforslaget indfører bl.a. krav om, at virksom-
heder med begrænset tilladelse til at udstede e-penge og
virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde beta-
lingstjenester skal have en whistleblowerordning. Samtidig
højnes forbrugerbeskyttelsen ved at kræve, at udbydere af
boliglån skal udlevere et standardiseret nøgletalsdokument
til forbrugere, når udbyderen fremsætter tilbud om realkredit
og realkreditlignende lån. Endelig foreslås der indført et for-
bud mod urimelige priser og avancer på direkte debiterings-
produkter.
Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af aftale-
grundlaget for Den Nordiske Investeringsbank mellem Dan-
mark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og
Sverige (Dec I)
Forslaget til folketingsbeslutning har til formål at sikre, at
Den Nordiske Investeringsbank til hver en tid styres i hen-
hold til anerkendt praksis for styring af banker (»sound ban-
king principles«). Ændringerne skal styrke Den Nordiske In-
vesteringsbanks muligheder for at udføre sit mandat om at
forbedre konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og balti-
ske lande og skabe grundlag for, at Den Nordiske Investe-
ringsbank kan opretholde den højest mulige kreditvurdering
og dermed opnå fordelagtige vilkår på de private kapitalmar-
keder, som er væsentlige for, at banken kan udføre sit man-
dat.
Ændring af markedsføringsloven (Styrkelse af forbrugerbe-
skyttelsen) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at justere den eksisterende mar-
kedsføringslov, så loven målrettes visse forhold på markeder-
ne. Forslaget fremsættes for at imødegå situationer som i dag,
hvor Forbrugerombudsmanden i flere sager ikke har kunnet
håndhæve overtrædelser af markedsføringsloven. Dette gør
sig f.eks. gældende i sager om vildledende markedsføring.
Lovforslaget styrker således forbrugerbeskyttelsen på områ-
det.
Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller og konfliktmi-
neraler (Jan II)
Lovforslagets formål er at modernisere den eksisterende lov-
givning om ædle metaller, der primært regulerer salg af
smykker, men også andre varer af ædle metaller. Modernise-
ringen sker bl.a. for at mindske kompleksiteten og herved
gøre regler mere overskuelige for branchen. Lovforslaget sik-
rer en mere tekstnær implementering af konventionen om
kontrol og stempling af varer af ædle metaller. Endelig har
lovforslaget til formål at supplere bestemmelser om import af
konfliktmineraler fra konfliktramte områder efter Rådets for-
ordning (EU) 2017/821 om »due dilligence«-ansvar for EU-
importører af konfliktmineraler (tin, tantal, wolfram og
guld). Efter forordningen forpligtes importører til at identifi-
cere menneskerettighedsrisici i deres forsyningskæder.
Ændring af lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige
andre love (Implementering af ny EU-regulering m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at implementere ny EU-regulering
vedrørende grænseoverskridende distribution af investe-
ringsfonde. Lovforslaget har endvidere til formål at imple-
mentere de nye regler som følge af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om et paneuropæisk personligt pensions-
produkt (PEPP-produkt), hvormed banker, forsikringsselska-
ber, kapitalforvaltere, firmapensionskasser og investerings-
selskaber gives mulighed for at udbyde PEPP-produkter.
Ændring af lov om forbrugslånsvirksomheder m.v. (Opgør
med kviklån) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gøre op med de såkaldte kvik-
lån ved at gennemføre initiativer, der ændrer den problemati-
ske del af forbrugslånsmarkedet til gavn for forbrugerne.
Ændring af årsregnskabsloven, selskabsloven, lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder og forskellige andre love
(Kontrolpakke) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at styrke Erhvervsstyrelsens sel-
skabs- og regnskabskontrol. Med forslaget moderniseres og
præciseres de omfattede loves kontrol- og tilsynshjemler, og
hjemmelsbestemmelserne ensrettes på tværs af de omfattede
love. Dermed får Erhvervsstyrelsen mulighed for at gennem-
føre en mere effektiv selskabs- og regnskabskontrol, hvor der
i højere grad kan samarbejdes på tværs af kontrolområder.
Lov om produktsikkerhed og markedsovervågning (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at danske forbrugere og
andre slutbrugere bliver udsat for færre ulovlige produkter,
herunder også fra hjemmesider m.v. uden for EU, og give
myndighederne bedre mulighed for at sanktionere de virk-
somheder, der ikke overholder reglerne. Derfor ensartes og
styrkes markedsovervågningen af produkter ved at samle
reglerne om kontrol, håndhævelse og sanktionering i en ny
og mere tidssvarende hovedlov, som omfatter alle produkter
på Sikkerhedsstyrelsens område. Lovforslaget skal i den for-
bindelse implementere en række bestemmelser fra EU's nye
forordning om markedsovervågning, der fastsætter mini-
mumskrav til markedsovervågningsmyndighedernes beføjel-
ser.
Lov om håndhævelse af Platform-to-Business forordningen
og dataetik (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fastsætte regler, der skal sikre
effektiv håndhævelse af Platform-to-Business-forordningen
(P2B). Forordningen har til formål at forbedre rammevilkåre-
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 11
ne for de virksomheder, der sælger deres varer og tjenester på
digitale platforme ved at fastsætte gennemsigtighedskrav til
platformenes handelsbetingelser og skabe bedre klagemulig-
heder. Forordningen fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre
en effektiv, proportional og afskrækkende håndhævelse. For-
ordningen træder i kraft 12. juli 2020. Forslaget vil endvidere
indeholde en styrkelse af virksomhedernes dataetiske an-
svarlighed.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om erhvervsfremme og støtte 2019 (Okt I)
– Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen 2019 (Mar
II)
– Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2020 (Apr II)
– Turismepolitisk redegørelse 2020 (Maj I)
FINANSMINISTEREN
Finanslov for finansåret 2020 (Okt I)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2023 (Okt I)
Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansåret 2020, lov om fastsættelse af
udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret
2021 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommu-
ner og regioner for finansåret 2022 (Konsekvenser af regerin-
gens forslag til finanslov for 2020) (Okt I)
Lov om tillægsbevilling for finansåret 2019 (Jan II)
Ændring af budgetlov (Revision af loven) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en lovpligtig re-
vision af loven på baggrund af de hidtidige erfaringer.
Velfærdslov (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre, at det demografiske træk
på velfærden dækkes, så pengene følger med i takt med, at
der bliver flere børn og ældre.
Finanslov for finansåret 2021 (Aug II)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2024 (Aug II)
FORSVARSMINISTEREN
Lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup (Feb
II)
Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for udbyg-
ning og drift af Flyvestation Skrydstrup, således at Danmarks
nye kampfly, F-35 Joint Strike Fighter, kan operere fra fly-
vestationen, når de første fly ankommer til Danmark i 2023.
Lovforslaget vil skabe den bevillingsmæssige ramme for an-
lægsprojektet samt gennemføre de fravigelser af plan-, natur-
og miljølovgivningen, som er nødvendige for projektet. Lov-
forslaget vil endvidere regulere rammerne for støj fra kamp-
flyene og etablere en kompensationsordning for støjpåvirke-
de borgere omkring Flyvestation Skrydstrup. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om anskaffelse af 27 nye F-35-kamp-
fly mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Ven-
stre fra juni 2016 – efterfølgende tiltrådt af Det Konservative
Folkeparti.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om udvalgte internationale organisationer
(OSCE, Østersørådet, Europarådet) og det nordiske for-
svars- og beredskabssamarbejde (Mar I) – sammen med
udenrigsministeren.
JUSTITSMINISTEREN
Ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forkla-
ringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsunder-
søgelse, normering af Retten i Grønland m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en fleksibel ord-
ning med adgang til lydoptagelse af forklaringer afgivet un-
der retsmøder i kriminalsager, at ændre reglerne om legem-
sindgreb, således at afgørelser om udtagelse af spytprøver fra
en sigtet træffes af politiet, og således at udtagelse af bl.a.
spyt- og blodprøver kan ske med henblik på senere identifi-
kation, at gøre det muligt at udnævne to faste dommere ved
Retten i Grønland og at revidere sammensætningen af en
række råd og nævn. Forslaget fremsættes efter aftale med
Naalakkersuisut.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 228 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen af betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at begrænse brugen af betinget
dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om simpel og
grov vold, så der i disse sager i højere grad idømmes ubetin-
get fængsel.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 175 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere)
(Okt I)
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udvide adgangen til at
meddele forbud til dømte seksualforbrydere efter straffelo-
vens § 236, stk. 1, hvorefter personer, der er dømt for visse
12 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
seksualforbrydelser kan få forbud mod at opholde sig sam-
men med børn og tage kontakt til børn. Desuden foreslås det,
at politiet skal føre tilsyn med dømtes overholdelse af forbud,
og at politiet skal kunne videregive oplysninger til indehave-
re og bestyrere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke
personer der har et forbud.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 173 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af lov om indsamling m.v. (Styrket kontrol med ind-
samlinger som led i indsatsen mod terrorfinansiering og
hvidvask) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at styrke kontrollen med indsam-
linger med henblik på at øge trygheden for bidragydere og
styrke forebyggelsen af ulovlige indsamlinger. Lovforslaget
indeholder bl.a. en stramning af reglerne for indsamlinger
foretaget af almennyttige organisationer m.v., ligesom det
foreslås at ændre i Indsamlingsnævnets sammensætning og
opgaver, så nævnet i højere grad bliver i stand til at identifice-
re mulige tilfælde af hvidvask og terrorfinansiering og un-
derrette relevante myndigheder i tilfælde af mistanke om
ulovlige forhold.
Ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets muligheder
for efterforskning af kriminalitet på internettet) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at styrke politiets muligheder
for at efterforske visse former for kriminalitet på internettet.
Lovforslaget forventes i vidt omfang at være en genfrem-
sættelse af L 197 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i for-
længelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj
2019.
Ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Ophævelse
af revisionsbestemmelse) (Nov I)
Lovforslaget er en opfølgning på bestemmelsen i offentlig-
hedslovens § 44 om revision af postlistebestemmelsen.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 176 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Lov om udlevering af lovovertrædere til og fra Danmark
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i
udleveringsloven, der er nødvendige for Danmarks opfyldel-
se af Rådet for den Europæiske Unions rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-
dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemssta-
terne, som den er fortolket af EU-Domstolen ved domme af
27. maj 2019. Det foreslås, at den danske ordning for udleve-
ring af lovovertrædere ændres, således at afgørelse om udste-
delse af en europæisk arrestordre samt afgørelse om udleve-
ring fra Danmark til udlandet fremover i alle tilfælde træffes
af domstolene. Endvidere tager lovforslaget sigte på at mu-
liggøre Danmarks tiltrædelse af FN’s konvention om beskyt-
telse af alle personer mod tvangsforsvinding.
Ændring af lov om fuldbyrdelse af straf og retsplejeloven
m.v. (Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug
for indsatte i kriminalforsorgens institutioner) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at tydeliggøre retstilstanden for
adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for
indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. (Evalue-
ring af bestemmelser om nægtelse af udstedelse af pas og
inddragelse af pas ved deltagelse i aktiviteter i udlandet, der
kan indebære en fare for statens sikkerhed m.v.) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer i lov
om pas til danske statsborgere m.v. på baggrund af en evalue-
ring af lovens bestemmelser om nægtelse af udstedelse af
pas, inddragelse af pas og udrejseforbud, som gennemføres
medio 2019, herunder en eventuel videreførelse af bestem-
melserne, som ophører den 1. marts 2020.
Ændring af lov om ændring af straffeloven (Udløbsklausul
med hensyn til skærpet straf for utryghedsskabende tiggeri)
(Dec I)
Lovforslaget har til formål at tage stilling til eventuel ophæ-
velse af udløbsklausulen (»solnedgangsklausul«) i lov nr. 753
af 19. juni 2017 om ændring af straffeloven, der handler om
skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri.
Ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,
våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af
lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Æn-
dring af revisionsbestemmelse) (Dec II)
Med lovforslaget udskydes tidspunktet for revision af rets-
plejelovens § 786, stk. 4, om udbyderes pligt til at foretage re-
gistrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og
internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af
strafbare forhold. Revisionen vil således blive udskudt fra
folketingsåret 2018-19 til folketingsåret 2020-21.
Ændring af forskellige love (Initiativer som opfølgning på
den kommende trygheds- og sikkerhedspakke) (Jan II)
Forslaget har til formål at følge op på en række af initiativer-
ne i den kommende trygheds- og sikkerhedspakke.
Ændring af retsplejeloven (Effektivisering af straffesagskæ-
den) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer af
retsplejeloven med henblik på at implementere en række ini-
tiativer, der vil nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesags-
kæden.
Retsplejelov for Færøerne (Feb II)
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 13
Formålet med lovforslaget er at indføre en opdateret og tids-
svarende retsplejelov for Færøerne. Forslaget fremsættes efter
ønske fra Færøernes Landsstyre.
Ændring af lov om undersøgelseskommissioner (Materiale-
indsamling, styrket formandskompetence ved tilrettelæggel-
sen af undersøgelsen, overførelse af kompetencen til at fast-
sætte salær til undersøgelseskommissionen m.v.) (Feb II)
Lovforslaget vil gennemføre de anbefalinger fra Udvalget om
Undersøgelseskommissioner, som kræver lovændringer. An-
befalingerne omfatter bl.a. styrket formandskompetence ved
tilrettelæggelsen af undersøgelsen og overførelse af kompe-
tencen til at fastsætte salær til undersøgelseskommissionen.
Lovforslaget vil endvidere indeholde forslag til visse andre
ændringer af lov om undersøgelseskommissioner. Endelig
lægges der med lovforslaget op til, at igangsatte kommissi-
onsundersøgelser alene vil kunne nedlægges, før der afgives
beretning, hvis Folketinget samtykker heri. Sidste del af lov-
forslaget er en opfølgning på forståelsespapiret »Retfærdig
retning for Danmark« mellem Socialdemokratiet, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019.
Ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestem-
melse) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at ændre straffelovens § 216 om
voldtægt således, at det tydeliggøres, at enhver seksuel hand-
ling, herunder samleje, skal bygge på gensidig frivillighed.
Lovforslaget forventes at bygge på en betænkning fra Straffe-
lovrådet. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret
»Retfærdig retning for Danmark« mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra
juni 2019.
Ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkon-
ventionen og udlændingeloven (Gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordninger (EU) nr. 2018/1861 og
nr. 2018/1862 af 28. november 2018 om oprettelse, drift og
brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne
for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde
og strafferetligt samarbejde samt Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 2018/1860 af 28. november 2018 om
brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med til-
bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold)
(Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parla-
mentets og Rådets tre forordninger om Schengeninformati-
onssystemet (SIS) fra november 2018 i dansk ret.
Ændring af retsplejelov for Grønland (Implementering af po-
litireformen samt ny politiklageordning m.v.) (Mar II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre politireformen
fra 2007 i Grønland, således at Grønlands Politi ligestilles
med de 12 politikredse i Danmark. Lovforslaget har endvide-
re til formål at revidere reglerne om behandling af klager
over politipersonale og om behandling af straffesager mod
politipersonale, således at Den Uafhængige Politiklagemyn-
dighed tillægges kompetence til at undersøge og træffe afgø-
relse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten og efter-
forske kriminelle forhold begået af politipersonale i tjenesten.
Forslaget fremsættes efter aftale med Naalakkersuisut.
Redegørelser til Folketinget:
– Redegørelse om status over dansk politis situation i for-
hold til Europol (Okt II)
– Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysninger uden for straffeplejen (Mar II)
KIRKEMINISTEREN
Ændring af lov om folkekirkens økonomi (Finansiering af
pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemandsansatte kir-
kefunktionærer og investeringspolitik for pensionsformuen)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er at fastholde kirkekassernes
pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer
på det nuværende niveau på 18,4 pct. og lade fællesfonden
dække den resterende del af forpligtelsen. Samtidig præcise-
res bemyndigelsen til kirkeministeren til at fastsætte nærme-
re regler, der kan sikre en aktiv investeringspolitik for pensi-
onsformuen.
Ændring af lov om valg til menighedsråd (Valgret til perso-
ner under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne
og tilintetgørelse af valgkort og valglister) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne om valgret og
valgbarhed sådan, at personer, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, får valgret og valgbar-
hed ved valg til menighedsråd. Lovforslaget indeholder her-
udover ændringer i forbindelse med den nye valgform til me-
nighedsråd.
Ændring af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(Mere strukturerede og systematiske rammer for § 2-tilladel-
ser) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en justering af
ansættelseslovens § 2 om, at personer, der i fremtrædende
grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der er nødvendi-
ge for at kunne bestride en præstestilling, kan få tilladelse til
at søge præstestilling i folkekirken. Justeringen skal sikre
mere strukturerede og systematiske rammer for anvendelse
af ansættelseslovens § 2.
KLIMA-, ENERGI- OG FORSYNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om elforsyning, lov om Energinet og lov om
fremme af vedvarende energi (Supplerende regler til forord-
ning om det indre marked for elektricitet, ændrede regler for
kabellægning m.v. af eltransmissionsnet samt udløb af støtte-
ordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-
anlæg med naturgas eller biogas m.v.) (Okt I)
14 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
Det primære formål med lovforslaget er at sikre gennemfø-
relse af elmarkedsforordningen, der er blevet vedtaget som
en del af EU’s Vinterpakke »Clean Energy for All Europe-
ans«. Det foreslås endvidere at ændre reglerne, så Energinet
gives mulighed for ændring af eltransmissionsnettet, hvis der
foreligger særlige hensyn til forskønnelse. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om afskaffelse af PSO-afgiften mellem
den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra november
2016.
Ændring af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet
(Gennemførelse af ændret gasdirektiv, præcisering af trans-
missionsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerhed og
præcisering af ekspropriationsadgang for gasinfrastruktur
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre det ændrede gasdi-
rektiv (direktiv 2019/692/EU fra april 2019) samt sikre over-
ensstemmelse mellem dansk ret og gældende EU-regulering
på gasområdet. Lovforslaget indeholder herudover en præci-
sering af transmissionsselskabers ansvar for gasforsynings-
sikkerhed, en præcisering af regler om ekspropriation for ga-
sinfrastruktur og en ordensmæssig ændring af Forsyningstil-
synets hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til
andre landes energireguleringsmyndigheder.
Ændring af lov om registrering af ledningsejere og lov om
ændring af lov om registrering af ledningsejere (Indsættelse
af overgangsbestemmelsen, bestemmelse til at udstille grave-
forespørgsler m.m.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at justere uhensigtsmæssigheder i
lov nr. 1674 om registrering af ledningsejere fra december
2017. Dette gøres bl.a. ved at indsætte en overgangsbestem-
melse og andre mindre ændringer, der også har til formål at
fremtidssikre loven.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om na-
turgasforsyning og lov om elforsyning (Ændring af støtteord-
ninger til anvendelse af biogas) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er at lukke de eksisterende fem
støtteordninger til anvendelse af biogas for tilgang af nye
støttemodtagere fra 1. januar 2020 og at fastsætte individuelle
lofter over støtteberettiget produktion. Der fastsættes samti-
digt specifikke kriterier for dispensation for anlæg, hvor der
er foretaget væsentlige irreversible investeringer, og som er
under etablering. Herudover indføres der hjemmel til, at der
fremover kan stilles krav om kontrol af metanudslip fra bio-
gasanlæg. Lovforslaget er en opfølgning på energiaftalen
mellem alle Folketingets partier fra juni 2018.
Ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-
duktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) (Forhøjelse af
kravet om anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer i
brændstof til landtransport og præcisering af dobbelttæl-
lingsbestemmelse) (Nov I)
I henhold til biobrændstofloven skal der iblandes 5,75 pct.
bæredygtige biobrændstoffer i alt brændstof til transportsek-
toren. I henhold til direktivet om vedvarende energi skal ved-
varende energi udgøre mindst 10 pct. af energiforbruget i
transportsektoren i 2020. Lovforslaget har til formål at sikre,
at direktivforpligtelsen opfyldes ved, at iblandingsprocenten
for bæredygtige biobrændstoffer hæves fra 5,75 til 7,6 – de re-
sterende godt 2 procentpoint vil komme fra el til bane og vej.
Ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomi-
ske forhold og selskabsskatteloven (Hjemmel til forberedelse
og implementering af justeret økonomisk regulering af vand-
sektoren og mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed
for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt)
(Nov I)
Lovforslaget har til formål at understøtte en ny regulering af
vandsektoren, der sikrer mere fleksible indtægtsrammer og
giver fleksibilitet til at investere i langsigtede og bæredygtige
løsninger, som understøtter høj kvalitet i levering, høj miljø-
opfyldelse og lave priser til forbrugerne. Nærværende lovfor-
slag giver hjemmel til at forberede implementeringen af den
nye regulering, der vil blive udmøntet i et senere lovforslag.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om justeret økono-
misk regulering af vandsektoren mellem den daværende re-
gering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke-
parti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti fra november
2018.
Ændring af lov om varmeforsyning og forskellige andre love
(Ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny økonomisk regu-
lering af fjernvarmesektoren. Reguleringen skal sætte ram-
merne for en fjernvarmesektor, der udvikler sig til gavn for
forbrugerne, understøtter den grønne omstilling, teknologi-
udvikling og sikrer en høj forsyningssikkerhed. Lovforslaget
indfører bl.a. et loft over, hvor meget fjernvarmeselskaberne
må opkræve hos forbrugerne samt løbende effektiviserings-
krav. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om regulering
af fjernvarmesektoren mellem den daværende regering (Ven-
stre), Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti fra april 2016 og aftalen
om økonomisk regulering af fjernvarmesektoren mellem den
daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra juni 2017.
Ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget,
lov om fremme af energibesparelser i bygninger og lignings-
loven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets område (Tilskud til energibespa-
relser og energieffektiviseringer m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at etablere hjemmel til at yde støt-
te til energibesparelser i procesenergi i industri- og serviceer-
hverv, hjemmel til at kunne støtte energieffektiviseringer i
bygninger samt hjemmel til at etablere en abonnementsord-
ning til individuelle varmepumper i forbindelse med skrot-
ning af oliefyr. Endelig ophæves en række forældede love på
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 15
området som led i en regelsanering. Lovforslaget er en op-
følgning på energiaftalen mellem alle Folketingets partier fra
juni 2018.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi og lov om
elforsyning (Bemyndigelse til afholdelse af udbud af støtte til
solceller, landvindmøller og åben dør-vind samt bølge- og
vandkraft 2020-24, ændring af køberetsordning og værditabs-
ordning, samt oprettelse af en salgsoption og potentielt opret-
telsen af en Grøn Pulje, der skal skabe kommunale incitamen-
ter til VE-udbygning m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at give klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndigelse til at kunne afholde teknologi-
neutrale udbud af støtte for elektricitet produceret på land-
vindmøller, åben-dør-havvindmøller, solcelleanlæg samt bøl-
ge- og vandkraft i perioden 2020-2024, herunder at udvide
køberetsordningen, værditabsordningen og garantifonden til
også at omfatte bølge- og vandkraft. Med lovforslaget fore-
slås ændringer af køberetsordningen for vindmølle- og sol-
celleprojekter for borgere og værditabsordningen for naboer
til vindmølle- og solcelleprojekter. Endelig foreslås oprettelse
af en salgsoptionsordning samt potentielt oprettelsen af en
Grøn Pulje, der kan skabe kommunale incitamenter til øget
VE-udbygning. Lovforslaget er en opfølgning på energiafta-
len mellem alle Folketingets partier fra juni 2018.
Ændring af lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning (Ændring af den økonomiske regulering
af Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendel-
sesproces for Energinet m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at indføre en ny incitamentsba-
seret økonomisk regulering af Energinet og en ny planlæg-
nings- og investeringsgodkendelsesproces for Energinet m.v.
Herigennem skabes øget transparens om Energinets forret-
ning og investeringer samt styrkelse af incitamenterne til ef-
fektiv drift og investeringer, herunder en afvejning mellem
investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fremtidssikret
økonomisk regulering af Energinet mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance, og Det Konservative Fol-
keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018
Lov om klima (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre bindende delmål og
bindende langsigtede klimamål. Forslaget vil indeholde mål
om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til
niveauet i 1990. Endvidere lægges op til, at Klimarådet skal
bistå regeringen i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virke-
midler, der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens tem-
peraturmål. Med lovforslaget lægges der endvidere op til, at
der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med
målene, og at denne opfølgning skal ske i sammenhæng med
finanslovsprocessen. Lovforslaget er en opfølgning på forstå-
elsespapiret »Retfærdig retning for Danmark« mellem Social-
demokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten fra juni 2019.
Ændring af lov om varmeforsyning (Nye regler for udnyttel-
se af overskudsvarme) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre nye regler for udnyttel-
se af overskudsvarme ved en ændring af prisreguleringen for
overskudsvarme. Lovforslaget er en opfølgning på energiaf-
talen fra juni 2018 og aftalen om øget udnyttelse af over-
skudsvarme fra marts 2019 begge mellem alle Folketingets
partier.
Redegørelser til Folketinget:
– Klimapolitisk redegørelse (Dec I)
– Energipolitisk redegørelse (Apr II)
KULTURMINISTEREN
Ændring af lov om scenekunst (Udmøntning af stemmeaftale
om ændringer på scenekunstområdet af 20. marts 2019)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre en ny kategori af teatre,
der varetager særlige opgaver regionalt på tværs af flere
kommuner. Teatre, der omfattes af den nye bestemmelse, vil
modtage et statsligt tilskud. Desuden indeholder lovforslaget
en bestemmelse om kulturministerens forhandlingsforplig-
telse vedrørende refusionsordningen om børneteater og op-
søgende teater. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om
mere teater til flere – investeringer i dansk scenekunst mel-
lem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra marts
2019.
Ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om
film (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietje-
nester m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (EU) 2018/1808 fra november 2018
vedrørende udbud af audiovisuelle medietjenester i lyset af
bl.a. den teknologiske udvikling.
MILJØMINISTEREN
Ændring af lov om vandforsyning m.v. (Obligatorisk kom-
munal vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og
pligt til indberetning) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at forpligte kommunerne til
at gennemgå alle statslige boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO), hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige
formål med henblik på at vurdere behovet for beskyttelses-
indsatser mod forurening med pesticider. Lovforslaget er en
opfølgning på tillægsaftalen til aftalen om pesticidstrategi
2017-2021 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservativ Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
fra januar 2019.
16 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
Ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om afgift af visse
emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (Forbud mod
gratis udlevering af bæreposer og forbud mod udlevering af
tynde plastikbæreposer) (Nov I)
Lovforslaget har til hensigt at reducere forbruget af bærepo-
ser ved bl.a. at indføre forbud mod gratis udlevering af bære-
poser og forbud mod udlevering af tynde plastikbæreposer.
Derudover er lovforslaget en implementering af dele af em-
ballagedirektivet og ændringer hertil.
Ændring af lov om kemikalier og ophævelse af lov om be-
handling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler
i jordbruget (Kontrol med integreret plantebeskyttelse, indbe-
retning af sprøjtejournal og tilskud til alternative bekæmpel-
sesmidler m.v.) (Jan I)
Formålet med forslaget er bl.a. at give miljøministeren mulig-
hed for at fastsætte regler om, at landmænd får pligt til at do-
kumentere, at de anvender principperne om integreret plan-
tebeskyttelse (de særlige IPM-principper) og give tilskud til
ansøgeres gebyrbetaling i forbindelse med godkendelse af al-
ternative bekæmpelsesmidler. Endelig indskrives der som
opfølgning på Miljø- og Fødevareministeriets lovkompas reg-
ler i kemikalieloven fra lov om behandling af oplysninger om
brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget i forbindelse
med at sidstnævnte lov ophæves. Lovforslagets første del er
bl.a. en opfølgning på tillægsaftalen til aftalen om pesti-
cidstrategi 2017-2021 mellem den daværende regering (Ven-
stre, Liberal Alliance og Det Konservativ Folkeparti), Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Sociali-
stisk Folkeparti fra januar 2019.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Nationale affaldshånd-
teringsplaner og nationale affaldsforebyggelsesplaner) (Jan I)
Lovforslaget implementerer ændringer i affaldsdirektivet.
Forslaget skal sikre, at der tilvejebringes lovhjemmel bl.a. til
at gennemføre de initiativer, der vurderes nødvendige for at
opfylde dele af det reviderede affaldsdirektiv. Det drejer sig
f.eks. om nye forpligtelser i forbindelse med direktivets krav
om udarbejdelse af nationale affaldshåndteringsplaner og na-
tionale programmer for affaldsforebyggelse.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Implementering af af-
faldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførsel af udvidet produ-
centansvar for emballage og modernisering af indsamling og
behandling af elektronikaffald) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at bemyndige miljøministeren
til at gennemføre implementering af et udvidet producentan-
svar for emballage og en implementering af affaldsdirektivets
minimumskrav til eksisterende udvidede producentansvars-
ordninger. Desuden har forslaget til formål at modernisere
reglerne for producentansvar for elektronikaffald (WEEE).
