Indberetning september 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: riomgr@gl.stm.dk
www.rigsombudsmanden.gl
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Politik
Inatsisartutåret indledt
Grønlands landsting, Inatsisartut, indledte 20. september sin efterårssamling. Ved åbningen
genvalgtes Vivian Motzfeldt (S) som formand for Inatsisartut.
Samlingen ventes at løbe frem til 21. november. Blandt faste punkter på efterårssamlingen
er vedtagelse af finansloven og behandling af Naalakkersuisuts årlige udenrigspolitiske
redegørelse. Dagsordenen omfatter desuden flere punkter relateret til bekæmpelse af
omsorgssvigt af børn og fremme af børns vilkår, indførelse af beskæftigelsesfradrag,
ændring af pensionslov samt indførelse af inddrivelsessystemet Ilanngaasivik til
nedbringelse af restancer til det offentlige.
Inatsisartutåret begynder den anden fredag i september og varer til samme fredag det
følgende år. Inatsisartut samles mindst to gange i inatsisartutåret til ordinære samlinger,
RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND
Dato: 27. september 2019
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - Bilag 10
Offentligt
2
nemlig efterårs- og forårssamling. Der kan herudover indkaldes til ekstraordinære
samlinger under særlige vilkår.
Der var senest valg til Inatsisartut 24. april 2018.
Formand for Naalakkersuisuts åbningstale vedhæftes.
Grønlands Økonomiske Råd
Grønlands Økonomiske Råd offentliggjorde i starten af september sin årsrapport.
Rådet noterer i sin rapport, at der er tale om en fortsat positiv konjunkturudvikling. Der har
over de seneste år været en gennemsnitlig vækst på ca. 3,5 pct., og denne udvikling
forventes at fortsætte i de nærmeste år. Den økonomiske vækst har primært været drevet af
fiskeriet, dels på grund af en stigning i de fiskede mængder, dels på grund af stigninger i
verdensmarkedspriserne på de vigtigste fiskearter.
De gode konjunkturer har
medført en høj beskæftigelse og
stigende indkomster; men Rådet
advarer om, at der er risiko for
en overophedning af økonomien.
Der er allerede nu høj
beskæftigelse blandt uddannede,
og det forudses, at de planlagte
anlægsarbejder ved lufthavnene i
Nuuk og Ilulissat, i tillæg til den
i forvejen høje aktivitet i
byggesektoren, yderligere vil
skærpe den alvorlige mangel på
lokal arbejdskraft.
Rådet peger på, at der over de
seneste år er sket en stigning i
den offentlige aktivitet. Dette
indebærer et potentielt holdbarhedsproblem knyttet til, at de offentlige udgifter
3
fremadrettet må forudses at løbe fra indtægterne som følge af en aldrende befolkning.
Naalakkersuisut vedtog i 2016 en holdbarheds- og vækstplan indeholdende fire reformspor
til understøttelse af den overordnede hensigt om at skabe en bæredygtig økonomi og
mindske afhængigheden af bloktilskuddet. Grønlands Økonomiske Råd påpeger i
årsrapporten, at stigningen i den offentlige aktivitet ikke er i overensstemmelse med
intentionerne i holdbarheds- og vækstplanen og anfører, at der er behov for, at planens
intentioner udmøntes i konkrete og realiserbare politiske initiativer.
Rapporten fremhæver behovet for at udvikle et bredere erhvervsgrundlag. Fiskeriet er
fortsat det altdominerende eksporterhverv med deraf følgende risiko for
samfundsøkonomien i tilfælde af, at priser eller mængder på fisk og skaldyr falder. Der
peges i denne sammenhæng på de potentialer, der ligger i udvikling af råstof- og
turismeindustrien.
Grønlands Økonomiske Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009. Formandskabet er
udpeget af Naalakkersuisut og udgøres af professor Torben M. Andersen (formand), cand.
scient. adm. Ulla Lynge (næstformand) samt Anders Møller Christensen, Anders
Blaabjerg, Søren Bjerregaard, Ida Helliesen, Claire Armstrong og Najaaraq Christensen.
