Rapport fra Grønlandspoliti: "En kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser"

Grønlands Politi
OPA og Kriminalpræventiv Stab
Tasiilaq
En kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge
i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til
forebyggende indsatser
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - Bilag 11
Offentligt
Indholdsfortegnelse
Resumé 1
Samlet vurdering 1
Anbefalinger 2
Kapitel 1 Indledning og formål 4
1.1. Kapiteloversigt 5
1.2. Analysedesign 5
1.3. Afgrænsning 6
Kapitel 2 Anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og
unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 9
2.1. Anmeldelsestal over seksualforbrydelser mod børn og unge
i Tasiilaq 9
2.2. Analyse af gerningssituationen 10
2.3. Sagsforløb efter anmeldelse 19
2.4. Analyse af forurettede 27
2.5. Analyse af gerningsperson 30
2.6. Relationen mellem forurettede og gerningsperson 34
2.7. Sammenligning med Danmark 36
2.8. Samlet overblik 37
Kapitel 3 Udfordringer og muligheder i det forebyggende
arbejde med børn og unge i Tasiilaq 39
3.1. Samfundsudviklingen og ændrede livsvilkår for befolkningen
i Tasiilaq 40
3.2. Relationen mellem forurettede og gerningsperson 41
3.3. Alkohol, ludomani og udbetaling af penge som risikofaktorer
for overgreb 44
3.4. Manglende viden om seksualforbrydelser i Tasiilaq 46
3.5. Behov for bedre samarbejde mellem lokale myndigheder og
opkvalificering af fagpersonale 47
3.6. Seksualiseret adfærd i Tasiilaq 49
3.7. Opvækstvilkår for børn og unge i Tasiilaq – udsatte grupper
og manglende fremtidsmuligheder 51
3.8. Behov for øget fokus på behandling af gerningspersoner og
behandling af senfølger efter seksualforbrydelser 52
3.9. Barrierer for anmeldelse af seksualforbrydelser 55
3.10. Samlet overblik 56
Kapitel 4 Konklusion og Grønlands Politis anbefalinger til
forebyggelse af seksualforbrydelser mod børn og unge i
Tasiilaq 59
4.1. Forebyggende indsatser, der bør iværksættes i Tasiilaq 60
Litteratur 68
1
Resumé
Rapporten ”Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i
perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser” har til formål
at give et overblik over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, da
Grønlands Politi vurderer, at der i dag er et begrænset vidensgrundlag i forhold til,
hvad der karakteriserer seksualforbrydelser begået mod børn og unge. Dermed
imødekommer rapporten, at der er et behov for og et ønske om mere og
veldokumenteret viden på området.
Rapporten er dels baseret på en manuel gennemgang af 191 anmeldelser til
Grønlands Politi om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014 – 2018, dels på interviews med fagpersoner og aktører, der arbejder med
børn og unge i Tasiilaq.
Samlet vurdering
Rapporten dokumenterer en række karakteristika ved de i alt 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.
Hovedparten af anmeldelserne omhandler fysiske seksuelle forhold, mens en
mindre del udgør digitale seksualforbrydelser. Det har taget Grønlands Politi i
gennemsnit 168 dage, eller lidt under seks måneder, at færdigbehandle
Grønlands Politi
OPA og Kriminalpræventiv Stab
Analyserapport
Grønlands Politi
Udarbejdet af
Amina Petersen Razavi
Analytiker
Kriminolog
ara041@politi.dk
Christian Martin Eschen Friis
Fuldmægtig
Antropolog
cfr013@politi.dk
Udgivelse
18.09.2019
2
anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i perioden 2014 – 2018.
De fleste seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq sker på private adresser
snarere end offentlige steder. Der er alkohol direkte involveret i mindst hver fjerde
anmeldelse om seksualforbrydelser mod børn og unge. Samtidig er alkohol
indirekte involveret i flere tilfælde, hvor forældre eller andre omsorgspersoner er
alkoholpåvirkede og dermed ikke har opsyn med børnene.
Rapporten dokumenterer desuden, at piger i aldersgruppen 10 – 14 år er særligt
udsatte for seksualforbrydelser i Tasiilaq, da de er forurettede i over halvdelen af
anmeldelserne i perioden 2014 – 2018. Gerningspersonerne er især mænd i
aldersgruppen 15 – 30 år, idet de tegner sig for over halvdelen af anmeldelserne.
Rapporten påviser desuden, at der oftest er en forudgående relation mellem
forurettede og gerningsperson.
Rapporten beskriver endvidere en række omstændigheder, udfordringer og
muligheder for at forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.
Tasiilaq er præget af stor arbejdsløshed og mange udsatte familier. Desuden er
det kendetegnende for distriktet, at der mangler konkret viden om
seksualforbrydelser både blandt fagpersoner og indbyggere. Fagpersoner, der
arbejder med børn og unge, mangler desuden faglige kompetencer og supervision,
og samtidig er det svært at rekruttere og fastholde personale i Tasiilaq.
Anbefalinger
På baggrund af den samlede analyse præsenterer rapporten følgende 12
anbefalinger, som Grønlands Politi vurderer bør iværksættes i Tasiilaq.
 Vidensdeling blandt fagpersoner samt øget fokus på opkvalificering og
supervision
 Udarbejdelse af undervisningsmateriale til folkeskoleelever i det yngste,
mellemste og ældste klassetrin
 Fokus på tidlig indsats samt forældreevne og forældreansvar i udsatte
familier
 Fokus på at skabe bedre fremtidsmuligheder for børn og unge i Tasiilaq
3
 Prioritering af sunde og alderssvarende fritidstilbud til børn og unge
 Hensigtsmæssig omgang med alkohol i Tasiilaq
 Inddragelse af rollemodeller i det forebyggende arbejde
 Behov for behandling af gerningspersoner og gruppeterapi i Tasiilaq
 Optimering af Grønlands Politis sagsbehandling af anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge
 Forbedring af anmeldelsesmuligheder ved seksualforbrydelser
 Forebyggende indsatser skal generelt tilpasses lokale forhold
 Undersøgelse af andre faktorer som kan være medvirkende til det høje
antal seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq
4
Kapitel 1 Indledning og formål
Rapporten ”Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i
perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser” giver et samlet
overblik over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 –
2018 ved at beskrive karakteristika ved anmeldelser til Grønlands Politi. Derudover
beskriver rapporten omstændigheder, udfordringer og muligheder i Tasiilaq for at
forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge. Rapporten har til hovedformål
at skabe et solidt, veldokumenteret og analytisk grundlag for fremtidige
forebyggelsesindsatser og prioriteringer af området i Tasiilaq.
Grønland har mere end otte gange så mange anmeldelser om seksualforbrydelser
som i Danmark og Færøerne. I Grønland har Tasiilaq det højeste antal
anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge pr. indbygger. I 2018 var
27 % af anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år fra Tasiilaq, mens
befolkningen i Tasiilaq udgjorde 5 % af den samlede grønlandske befolkning
(Grønlands Politi 2018).
Der har gennem længere tid været fokus på Tasiilaq fra såvel politisk hold som fra
dagspressen og diverse NGO’er. Naalakkersuisut har med strategien ”Killiliisa –
Lad os sætte grænser” sat fokus på seksualforbrydelser mod børn og unge. Målet
med strategien er at mindske antallet af seksualforbrydelser i Grønland og blive
bedre og hurtigere til professionelt at håndtere viden eller mistanke om
seksualforbrydelser eller anden misbrug af børn og unge.
Der er i dag et begrænset vidensgrundlag i forhold til, hvad der nærmere
karakteriserer seksualforbrydelser mod børn og unge i Grønland. Det gælder både
hos beslutningstagere, fagpersoner og den grønlandske befolkning. Der er derfor
behov for mere og veldokumenteret viden.
Rapporten udspringer af et tværsektorielt samarbejde mellem Kommuneqarfik
Sermersooq, Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi. Formålet er at få overblik
over seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, hvilket nærværende rapport
er et bidrag til. Derudover er formålet med samarbejdet at igangsætte en samlet
5
og koordineret indsats i forhold til at forebygge, mindske og behandle
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Dertil har Kommuneqarfik
Sermersooq, Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi taget initiativ til en lokal
samarbejdsaftale og beredskabsplan i Tasiilaq, som skal sikre, at myndighederne
hurtigt træder sammen ved mistanke eller viden om misbrug af et barn.
1.1. Kapiteloversigt
Rapporten er inddelt i to delanalyser. Den første delanalyse i kapitel 2 beskriver
karakteristika ved seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq med
udgangspunkt i anmeldelser til Grønlands Politi i perioden 2014 – 2018. Analysen
gennemgår blandt andet, hvad der kendetegner gerningssituationen, og hvad der
kendetegner henholdsvis forurettede og gerningsperson.
Den anden delanalyse i kapitel 3 kortlægger omstændigheder, udfordringer og
muligheder i Tasiilaq, når det handler om at forebygge seksualforbrydelser mod
børn og unge. Denne delanalyse er baseret på interviews med fagpersoner og
interessenter i Tasiilaq.
På baggrund af kapitel 2 og 3 afsluttes rapporten i kapitel 4 med en række
anbefalinger til fremtidige indsatser i Tasiilaq, som kan give anledning til politiske
beslutninger og prioriteringer.
1.2. Analysedesign
Rapporten er udarbejdet i første halvår af 2019. Den bygger dels på en manuel
gennemgang af 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i
Tasiilaq i perioden 2014 – 2018, dels på interviews med fagpersoner, der arbejder
med børn og unge i Tasiilaq.
Datasæt og interviews
Analysen i kapitel 2 er afgrænset til 191 anmeldelser, da i alt syv er udeladt. Ud af
de syv sager ligger fire til berammelse i Landsretten i Grønland. En sag har ikke
været mulig at lokalisere fysisk1
, mens én figurerer som en systemisk
dobbeltregistrering i politiets system, og én er en dobbeltanmeldelse af samme
forhold. Datasættet er låst den 1. maj 2019.
1
Den pågældende sag er færdigbehandlet hos Grønlands Politi, men er efterfølgende bortkommet i forbindelse
med arkivering.
6
Analysen i kapitel 3 er baseret på i alt 15 interviews med 21 fagpersoner og andre
interessenter i Tasiilaq, blandt andet medarbejdere i Kommuneqarfik Sermersooq,
i Grønlands Politi og på sygehuset i Tasiilaq. Alle interviews er foretaget i
september 2018 af medarbejdere fra Grønlands Politi. Alle interviews tager
udgangspunkt i samme interviewguide for at få et samlet udgangspunkt i forhold til
at beskrive udfordringer og muligheder i det forebyggende arbejde med børn og
unge, som har været udsat for seksualforbrydelser.
Udvælgelsen af informanter er sket ud fra et ønske om at få en så bred
repræsentation som muligt. Derfor er der benyttet en såkaldt ’snowball sampling’,
hvor enkelte interviews har været aftalt på forhånd, og hvor fagpersoner herefter
har henvist til andre relevante informanter.
1.3. Afgrænsning
Seksualforbrydelser mod børn og unge defineres i rapporten som seksuelle
forhold, der kan foranstaltes efter bestemmelserne i kriminallov for Grønland. Det
indbefatter både fysiske og ikke-fysiske seksuelle forhold mod børn og unge
begået af børn, unge eller voksne. Fysiske seksuelle forhold er som eksempel
berøring af personens kønsdele, masturbation, samleje og oralsex, mens ikke-
fysiske seksuelle forhold som eksempel kan være fremvisning af kønsdele, visning
og/eller fremstilling af pornografisk materiale. Seksuelle forhold, der er omfattet af
bestemmelserne i kriminallov for Grønland og medtaget i denne rapport, skal her
forstås som seksuelle forhold, hvor ét eller flere af følgende punkter er opfyldt:
 barnet/det unge menneske inddrages i en seksuel aktivitet, som barnet/det
unge menneske ikke forstår
 barnets/det unge menneskes tillid udnyttes
 det er på gerningspersonens behov og betingelser og/eller
 barnet/det unge menneske er blevet truet, presset eller lokket til det
seksuelle forhold (Pedersen m.fl. 2012).
 barnet/det unge menneske er under 15 år på tidspunktet for det seksuelle
forhold, og forholdet efterfølgende opdages, enten ved en undersøgelse på
sygehuset, eller fordi barnet/det unge menneske fortryder det seksuelle
forhold.
7
Når der i rapporten refereres til andre rapporter og undersøgelser, gengives
betegnelser herfra, eksempelvis seksuelle overgreb og krænkere.
I nærværende rapport dækker seksualforbrydelser over anmeldelser om voldtægt,
kønsligt forhold til barn under 15 år og blufærdighedskrænkelser samt
sædelighedsundersøgelser. Fælles for anmeldelserne er, at forurettede er under
18 år på gerningstidspunktet. Alle seksuelle forhold til et barn under 15 år er
kriminaliseret og kan foranstaltes efter bestemmelserne i kriminallov for Grønland.
Da personer under 18 år stadig er børn i medfør af artikel 1 i FN-konventionen om
Barnets Rettigheder, er anmeldelser, hvor forurettede er mellem 15 og 17 år,
medtaget i rapporten. I størstedelen af anmeldelserne (89 %) om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq er forurettede dog under 15 år.
Desuden er der enkelte anmeldelser (5 %), hvor gerningspersonen er under 15 år
på gerningstidspunktet og dermed ikke kan foranstaltes efter bestemmelserne i
kriminallov for Grønland. Disse anmeldelser indgår i det samlede datasæt med
henvisning til, at hvis gerningspersonen havde været over 15 år på
gerningstidspunktet, ville personen kunne idømmes en foranstaltning efter
kriminallovens bestemmelser.
I medfør af kriminallov for Grønland defineres voldtægt i rapporten som, at en
person tiltvinger sig samleje eller andet seksuelt forhold ved brug af vold eller
trussel om vold. Kønsligt forhold til barn under 15 år skal forstås som samleje eller
andet seksuelt forhold til et barn under 15 år, når gerningspersonen kender barnets
alder eller i så henseende har handlet uagtsomt, medmindre der er anvendt vold
eller trussel om vold, hvor forholdet defineres som voldtægt.
Blufærdighedskrænkelse forstås som et uanstændigt forhold, der krænker en
persons blufærdighed, dvs. overskrider en persons grænser, når forholdet ikke
falder ind under bestemmelserne om voldtægt eller kønsligt forhold til barn under
15 år. Sædelighedsundersøgelser er politiets måde at kategorisere en anmeldelse,
hvis der på det foreliggende grundlag er tvivl om gerningsindholdet, dvs. at
sædelighedsundersøgelse dækker over forskelligartede gerninger. Når der ikke
længere er tvivl om gerningsindholdet, skal undersøgelsesnummeret konverteres
til et skarpt journalnummer, dvs. at anmeldelsen kategoriseres ud fra det konkrete
gerningsindhold, medmindre sagen henlægges.
8
I rapporten er betegnelsen Tasiilaq anvendt om Tasiilaq-distriktet medmindre det
specifik fremgår, at det drejer sig om byen Tasiilaq. Tasiilaq-distriktet består, ud
over byen Tasiilaq, af bygderne Kuummiut, Kulusuk, Sermiligaaq, Tiilerilaaq og
Isertoq.
Derudover bruges betegnelserne forurettede og gerningsperson uden at tage
stilling til skyldsspørgsmålet. Gerningsperson dækker således både over mistænkt
og sigtet i anmeldelserne, og forurettede bruges også i tilfælde, hvor der
eksempelvis kan være tale om en falsk anmeldelse.
9
Kapitel 2 Anmeldelser om seksualforbrydelser mod
børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
Det følgende kapitel bygger på en manuel gennemgang af anmeldelser til
Grønlands Politi om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014 – 2018. Seksualforbrydelser omfatter i denne analyse anmeldelser om
voldtægt, kønsligt forhold til barn under 15 år og blufærdighedskrænkelser samt
sædelighedsundersøgelser. Alle anmeldelser med en eller flere forurettede under
18 år er medtaget. I kapitlet er der udledt en række karakteristika ved
anmeldelserne, såsom gerningsdato, gerningssted og forekomsten af alkohol m.m.
Kapitlet indledes med en gennemgang af anmeldelsestallet for perioden.
2.1. Anmeldelsestal over seksualforbrydelser mod børn og unge i
Tasiilaq
I perioden 2014 – 2018 har Grønlands Politi modtaget2
i alt 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Det svarer til omkring 40
anmeldelser om året. Antallet af anmeldelser lå i 2015 signifikant under
gennemsnittet for perioden. Det samlede antal anmeldelser er siden 2014 steget
med 93 %. Grønlands Politi vurderer dog, at der er et stort mørketal på området.
Figur 1 viser udviklingen i anmeldelsestallet.
2
Foruden de syv anmeldelser, som er udeladt af datasættet, jf. afsnit 1.2 side 5.