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Begrænsning af parti-
kelforurening fra brændeovne og pejseindsatse) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at forbedre luftkvaliteten ved at
begrænse partikelforureningen fra brændeovne og pejseind-
satse i Danmark. Begrænsningen forventes at ske ved en ind-
sats over for de ældre brændeovne og pejseindsatse, hvorfra
den største partikeludledning kommer.
Ændring af lov om naturbeskyttelse (Styrket beskyttelse af
naturområder) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at styrke beskyttelsen af naturom-
råder og levesteder for vilde dyr og planter til gavn for den
biologiske mangfoldighed i Danmark, f.eks. ved at indføre et
forbud mod sprøjtning og gødskning af arealer, der er beskyt-
tet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Lovforslaget er en op-
følgning på forståelsespapiret »Retfærdig retning for Dan-
mark« mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Digital håndhævelse og
miljøzoneinitiativer) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at forbedre luftkvaliteten og mind-
ske særligt partikelforureningen ved at gennemføre miljøzo-
neinitiativer og digitalisere håndhævelsen. Den digitale
håndhævelse forventes at ske gennem fastsættelsen af regler
for en digitaliseret og automatiseret kontrol af miljøzonereg-
lerne. Den digitale håndhævelse har ligeledes til formål at let-
te de administrative byrder. Lovforslaget er bl.a. en opfølg-
ning på forståelsespapiret »Retfærdig retning for Danmark«
mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti og Enhedslisten fra juni 2019.
MINISTEREN FOR FØDEVARER, FISKERI OG
LIGESTILLING
Ændring af landbrugsstøtteloven (Obligatorisk digital kom-
munikation) (Okt I)
Med lovforslaget bemyndiges ministeren for fødevarer, fiske-
ri og ligestilling til at fastsætte krav om obligatorisk digital
kommunikation via portalløsninger i forbindelse med høring
og afgørelsesbreve på områder, der ikke er omfattet af den
eksisterende bemyndigelse. Konkret er det hensigten at stille
krav om obligatorisk anvendelse af en særlig app til afgivelse
af høringssvar i forbindelse med kontrol med overholdelse af
regler, der danner grundlag for udbetaling af visse former for
landbrugsstøtte.
Ændring af lov om dyrlæger (Afgift til finansiering af drift af
medicinregisteret VetStat m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til opkrævning
af afgifter til finansiering af drift af medicinregisteret VetStat.
Forslaget er en opfølgning på aftalen om veterinærforlig III
mellem alle Folketingets partier fra december 2017. Endvide-
re foreslås der bl.a. ændringer i dyrlægeloven, der vedrører
veterinærstuderendes behandling af dyr i forbindelse med
deres uddannelse, samt udvidelse af ministeren for fødeva-
rer, fiskeri og ligestillings tilsynsbeføjelse til også at omfatte
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 17
dyrlæger ansat ved Københavns Universitets dyrehospitaler i
forbindelse med disses behandling af privatejede dyr.
Ændring af økologiloven og lov om hold af dyr (Indførelse af
mulighed for at få rekvireret vejledning mod betaling) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at imødekomme et ønske fra er-
hvervet om, at Fødevarestyrelsens ordning om rekvireret vej-
ledning mod betaling udvides til også at omfatte økologireg-
lerne på Fødevarestyrelsens område. Endvidere skabes der
med forslaget hjemmel til at etablere en ordning på veteri-
nærområdet for rekvireret vejledning svarende til den ord-
ning, som findes på fødevareområdet. Sidste del af lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om veterinærforlig III mellem
alle Folketingets partier fra december 2017.
Lov om planter og plantesundhed m.v. (Okt II)
Lovforslaget har til formål at skabe det nødvendige grundlag
for gennemførelse af plantesundhedsforordningen
(2016/2031) og kontrolforordningen for så vidt angår plante-
sundhed (2017/625) samt markedsdirektiverne for produkti-
on og handel med planter. Samtidig indeholder lovforslaget
bestemmelser om bekæmpelse og forebyggelse af hjemmehø-
rende uønskede plantearter.
Ændring af lov om plantenyheder og flere andre love (Miljø-
og Fødevareministeriets lovkompas m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at indarbejde lov om anvendelse
af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om sortsbeskyt-
telse i lov om plantenyheder.
Ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag (Regler i forbindelse med fi-
nansiering af den frivillige del af den målrettede regulering
via midler fra Landdistriktsprogrammet og regler om brød-
hvede) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er dels at give ministeren for føde-
varer, fiskeri og ligestilling bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om en frivillig ordning om kvælstofreducerende virke-
midler i særlige områder finansieret med midler fra Landdi-
striktsprogrammet, og dels at give ministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler om, hvilke kriterier m.v., som sorter af
hvede skal opfylde, for at de kan godkendes som hvede til
brødproduktion.
Dyrevelfærdslov (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en forenkling af
lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet og dermed
muliggøre, at reglerne hurtigere kan tilpasses udviklingen på
området, bl.a. i forhold til forskningsresultater, samt at gøre
lovgivningen mere overskuelig og brugervenlig i praksis,
herunder tilpasse den, så den i højere grad svarer til den
struktur, der gør sig gældende på andre af Miljø- og Fødeva-
reministeriets områder.
Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af L 192 (folke-
tingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen
af valg til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af fiskeriloven (Ændrede vilkår for registrering som
erhvervsfisker og justering af takster for fisketegn) (Feb II)
Forslaget omfatter en række justeringer af fiskeriloven som
opfølgning på Kammeradvokatens gennemgang af regel-
grundlaget for Fiskeristyrelsens administration, herunder
ændring af vilkår for registrering som erhvervsfisker. Forsla-
get omfatter også et forslag til en eventuel justering af priser-
ne for fisketegn til rekreativt fiskeri med henblik på, at aktivi-
teterne for fiskeplejeindsatsen kan opretholdes på uændret
niveau.
Ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder (Digital
Post til begge forældre om fælles barn) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at begge forældremyn-
dighedsindehavere modtager digital post fra det offentlige
om forhold vedrørende fælles barn i forbindelse med over-
gangen til den nye Digital Post-løsning. Dermed sikres lige-
stilling mellem forældre, når det gælder modtagelse af digital
post om fælles barn.
Ministeren for nordisk samarbejde
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om det nordiske samarbejde (Mar I)
SKATTEMINISTEREN
Ændring af momsloven og kildeskatteloven (Digitale salgsre-
gistreringssystemer og udstedelse af skattekort til tred-
jelandsstatsborgere) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er dels at sikre en højere grad af
sporbarhed og gennemsigtighed i forhold til udeholdt om-
sætning, dels at sikre at Skatteforvaltningen ikke udsteder
skattekort til tredjelandsstatsborgere uden arbejdstilladelse.
Første del af lovforslaget udmønter dele af aftalen om styrket
indsats mod sort arbejde mellem alle Folketingets partier fra
september 2017.
Ændring af ligningsloven, kursgevinstloven og pensionsaf-
kastbeskatningsloven (Ophævelse af visse regler om beskat-
ning af renter og kursgevinster og -tab på hybrid kernekapi-
tal m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at ophæve regler, som i dag gi-
ver finansielle udstedere af hybrid kernekapital fradragsret
for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. Med forslaget
vil adgangen til fradrag bero på de almindelige skatteretlige
kriterier for rentefradrag, hvilket allerede er tilfældet for
ikke-finansielle udstedere. Forslaget vil således sikre, at der
18 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt reglerne er forenelige med
EU-retten.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 233 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af skatteforvaltningsloven (En ny ankenævnsstruk-
tur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen
omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af
afgørelser om refusion af udbytteskat) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at nedbringe sagsbehandlingsti-
den i det administrative klagesystem. Lovforslaget udmønter
dele af aftalen om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere
vej gennem klagesystemet – retssikkerhedspakke IV mellem
alle Folketingets partier fra december 2018.
Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af L 212 (folke-
tingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen
af valg til Folketinget den 7. maj 2019. I tillæg til genfremsæt-
telsen foreslås en forlængelse af funktionsperioden for skatte-
ankenævn, vurderingsankenævn og fælles ankenævn og ud-
skydelse af virkningstidspunktet for de nye klagebehand-
lingsregler for vurderingssager. Desuden foreslås, at der ikke
ydes omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldel-
ser af afgørelser om refusion af udbytteskat.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Hovedaktionærers
delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning
ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere
og omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannel-
se) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række juste-
ringer, der skal sikre mod utilsigtet udnyttelse af skatteregler-
ne. Lovforslaget skal bl.a. hindre, at forskellige aktieklasser
kan bruges til at hovedaktionærer kan opnå kunstig nedsæt-
telse af aktieavancer eller fradrag for kunstige tab, ligesom
forslaget skal hindre, at kapitalfondspartnere kan undgå, at
merafkast beskattes som personlig indkomst – f.eks. ved in-
vestering i infrastrukturfonde eller i visse gældsbreve.
Ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre
love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skærpet bø-
depraksis ved overtrædelse af registreringsafgiftsloven og
øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reglerne på
motorområdet) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række æn-
dringer, der skal sikre regelefterlevelsen på motorområdet,
herunder afskaffelse af selvanmelderordningen ved eksport
af motorkøretøjer. Lovforslaget har endvidere til formål at
foretage en række tilpasninger på motorområdet, bl.a. som
følge af domme afsagt af Højesteret og EU-Domstolen. Lov-
forslaget udmønter dele af aftalen om styrket regelefterlevel-
se på motorområdet mellem alle Folketingets partier fra april
2019.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov
om retsafgifter og forskellige andre love (Forenkling af regler
om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere
skyldnere på samme fordring, eftergivelse og afskrivning,
retsafgift m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre yderligere nød-
vendige forenklinger på inddrivelsesområdet med henblik på
at understøtte det nye it-system for inddrivelse. Det foreslås
at fastsætte klarere regler for afskrivning og eftergivelse af
gæld til det offentlige, herunder reglerne for eftergivelse af
gæld til socialt udsatte, at forenkle reglerne for retsafgift og
reglerne om modregning i udbetalinger fra Skatteforvaltnin-
gen, når disse er overdraget til tredjemand (transporter), at
forenkle håndteringen af inddrivelse af gæld med flere hæfte-
re, at justere en regel om håndteringen af accessorisk foræl-
delse og at fastsætte nye regler for håndtering af forældelses-
afbrydelse over for skyldnere.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styrkelse af
den offentlige inddrivelse mellem alle Folketingets partier fra
juni 2017 og i det væsentlige en genfremsættelse af L 213 (fol-
ketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivel-
sen af valg til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige for-
brugsafgifter, lov om afgift af konsum-is, momsloven og
tinglysningsafgiftsloven (Godtgørelse af visse punktafgifter
til godkendte humanitære organisationer m.v., ændring ved-
rørende konsignationslagre, kædehandel og bekæmpelse af
momssvig ved EU-handel, overførsel af varer til andre EU-
lande, ændring af reglerne om udtagning af varer, ydelser og
aktiver, præcisering af EU-regel om levering mod vederlag
og værnsregel mod misbrug af særordningen for rejsebureau-
er m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er primært at bringe momslovens
regler i overensstemmelse med EU-reglerne og implementere
nye EU-momsregler, der skal være vedtaget senest den 1. ja-
nuar 2020. Forslaget ændrer bl.a. reglerne om udtagning,
konsignationslagre, kædehandel og kravene til oplysning af
købers momsnummer samt indfører en værnsregel i særord-
ningen for rejsebureauer for at sikre, at der afregnes korrekt
moms. Herudover foreslås godtgørelse af punktafgifter til
visse organisationer m.v.
Ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbe-
skatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven og skatte-
forvaltningsloven (Videregivelse af oplysninger om diskvali-
ficerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for
flytning af pensionsindbetalinger og justering af reglerne om
omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber
m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at foretage en række tekniske
justeringer på pensionsbeskatningsområdet. Lovforslaget in-
deholder bl.a. adgang til oplysninger om diskvalificerende
udbetalinger for pensionsinstitutter, smidigere regler for flyt-
ning af pensionsindbetalinger mellem forskellige pensions-
ordninger og justeringer af reglerne for skattefri omstrukture-
ringer af pensionsinstitutter.
Ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven,
kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 19
(Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse
med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
(Okt II)
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at skatte-
ministeren kan fastsætte regler, der gennemfører direktiv om
indberetning og udveksling af oplysninger om visse grænse-
overskridende ordninger, som potentielt kan bruges til ag-
gressiv skatteplanlægning, samt give mulighed for, at der kan
indgås tilsvarende aftaler med lande uden for EU.
Ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skatteind-
beretningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
(Implementering af skatteundgåelsesdirektivets minimums-
krav til medlemsstaternes CFC-regler, justering af definitio-
nen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i uden-
landske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden
for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser
og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indbe-
retning af finansielle konti m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at implementere skatteundgåel-
sesdirektivets minimumskrav til medlemsstaternes CFC-reg-
ler. Endvidere foreslås det at justere definitionen af fast drifts-
sted i overensstemmelse med den ændrede fast driftsstedsde-
finition i OECD’s Modeloverenskomst. Desuden foreslås det
som opfølgning på en dom fra EU-Domstolen at give danske
selskaber mulighed for i visse tilfælde at fradrage endelige
underskud i udenlandske datterselskaber m.v. Dernæst fore-
slås det at tydeliggøre Skatteforvaltningens adgang til skøns-
mæssige ansættelser, når transfer pricing-dokumentation
ikke er indsendt rettidigt. Endelig foreslås det at bringe de
danske opbevaringsregler i relation til indberetningspligtige
finansielle konti med tilknytning til udlandet i overensstem-
melse med de internationale standarder.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
skatteindberetningsloven (Bistand fra private aktører til re-
stanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i udlandet,
kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat
inddrivelse og ophævelse af rentefradrag for inddrivelsesren-
ter af fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for restance-
inddrivelsesmyndigheden at overvælte de omkostninger, der
opstår, hvis en privat aktør antages til at yde bistand med
inddrivelsen af gæld i udlandet, på skyldneren. Derudover
har lovforslaget til formål at imødekomme et ønske fra de
kommunalt ejede forsyningsvirksomheder om at kunne væl-
ge privat inddrivelse frem for inddrivelse via restanceinddri-
velsesmyndigheden. Endelig indeholder lovforslaget et for-
slag om at ophæve fradragsretten for inddrivelsesrenter, der
påløber fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivel-
sesmyndigheden. Forslaget har til formål at muliggøre en
korrekt indberetning af fradragsberettigede renter. Lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om styrkelse af den offentlige
inddrivelse mellem alle Folketingets partier fra juni 2017.
Ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven
og forskellige andre love (Tilpasning af DIS-ordningen, refu-
sionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen
til EU-retten m.v. og udvidelse af sømandsfradraget til søfolk
på forsknings- og havundersøgelsesskibe) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at foretage tilpasninger af hhv.
DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonna-
geskatteordningen for at sikre overensstemmelse med EU-
retten. Desuden foreslås visse andre justeringer af tonnage-
skatteordningen for at sikre, at ordningen anvendes efter
hensigten, ligesom der foreslås en ændring af virkningstids-
punktet for udvidelsen af ordningen med en række special-
skibsaktiviteter. Endelig foreslås en udvidelse af sømandsfra-
draget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe.
Ændring af ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatte-
loven, lov om kommunal ejendomsskat og skatteforvalt-
ningsloven (Fastsættelse af grund- og ejendomsværdier, af-
grænsning af afledt virkning af klage- og domstolssager og
andre tilpasninger på vurderingsområdet m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række æn-
dringer og præciseringer af lovgivningen på ejendomsvurde-
ringsområdet med henblik på at forenkle og effektivisere vur-
deringsarbejdet og sikre sammenhæng mellem lovgivning og
systemunderstøttelse.
Ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige an-
dre love (Beskatning ved overdragelse til erhvervsdrivende
fonde) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at give adgang til overdragelse
af aktier til en erhvervsdrivende fond uden bo- og gaveafgift
eller beskatning af avancen på overdragelsestidspunktet. For-
slaget udmønter aftalen om at følge anbefalingerne i rappor-
ten »Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder
til erhvervsdrivende fonde« mellem den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet og Radikale Venstre fra juni 2018.
Ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. og lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
(Omlægning af beskatningen af overskudsvarme m.v.)
(Nov II)
Formålet med lovforslaget er at omlægge reglerne for beskat-
ning af overskudsvarme, så udnyttelsen af overskudsvarme
øges. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om øget udnyt-
telse af overskudsvarme mellem alle Folketingets partier fra
marts 2019.
Ændring af boafgiftsloven og forskellige andre love (Ensartet
bo- og gaveafgift ved generationsskifte) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle lempelsen af bo-
og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, så
bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for
overdragelse af en erhvervsvirksomhed og andre aktiver.
20 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til fi-
nanslov for 2020.
Ændring af emballageafgiftsloven og tobaksafgiftsloven (For-
højelse af afgiften på engangsservice, bæreposer og tobak)
(Nov II)
Formålet med lovforslaget er at forhøje afgifterne på en-
gangsservice, bæreposer samt tobak. Lovforslaget er en op-
følgning på regeringens forslag til finanslov for 2020.
Ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Tilbage-
rulning af ophævelsen af beskatningen af fri telefon og inter-
net) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle ophævelsen af
beskatningen af fri telefon og internet, som blev vedtaget i
2018 med virkning fra og med indkomståret 2020. Lovforsla-
get er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for
2020.
Ændring af momsloven (Modernisering af momsreglerne for
grænseoverskridende handel med varer og ydelser solgt til
forbrugere i EU) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre EU-regler, der
moderniserer momsreglerne for grænseoverskridende han-
del med varer og ydelser, herunder at afskaffe den momsfri
import af varer med en værdi under 80 kr. og harmonisere
fjernsalgsgrænsen for EU-virksomheders salg til forbrugere.
Disse regelændringer foreslås bl.a. understøttet af en udvi-
delse af det eksisterende One Stop Shop system.
Ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om skat-
tefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Li-
gedeling og individuel indkomstaftrapning af børne- og un-
geydelsen og ligedeling af den supplerende grønne check
m.v.) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at ændre udbetalingsreglerne
for børne- og ungeydelsen, så ydelsen som udgangspunkt
udbetales med halvdelen til hver af forældrene med fælles
forældremyndighed over barnet. Det foreslås samtidig, at
indkomstaftrapningen individualiseres, så aftrapningen sker
på grundlag af hver af ydelsesmodtagernes individuelle ind-
komstforhold. Den supplerende grønne check ligedeles som
udgangspunkt også, da reglerne følger udbetalingsreglerne
for børne- og ungeydelse. Lovforslaget udmønter den sidste
del af aftalen om ét samlet familieretligt system mellem alle
Folketingets partier fra marts 2018.
Lovforslaget forventes at være en genfremsættelse af L 224
(folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af ud-
skrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven og skatte-
indberetningsloven (Ny model for udbytteadministrationen
og EU-retlig tilpasning af beskatningen af udenlandske for-
eninger og pensionsinstitutter m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at indføre en ny model for be-
skatning og indeholdelse ved udbetaling af udbytte til uden-
landske aktionærer for dermed at gøre reglerne mere robuste
mod svindel. Lovforslaget indeholder desuden en EU-retlig
tilpasning af beskatningen af udenlandske foreninger og pen-
sionsinstitutter, således at disse ikke beskattes hårdere end
danske foreninger og pensionsinstitutter.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
(Lempelse af datakrav for inddrivelsesfordringer, forlængelse
af udskydelsen af forældelsen af visse fordringer og af perio-
den med paralleldrift m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at lette konverteringen og op-
rydningen i den gamle fordringsmasse i DMI med det for-
mål, at så mange fordringer som muligt kan komme under
inddrivelse i det nye inddrivelsessystem. Lovforslaget inde-
holder endvidere en forlængelse af forældelsesudskydelsen
og paralleldriftsperioden med henblik på at undgå utilsigtet
forældelse af fordringer.
SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTEREN
Ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket
behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er at styrke den gældende be-
handlingsgaranti ved at sikre klarere regler for social behand-
ling af stofmisbrug, herunder bl.a. at borgerens problemer og
behov skal afdækkes for at sikre den rette misbrugsbehand-
ling og evt. anden hjælp og støtte, som borgeren måtte have
behov for. Formålet er derudover, at kommunerne får hjem-
mel til at anvende gavekort som led i behandlingen af perso-
ner med et stofmisbrug med henblik på at mindske frafald og
øge behandlingseffekten.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 187 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af lov om social service (Afskaffelse af forudgående
børnesamtale ved økonomisk støtte til forældremyndigheds-
indehaveren, afskaffelse af særhandleplaner og afskaffelse af
afgørelse om revision af handleplan m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at fjerne krav til sagsbehandlin-
gen på børne- og ungeområdet, hvor dette ikke anses som
nødvendigt for sagens oplysning eller for den støtte, der
eventuelt skal iværksættes.
Lovforslaget er i det væsentligste en genfremsættelse af
L 229 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af
udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af lov om social service (Ro og stabilitet for udsatte
børn og unge og styrkelse af forældres retssikkerhed i anbrin-
gelsessager) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at understøtte ro og stabili-
tet for udsatte børn og unge og herunder bl.a. ophæve adgan-
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 21
gen til at fastsætte regler om anbragte børns og unges egen-
betaling for opholdet. Forslaget skal samtidig bidrage til at
øge forældrenes retssikkerhed i sager om anbringelse af børn
og unge uden for hjemmet uden samtykke. Lovforslaget ud-
mønter dele af satspuljeaftalen på det sociale område for
2019-2022.
Ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn (Sik-
ring af borgernes retsstilling ved indgåelse af aftaler med for-
eninger og private virksomheder om overdragelse af arbejds-
giveropgaven i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social ser-
vice m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at sikre borgernes retsstilling,
når de indgår aftaler med foreninger og private virksomhe-
der om overdragelse af arbejdsgiveropgaven i hjælperordnin-
ger efter §§ 95 og 96 i lov om social service. Lovforslaget ud-
mønter dele af satspuljeaftalen på det sociale område for
2019-2022.
Ændring af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbin-
delse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Euro-
pæiske Union uden en aftale (Midlertidig videreførelse af ret
til tabt arbejdsfortjeneste og forlængelse af allerede igangsat-
te pasningsforhold efter lov om social service) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at foretage en teknisk ændring i
bestemmelsen vedrørende dækning af tabt arbejdsfortjeneste
efter lov om social service § 42 og plejevederlag efter § 119.
Det faste udløbstidspunkt for tabt arbejdsfortjeneste, 1. janu-
ar 2020, erstattes med en periode på 9 måneder, hvor begyn-
delsestidspunktet er fleksibelt efter lovens ikrafttræden, og
angivelsen af en begrænset periode fjernes helt for så vidt an-
går pasningsforløb efter § 119.
Ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af dan-
ske medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for
indsamling af vælgererklæringer m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at indføre et portalsystem i forbin-
delse med indsamling af vælgererklæringer til brug for an-
meldelse af nye partier, der ønsker at stille op til folketings-
valg og Europa-Parlamentsvalg. Lovforslaget gennemfører
aftalen om en ny procedure for indsamling af vælgererklæ-
ringer mellem alle Folketingets partier fra marts 2019.
Ændring af lov om social service (Ændring af reguleringsbe-
stemmelse vedrørende ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjene-
ste) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at ændre reguleringsbestem-
melsen i servicelovens § 182, stk. 3, således at ydelsesloftet i
servicelovens § 42, stk. 3, jf. § 182, stk. 3, beregnes i overens-
stemmelse med aftalen om udmøntning af satspuljen for
2012.
Ændring af lov om socialtilsyn (Ændring af formålsbestem-
melser i vedtægter for fonde, krav om indhentelse af straffe-
attest og præcisering af rækkevidden af socialtilsynets god-
kendelse og tilsyn) (Dec II)
Formålet med lovforslaget er, at lempe betingelserne for god-
kendelse af ændring af formålsbestemmelser om drift af til-
bud i vedtægter for fonde på det sociale område. Lovforsla-
get udmønter endvidere den del af satspuljeaftalen for 2019-
2022, som har til formål at styrke indsatsen over for børn,
unge og voksne, der opholder sig på botilbud og i plejefamili-
er, ved at indføre obligatorisk krav om indhentelse af straffe-
attest. Derudover præciseres det, at socialtilsynets godken-
delse og tilsyn omfatter den samlede indsats efter lov om so-
cial service, der leveres i et tilbud.
Ændring af lov om Familieretshuset, lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning og forskellige andre love (Opfølgning på
det nye familieretlige system) (Jan I)
Lovforslaget følger op på det nye familieretlige system, bestå-
ende af Familieretshuset og familieretten, der blev etableret
pr. 1. april 2019. Formålet med lovforslaget er at optimere
sagsbehandlingen i Familieretshuset og familieretten.
Ændring af lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område (Ankestyrelsen, sammensætning og behandling
af sager om uenighed mellem kommuner m.v.) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at sikre fortsat anvendelse af
nogle hidtil benyttede procedurer ved Ankestyrelsens be-
handling af sager om uenighed mellem kommuner. Lovfor-
slaget indeholder endvidere konsekvensændringer om ind-
stillingsret af ankestyrelsesmedlemmer som følge af sam-
menlægningen af LO og FTF.
Ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner (Neutralisering af de udligningsmæssige virk-
ninger for kommunerne af det nye ejendomsvurderingssy-
stem fra 2021) (Feb II)
Lovforslaget indebærer, at der for perioden 2021-2025 etable-
res en ordning, som sikrer neutralisering af de udlignings-
mæssige virkninger for kommunerne af det nye ejen-
domsvurderingssystem, som træder i kraft med virkning fra
2021. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag
under Skatteministeriet.
Ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner (Udligningsreform) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at rette op på en række udestå-
ende skævheder og problemstillinger i det nuværende kom-
munale udligningssystem.
Ændring af lov om social service og lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats (Én samlet afgørelse om støttepersonordninger
samt tydeliggørelse af mål om rehabilitering og beskæftigelse
i handleplansbestemmelsen) (Feb II)
22 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
Formålet med lovforslaget er dels at give kommunerne mu-
lighed for at træffe en samlet afgørelse om socialpædagogisk
støtte og mentorindsats efter henholdsvis serviceloven og be-
skæftigelsesindsatsloven og dels at sikre bedre sammenhæng
mellem den gældende formålsbestemmelse på voksenområ-
det i servicelovens § 81 og handleplansbestemmelsen i servi-
celovens § 141 ved at tydeliggøre, at handleplanen som en del
af den samlede indsats også kan indeholde mål om rehabili-
tering og beskæftigelse. Lovforslaget er en opfølgning på af-
talen om rammerne om en helhedsorienteret indsats for bor-
gere med komplekse problemer mellem den daværende rege-
ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepar-
ti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra december 2018.
Ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap (Tydeliggørelse af retten til rimelig individuel til-
pasning i forhold til dagtilbud til børn og i forhold til folke-
skolen m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre retten til rimelig
individuel tilpasning på grund af handicap i forhold til dag-
tilbud til børn og i forhold til folkeskolen m.v. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om øko-
nomien for 2020.
STATSMINISTEREN
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om rigsfællesskabet 2020 (Apr I)
SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTEREN
Ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundheds-
videnskabelige forskningsprojekter, sundhedsloven og lov
om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforsk-
ning samt forbedrede rammer for sundhedsforskning) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke borgernes tryghed og til-
lid til, at sensitive personoplysninger udledt af biologisk ma-
teriale, hvor der er risiko for væsentlige helbredsmæssige se-
kundære fund, anvendes videnskabsetisk forsvarligt i forbin-
delse med sundhedsforskning. Samtidig skabes bedre ram-
mer for forskning i patientjournaloplysninger ved at sikre en
mere effektiv procedure for adgang til disse oplysninger til
brug for forskning, statistik eller planlægning.
Lovforslaget er i det væsentligste en genfremsættelse af L
193 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af
udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Begrænsning af res-
sourcereglen ved kræftscreeninger, udvidelse af lægemiddel-
skadeordningen i nød- og beredskabssituationer m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forbedre erstatningsmulighe-
derne for patienter, som grundet ressourcemæssige begræns-
ninger i regionerne indkaldes for sent til screening for hhv.
bryst-, livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft og får en
skade som følge heraf. Endvidere lovfæstes screeningspro-
grammerne for livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft i
sundhedsloven som en patientrettighed på lige fod med
brystkræftscreeninger. Herudover indeholder forslaget – for-
uden en række tekniske tilpasninger – bedre erstatningsmu-
ligheder for skader som følge af visse nød- og beredskabslæ-
gemidler.
Lovforslaget er en genfremsættelse af L 206 (folketingsåret
2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen af valg
til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsad-
gang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov
om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger (Oprettelse af
Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Det Rådgivende Ud-
valg for Tilsyn, lovfæstelse af Fagligt Forum for Patientsik-
kerhed, øget beskyttelse af personer ved rapportering af util-
sigtede hændelser, krav om instrukser, sprogkrav til sund-
hedspersoner, vurdering af lægeerklæringer på indfødsrets-
området, forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige
læger og tandlæger, dispensation fra fristen for indgivelse af
ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker m.v.)