Rådet består herudover af medlemmer fra grønlandske interesseorganisationer og
forskningsinstitutioner og selvstyret. Sekretariatsfunktionen varetages af selvstyrets
finansdepartement.
Uro i Siumut
Der udbrød i august måned uro i partiet Siumut, idet formand for Naalakkersuisut Kim
Kielsen blev mødt med kritik og krav om tilbagetræden fra egne rækker. Kritikken gav
anledning til et møde i partiets hovedbestyrelse, som efter en høringsrunde blandt
lokalafdelingerne kunne konstatere, at der fortsat var opbakning om Kielsen som
partiformand.
I forløbet op til underskrivelse af kontrakt om anlæg af landingsbaner mellem Kalaallit
Airports A/S og Munck Gruppen (se herom nedenfor) forlangte Inatsisartuts finans- og
skatteudvalg yderligere oplysninger om kontraktens indhold og konsekvenser for
lufthavnsprojektets økonomi og for samfundsøkonomien. Formanden for udvalget,
4
Hermann Berthelsen (S), forlangte underskrivelsen udsat til de ønskede oplysninger var
tilgået udvalget, og han indkaldte formanden for Naalakkersuisut og naalakkersuisoq for
infrastruktur, Karl Frederik Danielsen, til et hastesamråd. Kielsen valgte ikke at deltage i
mødet med den begrundelse, at udvalget efter hans opfattelse havde modtaget alle
relevante oplysninger, og at sagen ikke henhørte under hans ressort. Kielsens manglende
deltagelse blev skarpt kritiseret af Hermann Berthelsen, der til medierne udtalte, at ” dette
er ikke første gang, at formanden for Naalakkersuisut udebliver fra et samråd uden
begrundelse”. Berthelsen havde støtte fra oppositionen i sin kritik og sit krav om
udsættelse af kontraktunderskrivelsen, mens støttepartiet Demokraterne bakkede op om
Kielsen.
I kølvandet på Berthelsens kritik fremkom et åbent brev fra 6 af Siumuts 10 medlemmer af
Inatsisartut samt naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked, Erik Jensen. Brevet
indeholdt krav om Kielsens tilbagetræden som formand for Siumut på baggrund af
Kielsens angivelige manglende lydhørhed og vilje til dialog i en række konkrete forhold,
herunder om kvotetildelinger i fiskeriet. Brevet blev i pressen fremstillet som en
optrapning af konflikten med finans- og skatteudvalget, men det fremgik efterfølgende, at
det drejede sig om et internt brev, som var blevet sendt til Siumuts hovedbestyrelse og
partiforeningerne i maj måned, men som en af medunderskriverne nu havde valgt at
fremsende til pressen.
Kielsens position er sikret efter partiets hovedbestyrelses høring af lokalafdelingerne og
efter, at Siumuts Inatsisartutgruppe har givet udtryk for, at man anser striden som bilagt.
Kielsen har meddelt, at han fortsætter som formand for partiet, men at han ikke agter at
genopstille til formandsposten på det ordinære landsmøde i 2020. Han har dog
efterfølgende modificeret dette og sagt, at han vil overveje at genopstille for at skabe ro i
partiet.
Reaktioner på amerikansk interesse for Grønland
USA's præsident Trump gav i august udtryk for amerikansk interesse for at købe Grønland.
Som reaktion herpå fremkom Naalakkersuisut med en kort pressemeddelelse, hvori det
5
hed: ” Vi har et godt samarbejde med USA, og vi ser det som et udtryk for generel større
interesse i at investere i vores land og de muligheder vi tilbyder. Grønland er naturligvis
ikke til salg.” Selvstyrets udenrigsdirektorat fulgte denne udtalelse op med et tweet:
At dømme efter voxpops og rundspørger foretaget af pressen blev forestillingen om et land
og dets befolkning som handelsobjekt blev ikke taget positivt ned i den brede befolkning,
og statsminister Mette Frederiksens omgående udtalelse om, at beslutninger om Grønlands
tilhørsforhold træffes af den grønlandske befolkning, blev derfor bredt værdsat.