29
13
50
43
56
0
10
20
30
40
50
60
2014 2015 2016 2017 2018
Figur 1 Antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge
i Tasiilaq i perioden 2014 - 2018
10
Tabel 1 viser, at stigningen i anmeldelsestallet i perioden 2014 – 2018 gør sig
gældende for anmeldelser om voldtægt, kønsligt forhold til barn under 15 år og
blufærdighedskrænkelser, mens der er sket et fald i antallet af
sædelighedsundersøgelser.
Tabel 1 Antal anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014 – 2018 fordelt på sagskategorier*
2014 2015 2016 2017 2018 2014-2018
Voldtægt 7 0 6 9 17 39
Kønsligt forhold til barn under 15 år 3 4 29 9 18 63
Blufærdighedskrænkelse 7 1 11 23 19 61
Sædelighedsundersøgelse 12 8 4 2 2 28
I alt 29 13 50 43 56 191
*Se afsnit 1.3 side 7 for beskrivelse af de enkelte sagskategorier
Grønlands Politi vurderer, at stigningen i antallet af anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq skyldes en stigning i
anmeldelsestilbøjeligheden, snarere end en stigning i antallet af
seksualforbrydelser i Tasiilaq. Faldet i antallet af sædelighedsundersøgelser kan
forklares ud fra, at der har været en opmærksomhed på brugen af
undersøgelsesnumre efter en ændring i registreringspraksis i brugen af
undersøgelsesnumre og skarpe numre hos alle politikredse (Rigspolitiet 2017).
2.2. Analyse af gerningssituationen
Gerningsdato og gerningstidspunkt
Det fremgår af tabel 2, at det i 45 anmeldelser, svarende til 24 %, har været muligt
at præcisere én specifik gerningsdato. 64 % af anmeldelserne er angivet som
tidsinterval, mens gerningsdatoen i 12 % af anmeldelserne er ukendt.
11
Tabel 2 Præcisering af gerningsdato for
seksualforbrydelser i perioden 2014 – 2018
Antal Procent
Specifik dato 45 24 %
Interval inden for en uge 11 6 %
Interval inden for en måned 25 13 %
Interval inden for tre måneder 29 15 %
Interval inden for seks måneder 12 6 %
Interval inden for et år 21 11 %
Interval mere end et år 25 13 %
Ukendt 23 12 %
I tilfælde hvor gerningsdatoen er angivet som et tidsinterval, er det et udtryk for, at
der har fundet flere seksualforbrydelser sted i den givne periode, og/eller at
forurettede ikke nærmere har kunnet identificere gerningsdatoen, men at denne
formodes at ligge inden for det angivne tidsinterval.
Gerningstidspunktet3
kendes i 19 % af anmeldelserne. Det er derfor ikke muligt at
udlede noget heraf. I anmeldelserne om voldtægt kendes gerningstidspunktet i 44
% af tilfældene, mens gerningstidspunktet kun er kendt i 8 % af anmeldelserne om
kønsligt forhold til barn under 15 år.
Tabel 3 Tid fra gerningsdato til anmeldelsesdato
Antal Procent Akkumuleret procent
Samme dag 10 5 % 5 %
Inden for en uge 44 23 % 28 %
Inden for en måned 20 11 % 39 %
Inden for tre måneder 16 8 % 47 %
Inden for seks måneder 24 13 % 60 %
Inden for et år 17 9 % 69 %
Inden for to år 14 7 % 76 %
Mere end to år 23 12 % 88 %
Ukendt 23 12 % 100 %
Tabel 3 viser hvor mange anmeldelser, der er anmeldt inden for et bestemt
tidsinterval efter gerningsdatoen. 5 % af anmeldelserne er anmeldt samme dag,
som forholdet er sket, mens 39 % af anmeldelserne er anmeldt inden for den første
3
Gerningstidspunktet angiver det tidspunkt på døgnet, hvor forholdet har fundet sted.
12
måned. Omvendt er 19 % af forholdene anmeldt mere end et år efter den
formodede gerningsdato.
Gerningssted
Anmeldelserne i perioden 2014 – 2018 fordeler sig geografisk som vist i figur 2.
114 anmeldelser (60 %) omhandler forhold, der er sket i Tasiilaq by, mens 31 % af
forholdene er begået i en af de fem bygder. Det svarer nogenlunde til andelen af
indbyggere, som bor henholdsvis i Tasiilaq by (69 %) og i en af bygderne (31 %)
(Grønlands Statistik 2019). Der er i alt 2 anmeldelser (1 %), som omhandler
forhold, der er begået i udlandet.
De ovenstående tal udtrykker derved, at 92 % af anmeldelserne omhandler fysiske
seksuelle forhold.
Der er 11 anmeldelser, svarende til 6 %, som omhandler digitale
seksualforbrydelser, hvilket primært er sket via Facebooks beskedtjeneste
Messenger. 9 af de 11 anmeldelser om digitale seksualforbrydelser mod børn og
unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 er anmeldelser om kønsligt forhold til barn
under 15 år.
13
Figur 2 Oversigt over gerningssted for anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
Grønlands Politi er opmærksom på, at der i løbet af de kommende år kan ske en
stigning i antallet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser. Rigspolitiet har
de seneste år monitoreret på området i Danmark og kan se en stigning i antallet af
anmeldelser om digitale seksualforbrydelser.
Figur 3 Bygdefordeling for antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
* ’Flere bygder’ dækker over én anmeldelse, hvor forholdet er sket i to bygder
114
(60 %)
60
(31%
11
(6 %)
2
(1 %)
4
(2%)
Tasiilaq by
En af bygderne
Digital
Udlandet
Ukendt
16
20
7
9
7
1
Kulusuk Kuummiut Sermiligaaq Tiilerilaaq Isertoq Flere bygder*
14
Figur 3 viser, at der i alt er 60 anmeldelser, hvor forholdet er begået i en (eller flere)
bygd(er). Der er flest anmeldelser er fra Kulusuk og Kuummiut, som er Tasiilaqs to
største bygder.
Tabel 4 viser en nærmere fordeling over gerningsstedet. Der skelnes mellem om
seksualforbrydelsen er sket på en privat adresse eller et offentligt sted. I 79 % af
anmeldelserne er forholdet begået på en privat adresse, mens kun 3 % er begået
på et offentligt sted, hvilket inkluderer børnehaver, butikker og udendørsarealer.
Det har i 18 % af anmeldelserne ikke været muligt at præcisere, om gerningsstedet
er en privat adresse eller et offentligt sted.
Tabel 4 Gerningssted som en privat adresse eller et offentlig sted*
Antal Procent
Privat adresse 137 79 %
Forurettedes private adresse** 40 29 %
Gerningspersonens private adresse 76 55 %
Ikke nærmere oplyst 42 31 %
Offentligt sted 5 3 %
Ukendt om det er en privat adresse eller offentligt sted 32 18 %
* Der er kun medtaget anmeldelser, hvor forholdet er begået et fysisk sted i Tasiilaq by eller en af bygderne, dvs.
at digitale seksualforbrydelser, forhold fra udlandet og ukendte gerningssteder (se endvidere figur 2) er udeladt
** Gerningsstedet kan være forurettedes og gerningspersonens fælles adresse; i disse tilfælde er begge talt med,
hvorfor procentsatsen under privat adresse (’Forurettedes private adresse’, ’Gerningspersonens private adresse’
og ’Ikke nærmere oplyst’) tilsammen udgør mere end 100 %
I tabel 4 fremgår det, at i 55 % af anmeldelserne har gerningspersonen adresse
på gerningsstedet, og i 29 % har forurettede adresse på gerningsstedet. Der er
anmeldelser, hvor gerningsstedet er forurettedes og gerningspersonens
fællesadresse. I cirka en tredjedel af anmeldelserne (31 %), som er begået på en
privat adresse, har det ikke været muligt at fastlægge, om der er tale om
forurettedes eller gerningspersonens private adresse. Det har i disse tilfælde heller
ikke været muligt at fastlægge, om personerne har en tilknytning til stedet.
Det er værd at bemærke, at i 43 % af sædelighedsundersøgelserne er det ukendt,
om gerningsstedet er en privat adresse eller et offentligt sted. Det er kun tilfældet
i 5 % af anmeldelserne om voldtægt. 90 % af anmeldelser om voldtægt er begået
på en privat adresse, og det samme er tilfældet for 85 % af anmeldelserne om
15
blufærdighedskrænkelse. For anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år
er 69 % begået på gerningspersonens privatadresse.
Alkoholpåvirkning
Alkohol er en faktor, som ofte bliver brugt til at forklare det høje antal anmeldelser
om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Ud fra anmeldelserne til
Grønlands Politi kan det dog konstateres, at der i cirka halvdelen (48 %) af
anmeldelserne ikke er alkohol direkte involveret, dvs. at hverken forurettede eller
gerningspersonen er alkoholpåvirket på gerningstidspunktet.
Forurettede og/eller gerningspersonen er alkoholpåvirket i mindst 25 % af de
anmeldte forhold i perioden. I 27 % af anmeldelserne (svarende til 52 anmeldelser)
er det ukendt, om alkohol er involveret. Det vil sige, at det ud fra
omstændighederne i anmeldelsen og politiets afhøringsrapporter ikke har været
muligt at fastlægge, om alkohol har været involveret.
Figur 4 Fordeling over, om der er alkohol involveret i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
* ’Alkohol er ikke involveret’ dækker over, at hverken forurettede eller gerningsperson ikke er alkoholpåvirkede på
gerningstidspunktet
** ’Alkohol er involveret’ dækker over, at forurettede og/eller gerningsperson er alkoholpåvirkede på
gerningstidspunktet
*** Ukendt betyder, at det ikke har været muligt at klarlægge, om der er alkohol involveret eller ej.
92
(48 %)
47
(25 %)
52
(27 %)
Alkohol er ikke involveret*
Alkohol er involveret**
Ukendt***
16
Det fremgår af figur 5 nedenfor, at der er forskel på, om der er alkohol involveret i
anmeldelserne set i forhold til gerningsindholdet. I sædelighedsundersøgelserne
er det i cirka halvdelen af anmeldelserne (57 %) ukendt, om forurettede og/eller
gerningspersonen er alkoholpåvirkede. Dette er kun tilfældet i 13 % af
anmeldelserne om kønsligt forhold til barn under 15 år.
I anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år er der ikke alkohol involveret
i 68 %, mens der er alkohol involveret i mindst 19 % af disse anmeldelser.
For anmeldelser om voldtægt er der rapporteret om alkohol hos forurettede og/
eller gerningsperson i mindst 44 % af anmeldelserne, hvilket er den højeste andel.
17
Figur 5 Fordeling over om der er alkohol involveret set i forhold til gerningsindhold
Figur 6 viser, om forurettede og/eller gerningspersonen er alkoholpåvirkede i de
anmeldelser, hvor alkohol er involveret. I 60 % af disse anmeldelser er det kun
gerningspersonen, som er alkoholpåvirket, mens det i 2 % kun er forurettede. I 38
% af anmeldelserne er både gerningspersonen og forurettede alkoholpåvirket.
Dermed kan det udledes, at i næsten alle anmeldelser (98 %), hvor alkohol er
involveret, er gerningspersonen alkoholpåvirket.
9
(32
%)
3
(11
%)
16
(57
%)
Sædeligheds-
undersøgelse
Alkohol er ikke involveret
Alkohol er involveret
Ukendt
30
(49
%)
15
(25
%)
16
26
%)
Blufærdigheds-
krænkelse
Alkohol er ikke involveret
Alkohol er involveret
Ukendt
10
(26
%)
17
(44
%)
12
31
%)
Voldtægt
Alkohol er ikke involveret
Alkohol er involveret
Ukendt
43
(68
%)
12
(19
%)
8
(13
%)
Kønsligt forhold til
barn under 15 år
Alkohol er ikke involveret
Alkohol er involveret
Ukendt
18
Figur 6 Fordeling over, om forurettede og/eller gerningsperson
er alkoholpåvirkede i anmeldelser, hvor alkohol er involveret*
* Der er kun medtaget anmeldelser, hvor der er alkohol involveret,
svarende til 25 % af det samlede antal anmeldelser, jf. figur 4
Ud fra anmeldelserne er det kun muligt at undersøge, hvorvidt forurettede og
gerningspersonen (samt evt. vidner) er alkoholpåvirkede. Derved er ovenstående
et udtryk for, om alkohol er direkte involveret i seksualforbrydelsen.
I anmeldelserne til Grønlands Politi er der ikke rapporteret om brug af andre
rusmidler såsom hash. Grønlands Politi antager, at det både kan skyldes, at der
reelt set ikke er andre rusmidler indblandet, eller at der generelt set ikke spørges
ind til disse forhold. Det er derfor ikke muligt at beskrive om der er andre rusmidler
involveret i sager om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014 – 2018.
18
(38 %)
1
(2 %)
28
(60 %)
Både forurettede og gerningsperson
Kun forurettede
Kun gerningsperson
19
2.3. Sagsforløb efter anmeldelse
Kategorisering hos Grønlands Politi
Grønlands Politi kategoriserer anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og
unge ud fra gerningsindholdet i medfør af kriminallov for Grønland. Det vil sige, at
Grønlands Politi benytter kategorierne voldtægt, kønsligt forhold til barn under 15
år og blufærdighedskrænkelse, som alle er skarpe numre. Derudover benyttes
kategorien sædelighedsundersøgelse, hvis der på det foreliggende grundlag er
tvivl om gerningsindholdet, jf. kapitel 1.
Af de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i
perioden 2014 – 2018 er 163 anmeldelser kategoriseret som skarpe numre, jf.
tabel 1, side 9. Det svarer til 85 %.
Figur 7 Overensstemmelse mellem kategorisering af anmeldelser i Grønlands
Politis system og gerningsindholdet*
* Der er kun medtaget skarpe gerningskoder
** ’Ukendt’ dækker over, at det i gennemgangen af sagen ikke har
været muligt at afdække gerningsindholdet
Ud fra en gennemgang af anmeldelserne om voldtægt, kønsligt forhold til barn
under 15 år og blufærdighedskrænkelse vurderes det endvidere, at der i mindst 91
% af anmeldelserne er overensstemmelse mellem kategorisering og
gerningsindhold. Det fremgår af figur 7. De to anmeldelser, der vurderes at være
150
(92 %)
2
(1 %)
11
(7 %)
Overensstemmelse
Forskellig
Ukendt**
20
kategoriseret forkert, er anmeldelser om voldtægt. I de konkrete tilfælde er det
svært at klarlægge, om der har været anvendt vold eller trussel om vold for at opnå
det seksuelle forhold4
. På den baggrund er der i to anmeldelser en
uoverensstemmelse mellem kategorisering og gerningsindhold.
I gennemgangen har det ikke været muligt at afdække gerningsindholdet i 8 % af
anmeldelserne, som er kategoriseret under et skarpt nummer. Det har ikke været
muligt at afdække gerningsindholdet af flere årsager, herunder at anmeldelsen ikke
har fået løbenummer, at forurettede ikke har ville udtale sig til politiet, eller at sagen
endnu ikke er færdigefterforsket.
Grønlands Politi anser det som meget acceptabelt, at der i mindst 91 % af
anmeldelserne om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014 – 2018 er anvendt en korrekt kategorisering i forhold til gerningsindholdet.
Det bør dog fortsat tilstræbes, at alle anmeldelser kategoriseres korrekt.
Sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi
I perioden 2014 – 2018 har Grønlands Politi færdigbehandlet 167 af de 191
anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Det vil sige, at
sagerne er sendt til berammelse i retssystemet eller at de er henlagt. Der er 24
anmeldelser, som enten ikke er færdigbehandlet hos Grønlands Politi, eller som er
sendt til en anden politikreds, mens 12 anmeldelser er uden løbenummer5
.
Tabel 5 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi
Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq 168 dage
Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse 134 dage
Anmeldelser om voldtægt 213 dage
Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år 119 dage
Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse 194 dage
Tabel 5 viser, at det gennemsnitligt har taget Grønlands Politi 168 dage, eller lige
under seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser mod
børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.
4
Med lov nr. 168 af 27. februar 2019, som er en ændring af kriminallov for Grønland, tilføjes der til § 77, stk. 1,
at samleje med eller andet seksuelt forhold til barn under 12 år, er en voldtægt.
5
Det vil sige, at der ikke er taget konkrete efterforskningsskridt, svarende til oprettelse af ”hændelser” i POLSAS
21
Anmeldelser om voldtægt har en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid på
213 dage, dvs. mere end syv måneder. Omvendt har anmeldelser om kønsligt
forhold til barn under 15 år en kortere gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 119
dage eller cirka fire måneder.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over en stor variation i
sagsbehandlingstiden, hvor især enkelte anmeldelser med en meget lang
sagsbehandlingstid trækker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op. I tabel 6
er sagsbehandlingstiden inddelt i intervaller, hvoraf det fremgår, at hver femte
anmeldelse (20 %) er færdigbehandlet inden for den første måned efter
anmeldelsesdatoen, og at mere end to tredjedele (67 %) er færdigbehandlet inden
for seks måneder efter anmeldelsesdatoen. 12 % af anmeldelserne har taget
Grønlands Politi mere end et år at færdigbehandle.
