Henvendelse af 30/9-19 vedrørende indførelse af værnepligt for alle unge i alderen 18 år, fra Carlo Thyrre Jensen, Hvalsø

Forslag om ændring af/ indføre værnepligt for alle unge Danmark I alderen 18 år.
Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg hellere, hvad du kan gøre for dit land!
Dette er vel egentlig overskriften for dette forslag. Det er derhen, vort samfund skal føres. Dette er målet,
som unge såvel som gamle skal stræbe imod.
I det følgende omtales værnepligt/ samfundstjeneste for alle udelukkende som værnepligt. Dette sker i fuld
kendskab til dette ords mangler og historik og den allerede eksisterende, men minimerede,
kønsdiskriminerende og nærmest ligegyldige værnepligt for unge mænd.
Ordet bruges til et nyt og bedre evt. findes og erstatter det.
Forslaget er kun beskrevet og begrundet kort, da jeg anerkender, at politikere har meget travlt og ikke kan
afse tid til at læse lange mails fra borgere i tide og utide.
Værnepligt for hvem?
Værnepligten er for alle unge der er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab og/ eller fast ophold i Danmark
(asylansøgere, udenlandske studerende undtaget) uanset køn, etnicitet, religion eller andre forhold. Ingen
kan undslå sig undtaget de, der lider af sygdom, der forhindrer deltagelse i værnepligten. Værnepligten
består af så mange forskelligartede indsatser, at det vil være muligt at tilgodese alle behov. Bemærk! Ingen
af de forskellige uddannelsesområder i værnepligten er frivillige og kan fravælges af den enkelte unge, men
myndighederne kan udelukke den enkelte unge fra f.eks. den militære del af uddannelsen.
Indkaldelsen sker ved første optagelsestidspunkt efter den unge borgers 18 års fødselsdagen. Der foregår
en session som ved den eksisterende værnepligt, herunder grundig lægeundersøgelse. Den unges
fingeraftryk og DNA kan i forbindelse med sessionen evt. indsamles til et centralt register.
Indtil den fulde værnepligt er blevet indfaset, skal der være kurser af forskellig varighed for unge mellem 19
og 30 år samt frivillige over 40 år.
Indhold.
Værnepligtens skal bestå af forskellige områder:
Motion og fysisk træning gennem alle 12 måneder.
Ernæring.
Førstehjælp.
Brandslukning og redning.
Førstehjælp til klima og natur – herunder oprydning i byer, skove, på strande og mange andre steder.
Oplæring i permanent klimaindsats, f.eks. genbrug af plastik, ændrede kostvaner med meget mere.
Socialt arbejde.
Forsvarsudvalget 2018-19 (2. samling)
FOU Alm.del - Bilag 31
Offentligt
Militær træning i mindst 6 måneder. Den enkelte unge kan blive nægtet denne træning, hvis det af de
ansvarlige myndigheder findes risikofyldt at lade den unge opnå træning i at føre våben, kendskab til
sprængstoffer mm. pga. kriminel fortid, relation til bander mm. I givet fald erstattes den militære træning
af andet indhold uden forkortelse af tjenestetiden.
Gennem alle 12 måneder vægtes indsats, præcision, samarbejde, alm. ordentlighed mm. højt.
De værnepligtig skal blive en del af det eksisterende beredskab ift. klima og miljø, anden naturpleje,
afspærring, grænsebevogtning, assistance ved store national begivenheder osv.
Hvorfor?
Årsagerne er mangfoldige. Her beskrives blot et par stykker.
Det omfavnende velfærdssamfund er gået for vidt. Det mandsopdækker det enkelte menneske fra vugge til
grav, og i perioder overtager det ligefrem ansvaret for den enkeltes liv. Man skulle tro, det ville skabe
tilfredshed og taknemmelighed, men resultatet er faktisk det modsatte.
Vi bliver som borgere alt for krævende og utilfredse. Velfærdssamfundet skaber krav om mere velfærd. Det
skal stoppes.
Dette forslag er et forsøg på at vende udviklingen ved at stille krav den enkelte borger i velfærdssamfundet.
Lad os begynde med de unge, en indsats rettet mod denne gruppe har længere fremtidsperspektiv.
Der er blandt alt for mange unge en alt for stor mangel på selvdisciplin, respekt for andre mennesker og
deres behov og rettigheder. Der er et voldsomt overforbrug af alkohol, alt for mange er brugere af hash og/
eller stoffer. Alt for mange føler ingen pligt over for samfundet eller andre mennesker og deres ejendom.
Alt for mange unge lever kort sagt i verden, der ikke er baseret på sundt ungdomsliv, gode og positive
værdier, sammenhold og fællesskab.
Kort og godt er alt for mange unge uopdragede! Det gælder for såvel unge mænd som for unge kvinder.
Unge mennesker har derudover et enorm forbrug af (a)sociale medier og andre tilbud på skærme. Det
forstærker blot den allerede skadelige mig – mig – mig tendens, der har ramt vore unge som en svøbe.
Dette skal værnepligten afhjælpe. Dette skal den afhælpe for både drenge og piger. Det er der også
ligestilling i!
Hvordan?
Værnepligten er som udgangspunkt på 12 måneder, evt. fordelt over flere perioder, men kan forlænges.
Værnepligten kan som udgangspunkt ikke forkortes, undtaget ved opstået sygdom. Manglende tjenestetid
skal som udgangspunkt aftjenes på et senere tidspunkt.
Værnepligten afsluttes med, at den unge får et bevis for gennemført værnepligt. Det udleveres kun, når
myndighederne skønner værnepligten gennemført på tilfredsstillende vis mht. til deltagelse, opnåelse af
færdigheder, indsats i uddannelserne osv.