Det har gennem mange år været et grønlandsk ønske at udvikle et samarbejde med USA ud
over den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Ved indgåelsen af den såkaldte
Igaliku-aftale om den militære tilstedeværelse i Grønland i 2004 aftaltes rammer for et
bredere økonomisk, erhvervsmæssigt og uddannelsesmæssigt samarbejde, men der er i de
forløbne år af en række årsager ikke sket den udvikling i samarbejdet, som var forventet og
ønsket. Debatten i kølvandet på præsident Trumps udmelding har derfor haft fokus på,
hvordan man kan fastholde og udnytte den amerikanske interesse. Formanden for
Naalakkersuisut udtalte i en pressemeddelelse efter den amerikanske præsidents aflysning
af sit besøg i Danmark, at man tog aflysningen til efterretning, men så frem til et fortsat,
godt samarbejde: ”Det arbejde, der er igangsat, vil selvfølgelig fortsætte. Der sker ingen
ændring med vores forbindelse til USA eller til den amerikanske ambassade i Danmark,
ligesom amerikanernes planer om en repræsentation i Grønland ikke er ændret.” Kim
6
Kielsen mente yderligere, at man burde fokusere på de muligheder, som den amerikanske
interesse frembød: ”Der har længe været et stort fokus på Arktis, og i takt med
klimaforandringerne øges interessen for Arktis også. Nu rettes fokus på Grønland, og det
skal vi udnytte. For det åbner nye muligheder for samarbejder indenfor handel og andre
områder.”
Holdninger til selvstændighed
Avisen Sermitsiaq bragte i begyndelsen af juli en artikel, som opsummerer holdninger til
selvstændighed hos den grønlandske befolkning. Anledningen til artiklen var, at
forfatningskommissionen, som har til opgave at udarbejde et udkast til en grønlandsk
forfatning til levering senest 21. juni 2021, indledte sit arbejde først på sommeren.
Artiklen refererer de 3 undersøgelser, der er foretaget om selvstændighedsspørgsmålet,
nemlig meningsmålinger i 2002 og 2017 foretaget af HS Analyse for Sermitsiaq og en
undersøgelse fra Greenland Perspectives, som blev gennemført sommeren 2018 og
publiceret december 2018.
I kort form er resultatet af alle tre undersøgelse, at en stor del af befolkningen principielt
ønsker, at Grønland før eller siden skal være selvstændigt – men at kun en lille del af
befolkningen ønsker selvstændighed, hvis det har negative konsekvenser for økonomien og
dermed velfærden. Greenland Perspectives-undersøgelsen er gennemført således, at den
dels stiller spørgsmålet om selvstændighed her-og-nu, dels foretager en forudgående
orientering om de økonomiske konsekvenser af omgående selvstændighed. Resultatet viser
en markant ændring af indstillingen hos respondenterne, idet 40 pct. af de adspurgte svarer
”ja” til omgående selvstændighed uden forudgående oplysning om økonomiske
konsekvenser, mens 43 pct. svarer ”nej” til omgående selvstændighed efter orientering om
mulige økonomiske aspekter. For de to undersøgelser foretaget af HS Analyse gælder, at
de belyser holdningen til selvstændighed vs. økonomi i forskellige befolkningsgrupper. Det
fremgår af disse undersøgelser, at ønsket om selvstændighed uanset økonomiske
konsekvenser er størst hos 50-59-årige mænd i bygder, dvs typisk selverhververe med en
begrænset pengeøkonomi, mens de respondenter, der alene ønsker selvstændighed, hvis det
ikke har en negativ indflydelse på økonomien, fortrinsvis er 30-45-årige byboere.
7
Formand for lønmodtagerorganisationen SIK Jess G. Berthelsen er ofte citeret, og citeres
også i den omtalte artikel, for i en 1. majtale sidst i 1990’erne at have udtalt, at han
”hellere vil skide på en spand end modtage bloktilskud fra Danmark”. SIK-formanden har
dog siden adskillige gange lagt afstand til denne udtalelse under henvisning til, at han
lægger størst vægt på sine medlemmers tryghed og velfærd.