3 % af anmeldelserne om voldtægt bliver færdigbehandlet inden for den første
måned. Mere end hver fjerde anmeldelse (28 %) om kønsligt forhold til barn under
15 år bliver færdigbehandlet inden for den første måned. For anmeldelser om
voldtægt bliver knap hver femte anmeldelse (19 %) færdigbehandlet hos
Grønlands Politi efter mere end et år.
Tabel 6 Sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi
Antal Procent Akkumuleret
Inden for en måned 33 20 % 20 %
Inden for tre måneder 29 17 % 37 %
Inden for seks måneder 51 30 % 67 %
Inden for ni måneder 23 14 % 81 %
Inden for et år 11 7 % 88 %
Inden for 1,5 år 12 7 % 95 %
Mere end 1,5 år 8 5 % 100 %
I alt færdigbehandlet 167
Andet* 24
* ’Andet’ dækker over anmeldelser, som endnu ikke er afsluttede, som er sendt til anden politikreds
eller som er uden løbenummer. De er ikke medtaget i procentsatsen, da de først får afgørelse senere
22
Videoafhøringer
Videoafhøringer af børn blev indført i retsplejelov for Grønland ved lov nr. 735 af
25. juni 2014. Loven beskriver, at politiet kan optage afhøring af børn på video,
som kan bruges som bevis under hovedforhandling i retten, jf. § 467 a i retsplejelov
for Grønland. Med lov nr. 639 af 8. juni 2016 er fremgangsmåden ved
videoafhøring af børn blevet præciseret, blandt andet i form af, hvornår en afhøring
kan optages på video. Politiet kan foretage videoafhøring, hvis mindst en af
betingelserne i § 340 a, stk. 1 er opfyldt. Særligt i sager om yngre børn må det dog
være udgangspunktet, at videoafhøring finder sted.
Tabel 7 Opgørelse over antallet af videoafhøringer før
og efter lov nr. 639 af 8. juni 2016
Antal Procent
Videoafhøring før 8. juni 2016
Ikke relevant*
Ja
Nej
11
10 18 %
46 82 %
Videoafhøring efter 8. juni 2016
Ikke relevant*
Ja
Nej
Ikke muligt**
40
47 56 %
33 39 %
4 5 %
* ’Ikke relevant’ dækker over, at der ikke er foretaget videoafhøring, da
forurettet er over 15 år på anmeldelsestidspunktet, selvom § 340 a, stk. 1 i
retsplejelov for Grønland indeholder, at der kan foretages videoafhøring
af personer under 18 år, når særlige omstændigheder taler for det
** ”Ikke muligt” dækker over, at forurettede ikke er blevet anset som egnet til videoafhøring
grundet lav alder
Retsplejelov for Grønland beskriver således, at politiet kan optage afhøring af børn
på video. Tabel 7 viser, at lov nr. 639 af 8. juni fra 2016 sandsynligvis har haft en
betydning for Grønlands Politis brug af videoafhøringer i anmeldelser om
seksualforbrydelser. Der er sket en stigning i brugen af videoafhøringer fra 18 %
til 56 %, hvor videoafhøring er vurderet relevant. Det svarer til en stigning på 211
%. At videoafhøring ikke er vurderet relevant dækker over, at der ikke er foretaget
videoafhøring i sagen, da forurettede er over 15 år på anmeldelsestidspunktet. I
de 33 anmeldelser (39 %) efter 8. juni 2016, hvor videoafhøring ikke er foretaget,
kan det blandt andet skyldes, at 10 anmeldelser er fra juni/juli 2016, dvs. lige efter
lovændringen. Derudover er der en række sager, hvor forurettede er fyldt 15 år,
inden afhøring har fundet sted, hvorfor videoafhøring alligevel ikke er fundet
23
relevant. Hertil er der enkelte anmeldelser, hvor der er sket tiltalefrafald og
påtaleopgivelse, og enkelte anmeldelser, hvor gerningspersonen er under 15 år
og derfor ikke kan foranstaltes efter kriminallovens bestemmelser, hvorfor de
pågældende sager er blevet henlagt og efterfølgende overdraget til de sociale
myndigheder. Endelig er der en række anmeldelser, hvor det ikke fremgår, hvorfor
videoafhøring ikke er foretaget, men i størstedelen af disse forhold er forurettede
13 eller 14 år.
For anmeldelser om voldtægt er der sket en stor stigning i brugen af
videoafhøringer. Før 8. juni 2016 er der kun blevet foretaget videoafhøring i 20 %
af anmeldelserne om voldtægt, hvor det er vurderet relevant, mens der efter 8. juni
2016 er blevet foretaget videoafhøring i 84 % af de anmeldelser, hvor det er
vurderet relevant. Det er en stigning på 320 %. Det bemærkes, at udregningerne
for anmeldelser om voldtægt er opgjort på baggrund af få antal anmeldelser.
Tabel 8 Videoafhøring og gennemsnitlig sagsbehandlingstid* hos Grønlands Politi
Dage
Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i
Tasiilaq anmeldt efter 8. juni 2016
hvor der er foretaget videoafhøring
hvor der ikke er foretaget videoafhøring
239
112
Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse
hvor der er foretaget videoafhøring
hvor der ikke er foretaget videoafhøring
188
Ingen
Anmeldelser om voldtægt
hvor der er foretaget videoafhøring
hvor der ikke er foretaget videoafhøring
176
139
Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år
hvor der er foretaget videoafhøring
hvor der ikke er foretaget videoafhøring
196
73
Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse
hvor der er foretaget videoafhøring
hvor der ikke er foretaget videoafhøring
339
177
* Der er kun medtaget anmeldelser, som er anmeldt efter 8. juni 2016, og hvor det har været relevant at foretage
videoafhøring. Ligesom anmeldelser, hvor det ikke har været muligt at foretage videoafhøring, er udeladt.
24
Tabel 8 beskriver forskellen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, afhængig
af, om der er foretaget videoafhøring eller ej. Der er kun medtaget forhold, som er
anmeldt efter 8. juni 2016. Det fremgår af tabel 8, at anmeldelser, hvor der er
foretaget videoafhøring, har en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid.
Lægeundersøgelser
Ved anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge skal politiet overveje,
om det er relevant at få foretaget lægeundersøgelse af barnet/den unge, og om
der er grundlag herfor, jf. § 405 i retsplejelov for Grønland. Lægeundersøgelser
kan herefter indgå som bevismateriale i politiets efterforskning.
Lægeundersøgelser indebærer blandt andet, at huden ses efter for mærker, at der
laves undersøgelser af kønsorganer samt at der eventuelt indsamles DNA-spor.
Tabel 9 Grønlands Politis brug af lægeundersøgelser i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
Antal Procent
Ikke relevant med lægeundersøgelse 146 76 %
Kunne være relevant med lægeundersøgelse 45 24 %
Lægeundersøgelse er foretaget 23 51 %
Lægeundersøgelse er ikke foretaget 19 42 %
Ukendt 3 7 %
Det fremgår af tabel 9, at det i 76 % af anmeldelserne ikke har været relevant at få
foretaget en lægeundersøgelse. Det dækker eksempelvis over
blufærdighedskrænkelser, altså hvor der ikke har været nogen form for
penetration, og en lægeundersøgelse således ikke kan styrke bevisbyrden.
Derudover kan det være tilfælde, hvor der er gået lang tid fra gerningstidspunktet
til anmeldelsestidspunktet, og en lægeundersøgelse dermed ikke vil kunne sikre
spor fra den specifikke hændelse. Ydermere er det ikke relevant med en
lægeundersøgelse, hvis gerningspersonen, eller begge parter, erkender, at der har
været tale om samleje eller anden form for penetration. Her vil det ikke være
nødvendigt at foretage en lægeundersøgelse for at styrke bevisbyrden.
Af de 45 anmeldelser, hvor det kunne være relevant med en lægeundersøgelse,
er lægeundersøgelsen blevet foretaget i 51 %, mens det ikke er sket i 42 %.
25
Afgørelser i sager om seksualforbrydelser
Af de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i
perioden 2014 – 2018 er der truffet afgørelse i 152 anmeldelser. Der er 39
anmeldelser, hvor der ikke er truffet afgørelse, enten fordi politiets sagsbehandling
ikke er afsluttet, anmeldelsen er sendt til berammelse i retssystemet, anmeldelsen
er sendt til anden politikreds, eller fordi anmeldelsen er uden løbenummer.
Det fremgår af tabel 10, at der faldet dom i 50 af anmeldelserne, svarende til 33 %
af anmeldelser, hvor der er truffet afgørelse. 66 % af dommene er en ubetinget
anstaltsanbringelse, og knap hver fjerde dom (24 %) er en betinget
anstaltsanbringelse.
I 13 anmeldelser (8 %) er der sket tiltalefrafald, jf. § 313 i retsplejelov for Grønland,
hvilket vil sige, at det ligges til grund, at gerningspersonen er skyldig, men at det
af forskellige grunde findes forsvarligt at undlade at rejse tiltale.
I 4 % af anmeldelserne, hvor der er truffet afgørelse, har gerningspersonen
modtaget en bøde.
Domme, tiltalefrafald og bøder er såkaldt fældende afgørelser. Sager, som er
henlagt grundet gerningspersonens unge alder eller gerningspersonens dødsfald,
anses ligeledes som fældende afgørelser, da det ligges til grund, at
gerningspersonen er skyldig men ikke kan foranstaltes efter bestemmelserne i
kriminallov for Grønland. 8 anmeldelser (5 %) er henlagt grundet
gerningspersonens unge alder, mens 4 anmeldelser (3 %) er henlagt grundet
gerningspersonens dødsfald. Ovenstående angiver derved, at 53 % af
anmeldelser, hvor der er truffet afgørelse, fører til en fældende afgørelse.
26
Tabel 10 Afgørelser i anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden
2014 – 2018
Antal Procent
Dom 50 33 %
Betinget anstaltsanbringelse 12 24 %
Ubetinget anstaltsanbringelse 33 66 %
Tilsyn 2 4 %
Samfundstjeneste 2 4 %
Forvaring 1 2 %
Tiltalefrafald 13 8 %
Bøde* 6 4 %
Henlagt grundet gerningspersons unge alder 8 5 %
Henlagt grundet gerningspersons dødfald 4 3 %
Frifindelse 3 2 %
Henlæggelse 68 45 %
Henlagt på bevisets stilling 44 65 %
Henlagt som uopklaret 7 10 %
Henlagt med påtaleopgivelse 3 4 %
Henlagt grundet forældet 1 2 %
Henlagt som ingen overtrædelse/grundløs 13 19 %
I alt 152 100 %
Andet** 39
* Der er ikke skelnet mellem udenretslig og indenretslig bøde
** ’Andet’ dækker over anmeldelser, som endnu ikke er afsluttede, som er sendt til anden politikreds eller som er
uden løbenummer, og er derfor ikke medtaget i procentsatsen, da de får afgørelse senere
Det fremgår desuden af tabel 10, at 45 % af anmeldelserne om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 er blevet henlagt. I 65 % af
henlæggelserne skyldes det bevisets stilling. 13 forhold (19 %) er henlagt, da det
er Grønlands Politis vurdering, at der ikke er sket en overtrædelse af
bestemmelserne i kriminallov for Grønland.
27
2.4. Analyse af forurettede
I de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i
perioden 2014 – 2018 er der i alt registreret 196 forurettede, hvoraf fire er ukendte
og derfor udeladt i den følgende analyse.
Forurettedes alder
Det fremgår af figur 8, at der er forurettede i alle alderstrin fra 1 – 17 år. Derudover
kan det læses af tabel 11, at 89 % af de forurettede er under 15 år på
gerningstidspunktet6
. De resterende 11 % er mellem 15 – 17 år.
Figur 8 Aldersfordeling for forurettede i anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
Forurettede er i gennemsnit 11 år på gerningstidspunktet. Forurettedes
gennemsnitlige alder varierer en smule afhængig af gerningsindholdet i
anmeldelserne. Forurettede i sædelighedsundersøgelser er i gennemsnit 9 år, som
det laveste, mens anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år har den
højeste gennemsnitsalder for forurettede på 12 år. Forurettedes gennemsnitlige
alder i anmeldelser om henholdsvis voldtægt og blufærdighedskrænkelse er begge
11 år.
6
I de anmeldelser, hvor der er tvivl om gerningstidspunktet, er forurettedes alder taget fra det tidspunkt
seksualforbrydelsen formodes at være startet.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år11 år12 år13 år14 år15 år16 år17 år
28
Tabel 11 viser, at cirka to tredjedele (64 %) af alle forurettede er mellem 10 – 14
år på gerningstidspunktet. Aldersintervallet 10 – 14 år er det hyppigste uanset
gerningsindholdet i anmeldelsen. Hovedparten (92 %) af de forurettede i
anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år er mellem 10 – 14 år, mens
det gælder for 44 % af de forurettede i sædelighedsundersøgelser.
Tabel 11 Aldersfordeling i procent for forurettede i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq
0 – 4 år 6 %
5 – 9 år 19 %
10 – 14 år 64 %
15 – 17 år 11 %
Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse
0 – 4 år 8 %
5 – 9 år 41 %
10 – 14 år 44 %
15 – 17 år 7 %
Anmeldelser om voldtægt
0 – 4 år 3 %
5 – 9 år 27 %
10 – 14 år 47 %
15 – 17 år 23 %
Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år
0 – 4 år 2 %
5 – 9 år 6 %
10 – 14 år 92 %
15 – 17 år 0 %
Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse
0 – 4 år 11 %
5 – 9 år 16 %
10 – 14 år 55 %
15 – 17 år 18 %
Forurettedes køn
Af de 192 forurettede er 169 (88 %) piger, mens 22 (12 %) er drenge. Drengene
udgør en lidt mindre andel (6 %) i anmeldelserne om kønsligt forhold til barn under
15 år sammenholdt med de øvrige sagskategorier.
Grønlands Politi vurderer, at der er et stort mørketal i forhold til kønsfordelingen.
29
Figur 9 Kønsfordeling for forurettede i anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
I forhold til forurettedes køn og alder kan det samlet set udledes, at piger mellem
10 – 14 år er særligt udsatte for seksualforbrydelser. Denne gruppe er forurettede
i 59 % af alle anmeldelser om seksualforbrydelserne mod børn og unge i Tasiilaq
i perioden 2014 – 2018.
Forurettedes stamdata
Overordnet set er langt størstedelen (99 %) af de forurettede grønlændere og fra
Tasiilaq (mellem 90 og 98 %), idet de enten er født i Tasiilaq eller Nuuk.7
Langt de fleste forurettede er skoleelever, mens enkelte bliver passet i
daginstitution eller privat, har jobs eller er uden beskæftigelse.
De fleste er desuden hjemmeboende, hvilket betyder, at de deler adresse med
mindst én af forældrene. Derudover er der enkelte pleje- eller børnehjemsbørn
samt personer, der bor andetsteds end forældrene.
7
Nuuk er også fødested for Tasiilaq, da gravide kan overføres til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, hvis der fx er
komplikationer ved graviditeten. 8 % af de forurettede er født i Nuuk.
169
(88 %)
22
(12 %)
Pige
Dreng
30
Reviktimisering
Reviktimisering henviser til, at forurettede figurerer som forurettet i flere sager i
Grønlands Politis system. Alle tidligere sager er medtaget i det følgende, både
seksualforbrydelser og andre overtrædelser af bestemmelserne i kriminallov for
Grønland.
76 af de forurettede (40 %) har tidligere været forurettet i anmeldelser om
overtrædelser af bestemmelserne i kriminallov for Grønland. 97 % af disse
forurettede har tidligere været forurettet i seksualforbrydelser.
2.5. Analyse af gerningsperson
I de 191 anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i
perioden 2014 – 2018 er der i alt registreret 196 gerningspersoner, hvoraf 19 er
ukendte og derfor udeladt i den følgende analyse.
Gerningspersonens alder
Det fremgår af figur 10, at over halvdelen (54 %) af gerningspersonerne er mellem
15 – 30 år. 5 % af gerningspersonerne er under 15 år og kan dermed ikke
foranstaltes efter kriminallov for Grønland, jf. § 16. De resterende 41 % fordeler sig
nogenlunde jævnt i de øvrige aldersintervaller. Den yngste gerningsperson er 9 år,
mens den ældste er 83 år.
Figur 10 Aldersfordeling i procent for gerningspersoner i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
5%
25%
19%
10%
5%
9%
6% 6% 6% 5%
3%
1% 0% 0% 1%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
31
Den gennemsnitlige alder for gerningspersoner er 31 år på gerningstidspunktet.
Gerningspersoner i anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år har den
yngste gennemsnitsalder på 24 år, mens gerningspersoner i anmeldelser om
blufærdighedskrænkelse har en gennemsnitsalder på 37 år som det ældste.
