URU alm. del - svar på spørgsmål 44 om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 26. september 2019 om kræft og misdannede børn som følge af sprøjtning af soja til svinefoder importeret fra Argentina, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

TALEPAPIR
1
”Det talte ord gælder”
Fødevareministerens besvarelse af alm. del samrådsspørgsmål G,
stillet den 23. august 2019 af Christian Juhl (EL).
Deltagere: Åbent samråd i Udenrigsudvalget
Budskab: At besvare samrådsspørgsmål, som lyder:
Samrådsspørgsmål G
”Danske bønder importerer hvert år tusindvis af tons soja fra
Argentina til svinefoder. Landmændene bruger ubegrænsede
mængder af sprøjtegifte. Det har medført et stort antal af
kræfttilfælde hos landarbejderne og misdannelser af deres børn i
Argentina. Korn- og foderstofimportøren DLG har for adskillige år
siden lovet at gøre noget ved tingene, men der sker tilsyneladende
intet, jf. artikel fra Danwatch: ”Sådan hænger danske grise sammen
med misdannede børn i Argentina” dateret den 9. april 2019.
Ministeren bedes redegøre for, hvad han vil gøre ved de
uacceptable forhold?
Baggrundsmateriale: https://danwatch.dk/undersoegelse/saadan-
haenger-danske-grise-sammen-med-misdannede-boern-i-
argentina/”
Svar
Tak for spørgsmålet.
Først og fremmest vil jeg slå fast, at de produktionsforhold, som
pressen har omtalt, er dybt uacceptable. Befolkningerne i andre
lande skal ikke sætte deres helbred på spil, blot for at vi kan købe
deres varer.
Jeg vil for klarhedens skyld forsøge at besvare spørgsmålet under to
overskrifter: en om dansk og international regulering af
sprøjtemidler, og en anden om danske handlemuligheder i
forbindelse med import af soja.
I forhold til regulering af sprøjtemidler kan jeg ikke stille krav om
produktionen i andre lande. Jeg vil dog oplyse om, hvordan
Danmark arbejder i EU regi for at skærpe kravene til pesticider i
foder.
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt
TALEPAPIR
3
Når det gælder import af varer, så skal vi forholde os bredt til
bæredygtighed. Soja er ikke et onde i sig selv. Soja er faktisk den
afgrøde, der giver det største udbytte af planteprotein pr.
arealenhed. Danmark kan fx via handelsaftaler i EU, større fokus
på certificering og ved at øge mængden af danskproduceret protein
påvirke importen i en mere bæredygtig retning.
1. Regulering af sprøjtemidler
Når det gælder sprøjtemidler er princippet i Danmark og EU, at der
ikke må være en risiko, når et pesticid godkendes til brug. Vi har
dog begrænset indflydelse på hvilke stoffer, der må anvendes i
lande udenfor EU. Kun hvis der er tale om svært nedbrydelige
organiske miljøgifte, de såkaldte POP-stoffer, kan der indføres et
internationalt forbud under Stockholmkonventionen.
Danwatch nævner, at der i produktionen af soja blandt andet
anvendes chlorpyrifos, paraquat, glyphosat og atrazin. Ingen af
disse stoffer er svært nedbrydelige organiske miljøgifte, og kan
derfor ikke forbydes via Stockholmkonventionen.
Jeg kan heller ikke lave et dansk forbud mod enkelte stoffer i
importeret foder, med mindre der er en risiko for forbrugerne ved
at spise kød fra dyr, som er fodret med det importerede foder.
På EU-niveau sættes der grænser for restkoncentration af
pesticider i fødevareafgrøder og for afgrøder, som bruges både til
fødevarer og foder. Indirekte kan disse grænseværdier påvirke
pesticidforbruget i lande uden for EU. Grænseværdierne er nemlig
de facto med til at sætte en grænse for, hvor meget sprøjtemiddel,
der må bruges på afgrøderne.
For nuværende sættes der ikke grænseværdier i rene
foderprodukter som fx sojakager. Men Danmark vil – i henhold til
pesticidstrategien 2017-2021 – arbejde for, at det bliver et EU-krav,
at der også fastsættes grænseværdier for pesticidrester i afgrøder,
der kun bruges til foder. Vi har allerede meldt dette forslag ind til
EU-Kommissionen i forbindelse med Danmarks ønsker til den
kommende revision af forordningen om pesticidrester i
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer.
Det mener jeg vil være et skridt i den helt rigtige retning. EU-
grænseværdier for pesticidrester i foder kan være med til at styre
markedet i den rigtige bæredygtige retning.
TALEPAPIR
5
2. Bæredygtig sojaimport
I forhold til sojaimporten, så vil jeg igen understrege, at
sojaproduktionen selvfølgelig ikke skal føre til misdannelser og
kræft hos børn. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke undlade at
importere soja, da vi har behov for store mængder protein, men
bl.a. de danske virksomheder har et moralsk ansvar, som jeg gerne
vil drøfte med dem. Og vi har faktisk en række muligheder for at
påvirke produktionen i en mere bæredygtig retning.
Internationalt – EU-handelsaftaler og udtalelse fra kommissionen
At Danmark importerer ca. 1,6 millioner tons soja årligt gør os
internationalt set til en lille spiller. Det er ikke et argument for at
fralægge sig et ansvar. Det er et argument for at samarbejde i EU
om at fremme en mere bæredygtig sojaproduktion. EU er nemlig en
relativt stor spiller, der importerer over 30 millioner tons soja
årligt, blandt andet fra Sydamerika.
Et vigtigt greb er EU’s frihandelsaftaler. Vi skal sikre os, at de
kobles sammen med bæredygtighedsforpligtelser. Det er
regeringens klare prioritet.