Næstformand i forfatningskommissionen, Kuupik Kleist, udtaler i artiklen, at han finder
det naturligt, at økonomien spiller så markant en rolle for befolkningens holdning til
selvstændighed: ”Det centrale element i selvstændighed er processen, som skal sætte folk i
stand til at stå på egne ben. Vi skal derfor ikke være så forhippet på at sætte dato på
selvstændighed eller på andre forhold, der ikke tager hensyn til den proces, som er
nødvendig for at nå derhen”. Adspurgt om det hensigtsmæssige i eventuelt at nedsætte en
arbejdsgruppe under forfatningskommissionen til belysning af de økonomiske forhold
udtaler formanden for kommissionen, Doris J. Jensen (SIU): ”Det er ikke vores opgave at
fremme arbejdet med at etablere en grønlandsk stat. Det er en anden opgave, og den ligger
uden for vor arbejdsgrundlag”.
Infrastruktur
Lufthavnskontrakt underskrevet
Kalaallit Airports International A/S og den danske entreprenørvirksomhed Munck Gruppen
underskrev 13. august 2019 i København kontrakt om anlæggelse af nye lufthavne i Nuuk
og Ilulissat.
Munck Gruppen blev valgt som entreprenør medio juli efter to forlængelser af budrunden.
Kalaallit Airports A/S havde prækvalificeret seks internationale selskaber til at byde på
anlægsarbejderne, men 3 selskaber trak sig i løbet af processen. De 3 tilbageværende
prækvalificerede selskaber (BAM International bv fra Holland, Pennecon Dexter Joint
Venture fra Canada samt Munck Gruppen fra Danmark) afgav alle tilbud på
anlægsarbejderne.
8
Arbejdet på lufthavnen forventes indledt i løbet af efteråret. Det er Kalaallit Airport
Internationals forventning, at de to lufthavne vil være færdige og klar til brug i slutningen
af 2023.
Trods alle afgørelser og beslutninger er der fortsat en del debat om lufthavnsbyggerierne.
En lille, men velorganiseret og meget vokal gruppe borgere i Nuuk protesterer mod
placeringen af den udvidede landingsbane, som i stedet ønskes anlagt syd for Nuuk. Det
største oppositionsparti, Inuit Ataqatigiit, har erklæret sig som principiel tilhænger af
lufthavnsplanerne, men kritiserer Naalakkersuisut for manglende konsekvensberegninger
af indvirkningen på samfundsøkonomien. Partii Naleraq har fra start været modstander af
hele projektet, idet man finder, at det alene tilgodeser de få, i forvejen velstående byer,
mens bygder og yderdistrikter vil blive udsultet. Man forudser, at de ny lufthavne vil
accelerere en skævvridning af landet. Hertil kommer, at Partii Naleraq på baggrund af sin
stærke selvstændighedsprofil er modstander af dansk involvering i projektet, som beskrives
som en ”nykolonisering”, der vil stavnsbinde Grønland til Danmark. Det lille
Samarbejdsparti er modstander af projektet på grund af de økonomiske omkostninger, idet
man finder, at man i stedet burde bruge pengene på omsorgssvigtede børn og til at
bekæmpe den sociale nød i landet. Støttepartiet Demokraterne yder heroverfor fuld støtte
til projektet og har erklæret, at man står last og brast med Naalakkersuisut i sagen.
Aftale om Kangerlussuaq
I forbindelse med vedtagelsen af lufthavnspakken nedsatte Naalakkersuisut to
arbejdsgrupper, der skal fremkomme med forslag til den fremtidige anvendelse af de to
eksisterende atlantlufthavne, Kangerlussuaq og Narsarsuaq.
Forsvaret har tidligt i processen meldt ud, at man ønsker at kunne anvende Kangerlussuaq
lufthavn efter 2023, hvor de ny lufthavne forventes at stå færdige, med henblik på fortsat at
kunne løse Forsvarets opgaver i Arktis.
På denne baggrund er der 18. september 2019 indgået en principaftale om Forsvarets brug
af Kangerlussuaq mellem forsvarsminister Trine Bramsen og naalakkersuisoq for
9
infrastruktur Karl Frederik Danielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane
Lone Bagger.