Værnepligten aftjenes som altid på diverse kaserne rundt om i landet. Det er udelukkende myndighederne,
der afgør, hvor den enkelte skal aftjene sin værnepligt.
De indkaldte unge tildeles et beløb svarende til S.U. for udeboende. Dette beløb reducerer ikke evt. senere
S.U.
Konsekvenser ved nægtelse eller udeblivelse fra værnepligt.
Da værnepligten er obligatorisk, skal der ved overtrædelser være alvorlige sanktioner i form af bøder,
inddragelse af orlov, frihedsstraf og forlængelse af værnepligt.
Eksempler:
Udeblivelse straffes med bøde og frihedsberøvelse.
Misvedligeholdelse af værnepligten straffes som udgangspunkt med bøde og forlængelse af værnepligten,
men kan i graverende tilfælde straffes med frihedsberøvelse, fratagelse af statsborgerskab mm.
Hvilke gevinster ved værnepligt?
Ved indførelse af værnepligt vil der være mange gevinster. Her nogle få.
Det vil på sigt skabe sundere og mere ansvarlige unge. Det vil på alle områder gavne ikke alene de unge,
men også samfundet.
Måske kan det også nedsætte forbruget at timer på de (a)sociale medier og andet skærmforbrug og
erstatte det med fysisk samvær med andre unge i det fri, sport og andre sunde aktiviteter.
Samfundet, de unge samt miljø og klima vil få stort udbytte af værnepligten.
De unge vil blive sundere og stærkere, udvise større ansvarlighed, de vil få mindre forbrug af alkohol og
stoffer, hvilket vil spare dem selv og samfundet for sygdom, sorg og uendeligt mange penge, som så kan
bruges i anden anledning.
Der er et ligestillingsperspektiv i forslaget, da det også gælder for unge kvinder.
Der er integration i forslaget, da det også gælder for indvandrere.
Forslaget kan være med til at bekæmpe ensomhed blandt unge.
Det er min påstand, at de unge senere vil indtjene flere penge til samfundet som skatteborgere qua
ovenstående.
Hvilke ulemper?
Der er for samfundet og den enkelte unge ingen negative konsekvenser af værnepligten.
Det er som politiker altid lettere tildele og give til befolkningen end at kræve og fratage. Derfor vil mange
politikere sikkert opfatte forslaget som farligt, da det stiller nye og større krav til borgerne. Dette forslag vil
i mange kredse møde modstand, da det vil blive opfattet som et indgreb i den personlige frihed, og det
kræver derfor stort mod og vilje at stille og gennemføre det.
Gevinsterne ved det blot så mange, at det må ske.
Det vil ikke alle steder blive vel modtaget at skulle yde en indsats for samfundet, som ikke er selvvalgt.
Nogle unge og deres forældre vil føle modstand mod, at de unge blive tvunget til at aftjene værnepligt.
Dette at politiske, religiøse eller andre årsager.
Det vil tage tid at få skabt den endelige form for værnepligt. Der skal tillades fejl, mangler og ændringer
undervejs, og dette skal italesættes klart fra begyndelsen.
Finansiering.
Finansieringen foregår ad flere veje.
Dels via forsvarets eksisterende budget.
Omkostningerne ved at indføre værnepligten udregnes nøjagtigt, og udgiften minus det eksisterede
forsvarsbudget bevilges.
En del af pengene kan hentes bl.a. ved at fjerne S.U. for hjemmeboende.
Afgiften på al øl, vin, spiritus og al tobak hæves markant.
Flere forskellige offentlige indsatser kan nedskæres eller nedlægges, da de kan erstattes af værnepligtige,
der udfører arbejdet.
Yderligere kan værnepligten finansieres i det offentlige rådighedsbeløb. Forslaget om værnepligt er
vigtigere end mange andre tiltag, der kunne finasieres gennem rådighedsbeløbet. Det handler om
Danmarks unge og vor alle sammens fremtidige velfærd. Derfor prioriteres det højest.
Over tid vil der kunne mærkes en besparelse på udgifterne til sundhed og behandling, da de unge vil vil
markant mere robust, sunde og raske.
Skulle det være nødvendigt, skal der finde finasiering sted via finansloven. Dette er så vigtigt, at det skal
gennemføres, om der så må spares andre steder.
Nettoudgiften til værnepligt vil over en kort periode falde, da de unges behov for offentlige økonomisk
støtte vil mindskes.
Afslutning.
Når dette forslag har betydet så meget for mig i så lang tid, skyldes det min bekymring for vore unge
mmeneskers ve og vel. Tanken om, at de unges forældre er den egentlige årsag til de unges mange
problemer vil ikke slippe mig. Forældregenerationen har ikke formået at opdrage deres børn, da de selv
ikke besidder kompetencerne eller lysten til det. Forældrene har de samme problematikker at slås med, og
derfor kan det ikke overlades til dem at ændre de unges vilkår og adfærd. Det er da i den forbindelse sjovt
at lege med tanken om også at stille krav til de ældre generationer. Også de kan yde til samfundets bedste.
Måske en tanke til videre indsats?
Jeg kunne blive ved med at fylde på forslaget med ideer, begrundelser og intentioner, Nok er nok, og skulle
en eller flere af jer finde forslaget interessant, er I velkomne til at benytte det. I må gerne kontakte mig,
hvis I skønner det nødvendigt.
Med venlig hilsen
Carlo Thyrre Jensen
Mosevej 17
4330 Hvalsø
Tlf: 40 41 48 62
Mail: carlotjensen@gmamil.com husk det lille ’t’