Gerningspersonens køn
Af de 177 gerningspersoner er hovedparten (97 %) mænd. Størstedelen af de
kvindelige gerningspersoner vedrører anmeldelser om voldtægt (67 %).
Figur 11 Kønsfordeling for gerningspersoner i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
I forhold til gerningspersonens alder og køn kan det samlet set udledes, at mænd
mellem 15 – 30 år tegner sig for i alt 53 % af seksualforbrydelserne mod børn og
unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.
6
(3 %)
172
(97
%)
Kvinde
Mand
32
Gerningspersonens stamdata
Stort set alle gerningspersoner er grønlændere (99 %) og fra Tasiilaq (mellem 94
og 96 %), da de enten er født i Tasiilaq eller Nuuk8
.
Det er ikke muligt at tegne et mønster for gerningspersonernes civilstand, da der
både er gifte, ugifte, samlevende, enkemænd og hjemmeboende blandt de
registrerede gerningspersoner. Det er heller ikke muligt at tegne et mønster for
gerningspersonernes beskæftigelse, da det i mange tilfælde er ukendt.
Skyldsspørgsmålet
Undervejs i sagsforløbet bliver gerningspersonen adspurgt om, hvordan
vedkommende forholder sig til skyldsspørgsmålet. Dette sker både under politiets
afhøringer i forbindelse med efterforskningen og under en eventuel retssag. I den
følgende analyse er gerningspersonens stillingtagen til skyldsspørgsmålet baseret
på dokumentation fra retten, hvis sagen er endt der, ellers er skyldsspørgsmålet
baseret på politiets afhøringsrapporter.
Af tabel 12 fremgår det, at 40 % af gerningspersonerne helt eller delvist erkender
det seksuelle forhold. I 17 % af anmeldelserne er det ukendt, hvordan
gerningspersonen forholder sig til skyldsspørgsmålet.
8
Se fodnote 7, side 29
33
Tabel 12 Gerningspersonens stilling til skyldsspørgsmålet
Alle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq
Erkender 33 %
Erkender delvist 7 %
Nægter 43 %
Ukendt* 17 %
Anmeldelser om sædelighedsundersøgelse
Erkender 10 %
Erkender delvist 0 %
Nægter 53 %
Ukendt* 37 %
Anmeldelser om voldtægt
Erkender 10 %
Erkender delvist 5 %
Nægter 75 %
Ukendt* 10 %
Anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år
Erkender 67 %
Erkender delvist 6 %
Nægter 14 %
Ukendt* 13 %
Anmeldelser om blufærdighedskrænkelse
Erkender 21 %
Erkender delvist 2 %
Nægter 61 %
Ukendt* 16 %
*’Ukendt’ dækker over at gerningspersonen ikke er blevet foreholdt skyldsspørgsmålet, at gerningspersonen ikke
ønsker at udtale sig eller gerningspersons dødsfald
Recidiv
Recidiv betegner tilbagefald til ny kriminalitet. Alle tidligere anmeldelser er
medtaget i det følgende, både seksualforbrydelser og andre overtrædelser af
bestemmelserne i kriminallov for Grønland.
Der er registreret 196 gerningspersoner, hvoraf der er 144 enkeltpersoner, da 30
er recidivister i perioden. Af recidivisterne er der flere, som har begået mere end
to forhold.
Når alle tidligere anmeldelser medtages, dvs. også ud over perioden 2014 – 2018,
er 59 % af gerningspersonerne ikke tidligere dømt for kriminelle forhold. Derimod
er knap hver femte gerningsperson (19 %) tidligere dømt for en (eller flere)
34
seksualforbrydelse(r) og eventuelt anden kriminalitet, mens 22 % tidligere er dømt
for anden kriminalitet end seksualforbrydelser.
Der er en lidt højere andel af gerningspersonerne (27 %), som tidligere har været
mistænkt eller sigtet for seksualforbrydelser og eventuelt anden kriminalitet.
Ligesom en lidt højere andel af gerningspersonerne (28 %) tidligere har været
mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet end seksualforbrydelser.
Andel af gerningspersoner, som selv har været forurettet i
seksualforbrydelser
6 % af gerningspersonerne er tidligere forurettet i anmeldelser om
seksualforbrydelser til Grønlands Politi. Det omfatter de forhold, Grønlands Politi
har kendskab til9
.
22 % er registreret som forurettet i anmeldelser om anden personfarlig kriminalitet,
navnlig anmeldelser om vold.
Det er værd at bemærke, at der formodes at være et mørketal på området, hvorfor
disse tal med al sandsynlighed er højere.
2.6. Relationen mellem forurettede og gerningsperson
For at synliggøre, at der er tale om forskellige typer af gerningspersoner, opdeles
relationen mellem forurettede og gerningsperson i henholdsvis jævnaldrende,
voksen eller familiemedlem. Opdelingen tager udgangspunkt i, at konteksten for
de tre typer forhold oftest er forskellig (Oldrup m.fl. 2016: 103f; se endvidere kapitel
3).
Der er en aldersmæssig skelnen imellem kategorierne jævnaldrende og voksen.
En jævnaldrende gerningsperson defineres som yngre end 19 år, mens en voksen
gerningsperson er 19 år eller ældre (Oldrup m.fl. 2016: 108). I kategorien
familiemedlem er der ikke lavet opdelinger efter alder, da gerningspersonerne her
både kan være søskende og bedsteforældre, dvs. personer i alle aldersgrupper.
9
Grønlands Politi har data på gerningspersoner og forurettede fra 1. januar 2006. Dermed er det ikke muligt at
medtage forhold, der måtte være blevet begået før denne dato. På den baggrund vil der med al sandsynlighed
være et højere antal gerningspersoner, som tidligere har været forurettet i enten anmeldelser om
seksualforbrydelser eller anden kriminalitet.
35
Under kategorierne jævnaldrende og voksen kan gerningspersonerne yderligere
opdeles i henholdsvis kæreste/ekskæreste, venner/bekendte eller personer,
forurettede har mødt digitalt, eksempelvis via Facebook. I kategorien
familiemedlem kan gerningspersonerne opdeles i henholdsvis forælder,
bedsteforælder, søskende, stedforælder, stedsøskende og andet familiemedlem.
Tabel 13 Relation mellem forurettede og gerningsperson i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018
Antal Procent
Jævnaldrende 40 21 %
Kæreste, ekskærester eller i et kærestelignende forhold 7 18 %
Venner eller bekendte 15 38 %
Digital kontakt 13 32 %
Ikke kendt relation 5 12 %
Voksen 83 43 %
Kæreste, ekskærester eller i et kærestelignende forhold 7 9 %
Venner eller bekendte 44 53 %
Digital kontakt 7 8 %
Ikke kendt relation 25 30 %
Familiemedlem 49 26 %
Forælder 8 16 %
Bedsteforælder 3 6 %
Søskende 5 10 %
Stedforælder 10 20 %
Stedsøskende 0 0 %
Andet familiemedlem 23 47 %
Ukendt* 19 10 %
*’Ukendt’ dækker over, at det ikke har været muligt at udlede noget om relationen mellem forurettede og
gerningsperson, hvorfor disse anmeldelser ikke kan indplaceres i kategorierne ’jævnaldrende’, ’voksen’ eller
’familiemedlem’.
Tabel 13 viser, hvordan relationen mellem forurettede og gerningsperson fordeler
sig i anmeldelserne i perioden 2014 – 2018. Jævnaldrende står for cirka hver femte
anmeldelse (21 %), hvoraf 18 % er/har været kæreste eller er/har været i et
kærestelignende forhold med forurettede. 38 % af de jævnaldrende
gerningspersoner er ven eller bekendt med forurettede, mens hver tredje (32 %)
har haft digital kontakt, hvilket primært har været via Facebooks beskedtjeneste
Messenger.
43 % af gerningspersonerne er en voksen, hvoraf over halvdelen (53 %) er ven
eller bekendt af forurettede. Det kan for eksempel være forurettedes fars ven,
36
forurettedes venindes far eller en bekendt fra bygden. En voksen ven eller bekendt
er den kategori, hvor der er flest gerningspersoner i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 (23 %). I
30 % af anmeldelserne, hvor gerningspersonen er en voksen, er den nærmere
relation til forurettede ukendt. Det samme gør sig gældende for 12 % af
anmeldelserne, hvor gerningspersonen er en jævnaldrende.
I cirka hver fjerde anmeldelse (26 %) har forurettede og gerningsperson en
familierelation, dvs. at gerningspersonen er et familiemedlem til forurettede. Heraf
er 47 % et andet familiemedlem, eksempelvis fætter eller morbror.
Forældre og stedforældre er gerningspersoner i 10 % af alle anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.
Relationen mellem forurettede og gerningsperson varierer i forhold til
gerningsindholdet i anmeldelsen. I anmeldelser om kønsligt forhold til barn under
15 år er 47 % af gerningspersonerne jævnaldrende og 11 % er et familiemedlem.
I anmeldelser om blufærdighedskrænkelse er 2 % af gerningspersonerne
jævnaldrende og 39 % er et familiemedlem.
2.7. Sammenligning med Danmark
Ovenstående analyse dokumenterer karakteristika ved seksualforbrydelser mod
børn og unge i Tasiilaq. På en række punkter er det muligt at sammenligne med
danske tal for at sætte de dokumenterede karakteristika i perspektiv.
I ”National Strategisk Analyse 2017” fra Rigspolitiet beskrives det, at der i Danmark
gennemsnitligt er cirka 1.000 årlige anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn
og unge under 15 år (Rigspolitiet 2017). Det svarer til cirka 1 anmeldelse pr. 6.000
indbyggere om året, mens det i Tasiilaq er cirka 1 anmeldelse om
seksualforbrydelser mod børn og unge pr. 100 indbyggere om året.
Ligeledes beskriver ”National Strategisk Analyse 2017”, at hovedparten (97 %) af
gerningspersonerne i danske sager er mænd og 3 % er kvinder. Det samme
mønster er dokumenteret i ovenstående analyse. Gerningspersoner i danske
sager fordeler sig aldersmæssigt således, at 55 % er mellem 11 – 30 år (ibid.),
hvilket i høj grad afspejler anmeldelserne i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018. Knap
hver femte (18%) gerningsperson i de danske anmeldelser er en jævnaldrende
(ibid.), hvilket også er tilfældet for anmeldelserne i Tasiilaq.
37
2.8. Samlet overblik
Nedenstående giver et samlet overblik over anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 på baggrund af analysen i
kapitel 2.
 Grønlands Politi har i perioden 2014 – 2018 modtaget 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. På de fem år er der sket
en stigning på 93 % i antallet af anmeldelser, hvilket Grønlands Politi
vurderer som en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden, snarere end et
udtryk for en stigning i antallet af seksualforbrydelser i Tasiilaq.
 Af de 191 anmeldelser er 39 % anmeldt inden for den første måned, mens
19 % er anmeldt mere end et år efter gerningsdatoen. Jo længere tid der
går fra gerningsdato til anmeldelsesdato, desto sværere er bevisførelsen.
 De fleste anmeldelser (92 %) omhandler fysiske seksuelle forhold, mens 6
% er anmeldelser om digitale seksualforbrydelser. For anmeldelser
omhandlende fysiske seksuelle forhold følger fordelingen mellem Tasiilaq
by og bygder nogenlunde befolkningsfordelingen mellem Tasiilaq by og
bygder.
 I 79 % af anmeldelserne er forholdet begået på en privatadresse, hvoraf 55
% har været gerningspersonens privatadresse og 29 % har været
forurettedes privatadresse. Kun 3 % af anmeldelserne omhandler forhold,
der er begået et offentligt sted, herunder børnehaver, butikker og
udendørsarealer.
 I mindst 25 % af anmeldelserne er der alkohol direkte involveret. Ud fra
politiets data er der ikke alkohol involveret i 48 % af anmeldelserne. I 27 %
af anmeldelserne er det ukendt, om alkohol er involveret. For anmeldelser
om voldtægt er der alkohol involveret i mindst 44 %, mens det samme gør
sig gældende for mindst 19 % i anmeldelser om kønsligt forhold til barn
under 15 år.
38
 Det har taget Grønlands Politi gennemsnitligt 168 dage, eller lige under
seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018. 67 % af alle
anmeldelser er færdigbehandlet inden for seks måneder efter
anmeldelsesdatoen.
 Lov nr. 639 af 8. juni 2016, hvori politiets brug af videoafhøring blev
præciseret, har sandsynligvis haft en betydning for brugen af
videoafhøringer, da der er sket en stigning på 211 % i antallet af
videoafhøringer efter 8. juni 2016. Anmeldelser, hvor der er foretaget
videoafhøring, har en længere gennemsnitlig sagsbehandlingstid, end
anmeldelser, hvor der ikke er foretaget videoafhøring.
 Der er faldet dom i 33 % af de anmeldte forhold. I 8 % er der sket
tiltalefrafald, mens det i 4 % er ført til bøde. 45 % af de anmeldte forhold er
blevet henlagt. Størstedelen er henlagt på bevisets stilling.
 64 % af de forurettede er mellem 10 – 14 år på gerningspunktet, og 89 %
er piger. Næsten alle forurettede er grønlændere og fra Tasiilaq.
 54 % af gerningspersonerne er mellem 15 – 30 år, og næsten alle er mænd.
Ligesom de forurettede er næsten alle gerningspersoner grønlændere og
fra Tasiilaq.
 I 21 % af anmeldelserne er gerningsperson og forurettede jævnaldrende,
hvoraf over halvdelen har været kærester eller venner/bekendte. I 43 % af
anmeldelserne er gerningspersonen en voksen. I 26 % er
gerningspersonen et familiemedlem. Forældre eller stedforældre er
gerningspersoner i 10 % af anmeldelserne om seksualforbrydelser mod
børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.
39
Kapitel 3 Udfordringer og muligheder i det
forebyggende arbejde med børn og unge i Tasiilaq
Det følgende kapitel er baseret på 15 interviews med i alt 21 fagpersoner, som til
daglig arbejder med børn og unge i Tasiilaq. Alle interviews er foretaget i
september 2018 af medarbejdere fra Grønlands Politi. For at få en så bred
repræsentation som muligt, er der talt med både ansatte i Kommuneqarfik
Sermersooq i Tasiilaq, ansatte hos Grønlands Politi i Tasiilaq og ansatte på
sygehuset i Tasiilaq. Derudover består informanterne af en række andre lokale
interessenter og professionelle, som alle arbejder med børn og unge. Deres
erfaringer og viden om forholdene i Tasiilaq er vigtige for at forstå, hvordan
virkeligheden ser ud i Tasiilaq, og hvilke tiltag, der kan iværksættes for at forebygge
seksualforbrydelser mod børn og unge. Formålet med at inddrage fagpersonernes
perspektiver er dermed også at supplere og nuancere analysen i kapitel 2.
Der er ikke foretaget interviews med børn og unge, som har været udsat for
seksualforbrydelser. Dette valg er truffet, da Grønlands Politi ikke har haft en
psykolog til rådighed, og dermed har det ikke været muligt at tilbyde børnene/de
unge en psykologisk debriefing, hvis samtalerne skulle åbne op for skjulte eller
ubearbejdede traumer. På den baggrund udtaler informanterne sig alene ud fra
deres faglige viden og erfaringer om seksualforbrydelser mod børn og unge i
Tasiilaq.
Foruden interviewmaterialet inddrages en række danske og udenlandske rapporter
for at brede perspektivet ud og sammenholde Grønlands Politis data fra Tasiilaq
med andre undersøgelser, der har beskæftiget sig med vold og overgreb.
Kapitlet tager udgangspunkt i en række temaer, der er blevet udledt på baggrund
af en kodning af interviewmaterialet. De fleste temaer hænger sammen med
anmeldelserne til Grønlands Politi i perioden 2014 – 2018, som blev præsenteret i
kapitel 2. Relationen mellem forurettede og gerningsperson samt betydningen af
alkohol er eksempler herpå. Derudover belyses en række temaer, som alene er
baseret på informanternes udtalelser og andre undersøgelser. Temaerne
behandles særskilt nedenfor. Indledningsvis beskrives de nuværende levevilkår og
en række faktuelle oplysninger om befolkningen i Tasiilaq.
40
3.1. Samfundsudviklingen og ændrede livsvilkår for befolkningen i
Tasiilaq
For at kunne forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq er det
afgørende at forstå den sociale og kulturelle kontekst, der danner rammen om folks
hverdagsliv i Tasiilaq. En opgørelse fra Grønlands Statistik viser, at det samlede
befolkningstal i Tasiilaq og bygderne pr. 1. januar 2019 udgjorde ca. 2800 personer
(Grønlands Statistik 2019). I 2017 viste tal fra Grønlands Statistik desuden, at
Tasiilaq er den landsdel i Grønland, som huser den højeste andel fattige. 11 % af
befolkningen er økonomisk udsatte, hvilket indebærer, at hver tiende borger i
Tasiilaq har en disponibel indkomst på under 76.000 kr. årligt (Turnowsky 2017).