Det fremgår af principaftalen og en pressemeddelelse udsendt i forbindelse hermed, at
regeringen og Naalakkersuisut er enige om, at Forsvaret fortsat skal kunne anvende
lufthavnen i Kangerlussuaq, og at lufthavnen fortsat i nærmere bestemt omfang skal kunne
anvendes af civile fly under almindeligt gældende vilkår. Endvidere er der enighed om, at
det grønlandske ejerskab til lufthavnen ikke ændres, og at der igangsættes et fælles arbejde
med henblik på at udarbejde en model for, hvordan lufthavnen kan stilles til rådighed for
Forsvaret.
Råstoffer
Guldmine ventes at genåbne
Det canadiske mineselskab AEX Gold ventes at genåbne guldminen ved Nalunaq nær
Nanortalik i Sydgrønland i 2021. Guldminen var i drift under skiftende ejerskab i perioden
2004-2013, og beskæftigede i gennemsnit 95 arbejdere på årsbasis.
Vækstfonden og det selvstyreejede selskab Greenland Venture har sammen investeret 15
millioner kroner, med ligeligt bidrag fra begge parter, i en genåbning af minen. Greenland
Venture har fået plads i bestyrelsen i Nalunaq A/S, og Greenland Venture og Vækstfonden
har hver fået 5,5 pct. ejerskab i mineselskabet AEX Gold.
Projektet er den første fælles investering i udmøntning af den erhvervsaftale, der blev
indgået i marts 2019 mellem regeringen og landsstyret, som skal sikre finansiering til
vækst i Grønland. Med kapital fra staten og Grønlands selvstyre giver aftalen mulighed for
finansieringer på op til 220 mio. kroner.
Der er i forvejen 2 aktive mineprojekter i Grønland, nemlig rubinminen Aapaluttoq syd for
Nuuk, som drives af selskabet LNS Greenland Gems, og en udvinding af anorthosit ved
Kangerlussuaq. Anorthositprojektet, som drives af Hudson Greenland, er gået i produktion
hen over sommeren. Begge projekter beskæftiger ca. 30 personer. En genåbning af
Nalunaq-minen som det 3. projekt vil kunne tilføre Sydgrønland arbejdspladser og
bæredygtig udvikling. Minen anslås at have en levetid på 2 til 5 år.
10
Sociale forhold
Dansk støtte til indsats for udsatte børn og unge
Naalakkersuisut har i en årrække haft fokus på børns vilkår og har igangsat en række
tværsektorielle initiativer vedrørende svigt, seksuelle overgreb og misbrug, herunder
strategien Killiliisa. Strategien løber 2018-2022 og har bl.a. til formål at reducere antallet
af seksuelle overgreb mod børn og unge for hver fødselsårgang med intentionen om, at
2022 bliver en overgrebsfri årgang, og at sikre den bedst mulige hjælp og støtte til alle
borgere, der er berørt af seksuelle overgreb.
DR-dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder”, som vistes 6. maj 2019 på DR2, skabte
imidlertid øget fokus på problemet og medførte megen debat i Grønland. Dokumentaren
satte fokus på, at hvert 3. barn i Tasiilaq på Grønlands østkyst har været udsat for seksuelt
misbrug, og at hvert andet barn har en socialsag ved kommunen, Kommuneqarfik
Sermersooq. Den fremstillede yderligere et tragisk billede af et samfund, hvor hver femte
indbygger dør af selvmord.
Som reaktion på udsendelsen fremsatte et flertal i Inatsisartut bestående af samtlige partier
uden for landsstyrekoalitionen et beslutningsforslag, der pålagde Naalakkersuisut at rette
henvendelse til den danske stat med anmodning om hjælp til at hjælpe børnene i Tasiilaq
og resten i Grønland.
Efter samtaler hen over sommeren mellem naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha
Abelsen, og social- og indenrigsminister Astrid Krag samt justitsminister Nick Hækkerup
har Folketinget vedtaget en bevilling på 5,3 millioner kroner, som skal bruges til akut
bistand i 2019.