EU er nået til politisk enighed om en frihandelsaftale med
Mercosur. Denne aftale skal nu forelægges EU-medlemsstaterne og
Europa-Parlamentet til godkendelse. EU har blandt andet arbejdet
for, at aftalens bæredygtighedskapitel er stærkt og robust, hvilket
indebærer at parterne forpligtiger sig til ikke at sænke eller undlade
at implementere national miljølovgivning ud fra
konkurrencehensyn, eller med henblik på at fremme handel og
investeringer.
Der skal være mulighed for, at EU kan rejse relevante spørgsmål i
forhold til bæredygtig udvikling, f.eks. brugen af pesticider.
Frihandelsaftalen er Udenrigsministerens ressort, og ikke temaet
for dagens samråd. Men jeg vil gerne understrege, at Danmark vil
lægge pres på Kommissionen for, at man udnytter de håndtag, der
ligger i handelsaftalen.
Det er herudover glædeligt, at EU-Kommissionen i juli 2019
offentliggjorde en meddelelse om ”intensivering af EU's indsats for
at beskytte og genoprette verdens skove”, som blandt andet
tilskynder til bæredygtighed i landbrugets værdikæder.
Danmark er med i det såkaldte Amsterdam Declarations
Partnership, hvor vi sammen med Storbritannien, Frankrig, Italien,
TALEPAPIR
7
Nederlandene, Tyskland og Norge arbejder for at fremme import af
bæredygtige og afskovningsfri landbrugsråvarer. Danmark havde
formandskabet for partnerskabet i sidste halvår af 2018, hvor den
daværende miljø- og fødevareminister skrev til EU-Kommissionen
og opfordrede til en EU handlingsplan mod afskovning og et mere
bæredygtig landbrug.
Det er vigtige og gode skridt! Vi skal fortsat arbejde for, at
bæredygtighed omfatter alle verdensmålene og dermed også
sundhed i forhold til brugen af sprøjtemidler
Nationalt – dansk produceret foderprotein og certificering
Vi kan også gøre noget i Danmark. Det Nationale Bioøkonomipanel
har sat som mål, at op mod en tredjedel af den importerede
foderprotein skal erstattes med dansk produceret foderprotein
inden for en kortere årrække.
Ministeriet fulgte i efteråret 2018 op med en handlingsplan om nye
bæredygtige proteiner, der skal sætte skub i udviklingen.
Målet er, at vi i fremtiden kan få dækket en langt større del af vores
foderproteinbehov fra fx flerårige græsser. Det vil muliggøre, at vi
kan reducere vores sojaimport, nedbringe udvaskningen af kvælstof
til vores vandmiljø og reducere brugen af sprøjtemidler i dansk
landbrug.
Jeg ser etableringen af partnerskabet ”Dansk Protein Innovation”
som et klart signal fra de danske fødevare- og
ingrediensvirksomheder, foderindustri og vidensinstitutioner om,
at de tror på et bæredygtigt proteinalternativ..
Men vi kommer formentlig stadig til at importere soja i mange år
fremover.
Jeg er derfor rigtigt glad for, at der nu er oprettet en Dansk Alliance
for Ansvarlig Soja under Dansk Initiativ for Etisk Handel. Miljø- og
Fødevareministeriet deltager i arbejdet sammen med bl.a.
supermarkedskæder, brancheorganisationer og NGOer.
Jeg mener, at vi skal være mere ambitiøse, sådan at der, i
produktionen af det foder, der importeres til Danmark, ikke bruges
stoffer, der i EU er vist at være kræftfremkaldende, skadelige for
forplantning eller lignende.
TALEPAPIR
9
Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre de relevante danske
virksomheder til at udarbejde og offentliggøre ambitiøse
handlingsplaner på området. Så der efterspørges certificeret soja,
der stiller krav til, hvordan sprøjtemidler udbringes og håndteres
forsvarligt, samt at man ikke må bruge de værste organiske
miljøgifte.
Nogle virksomheder i Danmark har allerede taget ansvar og er gået
forrest. De bør inspirere resten af branchen.
3. Afslutning
Så for at svare på spørgsmålet: Jeg vil som fødevareminister i
forhold til anvendelsen af sprøjtemidler og bæredygtig import af
soja arbejde for:
1) at de værste miljøgifte bliver forbudt under
Stockholmkonventionen, samt at der i EU fastsættes krav 0m
grænseværdier for importeret foder.
2) at Danmark lægger pres på Kommissionen for at man udnytter
de håndtag, der ligger i handelsaftalen.
3) at Danmark er dagsordenssættende i Europa gennem aktiv
deltagelse i Amsterdam Declarations Partnership (ADP) og at der
kommer ambitiøse EU-tiltag der kan sikre, at soja produceres
ansvarligt og afskovningsfrit.
4) at dansk bioraffinering styrkes, så der bliver udviklet
bæredygtige proteinalternativer fra bl.a. flerårige græsser.
5) at danske virksomheder og brancheorganisationer løbende
opfordres til at bakke op om certificeret soja, fx som del af Dansk
Alliance for Ansvarligt Soja, og arbejde for at kravene bliver mere
ambitiøse omkring brugen af sprøjtemidler.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen arbejder for
en mere bæredygtig fødevareproduktion, og vi vil løbende se på,
hvordan vi kan fremme denne udvikling bedst muligt. Vi er langtfra
i mål, men som jeg nu har skitseret, så arbejder vi på flere fronter
med at hæve niveauet.


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 30. september 2019
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Ministeren for fødevare, fiskeri og ligestillings
besvarelse af URU alm. del - samrådsspørgsmål G om dansk import af Soja fra Argentina fra den 23.
august 2019.
Mogens Jensen / Mikkel Dam Schwartz
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 44
Offentligt