Samtidig fremgår det af Grønlands Statistik, at 576 personer i 2017 var på offentlig
hjælp (Grønlands Statistik 2019 b). I 2017 blev der endvidere registreret 318
arbejdsløse personer pr. måned i Tasiilaq mellem 18 – 65 år, svarende til 25 %
(Grønlands Statistik 2019 c).
Der er tale om et usikkert arbejdsmarked i Tasiilaq, hvor der er stor jobrotation og
stor udskiftning på arbejdspladserne. Det er en utilfredsstillende situation, og for
mange kan det være svært at forsørge familien, når de enten sidder i dårligt betalte
jobs eller er på offentlig forsørgelse. Flere informanter peger på, at
samfundsudviklingen i Grønland har haft betydning for de sociale problemer i
Tasiilaq i dag. Mange mænd har mistet deres status og stolthed som familiens
forsørger. Det skyldes blandt andet, at den tidligere fangerkultur er blevet erstattet
af et samfund, hvor familier i højere grad skal ernære sig gennem lønarbejde på et
usikkert arbejdsmarked. Dermed er den traditionelle, grønlandske kultur for mange
ikke længere et stærkt livsgrundlag. Befolkningen har ikke på samme måde fundet
deres ben i en mere moderne, digital kultur. Disse faktorer er med til at skabe en
rodløshed blandt mennesker og en forskydning fra en kulturel
behovstilfredsstillelse til en kropslig behovstilfredsstillelse. Kropslig
behovstilfredsstillelse indebærer blandt andet at drikke, spise, ryge og dyrke sex.
Flere informanter italesætter dermed, at kroppen bliver afgørende for menneskers
følelse af glæde og tilfredsstillelse.
Internationale studier fra inuitsamfund i det nordøstlige Canada har ligeledes
fremhævet, at de sociale problemer og høje kriminalitetsrater blandt oprindelige
41
befolkningsgrupper i Canada, hænger sammen med samfundsudviklingen (Kral
2016; Charron m.fl. 2010). Siden koloniseringen i 1950’erne og 1970’erne har
inuitternes levevilkår ændret sig. Hvor mændenes stolthed og identitet tidligere var
baseret på, hvem der var den største fanger, handler det nu i højere grad om
indkomst og andre værdier. Som følge af udviklingen er mændenes roller i de små
samfund blevet mere uklar (ibid.).
Ud over disse faktorer har studierne også fremhævet forhold som fattigdom,
manglende jobs og uddannelse samt alkoholisme blandt inuitbefolkninger som
betydningsfulde for den højere kriminalitetsrate, navnlig i forhold til vold og
seksualforbrydelser (Charron m.fl. 2010).
3.2. Relationen mellem forurettede og gerningsperson
Gennemgangen af anmeldelser til Grønlands Politi om seksualforbrydelser mod
børn og unge i perioden 2014 – 2018 viser, at der oftest er en forudgående relation
mellem forurettede og gerningsperson. Denne sammenhæng bekræftes af flere
informanter. Ud fra deres erfaringer bliver størstedelen af overgrebene begået af
en person, som er i barnets, den unges og/eller forældrenes omgangskreds. Det
kan være en onkel, en ven af familien eller en bekendt. Der kan samtidig være en
større risiko for overgreb i hjem, hvor der er en stor gennemgang af mennesker.
En informant udtaler, at risikoen for seksualforbrydelser er forhøjet, når børn og
unge overnatter hos andre, og der er fremmede voksne til stede i hjemmet. Det
kan eksempelvis være i forbindelse med drikkelag og/eller efterfest. I den situation
vil der alt andet lige være mindre kontrol over, hvem der kommer i hjemmet. Som
en konsekvens heraf vælger nogle forældre i Tasiilaq ikke at lade deres børn
overnatte hos andre, fordi de kender den potentielle risiko.
Derudover ser de fleste seksualforbrydelser ud til at være spontane. Det skal
forstås som, at hændelserne ikke er planlagt på forhånd af gerningspersonen, men
derimod sker, hvis muligheden opstår. Det kan eksempelvis, som tidligere nævnt,
være i forbindelse med, at barnet overnatter hos venner eller familie eller er til
stede under en efterfest.
Flere informanter peger også på, at gerningspersonen kan være en logerende,
som overnatter hos familien. Det kan være familie eller bekendte, der er på besøg
fra bygderne, eller som ikke har et sted at bo. Det samme mønster tegner sig i
42
disse tilfælde. Der er tale om personer, som familien har en forudgående relation
eller kendskab til. I ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018” har man
undersøgt, hvor mange personer, der inden for de seneste 12 måneder har haft
overnattende gæster i hjemmet, som ikke har haft andre steder at opholde sig
(Larsen m.fl. 2018: 17f). I alt 9 % af deltagerne svarer, at de har haft overnattende
gæster i hjemmet. Selvom tallet ikke er særskilt for Tasiilaq, vidner det om, at
hjemløshed og usikre boligforhold er aktuelle problemer i det grønlandske
samfund. Det må formentlig også ses i lyset af, at der i disse år sker en stigende
tilflytning fra bygder til byer i Grønland, herunder Tasiilaq.
Ovenstående forhold gælder ikke i sager, hvor gerningspersonen via sociale
medier forsøger at opbygge en relation til barnet eller den unge for at opnå seksuel
kontakt. Digitale seksualforbrydelser udgør 6 % af de i alt 191 anmeldelser i
perioden 2014 – 2018. Det er derfor ikke denne type hændelser, der fylder mest i
politiets data. Dette kan dog skyldes, at forholdene ikke bliver anmeldt, og at
Grønlands Politi derfor ikke har kendskab til de digitale seksualforbrydelsers reelle
omfang.
Relationen til jævnaldrende venner eller bekendte bliver ikke fremhævet af
informanterne. De fleste informanterne mener, at gerningspersonen oftest er en
voksen eller en bekendt, men derudover har de intet kendskab til den nærmere
relation mellem forurettede og gerningsperson, herunder, om gerningspersonen er
jævnaldrende med forurettede, et familiemedlem eller en voksen. Derfor er det ikke
muligt at berøre denne sammenhæng alene ud fra interviewmaterialet. Dette
skyldes formentlig, at der generelt mangler viden blandt fagpersoner om de
faktuelle omstændigheder vedrørende sager om seksualforbrydelser mod børn og
unge i Tasiilaq. Hidtil har der ikke været lavet en systematisk gennemgang af
anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq, og derfor har man ikke haft
konkrete tal og data på blandt andet relationen mellem forurettede og
gerningsperson.
Tidligere forskning har imidlertid undersøgt en række omstændigheder vedrørende
vold og seksuelle overgreb mod børn og unge, både i dansk og grønlandsk
kontekst (Oldrup m.fl. 2016; Christensen m.fl. 2015; Mejlvang m.fl. 2007).
43
Distinktionen mellem jævnaldrende og en voksen/familiemedlem er i flere af disse
undersøgelser blevet anvendt til at beskrive relationen mellem forurettede og
gerningsperson. Årsagen hertil er, at der grundlæggende er tale om to typer af
krænkere, som har forskellige karakteristika og indgår i forskellige kontekster
(Oldrup m.fl. 2016: 103). Seksuelle hændelser med jævnaldrende indgår i
konteksten af ungdomsliv og kan på den ene side opleves positivt som en del af
den seksuelle udvikling, og på den anden side opleves negativt i forbindelse med
pres, tvang, magtkampe eller senere fortrydelse. Det kan være svært for politi og
anklagemyndighed at løfte bevisbyrden i disse sager, grundet sagernes
kompleksitet, og tvivl om, hvorvidt det har været et frivilligt forhold. Seksuelle
hændelser med en voksen eller et familiemedlem er karakteriseret af, at der som
regel er en tillidsfuld relation mellem den unge og krænkeren, at der er en større
aldersforskel, og/eller at hændelserne sker i kontekst af familiære relationer
(ibid.:103f).
På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 2000 danske
folkeskoleelever i 8. klasse, samt registerdata, konkluderer undersøgelsen ”Vold
og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016”, at når der er tale om
en jævnaldrende gerningsperson, er det oftest en ven eller en bekendt i den unges
omgangskreds. Samtidig påviser undersøgelsen, at de fleste hændelser finder
sted i enten forurettedes eller gerningspersonens hjem (Oldrup m.fl. 2016: 113f). I
forhold til seksuelle hændelser med en voksen eller et familiemedlem, viser
undersøgelsen, at de unge generelt set er yngre første gang de oplever disse
hændelser.
Undersøgelsen ”Unge i Grønland – med fokus på seksualitet og seksuelle
overgreb” (2015) har undersøgt grønlandske børn og unges alder ved deres første
seksuelle erfaring. Undersøgelsen konkluderer, at 75 % af de unge var mellem 8
– 17 år ved deres første seksuelle erfaring (Christensen m.fl. 2015: 31). I
”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018” fremgår det endvidere, at 24 % af de
15-29-årige har angivet, at de har været tvunget, eller forsøgt tvunget, til seksuel
aktivitet, inden de fyldte 18 år (Larsen m.fl. 2018).
I undersøgelsen ”Sexual assault in Greenland: Characteristics of police reported
rapes and attempted rapes” (2007) har man gennemgået alle anmeldte
voldtægtssager i Grønland i 2002. Det drejer sig om i alt 82 sager. Undersøgelsen
44
medtager kun anmeldelser, hvor forurettede er over 12 år på gerningstidspunktet
(Mejlvang m.fl. 2007). Forskerne har set på en række omstændigheder vedrørende
de anmeldte voldtægtssager, herunder relationen mellem forurettede og
gerningsperson. På samme måde som andre undersøgelser konkluderes det, at
der ofte er en tæt relation mellem forurettede og gerningsperson. De fleste
overgreb bliver begået af en ven (35 %) eller en bekendt (23 %). Kun 8 % af
overgrebene bliver begået af en fremmed (ibid.). Undersøgelsen har også set på,
hvor overgrebene finder sted. 31 % af overgrebene sker i forurettedes hjem, mens
31 % sker i gerningspersonens hjem. 15 % af overgrebene sker et offentligt sted.
Sammenholdt med analysen i kapitel 2 er der en række sammenfald med de her
beskrevne undersøgelser:
 Langt de fleste overgreb finder sted i private hjem, navnlig hos forurettede
eller gerningspersonen.
 Forurettede kender i de fleste tilfælde gerningspersonen. I mange tilfælde
er der tale om en person, som forurettede har en tillidsfuld relation til.
 Aldersmæssigt befinder de fleste forurettede sig mellem 10 – 14 år, om end
forurettede generelt set er yngre i sager, hvor gerningspersonen er et
familiemedlem.
3.3. Alkohol, ludomani og udbetaling af penge som risikofaktorer for
overgreb
På baggrund af analysen i kapitel 2 fremgår det, at alkohol er direkte involveret i
mindst 25 % af anmeldelserne om seksualforbrydelser mod børn og unge i
Tasiilaq10
. Der er dog forskel på forekomsten af alkohol afhængig af
gerningsindholdet, idet alkohol særligt er en faktor i anmeldelser om voldtægt. Her
er alkohol indblandet i mindst 44 % af anmeldelserne, sammenlignet med
anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år, hvor der er tale om mindst 19
% af anmeldelserne. Alkohol har dermed betydning i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq, men betydningen er ikke så
10
Det vil sige, at det i 25 % af anmeldelserne er fastslået, at alkohol direkte er involveret. I 27 % af
anmeldelserne er det ukendt, om alkohol er involveret, hvormed der er en usikkerhed forbundet med
procentdelene.
45
fremtrædende og entydig, som det generelt set bliver opfattet. Dette bliver udfoldet
nærmere i nedenstående afsnit.
Når man taler om, at alkohol spiller en rolle i seksualforbrydelser, er det ofte ud fra
en forestilling om, at enten forurettede eller gerningspersonen er alkoholpåvirkede
på gerningstidspunktet. Alkohol spiller dog i mange tilfælde en mere indirekte rolle
i forbindelse med seksualforbrydelser. Flere informanter fortæller, at der er størst
risiko for overgreb mod børn og unge i familier, hvor forældrene drikker eller spiller,
fordi de ikke har opsyn med deres børn. Ludomani fremhæves som et problem på
lige fod med alkohol, da fælles for begge er, at børnene bliver overladt til sig selv,
mens forældrene er optaget andetsteds. I kriminologien taler man om et fravær af
”kapable vogtere”, som er de personer, der skal beskytte og passe på barnet
(Lerclerc m.fl. 2014). De skal være i stand til at træde til, hvis situationen kræver
det. I tilfælde, hvor forældrene er påvirkede eller fraværende, svigter de denne
rolle.
Det er således vigtigt at være opmærksom på nuancerne i betydningen af alkohol,
når det handler om seksualforbrydelser mod børn og unge. Der kan både være
tale om en direkte og en indirekte betydning. Førstnævnte er tilfælde, hvor
forurettede og/eller gerningsperson er alkoholpåvirkede i gerningssituationen.
Sidstnævnte er tilfælde, hvor forældre eller andre omsorgspersoner er påvirkede
og dermed ikke er i stand til at tage vare på deres børn, som bliver mere udsatte
for overgreb.
Flere informanter fremhæver desuden udbetaling af løn, tilbagebetaling af restskat,
børnepenge m.m. som risikofaktorer i forhold til overgreb. Ved disse lejligheder får
folk flere penge mellem hænderne, og der bliver derfor købt og drukket mere
alkohol. Dette har negativ indflydelse på forældreevnen og forældreansvaret, og
børnene er i højere grad overladt til sig selv. Som en konsekvens har
Kommuneqarfik Sermersooq iværksat et initiativ, hvor børn og unge i Tasiilaq har
mulighed for at samles i hallen den sidste fredag i måneden. På den måde skal de
ikke være hjemme og føle sig utrygge, når forældrene drikker. Tanken bag
initiativet er et forsøg på at give børnene et frirum. Det er dog også problematisk i
den forstand, at man legitimerer de voksnes indtag af alkohol ved at passe børnene
46
imens. På den måde lærer de voksne ikke at tage forældreansvaret på sig. Flere
informanter påpeger dermed, at det reelt set ikke er børnene, der bliver taget
hensyn til med initiativet.
Det må bemærkes, at der ikke ud fra Grønlands Politis data kan udledes noget om
betydningen af henholdsvis ludomani og udbetaling af månedsløn, restskat,
børnepenge m.m. Disse perspektiver er alene fremhævet af informanterne.
3.4. Manglende viden om seksualforbrydelser i Tasiilaq
Flere informanter fremhæver, at mange børn og unge i bygderne ikke er klar over,
at det er forkert, hvis voksne gør tilnærmelser eller forgriber sig på dem seksuelt.
For nogle børn og unge har det været ’normalt’ at skulle være en del af de voksnes
seksuelle aktiviteter. Det er først når, og hvis, de unge flytter til Tasiilaq by for at
bo på kollegiet, at de taler med andre unge, og finder ud af, at det ikke er
acceptabel adfærd. Ud fra politiets data fremgår det, at 60 ud af de 191
anmeldelser om seksualforbrydelser i perioden 2014 – 2018 stammer fra
bygderne. Dermed er størstedelen af anmeldelserne fra Tasiilaq by. Dette hænger
dog også sammen med det højere befolkningstal i Tasiilaq by, jf. kapitel 2.
Flere fagpersoner giver desuden udtryk for, at de mangler viden om, hvordan de
skal behandle sager om overgreb mod børn, og forældre mangler viden om,
hvordan de skal tale med deres børn, hvis de har været udsat for overgreb.
Undersøgelsen ”Som ringe i vandet. Baselineundersøgelse – Befolkningens viden
om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn” (2014) har kortlagt
befolkningens viden, holdninger og handleparathed i forhold til seksuelle overgreb
mod børn og unge i Grønland. I tråd med nærværende rapport konkluderer
undersøgelsen, at der er behov for mere oplysning og viden om
seksualforbrydelser. Undersøgelsen peger på, at befolkningen særligt har brug for
mere viden om, hvornår der er tale om et seksuelt overgreb, børns rettigheder, hvis
de har været udsat for overgreb, hvilke bekymringstegn, man som fagperson skal
være opmærksom på, hvordan underretningspligten skal forvaltes m.m. (Pedersen
m.fl. 2014).
En særlig problematik vedrører forældre og fagpersoner, der selv har været udsat
for seksualforbrydelser i barndommen. Rapporten ”Unge i Grønland – med fokus
på seksualitet og seksuelle overgreb” (2015) beskriver, at det blandt professionelle
47
er alment kendt, at hvis man selv har været udsat for overgreb, vil man have
sværere ved at opdage, at andre bliver udsat for overgreb (Christensen m.fl. 2015:
45f). Når en så stor del af den grønlandske befolkning på et tidspunkt i deres liv
har været udsat for overgreb, er det nærliggende at tro, at det spiller en rolle i
forhold til at identificere tegn på misbrug og overgreb mod børn. Foruden tidligere
undersøgelser peger flere informanter også på, at forældrenes egne traumer kan
spænde ben for, at de opdager tegn på mistrivsel og eventuel misbrug af deres
børn.