(Nov II)
Med lovforslaget tages tiltag for at styrke læringen i sund-
hedsvæsenet, krav om instrukser til understøttelse af patient-
sikkerheden, sprogkrav til sundhedspersoner, vurdering af
lægeerklæringer på indfødsretsområdet og en forenkling af
proceduren for anmeldelse af virksomhedsansvarlige læger
og tandlæger. Med forslaget oprettes desuden Ankenævnet
for Tilsynsafgørelser, ligesom der indføres mulighed for at
meddele dispensation fra fristen for indgivelse af ansøgning
om autorisation som kontaktlinseoptiker.
Lovforslaget er delvist en genfremsættelse af L 219 (folke-
tingsåret 2018-19), som bortfaldt i forlængelse af udskrivelsen
af valg til Folketinget den 7. maj 2019.
Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed (Udvidelse af virksomhedsom-
rådet for tandplejere) (Dec II)
Med lovforslaget udvides virksomhedsområdet for tandple-
jere, hvilket indebærer, at tandplejere vil få adgang til selv-
stændigt at løse nærmere opregnede opgaver, som i dag er
forbeholdt tandlæger, og som de derfor i dag udfører på dele-
gation fra en tandlæge.
Ændring af tatoveringsloven (Regulering af tatovørområdet)
(Dec II)
Med lovforslaget foreslås det, at tatovørområdet reguleres,
således at området fremadrettet udvides under nærmere fast-
satte betingelser. Lovforslaget vil endvidere indeholde ele-
menter, der understøtter rockere og bandemedlemmer i exit-
forløb.
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 23
Ændring af lov om medicinsk udstyr, sundhedsloven og læ-
gemiddelloven (Tilpasning af dansk lovgivning til forordnin-
ger om medicinsk udstyr og udstyr til in vitro diagnostik
samt styrket habilitet ved industrisamarbejde) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at tilpasse dansk lovgivning til
forordninger om medicinsk udstyr. Endvidere justeres regler-
ne om industrisamarbejde med henblik på at styrke habilite-
ten hos læger og andre fagpersoner, der både har patientkon-
takt og samarbejde med lægemiddel- og medicoindustrien.
Ændring af lov om kliniske forsøg med lægemidler og læge-
middelloven (Lovteknisk opdatering af lov om kliniske for-
søg med lægemidler og behandling af personoplysninger i
kliniske forsøg med lægemidler) (Feb II)
Med lovforslaget foretages en lovteknisk opdatering samt
mindre indholdsmæssige ændringer af lov om kliniske for-
søg med lægemidler for at bringe loven i overensstemmelse
med EU-retten, ligesom der med forslaget sikres de nødven-
dige dataretlige rammer for behandling af personoplysninger
i kliniske forsøg med lægemidler.
Ændring af sundhedsloven og lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Digital post for
private aktører på sundhedsområdet, udstedelse og anven-
delse af det gule sundhedskort og Statens Serum Instituts
forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme)
(Feb II)
Med lovforslaget gives private aktører på sundhedsområdet
mulighed for uden indhentelse af samtykke at sende digital
post til patienter om offentligt betalte ydelser, ligesom det i
henhold til aftalen mellem regeringen og Danske Regioner
om regionernes økonomi for 2020 gøres muligt at anvende et
digitalt supplement til det fysiske (gule) sundhedskort, her-
under på sigt som frivillig erstatning for det fysiske kort. Ud-
betaling Danmark får endvidere mulighed for at træffe afgø-
relse om, at der først udstedes et sundhedskort, når borgere,
der ved indrejse lader sig folkeregistrere, har afleveret de
nødvendige oplysninger for, at der kan træffes afgørelse om
sygesikringsland. Med lovforslaget styrkes desuden hjem-
melsgrundlaget for Statens Serum Instituts behandling af
personoplysninger, der foretages som led i instituttets myn-
dighedsopgave med at forebygge og bekæmpe smitsomme
sygdomme.
Ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov om forbud mod
tobaksreklame m.v. (Krav til visning af tobaksvarer, standar-
disering af tobakspakker m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skærpe tobakslovgivningen
med henblik på at nedbringe antallet af rygere, særligt at fær-
re unge begynder at ryge. Med lovforslaget, der skal ses i
sammenhæng med en forhøjelse af tobaksafgiften, stilles der
krav om, at tobaksvarer ikke må være synlige for forbrugerne
på salgssteder, ligesom der stilles krav om standardisering af
tobakspakker. Lovforslaget forventes udbygget med yderli-
gere initiativer på baggrund af forhandlinger med Folketin-
gets partier. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapi-
ret »Retfærdig retning for Danmark« mellem Socialdemokra-
tiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
fra juni 2019.
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om ældreområdet (Apr I)
TRANSPORTMINISTEREN
Lov om anlæg af ny jernbane over Vestfyn (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at bemyndige transportministe-
ren til at anlægge en ca. 35 km. lang ny dobbeltsporet og elek-
trificeret jernbane over Vestfyn, som bl.a. vil bidrage til korte-
re rejsetider. Jernbanens linjeføring nødvendiggør omlæg-
ning af en ca. 26 km lang naturgastransmissionsledning. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om en moderne jernbane
– udmøntning af togfonden mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti), Dansk Folkeparti og Enhedslisten fra januar 2014.
Ændring af lov om syn og godkendelse af køretøjer (Gebyr
for og tilsyn med toldsyn, øgede beføjelser ved vejsidesyn
m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at give Færdselsstyrelsen hjemmel
til at udføre tilsyn med synshallernes toldsyn, herunder en
gebyropkrævning som skal finansiere tilsynet. Denne del af
lovforslaget er opfølgning på aftalen om styrket regelefterle-
velse på motorområdet mellem alle Folketingets partier fra
april 2019. Lovforslaget har desuden til formål at give Færd-
selsstyrelsen flere handlemuligheder ved vejsidesyn af er-
hvervskøretøjer.
Lov om anlæg af Nordhavnstunnel (Nov I)
Med lovforslaget foreslås der vedtaget en anlægslov for
Nordhavnstunnel beliggende i Nordhavn i København samt
en erstatningshavn. Med loven sikres grundlaget for myndig-
hedsbehandlingen af projektet. Lovforslaget beror på en afta-
le mellem staten og Københavns Kommune – »Principaftale
om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af
Nordhavn« fra juni 2014.
Ændring af færdselsloven (Forhøjelse af bødeniveauet for
ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at skærpe sanktionsniveauet for
ulovlig afholdelse af regulære ugentlige hvil i køretøjet.
Ændring af lov om luftfart (Offentliggørelse af nationalitets-
registret, arbejdsmiljødrøftelse samt indberetning af begiven-
heder) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til offentlig-
gørelse af visse oplysninger i Nationalitetsregistret og at give
visse interessenter mulighed for at opnå en udvidet adgang
til ejer- og brugeroplysningerne i overensstemmelse med de-
24 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
res individuelle behov. Derudover er formålet med lovforsla-
get at opdatere reglerne om arbejdsmiljø, således at bestem-
melserne om luftfartsselskabernes tilrettelæggelse af arbejds-
miljøarbejdet kommer til at svare til de generelle bestemmel-
ser i arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt, samt at sikre at hæn-
delsesindberetninger behandles på en ensartet måde i hele
Rigsfællesskabet.
Ændring af lov om luftfart (Konsekvensændring og tilpas-
ning på baggrund af vedtagen EU-regulering på droneområ-
det) (Feb I)
Lovforslaget indeholder ændringer og tilpasninger af luft-
fartsloven, der er foranlediget af vedtagelsen af to EU-forord-
ninger, som regulerer droneområdet. Luftfartslovens kapitel
om droner skal på den baggrund konsekvensændres og til-
passes, således at der opnås regelharmoni mellem de natio-
nale droneregler og EU-reguleringen vedrørende droner.
Endvidere skal der tilvejebringes klare hjemler til brug for
markedskontrollen af droner.
Ændring af færdselsloven (Forsøg med selvkørende enheder)
(Feb II)
Lovforslaget har til formål at indføre en forsøgsordning for
selvkørende enheder. Lovforslaget fastsætter bestemmelser
for forsøgsordningen med de selvkørende enheder og inde-
holder herunder bl.a. hjemmel til at fastsætte regler om de
selvkørende enheders hastighed og dimensioner m.v.
Ændring af lov om offentlige veje m.v. (Justering af reglerne
om særlig råden over vejarealet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre vejlovens regler om sær-
lig råden over det offentlige vejareal i forhold til udlej-
ningskøretøjer som f.eks. el-løbehjul, som er kendetegnet
ved, at de ikke har et fast udlejningssted.
Ændring af postloven (Justering af befordringspligten fra
2020 m.v.) (Feb II)
Der skal i efteråret 2019 forhandles om en ny aftale om vare-
tagelse af den landsdækkende postservice (befordringsplig-
ten) i en ny periode efter 31/12 2019, hvor den nuværende af-
tale med Post Danmark A/S udløber. Indgåelse af en ny afta-
le kræver lovgivning. Dertil kommer en teknisk bestemmelse
om straf for overtrædelse af forordningen om grænseover-
skridende pakkeleveringstjenester.
Lovgivning om godkendelse af køretøjer på færdsels- og
synsområdet (Feb II)
Lovforslaget har til formål at udmønte EU-retsakter på type-
godkendelsesområdet, som træder i kraft i september 2020 og
revidere henholdsvis processen for, hvordan et køretøj bliver
godkendt, samt hvilke tekniske krav køretøjerne skal leve op
til for at kunne godkendes. Dette vil kræve ændringer i såvel
synslovgivningen som i færdselslovgivningen.