Et uanmeldt tilsyn i Kommuneqarfik Sermersooq i sommeren 2019 viste, at der var 520
børnesager, hvoraf der i 201 sager var truffet afgørelse om iværksættelse af en socialfaglig
undersøgelse, uden at undersøgelsen var iværksat. En del af de afsatte midler skal derfor gå
til et pilotinitiativ, der kan hjælpe Kommuneqarfik Sermersooq med sagsbehandlingen og
med at yde behandling i Tasiilaq.
Ud over den akutte hjælp i 2019 er det besluttet at igangsætte et tværgående samarbejde,
der i 1. halvår 2020 skal munde ud i anbefalinger til det fremadrettede arbejde.
11
Kortlægning af seksualforbrydelser
Som led i den samlede indsats mod overgreb på børn og unge har Grønlands Politi
udarbejdet rapporten ”Tasiilaq – en kortlægning af seksualforbrydelser mod børn og unge i
perioden 2014 – 2018 samt anbefalinger til forebyggende indsatser”. Rapporten har til
formål at etablere et solidt vidensgrundlag vedrørende seksualforbrydelser mod børn og
unge i Tasiilaq. Rapporten var i udgangspunktet tænkt som et internt arbejdsdokument,
men foreligger nu offentliggjort på www.politi.gl.
Rapporten er dels baseret på en manuel gennemgang af 191 anmeldelser til Grønlands
Politi om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018, dels på
interviews med fagpersoner og aktører, der arbejder med børn og unge i Tasiilaq.
Rapporten dokumenterer en række karakteristika ved de i alt 191 anmeldelser om
seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014 – 2018. Hovedparten af
anmeldelserne omhandler fysiske seksuelle forhold, mens en mindre del udgør digitale
seksualforbrydelser. Det har taget Grønlands Politi i gennemsnit 168 dage, eller lidt under
seks måneder, at færdigbehandle anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge i
perioden 2014 – 2018. De fleste seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq sker på
private adresser snarere end offentlige steder. Der er alkohol direkte involveret i mindst
hver fjerde anmeldelse om seksualforbrydelser mod børn og unge. Samtidig er alkohol
indirekte involveret i flere tilfælde, hvor forældre eller andre omsorgspersoner er
alkoholpåvirkede og dermed ikke har opsyn med børnene.
Rapporten dokumenterer desuden, at piger i aldersgruppen 10 – 14 år er særligt udsatte for
seksualforbrydelser i Tasiilaq, da de er forurettede i over halvdelen af anmeldelserne i
perioden 2014 – 2018. Gerningspersonerne er især mænd i aldersgruppen 15 – 30 år, idet
de tegner sig for over halvdelen af anmeldelserne. Rapporten påviser desuden, at der oftest
er en forudgående relation mellem forurettede og gerningsperson.
Rapporten beskriver endvidere en række omstændigheder, udfordringer og muligheder for
at forebygge seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq. Tasiilaq er præget af stor
arbejdsløshed og mange udsatte familier. Desuden er det kendetegnende for distriktet, at
der mangler konkret viden om seksualforbrydelser både blandt fagpersoner og indbyggere.
12
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, mangler desuden faglige kompetencer og
supervision, og samtidig er det svært at rekruttere og fastholde personale i Tasiilaq.
Staten i Grønland
Fjeldbrande ved Sisimiut
En fjeldbrand, som startede i begyndelsen af juli måned ved Sisimiut, udviklede sig i løbet
af august til en større situation, som var til bekymring for beboerne i Sisimiut, og som
truede dyreliv og fjeldhytter i området. Fjeldbrande er ikke ualmindelige i
sommerperioden, men de brænder sædvanligvis ud af sig selv eller slukkes af regn. Den
aktuelle brand fortsatte imidlertid med at ulme i det tørvefyldte område og næredes af
vindforholdene. Grønlands Beredskabskommission fulgte situationen tæt og tog kontakt til
Beredskabsstyrelsen, som udsendte et brandbekæmpelsesbidrag fra Danmark til assistance
for det lokale brandvæsen. En styrke på 38 danske brandfolk, som bestod af frivillige,
værnepligtige og brandfolk fra Beredskabsstyrelsen, ankom 13. august med specialudstyr
til området for at hjælpe med at få den massive brand under kontrol.