Ifølge ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 – levevilkår, livsstil og helbred”
er der sket et fald i andelen af personer, som har været udsat for seksuelle
overgreb, inden de fylder 18 år. Blandt den nyeste generation, som er født i 1995
eller senere, har 20 % været udsat for overgreb. Tallet er over 40 % for den
generation, der er født i 1970-1979 og over 30 % for 1960’er generationen (Larsen
m.fl. 2018: 18). Blandt de generationer, som i dag er i den erhvervsaktive alder,
har flest dermed været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.
Det dækker dog over tal for hele Grønland. I et tillægsnotat til
”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 – levevilkår, livsstil og helbred” om
tallene fra Tasiilaq fremgår det, at seksuelle overgreb i barndommen ikke er faldet
for generationerne født efter 1970 (Bjerregaard 2019). For generationerne i
Tasiilaq født efter 1970 har 61 % været udsat for seksuelle overgreb inden de fyldte
18 år. Der er en kønsmæssig forskel, idet 81 % af kvinderne i Tasiilaq har været
udsat for seksuelle overgreb i barndommen, mens der for mændene er tale om 42
%.
Det betyder, at mange forældre og fagpersoner i Tasiilaq med høj sandsynlighed
har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, hvilket kan spille en rolle i
forhold til at identificere tegn på mistrivsel og overgreb mod børn.
3.5. Behov for bedre samarbejde mellem lokale myndigheder og
opkvalificering af fagpersonale
Der er en række udfordringer at pege på, når det gælder myndighedssamarbejdet
og de faglige ressourcer i Tasiilaq.
For det første fortæller ansatte hos både Kommuneqarfik Sermersooq, på
børnehjemmet i Tasiilaq og hos Grønlands Politi i Tasiilaq, at der mangler
48
samarbejde i forhold til at behandle sager om seksuelt misbrug af børn. Der er
frustration at spore hos de fleste kommunale fagpersoner, som giver udtryk for, at
myndighedssamarbejdet i Tasiilaq er ikke-eksisterende. Generelt bliver det
beskrevet, at lokale fagpersoner savner mere samarbejde i det daglige arbejde,
når det vedrører behandling af sager om børn og unge. Manglende kommunikation
og manglende arbejdsprocedurer er således udtalte problemer i Tasiilaq.
Siden interviewene blev gennemført i september 2018 har myndighederne
udarbejdet en samarbejdsaftale i Tasiilaq, hvor Kommuneqarfik Sermersooq,
Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi forpligter sig til at træde sammen ved
mistanke eller viden om, at der sker misbrug af et barn. Denne aftale vil
forhåbentlig imødekomme behovet for yderligere samarbejde og forbedre
sagsgangen i sager om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.
Tidligere undersøgelser har netop påpeget vigtigheden af myndighedssamarbejde
i disse sager, da fælles retningslinjer og samarbejde skaber ensartethed og mere
effektivitet i sagsbehandlingen. Manglende samarbejde kan medføre, at der opstår
forvirring og konflikter blandt fagpersoner, fordi ansvarsfordelingen i sagerne er
uklar (Finkelhor 1999). Dette går i sidste ende både ud over både børn, familier og
fagpersoner. På den baggrund er det positivt, at samarbejdsaftalen i Tasiilaq er
underskrevet og klar til at blive implementeret.
For det andet mener flere ansatte hos Kommuneqarfik Sermersooq, at de ikke har
de rette kompetencer til at gennemføre og håndtere sagsbehandlingen i sager om
misbrug af børn. Årsagen hertil er blandt andet, at de ikke modtager de rette kurser
og den faglige supervision, de har brug for. Der bliver afholdt netværksmøder, når
rejseholdets psykologer er i Tasiilaq cirka hver 3.-4. måned. Ellers har
medarbejderne kun mulighed for at sparre med hinanden. Med tanke på sagernes
alvorlighed, og den deraf psykiske belastning, er det forståeligt, at sagsbehandlere
og familierådgivere har behov for løbende kompetenceudvikling og supervision.
En tilsynsrapport, udarbejdet af Naalakkersuisut i 2016, måler den kommunale
socialforvaltning på børneområdet i Tasiilaq. Rapporten beskriver blandt andet, at
sagsmængden hos de kommunale medarbejdere i Tasiilaq er urimelig, idet der
under tilsynsbesøget var i alt 520 sager fordelt på to medarbejdere og én
sagsbehandlende leder (Naalakkersuisut 2016). Det medfører selvsagt et enormt
arbejdspres. Samtidig er det svært at rekruttere og fastholde personale i Tasiilaq.
49
Ofte bliver kommunale medarbejdere ansat i kortere perioder, hvilket resulterer i
stor udskiftning og manglende kontinuitet i sagsbehandlingen. Samtidig er der
mange dygtige og entusiastiske medarbejdere, der kommer til Tasiilaq med de
bedste intentioner, men som ender med at brænde ud og rejse igen. I sidste ende
går det ud over de børn og familier, som har akut brug for hjælp. Ifølge flere
informanter er det dermed vigtigt, at de får opbygget den erfaring og viden, det
kræver at arbejde med disse komplekse sager. Det kræver en robusthed og en
løbende erfaringsopsamling hos de kommunale medarbejdere, hvilket
vanskeliggøres af den konstante udskiftning af personale.
For det tredje er det en udfordring, at mange lokale ikke er tilstrækkeligt
uddannede. Det betyder, at ufaglærte eller personer med korte, videregående
uddannelser må varetage jobfunktioner, de er underkvalificerede til. Dette problem
oplever man på Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq, hvor de har svært ved
at rekruttere medarbejdere med de rette faglige kvalifikationer. Langt de fleste
medarbejdere er ufaglærte eller socialhjælpere med 1-2-årige uddannelser. Mange
er timelønnede. Der er dog enkelte socialassistenter, svarende til en pædagogisk
grunduddannelse i Danmark. Disse medarbejdere har ansvaret for tvangsfjernede
og anbragte børn, som ofte har brug for akut hjælp, hvilket, alt andet lige, kræver
en række veludviklede pædagogiske og psykologiske kompetencer.
3.6. Seksualiseret adfærd i Tasiilaq
En anden problemstilling omhandler den seksuelle adfærd og de seksuelle
grænser i Tasiilaq. Dette må ses i lyset af den kollektive kultur, som er en del af
livsgrundlaget i Grønland og særligt i de mindre by- og bygdesamfund. I det
traditionelle fangersamfund har det været nødvendigt at stå sammen og hjælpe
hinanden, hvis vejret har været dårligt, eller hvis det har været en dårlig fangst. Det
har handlet om gruppens overlevelse. Problemet med det kollektive hensyn er
imidlertid, at nogle børn ikke lærer individuel grænsesætning. Det er ikke en del af
børnenes opdragelse. I nogle tilfælde får man derfor børn, som ikke kender deres
seksuelle grænser. I andre tilfælde kan der være børn, som slet ikke ved, at der er
grænser, og at det er okay at sige fra.
50
Kønsberøring nævnes som et eksempel på en seksualiseret adfærd i Tasiilaq.
Kønsberøring finder både sted børn og unge imellem og mellem børn og voksne.
Det indebærer blandt andet, at man stikker en finger op bagi på hinanden. Som
barn kan man derfor dagligt blive udsat for, at ens seksuelle grænser overskrides.
Foruden denne form for kønsberøring er der også eksempler på, at forældre og
bedsteforældre berører børns kønsdele, når de fortæller godnathistorier eller
synger godnatsange. Flere informanter fortæller således om en normaliseret
seksuel adfærd i Tasiilaq, der for mange børn og unge kan føles som overgreb.
Problematikken i dette er, at børnene enten ikke kender deres seksuelle grænser,
eller ikke ved, at der eksisterer grænser.
Derudover har barnets alder på gerningstidspunktet betydning for, om
befolkningen i Tasiilaq ser overgrebene som acceptable eller ej. Dette må
formentlig ses i sammenhæng med den tidlige seksuelle debutalder i Tasiilaq, hvor
det ikke er unormalt at have sin første seksuelle oplevelse som 12-13-årig og sågar
blive gravid i den alder. Det bliver opfattet som mere acceptabelt, hvis en 13-14-
årig har haft seksuel omgang med en jævnaldrende eller en voksen, end hvis det
drejer sig om et 6-7-årigt barn.
Flere informanter fortæller endvidere, at gerningspersonerne lettere bliver tilgivet
for deres handlinger i Tasiilaq. Man oplever ikke på samme måde at blive ’udstødt’,
hvis man har forgrebet sig på et barn, ligesom det eksempelvis er tilfældet i
Danmark. Dette hænger formentlig sammen med den kollektive kultur, hvor
hensynet til kollektivet mange gange vejer tungere end hensynet til den enkelte.
Man beskytter hinanden for at sikre overlevelse, også selvom det bliver på
bekostning af børnenes grænser.
I små, isolerede samfund i staten Alaska, USA, oplever man lignende problemer.
Ofte ved folk godt, hvem der begår overgreb, men familier kæmper for at beskytte
hinanden. Det handler om, at man møder hinanden på kryds og tværs i de små
samfund, og konflikter er noget, man helst vil undgå. På den baggrund kan de
forurettede opleve bebrejdelse, hvis de fortæller om det, de har været udsat for
(Bernard 2014). Det vidner om, at der stadig er tabu forbundet med
seksualforbrydelser, og at der samtidig er en vis grad af social kontrol i de små
samfund.
51
3.7. Opvækstvilkår for børn og unge i Tasiilaq – udsatte grupper og
manglende fremtidsmuligheder
Flere informanter italesætter, at mange børn og unge i Tasiilaq lever under svære
opvækstvilkår. Mange børn får ikke deres basale behov dækket, mange må gå
sultne i seng, og mange er utrygge ved at komme hjem, fordi de aldrig ved, hvad
de kommer hjem til. Mange får ikke deres nattesøvn, fordi der er larm fra fester,
slagsmål, eller fordi de frygter at blive misbrugt seksuelt. Mange børn lever således
en ustabil tilværelse. Samtidig vokser mange børn i Tasiilaq op i hjem, som er
præget af fysisk vold, forældrenes alkoholmisbrug, anbringelser uden for hjemmet
og anden omsorgssvigt.
Tidligere undersøgelser har kortlagt en række risikofaktorer ved børn, der har
været udsat for fysisk og seksuel vold. (Oldrup m.fl. 2016: 175; Finkelhor 1999).
Nærmere bestemt viser undersøgelser, at børn, der vokser op i ressourcesvage
familier har en forhøjet risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb.
Ressourcesvage familier defineres ved, at den ene eller begge forældre har et
alkoholmisbrug, voldelige familier, økonomisk udsatte familier, familier med
længerevarende ledighed, opløste familier og familier hvor moderen fik barn som
teenager (Ibid.: 183ff). Derudover viser forskning, at børn, der har været udsat for
seksuelle overgreb, oftest vokser op i dysfunktionelle familier med psykisk vold og
et afstraffende forældreskab (Oldrup m.fl. 2016).
Hvis ovenstående resultater sammenlignes med opvækstvilkårene for børn og
unge i Tasiilaq, må det konstateres, at mange lever i ressourcesvage familier, hvor
risikoen for overgreb er forhøjet.
For at kunne forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge er det desuden
nødvendigt at se på de strukturelle, samfundsmæssige forhold i Tasiilaq. Som
tidligere beskrevet er der stor arbejdsløshed i Tasiilaq. Det betyder, at mange ikke
har noget at stå op til om morgenen. Ifølge flere informanter er erhvervslivet i
Tasiilaq gået i stå, og udviklingen er dermed stillestående. Sammenlignet med
Vestgrønland er Tasiilaq sakket bagud i forhold til at skabe vækst og
arbejdspladser. I dag er det ikke muligt for børn og unge at tage en videregående
52
uddannelse i Tasiilaq. Majoriaq11
i Tasiilaq tilbyder opkvalificeringskurser, hvor
personer over 18 år har mulighed for at supplere eller forbedre deres resultater fra
folkeskolen eller få arbejds- og jobtræning. Herfra skal de unge til enten
Vestgrønland, Danmark eller udlandet, hvis de ønsker at tage en videregående
uddannelse. Selv hvis de unge vælger at rejse fra Tasiilaq, bliver adskillelsen fra
familien i nogle tilfælde for svær. De får hjemve og vælger at flytte tilbage uden at
have færdiggjort deres uddannelse. Her påpeger flere informanter, at forældrene
ikke altid er gode nok til at bakke de unge op og tilskynde til, at de får færdiggjort
uddannelsen.
De manglende uddannelses- og jobmuligheder betyder, at mange børn og unge i
Tasiilaq går en usikker fremtid i møde. Det er Grønlands Politis vurdering, at det
vil kræve massive investeringer at gøre Tasiilaq attraktiv for erhvervslivet igen,
men det er nødvendigt, hvis man ønsker at forbedre forholdene på længere sigt.
Samtidig kræver det, at befolkningen i Tasiilaq genfinder motivationen og viljen til
at skabe en bedre fremtid for sig selv og kommende generationer. Flere
informanter italesætter en følelse af håbløshed og ligegyldighed i Tasiilaq.
Beskæftigelsesindsatser og velmenende initiativer lever ikke længe, hvis der ikke
er nogen til at fastholde og videreføre de opstartede indsatser.
En del af forklaringen på mentaliteten hos befolkningen kan formentlig tilskrives de
traumer og senfølger, der er forbundet med seksualforbrydelser og misbrug.
Behovet for behandling af både gerningspersoner og forurettede udfoldes derfor i
det følgende afsnit.
3.8. Behov for øget fokus på behandling af gerningspersoner og
behandling af senfølger efter seksualforbrydelser
Flere informanter giver udtryk for, at der er behov for øget fokus på behandling af
gerningspersoner i Tasiilaq. Personer, der udviser seksuelt krænkende adfærd, er
ikke en homogen gruppe, hvilket er vigtigt at være opmærksom på. Der er fortsat
behov for mere viden om, hvad der karakteriserer seksuelle krænkere
11
Majoriaq er job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre, som er placeret i alle større byer, og en enkelt bygd, i
Grønland.
53
(Naalakkersuisut 2018). Alligevel peger undersøgelser på, at der er en række
fællestræk for personer, som er dømt for seksualforbrydelser mod børn. Mange er
vokset op i belastede familier, hvor forældrene har psykiske lidelser og manglende
tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere forældre har desuden et misbrug og har været
dømt for vold (Oldrup m.fl. 2016: 21f). Samtidig viser undersøgelser, at seksuelle
krænkere i flere tilfælde selv har været udsat for seksuelle overgreb eller anden
misbrug i deres liv (Strange 2002; Naalakkersuisut 2018).
På baggrund af kapitel 2 fremgår det dog, at størstedelen af gerningspersonerne i
anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018 ikke tidligere
har været forurettet i sager om seksualforbrydelser. I alt har 6 % af
gerningspersonerne tidligere været forurettet i seksualforbrydelser, jf. kapitel 2. Det
må dog bemærkes, at disse tal sandsynligvis ikke er retvisende. Hvis overgrebene
ikke er blevet anmeldt, har politiet ikke mulighed for at tælle dem med i
statistikkerne. Derfor er det muligt, at der er tale om et højere antal
gerningspersoner, som selv har været udsat for seksualforbrydelser.
Under alle omstændigheder er det meningsfuldt fremadrettet at koncentrere sig
om gerningspersonerne, da det er her, problemet starter.
Seksualforbrydelser har, foruden de personlige konsekvenser for de forurettede,
en række samfundsøkonomiske konsekvenser. Det koster samfundet mange
menneskelige, sociale og økonomiske ressourcer at behandle personer, som har
været udsat for seksualforbrydelser. Ved at bruge flere ressourcer på
gerningspersonerne kan man minimere de senere omkostninger, der er forbundet
med at tilbyde psykologhjælp og anden behandling. Samtidig skal samfundet
bruge færre ressourcer på at hjælpe de forurettede i gang med uddannelse og
arbejde, da mange stadig kan være hæmmet af oplevelserne ind i voksenlivet.
Rejseholdet for voksne med senfølger efter seksualforbrydelser tager rundt til
forskellige byer og bygder i Grønland for at hjælpe personer, der lider af senfølger.
Rejseholdet blev nedsat af Naalakkersuisut i 2013 på baggrund af en
undersøgelse, som konkluderede, at der er en række alvorlige konsekvenser
forbundet med at have været udsat for seksualforbrydelser. Det handler både om
menneskelige konsekvenser, og konsekvenser, der relaterer sig til
underpræstation i forhold til arbejdsliv og uddannelse. Rejseholdets formål er
derfor todelt. For det første handler det om at mindske forekomsten af
54
seksualforbrydelser, og for det andet handler det om at hjælpe disse mennesker til
at klare sig bedre på arbejdsmarkedet.