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN
Ændring af SU-loven, lov om statens voksenuddannelses-
støtte, lov om befordringsrabat til studerende ved videregå-
ende uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannel-
sessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (SU til adgangskur-
ser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indfrielse
af tidligere SU-lån ved optagelse af nyt SU-lån, udlandssti-
pendium til ikke-trindelte uddannelser, hjemmel til at fast-
sætte regler om fælles dataansvar m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre visse adgangskurser
på institutioner for erhvervsrettet uddannelse SU-berettigen-
de. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
erhvervsuddannelser mellem den daværende regering (Ven-
stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti fra november 2018. Lovforslaget har end-
videre bl.a. til formål at fastsætte regler om, at SU-låntagere
til enhver tid alene har ét SU-lån under ordinær opkrævning.
Ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum (Begrænsning af
ikke-statslige større raketopsendelser og opsendelser af rum-
genstande) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at følge op på anbefalingerne
fra den tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og
myndighedsorganisering af civile (ikke-statslige) raketaktivi-
teter. Med forslaget lægges der op til at forbyde ikke-statslige
operatørers større raketopsendelser og opsendelse af rum-
genstande fra dansk territorium og farvandet omkring Dan-
mark.
Ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og er-
hvervsmæssige kvalifikationer (Hjemmel til gennemførelse
af proportionalitetstestdirektivet og regler om klageadgang i
henhold til anerkendelsesdirektivet) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at gennemfø-
re regler i proportionalitetstestdirektivet ((EU) 2018/958 af
28. juni 2018). Lovforslaget har endvidere til formål at gen-
nemføre regler om klageadgang i forbindelse med manglen-
de afgørelse om udstedelse af erhvervspas samt i forbindelse
med afgørelser om og udsendelse af advarsler og berigtigelse
af advarsler i henhold til anerkendelsesdirektivet
(2005/36/EF med senere ændringer).
Redegørelse til Folketinget:
– Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet
(Dec II)
UDENRIGSMINISTEREN
Folketingsbeslutning om danske militære bidrag til Sahel-
regionen (Okt I)
Beslutningsforslaget har til formål at opnå Folketingets sam-
tykke til, at danske militære bidrag indsættes i internationale
Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del) 25
militære indsatser i Sahel-regionen. Bidragene forventes ind-
sat i henholdsvis den fransk-ledede Operation Barkhane og i
FN’s fredsbevarende mission i Mali, MINUSMA. Bidragene
forventes indsat fra omkring udgangen af 2019 og mellem
6-12 måneder frem.
Folketingsbeslutning om maritim grænsedragning mellem
Kongeriget Danmark og hhv. Norge og Island vedrørende
området nord for Færøerne (Dec I)
I området nord for Færøerne overlapper Kongeriget Dan-
mark kontinentalsokkel med hhv. Norge og Island. Formålet
med beslutningsforslaget er at opnå Folketingets samtykke til
det foreliggende udkast til grænsedragningstraktat. Trakta-
ten fastsætter Kongeriget Danmarks maritime grænse og re-
gulerer herudover blandt andet hvorledes parterne skal for-
holde sig i tilfælde af grænseoverskridende mineralforekom-
ster.
Ændring af lov om udenrigstjenesten (Medregning af perio-
der som statsudsendt og medfølgende partner eller barn til
en statsudsendt ved opgørelse af bopæls-, opholds- og be-
skæftigelseskrav) (Feb I)
Lovforslaget skal sikre, at statsudsendte via Udenrigsmini-
steriet og deres medfølgende familier ikke oplever utilsigtede
negative konsekvenser af udsendelsen i form af tab af rettig-
heder som ellers gælder borgere i Danmark. Forslaget går så-
ledes ud på, at perioder som statsudsendt og medfølgende
partner eller barn til en statsudsendt medregnes ved opgørel-
se af bopæls-, opholds- og beskæftigelseskrav.
Folketingsbeslutning om udsendelse af et kirurghold til støtte
for indsatsen mod ISIL (Feb I)
Beslutningsforslaget har til formål at opnå Folketingets sam-
tykke til, at et kirurghold fra Forsvaret indsættes i det nord-
østlige Syrien til støtte for indsatsen mod ISIL.
Redegørelser til Folketinget:
– Arktisk redegørelse (Okt I)
– Redegørelse om udviklingen i EU (Feb I)
– Redegørelse om udvalgte internationale organisationer
(OSCE, Østersørådet, Europarådet) og det nordiske for-
svars- og beredskabssamarbejde (Mar I) – sammen med
forsvarsministeren
UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTEREN
Ændring af udlændingeloven (Bemyndigelse til at fastsætte
integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af
kompetence til at træffe afgørelse om ophold på Færøerne i
første instans til færøske myndigheder og ændring af kla-
geadgang i sådanne sager til Udlændingenævnet) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at understøtte, at færøske myn-
digheder kan overtage kompetencen til at afgøre visse sager
om udlændinges ophold på Færøerne og dermed overtage
den administrative myndighed i disse sager, samt at integra-
tionen af nyankomne udlændinge på Færøerne understøttes i
udlændingelovgivningen gældende for Færøerne, således at
adgangen til at opnå tidsubegrænset (permanent) opholdstil-
ladelse på Færøerne kan betinges af, at udlændingen har en
stærk tilknytning til det færøske samfund.
Lovforslaget forventes i vidt omfang at være en genfrem-
sættelse af L 231 (folketingsåret 2018-19), som bortfaldt i for-
længelse af udskrivelsen af valg til Folketinget den 7. maj
2019.
Ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vel-
lykket integration i sager om familiesammenføring med børn
og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøg-
ning) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at afskaffe kravet om vellykket in-
tegration, der i dag stilles i visse sager om familiesammenfø-
ring med børn. I stedet indføres der en ny ordning, hvor der
som udgangspunkt kun kan meddeles familiesammenføring
til et barn, hvis ansøgningen indgives senest 3 måneder efter,
at den herboende forælder har fået opholdstilladelse eller,
hvis den herboende forælder har dansk indfødsret eller stats-
borgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folke-
registret. Ordningen vil finde anvendelse, hvor barnet ophol-
der sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene
forælder eller anden fast omsorgsperson. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om nye regler om familiesammenfø-
ring med børn mellem den daværende regering (Venstre, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemo-
kratiet og Dansk Folkeparti fra februar 2019 og forståelsespa-
piret »Retfærdig retning for Danmark« mellem Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-
sten fra juni 2019.
Lov om indfødsrets meddelelse (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
Ændring af lov om dansk indfødsret og udlændingeloven
(Ændring af reglerne for frakendelse af fremmedkrigeres
statsborgerskab og deres børns erhvervelse af statsborger-
skab, vandelskrav for bipersoner m.v.) (Dec I)
Regeringen vil styrke indsatsen over for fremmedkrigere.
Udmøntningen af nogle af initiativerne over for fremmedkri-
gere sker ved lovforslaget, som har til formål at indføre en
mulighed for administrativ frakendelse af dansk statsborger-
skab, hvis en person har handlet til alvorlig skade for landets
vitale interesser, at ændre reglerne, således at et barn, der fø-
des i et område med indrejse- og opholdsforbud, ikke auto-
matisk erhverver dansk statsborgerskab. Herudover indebæ-
rer forslaget en ændring af reglerne for krav til bipersoners
vandel, og en justering af reglerne om fortabelse af statsbor-
gerskab i lyset af en dom fra EU-domstolen.
26 Redegørelse nr. R 1 (1/10 2019) (Skriftlig del)
Ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til op-
holdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigel-
se, som ændret ved lov nr. 731 af 25. juni 2014 (Feb I)
Lovforslaget har til formål at ændre eller ophæve reglen om
arbejdsmarkedstilknytning på Færøerne.
Ændring af udlændingeloven, indfødsretsloven, integrati-
onsloven og danskuddannelsesloven (Forenkling af regler,
herunder klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejse-
forbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af
gebyr, udvidelse af adgangen og kompetence til at forlænge
en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anven-
delse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse samt præ-
cisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsen-
delsesdirektivet m.v.) (Feb II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en række æn-
dringer og justeringer i navnlig udlændingeloven særligt
med det formål at skabe klarere regler samt en mere enkel og
gennemsigtig administration, bl.a. på inddragelses- og ud-
sendelsesområdet. Lovforslaget indeholder også forslag om
at, indføre en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, om
at kodificere af praksis for nedsættelse af den økonomiske
sikkerhedsstillelse i sager om ægtefællesammenføring samt
præcise, at danskbonus ikke anses som hjælp efter integrati-
onsloven. Desuden overføres klageadgangen i visse sager fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet til Udlændingenæv-
net, og klageadgangen afskæres på enkelte sagsområder. Der-
til kommer, at der med lovforslaget indsættes en tydelig lov-
hjemmel ved iværksættelse af sociale foranstaltninger over
for børn og unge uden lovligt ophold i Danmark, hvilket vil
være en kodificering af praksis. Lovforslaget har endelig til
formål at følge op på evaluering af Danmarks anvendelse af
Schengenreglerne samt at præcisere rækkevidden af indrejse-
forbud omfattet af udsendelsesdirektivet.
Ændring af udlændingeloven (Serviceeftersyn af reglerne for
ulønnet frivilligt arbejde) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at udvide adgangen til at udføre
ulønnet frivilligt arbejde uden arbejdstilladelse i visse situa-
tioner.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning
om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinfor-
mation og rejsetilladelse (ETIAS)) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af
udlændingeloven, som er nødvendige for, at Danmark kan
gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformati-
on og rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsstatsborgere, der
er fritaget for krav om visum.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning
om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES)) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af
udlændingeloven, som er nødvendige for, at Danmark kan
gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om
oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) m.v.
Lovgivning om forbud mod visse donationer (Feb II)
Lovforslaget har til formål at forbyde modtagelse af økono-
misk støtte fra fysiske eller juridiske personer, der er optaget
på en offentlig forbudsliste for økonomiske donationer.
Lov om indfødsrets meddelelse (Apr II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
Hermed slutter redegørelsen.