Rejseholdet arbejder fortrinsvis ud fra en gruppeterapeutisk tilgang til
behandlingen af personer med senfølger. Dette dels ud fra et tidsøkonomisk
perspektiv og dels ud fra det faktum, at når deltagere i en gruppe taler åbent med
hinanden om det, de har været udsat for, er det med til at nedbryde tabuet, der
stadig er forbundet med seksualforbrydelser. På længere sigt kan gruppeterapi
således være med til at skabe større åbenhed omkring seksualforbrydelser, hvilket
kan have en forebyggende virkning.
Rejseholdets psykologer har igennem de sidste år akkumuleret viden om, hvad der
karakteriserer personer, som har været udsat for seksualforbrydelser i Tasiilaq og
i det grønlandske samfund generelt. Mange oplever psykiske lidelser som PTSD,
angst og depression. Derudover er der mange, som kæmper med skyld- og
skamfølelser og vender bebrejdelsen indad. Her kan alkohol eller andre rusmidler
bruges som virkelighedsflugt og til at dulme smerten. Som nævnt ovenfor, er der
også en gruppe, som går skridtet videre og ender med at udsætte sig selv, eller
andre, for fare. Det kan ske gennem overgreb, anden form for misbrug eller
selvmord. Disse konsekvenser er almen kendt inden for behandlingen af personer
med senfølger efter seksuelle overgreb (Karstoft m.fl. 2012).
I forhold til behandlingen af børn og unge i Tasiilaq, som har været udsat for
seksualforbrydelser, kan man fremadrettet overveje, om gruppeterapi i højere grad
skal bruges i behandlingen. Studier har vist, at både kognitiv terapi, adfærdsterapi,
problemfokuseret terapi og lignende har en effekt både som individuel- og
gruppeterapi (Karstoft m.fl. 2012).
Dette emne berøres kun kort, da det kræver en nærmere psykologisk indsigt at
vurdere, hvordan den efterfølgende behandling af børn og unge bør varetages.
Ovenstående tiltag forudsætter, at der kan rekrutteres fagligt kvalificeret personale
til Tasiilaq, ønskeligt fastansatte psykologer.
55
3.9. Barrierer for anmeldelse af seksualforbrydelser
Det er ønskeligt at skabe et retvisende kriminalitetsbillede over anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Grønland, da der i dag er et stort mørketal
på området. Derfor er det interessant at belyse, hvilke faktorer, der har indflydelse
på tilbøjeligheden til at anmelde seksualforbrydelser. Denne viden kan bruges til
fremadrettet at udforme strategier og metoder til at højne anmeldelsesprocenten.
Justitsministeriets Forskningskontor udgav i 2017 rapporten
”Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle overgreb” (Ribe 2017).
Formålet med rapporten er at belyse, hvilke forhold, der har betydning for ofres
tilbøjelighed til at anmelde seksuelle overgreb til politiet. Rapporten er baseret på
besvarelser fra i alt 1.966 personer i perioden 2006 – 2013, som har opsøgt Center
for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet (Ribe 2017). Der er ikke tale om et
repræsentativt udsnit af ofre for seksualforbrydelser, da det er personer, som selv
har valgt at henvende sig til Rigshospitalet. Resultaterne kan dog alligevel bruges
til at pege på nogle overordnede faktorer, der henholdsvis mindsker og øger
sandsynligheden for, at seksualforbrydelser bliver anmeldt.
Rapporten peger på, at anmeldelsestilbøjeligheden hænger sammen med
omstændigheder vedrørende ofrene, gerningspersonerne og
gerningssituationerne. I tilfælde, hvor sager ikke bliver anmeldt, handler det oftest
om, at ofrene bebrejder sig selv og er usikre på hændelsesforløbet. Samtidig har
følelser af egen skyld, frygt for sociale konsekvenser og ønsker om at glemme
hændelsen betydning (Ribe 2017). Derudover påviser rapporten en kønslig
fordeling i anmeldelsesprocenten, idet betydeligt flere kvinder end mænd anmelder
seksualforbrydelser til politiet. 80 % af kvinderne i undersøgelsen har anmeldt
overgrebet, hvorimod det gælder for 63 % af mændene.
Relationen til gerningspersonen hænger ligeledes sammen med
anmeldelsestilbøjeligheden. Når gerningspersonen er ukendt, er
anmeldelsesprocenten højere, end når gerningspersonen eksempelvis er en
kollega, en ven eller et familiemedlem (Ribe 2017). Hvis overgrebet er sket i privat
beboelse, er der ligeledes en tendens til, at anmeldelsesprocenten er lavere. Dette
skyldes, at ofrene i disse situationer i højere grad bebrejder sig selv og frygter
sociale konsekvenser. Endvidere fremhæves alkoholpåvirkning som en
56
betydningsfuld faktor. Hvis offeret vurderer, at gerningspersonen har været
alkoholpåvirket, er der mindre tilbøjelighed til, at forholdet bliver anmeldt, end hvis
gerningspersonen har været ædru. Samtidig fremgår det, at hvis offeret har været
alkoholpåvirket, og ikke husker alt fra hændelsen, er der et signifikant lavere antal
ofre, der anmelder overgrebene (Ribe 2017).
Ovenstående faktorer er med til at sandsynliggøre, at der er et stort antal forhold,
der ikke bliver anmeldt, og som Grønlands Politi dermed ikke har kendskab til.
3.10. Samlet overblik
Formålet med dette kapitel har været at belyse en række omstændigheder og
udfordringer vedrørende arbejdet med seksualforbrydelser mod børn og unge i
Tasiilaq, som har betydning for fremtidige forebyggelsesindsatser og prioriteringer.
Foruden interviews med fagpersoner og andre interessenter er kapitlet baseret på
anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014
– 2018 samt andre undersøgelser om emnet. På baggrund af kapitlet kan det
konkluderes, at:
 Stor arbejdsløshed, et usikkert arbejdsmarked og økonomisk udsathed er
virkelighed for en stor del af lokalbefolkningen i Tasiilaq. Ændringer i
livsvilkår og det traditionelle fangersamfund har desuden haft en betydning
for en række af de sociale problemer, der eksisterer i Tasiilaq i dag.
 Der er næsten altid en forudgående relation mellem forurettede og
gerningsperson. Når børn overnatter ude, eller når der er overnattende
gæster i hjemmet, er risikoen for overgreb forhøjet. Det gælder for langt
størstedelen af overgrebene, at de finder sted i enten forurettede eller
gerningspersonens hjem.
 Generelt mangler der viden blandt fagpersoner i Tasiilaq om de nærmere
karakteristika i sager om seksualforbrydelser, blandt andet om relationen
mellem forurettede og gerningsperson og betydningen af alkohol.
 Alkohol kan både have direkte og indirekte indflydelse i sager om
seksualforbrydelser mod børn og unge. Førstnævnte er tilfælde, hvor
57
gerningspersonen og/eller forurettede er alkoholpåvirkede i
gerningsøjeblikket. Sidstnævnte er tilfælde, hvor forældre eller andre
omsorgspersoner er påvirkede, og derfor ikke har opsyn med deres børn,
som dermed bliver mere udsatte for overgreb. Foruden alkohol nævnes
ludomani og udbetaling af penge ligeledes som risikofaktorer i forhold til
seksualforbrydelser.
 Der er en række udfordringer forbundet med det lokale
myndighedssamarbejde i Tasiilaq og de faglige kvalifikationer hos flere
kommunale medarbejdere. Derudover er det svært at rekruttere og
fastholde medarbejdere i Tasiilaq. Dette går i sidste ende ud over de børn
og familier, som oplever seksualforbrydelser og har brug for hjælp.
 Kønsberøring er et eksempel på en seksualiseret adfærd i Tasiilaq. Det
indebærer blandt andet, at både børn og voksne stikker en finger op bagi
på hinanden. Samtidig er der voksne, som berører børns kønsdele, når de
skal lægges i seng. Hertil bliver gerningspersoner lettere tilgivet i Tasiilaq,
sammenlignet med eksempelvis Danmark, hvis de har forgrebet sig på et
barn. Barnets alder har dog betydning for, hvorvidt hændelsen bliver anset
som acceptabel af befolkningen.
 Mange børn og unge i Tasiilaq vokser op i udsatte familier, og mange børn
har en forhøjet risiko for at blive udsat for seksualforbrydelser. Derudover
er uddannelses- og erhvervslivet gået i stå, hvorfor der ikke er
nævneværdige fremtidsmuligheder for børn og unge i Tasiilaq. Det vil
kræve massive investeringer at rette op på beskæftigelsessituationen.
Samtidig må befolkningen genfinde den motivation, som er nødvendig for
at nuværende og fremtidige initiativer bliver bæredygtige.
 Det vil være hensigtsmæssigt med et større fokus på behandling af
gerningspersoner i Tasiilaq. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at
overveje, om gruppeterapi skal udbredes i forhold til behandling af børn og
unge, som har været udsat for overgreb. På sigt kan det være med til at
nedbryde tabuet om seksualforbrydelser.
58
 Der er en række faktorer, som mindsker anmeldelsestilbøjeligheden i sager
om seksualforbrydelser. Disse omhandler blandt andet relationen til
gerningspersonen, alkoholpåvirkning og følelser af skyld og skam.
59
Kapitel 4 Konklusion og Grønlands Politis
anbefalinger til forebyggelse af seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq
På baggrund af de to delanalyser i kapitel 2 og 3 er der dels udarbejdet et
datagrundlag for Grønlands Politis anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn
og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018, dels er der opnået større viden om,
hvilke udfordringer fagpersoner og interessenter peger på i forhold til at forebygge
seksualforbrydelser i Tasiilaq. I korte træk konkluderer rapporten, at:
 I perioden 2014 – 2018 har Grønlands Politi modtaget 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. 79 % af de anmeldte
forhold har fundet sted på en privatadresse. Kun 3 % af anmeldelserne
omhandler forhold, der er sket et offentligt sted.
 Det har taget Grønlands Politi gennemsnitligt 168 dage, eller lige under
seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser
mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018.
 I mindst 25 % af anmeldelserne har der været alkohol direkte involveret.
Hertil er der et antal anmeldelser, hvor alkohol har en indirekte indflydelse.
Her henvises til forældrenes fravær og manglende opsyn med børnene
grundet alkoholindtagelse eller spil.
 I 21 % af anmeldelserne er forurettede og gerningsperson jævnaldrende. I
43 % af anmeldelserne er gerningspersonen en voksen. I 26 % af
anmeldelserne er gerningspersonen et familiemedlem.
 Stor arbejdsløshed og et usikkert arbejdsmarked karakteriserer
livsvilkårene for befolkningen i Tasiilaq.
 Der mangler viden om, hvad der karakteriserer seksualforbrydelser i
Tasiilaq. Dette gælder i by og bygder samt blandt fagpersoner, børn og
forældre.
 Der er udfordringer med myndighedssamarbejdet i Tasiilaq. Kommunale
sagsbehandlere og rådgivere giver udtryk for, at de mangler faglige
kompetencer og supervision til at håndtere sagsbehandlingen. Det er
desuden svært at rekruttere og fastholde medarbejdere i Tasiilaq.
60
 Det vil være hensigtsmæssigt at prioritere behandling af gerningspersoner
og sætte øget fokus på gruppeterapi blandt børn og unge, som på sigt kan
være med til at nedbryde tabuet om seksuelle overgreb.
Det følgende kapitel indeholder i alt 12 anbefalinger til fremtidige indsatser i
Tasiilaq med henblik på at mindske forekomsten af seksualforbrydelser mod børn
og unge.
4.1. Forebyggende indsatser, der bør iværksættes i Tasiilaq
Vidensdeling blandt fagpersoner samt øget fokus på opkvalificering og
supervision
Grønlands Politi anbefaler, at der iværksættes tiltag for at sikre en kontinuerlig
vidensdeling og erfaringsopbygning blandt fagpersoner i Tasiilaq, som arbejder
med sårbare børn og unge. Som et første skridt anbefales det, at resultater og
anbefalinger fra nærværende rapport videreformidles til relevante fagpersoner og
interessenter. Dermed bliver det muligt for Kommuneqarfik Sermersooq,
Grønlands Selvstyre og Grønlands Politi m.fl. at arbejde ud fra konkret og faktuel
viden om, hvad der karakteriserer seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.
Formålet med at arbejde ud fra et veldokumenteret grundlag er at kunne målrette
hjælpen til børn og unge, herunder være på forkant med, hvor overgrebene typisk
finder sted, hvad der kendetegner relationen mellem forurettede og
gerningsperson osv.
Derudover anbefales det, at fagpersoner, som beskæftiger sig med børn og unge,
i højere grad tilbydes efteruddannelse og supervision. Hvis fagligheden ikke
matcher sagernes kompleksitet, ender fagpersoner med at brænde ud, og børn og
unge får ikke den tilsigtede hjælp. Derudover er det vigtigt, at fagpersoner tilbydes
ekstern supervision for at imødekomme den psykiske belastning, sager om
seksuelt misbrug afstedkommer. Samtidig må der fortsat være fokus på
rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i Tasiilaq.
Endelig anbefaler Grønlands Politi, at kommende forebyggelsesindsatser
evalueres. Det vil sikre en løbende vidensopsamling og forståelse af, hvilke
forebyggende initiativer, der har en virkning i Tasiilaq.
61
Udarbejdelse af undervisningsmateriale til folkeskoleelever i det yngste,
mellemste og ældste klassetrin
Grønlands Politi anbefaler, at der udarbejdes undervisningsmateriale til
seksualundervisning i folkeskolen i Tasiilaq. Det forebyggende arbejde mod
seksualforbrydelser skal starte tidligt, og det skal indgå i undervisningen på en
måde, hvor børnene selv bliver aktiveret på et alderssvarende niveau. Red Barnet
har udviklet et undervisningsforløb, ”Børns beredskab mod vold og overgreb”, som
er baseret på best practice i forhold til at opbygge resiliens hos børn, lære dem om
deres rettigheder og øge deres viden om vold og seksuelle overgreb.
Undervisningsmaterialet er bygget op om en række moduler, som er tilpasset de
enkelte klassetrin. Mange års erfaring viser, at børn, som kender deres rettigheder,
er bedre i stand til at sige fra, hvis deres grænser overskrides (Red Barnet). Det
anbefales, at lignende undervisningsmateriale udvikles i en grønlandsk kontekst
med hensyntagen til de forhold, der gælder i Tasiilaq og andre lokalsamfund. Det
er vigtigt, at der sættes fokus på gruppediskussioner og refleksionsøvelser blandt
børnene, så de indgår aktivt i undervisningen.
I forlængelse af ovenstående anbefaler Grønlands Politi, at der også sættes fokus
på børn i daginstitutioner. Det anbefales, at børn gennem leg og tidlig læring bliver
introduceret for grænsesætning. Pædagogiske værktøjer skal, i samråd med
psykologer, udvikles med hensyntagen til børnenes unge alder.
Foruden undervisningsmateriale og pædagogiske værktøjer anbefales det, at
forældre, lærere og pædagoger i højere grad taler med børn og unge om brugen
af sociale medier. Der skal fokus på digitale seksualforbrydelser, da politiet i disse
år generelt ser en stigning i forekomsten af denne type lovovertrædelser.
Endvidere anbefaler Grønlands Politi, at der arbejdes med at skabe en større
ansvarsfølelse hos unge mænd og drenge i Tasiilaq. Vi ved, at de fleste
gerningspersoner er mænd, og at seksuelt krænkende adfærd i mange tilfælde er
et tillært adfærdsmønster. På den baggrund må man introducere nogle måder at
tale med drenge i folkeskolen om værdier, familie, stolthed, og hvordan man indgår
i sunde relationer med jævnaldrende uden at overskride grænser. For fremtidige
generationer kan en større åbenhed bane vej for en holdningsændring og en
nedbrydning af tabuet om seksuelle overgreb.
62
Fokus på tidlig indsats samt forældreevne og forældreansvar i udsatte
familier
Grønlands Politi anbefaler, at der sættes yderligere fokus på forældreevne og
forældreansvar samt udsatte familier i Tasiilaq. For det første anbefales det, at der
sættes ind med tidlige indsatser over for kommende forældre, især unge forældre.
Der er mange, som får børn i en tidlig alder i Tasiilaq og ikke altid er klar til at tage
vare på et barn. Grønlands Politi anbefaler derfor, at fødselsforberedelsen i
Tasiilaq intensiveres. Dette kan ske gennem flere jordemoderbesøg, undervisning
om forældrerollen og forberedende hjemmebesøg forestået af sundhedsplejersker
eller sygeplejersker. For det andet anbefales det, at der gennem konkrete
indsatser sættes mere fokus på, at forældres fornemmeste opgave er at være
forældre. Det indebærer først og fremmest, at børn får deres basale behov dækket.
Det indebærer dernæst, at forældre lærer at sige fra på deres børns vegne,
eksempelvis hvis børnene ønsker at overnatte ude. Endelig indebærer det, at
forældre lærer at holde opsyn med deres børn. Der skal findes nogle sunde
alternativer til alkohol, spilleaftener og efterfester, da det ofte er risikofaktorer for
overgreb.
Fokus på at skabe bedre fremtidsmuligheder for børn og unge i Tasiilaq
Grønlands Politi anbefaler, at der fortsat fokuseres på at skabe bedre
uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for børn og unge i Tasiilaq. Det vil give
de unge et håb for fremtiden, og det kan være et incitament til at bryde med
forældrenes sociale kår. Der skal fortsat arbejdes på at gøre Tasiilaq attraktivt for
erhvervslivet, så virksomheder ser en grund til at udflytte dele af deres produktion.
Dette vil være med til at skabe arbejdspladser i Tasiilaq. Disse initiativer kræver
imidlertid, at lokalbefolkningen selv har en vilje til at videreføre og udvikle projekter.
Ellers bliver de ikke gangbare i et langsigtet perspektiv.
Endelig anbefaler Grønlands Politi, at forældre får større viden om, at det er
positivt, når unge rejser til Vestgrønland, Danmark eller udlandet for at
videreuddanne sig. Forældre skal støtte deres børn i beslutningen, også i svære
tider, hvor de unge måtte have hjemve. Det bremser de unges udvikling og senere
jobmuligheder, hvis de ikke får færdiggjort deres uddannelse.
63
Prioritering af sunde og alderssvarende fritidstilbud til børn og unge
Grønlands Politi anbefaler, at der tilbydes flere sunde og alderssvarende
fritidsaktiviteter til børn og unge i Tasiilaq. Det skal være aktiviteter, som er med til
at skabe positive værdifælleskaber og gode oplevelser for børn og unge.
Grønlands Politi anbefaler, at arrangementer som ’sodavandsdiskoteker’ for unge
begrænses. Disse arrangementer tilskynder til en unødvendig festkultur. Vi ved, at
de fleste forurettede er unge piger mellem 10 – 14 år. Samtidig er
gerningspersonerne typisk mænd mellem 15 – 30 år. Det er målgruppen for
personer, som kunne have en interesse i at deltage i disse arrangementer. På den
baggrund er der ingen grund til at give unge mennesker en mulighed for at mødes
til disse fester.
Forældre, lærere og pædagoger må bakke op om, at der igangsættes flere sunde
fritidstilbud. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at tale med børn og unge om,
hvad de selv ønsker af aktiviteter for fremtiden.
Hensigtsmæssig omgang med alkohol i Tasiilaq
Grønlands Politi anbefaler, at der iværksættes tiltag på flere forskellige måder for
at skabe en mere hensigtsmæssig omgang med alkohol i Tasiilaq. Alkohol er
direkte involveret i mindst hver fjerde anmeldelse om seksualforbrydelser mod
børn og unge i Tasiilaq12
. Alkohol er hertil indirekte involveret i et yderligere antal
anmeldelser, hvor forældrene ikke har opsyn med deres børn grundet
alkoholindtagelse. Det er med dette afsæt, at Grønlands Politi kommer med
anbefalinger om en mere hensigtsmæssig omgang med alkohol. Der er taget
udgangspunkt i de faktiske forhold i Tasiilaq samt WHO’s anbefalinger til at
reducere uhensigtsmæssig omgang med alkohol (WHO 2019).
Grønlands Politi anbefaler, at der fremadrettet sættes fokus på bevillinger og
åbningstider for salg og udskænkning af alkohol i Tasiilaq. Det gælder både for
beværtninger og detailhandel. Grønlands Politi anbefaler, at dette sker i
kombination med et fremtidigt bevillingsnævn, som gør det muligt at differentiere i
bevillinger og åbningstider. Salg og udskænkning af alkohol bør kun foregå steder,
hvor dette sker på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde. Hertil anbefales det, at
12
Her tages forbehold for antallet af anmeldelser, hvor alkoholindtaget er ukendt.
64
tilsynsmyndigheden fører tilsyn med, om den til enhver tid gældende lovgivning om
salg og udskænkning af alkohol overholdes. Samtidig er Grønlands Politi begyndt
at foretage politimæssige indsatser for at sikre, at folks indtagelse af alkohol på
værtshuse og beværtninger sker uden at skabe utryghed eller være til gene for
andre gæster. Når den gældende lovgivning ikke efterleves bør der foretages
indberetninger til bevillingsmyndigheden.
Grønlands Politi anbefaler desuden, at der arbejdes på at få alkohol væk fra
gadebilledet i Tasiilaq, særligt hvor børn opholder sig. Børn og unge må ligeledes
undervises i, hvordan de kan opbygge en sund og hensigtsmæssig omgang med
alkohol. Det indebærer blandt andet, at der skal iværksættes tiltag for at hæve
alderen for børn og unges alkoholdebut.
Derudover anbefales det, at forældre, især kommende forældre, undervises i,
hvilke konsekvenser det kan have for børn, når forældre drikker. Endelig bør
behandling af alkoholmisbrug styrkes.
Inddragelse af rollemodeller i det forebyggende arbejde
Grønlands Politi anbefaler, at der sættes mere fokus på rollemodeller i arbejdet
med at forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Rollemodeller
kan være personer, som selv har været udsat for seksualforbrydelser. Det kan
også være pårørende til personer, som har været udsat for seksualforbrydelser.
Formålet med at inddrage rollemodeller er at vise børn og unge, at det er muligt at
komme videre med livet, selvom de har været udsat for seksualforbrydelser eller
anden misbrug. Det kan være med til at genskabe en tro på egne evner at spejle
sig i andres succeshistorier. Grønlands Politi anbefaler, at der stilles psykologer til
rådighed, hvis der gøres brug af rollemodeller. Personlige fortællinger kan åbne op
for fortrængte minder eller traumer, som børnene kan få brug for hjælp til at
bearbejde.
Behov for behandling af gerningspersoner og gruppeterapi i Tasiilaq
Grønlands Politi anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra relevante myndigheder, der kan komme med anbefalinger til,
hvordan behandling af gerningspersoner bedst faciliteres og opstartes i Tasiilaq.
Det anbefales, at der fremover prioriteres flere ressourcer på at arbejde med
65
gerningspersonerne, da det er her, problemerne starter. Derudover vil det være
hensigtsmæssigt med et større fokus på gruppeterapi for børn og unge, som har
været udsat for seksualforbrydelser. Dette kan skabe en større åbenhed om
seksualforbrydelser og være med til at nedbryde tabuet på sigt. Ud fra et
samfundsøkonomisk perspektiv vil det samtidig være en hensigtsmæssig
prioritering, idet man vil få en fremtidig arbejdsstyrke, som er bedre rustet til
arbejdslivet. Det ligger uden for Grønlands Politis vidensfelt at komme med
nærmere anbefalinger til de behandlingsmæssige tiltag.
Optimering af Grønlands Politis sagsbehandling i anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge
På en række områder agter Grønlands Politi at forbedre arbejdsgange og
efterforskningsskridt i anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge. På
andre områder er dette arbejde allerede påbegyndt.
Der er sket en forbedring i Grønlands Politis kategorisering af anmeldelser om
seksualforbrydelser, således at flere anmeldelser bliver kategoriseret som skarpe
numre i stedet for som sædelighedsundersøgelser. Grønlands Politi agter at følge
denne opmærksomhed op med en række fælles retningslinjer for registrering af
anmeldelser om seksualforbrydelser i politiets system. Formålet er at udstikke
nogle opmærksomhedspunkter i forhold til disse anmeldelser. Der skal
fremadrettet være et større fokus på hvor det anmeldte forhold har fundet sted, om
der er alkohol involveret, hvordan relationen mellem forurettede og gerningsperson
er, nærmere oplysninger om forurettedes og gerningspersonens stamdata samt
om gerningspersonen tidligere selv har været forurettet i seksualforbrydelser. På
den måde vil Grønlands Politi optimere datakvaliteten og have et bedre
udgangspunkt for analyser, samtidig med, at der skabes et mere retvisende billede
af karakteristika ved seksualforbrydelser ved at højne datakvaliteten.
Grønlands Politi agter fortsat at prioritere den politifaglige og anklagerfaglige
sagsbehandling og efterforskning af anmeldelser om seksualforbrydelser mod
børn og unge for at kunne færdigbehandle anmeldelser inden for rimelig tid. Dette
vil ske gennem et konstant ledelses- og driftsmæssigt fokus på dette område samt
afsættelse af tilstrækkelige ressourcer til prioriteringen.
66
Analysen i kapitel 2 påviste en forlængelse af sagsbehandlingstiden, når der
foretages videoafhøring. Grønlands Politi har derfor allerede igangsat arbejdet
med dels at få uddannet flere videoafhørere, dels at forbedre planlægningen og
afviklingen af videoafhøringerne på tværs af landet, så disse gennemføres hurtigst
muligt efter at politiet har modtaget en anmeldelse. Det vil formentligt have et
positivt aftryk på sagsbehandlingstiden.
Grønlands Politi arbejder desuden på at udbrede kendskabet til de interne
retningslinjer for, hvornår der gøres brug af videoafhøringer for at ensrette
sagsbehandlingen af anmeldelserne.
Endvidere vil Grønlands Politi udbrede kendskabet til de interne retningslinjer for,
hvornår der kan foretages lægeundersøgelser for at styrke bevisførelsen.
Derudover er Grønlands Politi i dialog med Retsmedicinsk Institut for at udarbejde
konkrete vejledninger til, hvordan man hjælper læger med at blive bedre til at
foretage personundersøgelser.
Forbedring af anmeldelsesmuligheder ved seksualforbrydelser
Grønlands Politi har en interesse i, at flere anmelder seksualforbrydelser. Tabuet
skal fortsat brydes og for at kunne afsætte de rette ressourcer til området, er det
vigtigt at kende sagernes omfang. Med finansloven for 2019 er der afsat midler til,
at Grønlands Politi udarbejder en oplysningskampagne til befolkningen om
anmeldelsesmuligheder ved seksualforbrydelser. Dette arbejde er påbegyndt, og
det forventes, at kampagnen udrulles inden årsskiftet. Grønlands Politi er i den
forbindelse opmærksom på de sociale mekanismer, der ligger til grund for, at
forurettede kan have svært ved at anmelde seksualforbrydelser. Faktorer som
relationen til gerningspersonen, alkoholpåvirkning på gerningstidspunktet og
følelser af egen skyld og skam har betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.
I forbindelse med udarbejdelsen vil Grønlands Politi endvidere indtænke en måde,
hvorpå der kan oplyses om rådgivningslinjer, hvor personer kan henvende sig, hvis
de har været udsat for seksualforbrydelser eller ønsker at tale med en voksen om
psykiske problemer.
Grønlands Politi vil desuden være opmærksom på andre barrierer for anmeldelse
af seksualforbrydelser, som særligt kan forekomme i mindre lokalsamfund. Disse
67
barrierer kan eksempelvis handle om negativ social kontrol, hvor det for forurettede
kan være svært at anmelde et overgreb, hvis de eksempelvis kender den lokale
betjent privat eller perifært fra gadebilledet.
Forebyggende indsatser skal generelt tilpasses lokale forhold
Grønlands Politi anbefaler grundlæggende, at tilrettelæggelsen og
implementeringen af forebyggelsesindsatser skal tilpasses de lokale forhold i
Tasiilaq. Det er ikke hensigtsmæssigt at overføre erfaringer fra vestgrønlandske,
danske eller udenlandske modeller og implementere dem 1:1 i en østgrønlandsk
kontekst. Det er vigtigt med lokale ressourcepersoner, som er med i planlægningen
af kommende indsatser. Derudover er det vigtigt, at de lokale selv bliver hørt og
inddraget i processen. Erfaringer fra forebyggelsesstrategier i Nunavut, Canada,
viser, at lokalt ejerskab og udviklingsarbejde er med til at skabe en større
modstandskraft i lokalbefolkningen. Det skaber bedre forudsætninger for, at
forebyggelsesindsatser på sigt opretholdes og får en virkning (Departement of
Justice 2017). Samtidig er det vigtigt at pointere, at hjælp og initiativer udefra er
nødvendige for at skabe forandringer, da muligheder og ressourcer på nuværende
tidspunkt er begrænsede i Tasiilaq.
Undersøgelse af andre faktorer som kan være medvirkende til det høje
antal seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq
Grønlands Politi anbefaler, at der følges op på nærværende rapport ved at
undersøge andre faktorer, som kan være medvirkende til det høje antal
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Der kan blandt andet kigges på
data fra den kommunale og sundhedsfaglige sagsbehandling.
Viden fra nærværende rapport og kommende undersøgelser af andre faktorer kan
være med til at etablere en systematisk tilgang til indsamling af viden for at kunne
dokumentere effekterne af tiltag for at forebygge, mindske og behandle
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.
68
Litteratur
- Bernard, S. (2014). ”Rape Culture in the Alaskan Wilderness”.
www.theatlantic.com. Hentet d. 20. januar 2019
- Bjerregaard, Peter (2019). “Notat til PN om Tasiilaq”
- Charron, M. m.fl. (2010). “Police-reported crime in Inuit Nunangat”. Crime
and justice research paper series. No 20. Statistics Canada
- Christensen, E. m.fl. (2015). ”Unge i Grønland – med fokus på seksualitet
og seksuelle overgreb”. København, Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd
- Departement of Justice (2017). ”Nunavut Crime Prevention Strategy”
- Finkelhor, D. (1999). ”Child Sexual Abuse – Challenges Facing Child
Protection and Mental Health Professionals” i: Ullman, E. & Hilweg, W
(red.). Childhood and Trauma: Separation, Abuse , War, side 101-115.
Ashgate, Aldershot
- Grønlands Politi (2018). ”Årsstatistik 2018”
- Grønlands Statistik (2019). Folketal 1. januar 2019. www.stat.gl. Hentet d.
21. juni 2019
- Grønlands Statistik (2019 b). Socialområdet - offentlig hjælp. www.stat.gl.
Hentet d. 21. juni 2019
- Grønlands Statistik (2019 c). Arbejdsmarked – ledigheden. www.stat.gl.
Hentet d. 15. august 2019.
- Karstoft, KI. m.fl. (2012). ”Senfølger og behandling af seksuelt misbrug i
barndommen”. Odense, Syddansk Universitet
- Kommuneqarfik Sermersooq m.fl. (2019) “Samarbejdsaftale mellem
Kommuneqarfik Sermersooq, Socialstyrelsen, Sundhedsledelsen og
Politimesterembedet – ved viden eller mistanke om seksuelle overgreb
mod børn og unge i Tasiilaq”
- Kral, M. (2016). “Suicide and Suicide Prevention among Inuit in Canada”.
Vol. 61, issue 11, side 688-695. Sage Journals
- Larsen, C. m.fl. (2018). “Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 –
levevilkår, livsstil og helbred”. København, Statens Institut for
Folkesundhed
69
- Lerclerc, B. m.fl. (2014). ”Sexual Violence and Abuse against Children: A
First Review Through the Lens of Environmental Criminology”, Vol. 60,
Issue 7. Sage Journals
- Mejlvang, P. m.fl. (2007). ”Sexual assaults in Greenland: Characteristics of
police reported rapes and attempted rapes”. International journal of
circumpolar health 66, side 257-63
- Naalakkersuisut (2016) ”Socialforvaltningen i Tasiilaq og dens forvaltning
af det sociale regelsæt indenfor børneområdet”. Departementet for Familie,
Ligestilling og Sociale Anliggender
- Naalakkersuisut (2018) ”Killiliisa – lad os sætte grænser”. Naalakkersuisuts
strategi mod seksuelle overgreb 2018 – 2022
- Oldrup, H. m.fl. (2016). “Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i
Danmark 2016”. København, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
- Pedersen, C. m.fl. (2012). “Det svære Ungdomsliv. Unges Trivsel i
Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever”.
København, Statens Institut for Folkesundhed
- Pedersen, C. m.fl. (2014). ”Som ringe i vandet. Baselineundersøgelse –
Befolkningens viden om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn”.
Nuuk, Center for Sundhedsforskning i Grønland
- Red Barnet. ”Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at
det er forkert”. Red Barnet
- Ribe, M. (2017). ”Anmeldelsestilbøjelighed blandt ofre for seksuelle
overgreb”. Justitsministeriets Forskningskontor
- Rigspolitiet (2017). ”National Strategisk Analyse 2017”
- Strange, M. (2002). ”Unge krænkere”. København,
Socialforskningsinstituttet
- Turnowsky, W. (2017). “Tasiilaq, Qaanaaq og Upernavik har flest fattige”.
Sermitsiaq, 6. december 2017
- WHO (2019). 10 areas governments could work with to reduce the harmful
use of alcohol. www.who.int/news-room/feature-stories/detail/10-areas-for-
national-action-on-alcohol. Hentet d. 18. juli 2019