Arktisk Kommando bidrog med støtte til Beredskabsstyrelsen. Fregatten Absalon undsatte
desuden 13. august med Seahawk-helikopter to turister, som var fanget i en kraftig
røgudvikling i området nær Kangerlussuaq.
Navne
Dødsfald
Trommedanser Anda Kuitse afgik 21. september ved døden efter længere tids sygdom i en
alder af 68 år.
13
Anda Kuitse var en fremtrædende bærer af en væsentlig kulturarv. Han lærte trommedans
af sine forældre og var en gribende og humørfyldt udøver af traditionen, samtidig med at
han arbejdede for at bevare og videreføre kulturarven. Anda Kuitse var en efterspurgt
kunstner, som optrådte internationalt.
Naalakkersuisut udtaler i et mineord i anledning af dødsfaldet: ”Anda Kuitse vil blive
husket for sit vigtige arbejde med at videreføre de ældre østgrønlandske sange og
trommedans til de nye generationer, så disse ikke går tabt for eftertiden.”
Mikaela Engell


Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia
Formandens Departement
1
Formanden for Naalakkersuits åbningstale ved Inatsisartuts
efterårsforsamling 2019
(Det talte ord gælder)
Ærede medlemmer af Inatsisartut, ærede formand for Inatsisartut, ærede
landsmænd.
Jeg er stolt og glad over, at jeg i dag kan holde tale til jer i forbindelse med
åbningen af efterårssamlingen i Inatsisartut i 2019.
Mangfoldigheden er vores styrke for folket.
Helt fra Grønlands nordligste Siorapaluk til det sydligste Narsarmijit, og hele
vejen til det østligste Ittoqqortoormiit.
Vi bor meget spredt lang kysten.
Selvom vi bor langt væk fra hinanden, har vi samme kærlighed til vort land.
Dette efterår under Inatsisartut mødet fremlægger vi 24 lovforslag fra
Naalakkersuisut, 6 beslutningsforslag og 7 redegørelser.
VI skal drøfte forskellige emner: National handleplan for at reducere antallet af
omsorgssvigtede børn og unge af deres forældre, ændring af pensionsloven, Lov
om kollegier, Ilanngaassivik samt kommende love om jagt og fiskeri.
Samarbejdet med øvrige lande rundt om verdenen er stigende, men vi skal altid
holde vores værdier og sprog som vores grundlag.
Ældre lærer os om den bedste levevis og traditioner. Naalakkersuisut er glade
for, at vi kan fremkomme med et forslag om, at ældre kan arbejde mere og
mere fleksibelt.
Naalakkersuisut går heller ikke glip af den store fokus om Grønland på
verdensplan. Dette oplever vi direkte i vores arbejde.
19-09-2019
Sags nr. 2019 - 20444
Dok. nr. 11648826
Postboks 1015
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 32 50 02
E-mail: govsec@nanoq.gl
www.naalakkersuisut.gl
l
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - Bilag 10
Offentligt
2
Dertil siger vi so sa let folk Vort la d er ikke til salg, e vi er klar til at
handle . Forholde e har vist, at vi er åb e e esker, vi ka holde sa e , og
ikke mindst vi er globaliseret.
Større samarbejde med andre i verden er nødvendig, vi er et samlet folk med
eget unik sprog, særlige egenskaber samt kultur.
Jeg vil benytte lejligheden til at ønske alle tillykke i forbindelse med 10 års
jubilæet for selvstyrets indførelse, og det er 40 år siden vi indførte
hjemmestyret.
Jeg vil endvidere lykønske nye ministre i regeringen i Danmark, samt den nye
statsminister Mette Frederiksen. Jeg er glad for, at statsministeren vil holde
samarbejdet på lige fod og gensidigt respekt.
I disse år er de økonomiske forhold gode i vort land. Dette er glædeligt, og vi vil
fortsætte med at arbejde for, at udviklingen går hen mod selvstændighed.
*
Fiskeriet er landets centrale erhverv, som er grundlag for mange familier.
Naalakkersuisut finder forhøjelse af fiskeriindtægter vigtigt og at være førende
inden for fiskeriet i Arktis.
Naalakkersuisut nedsatte i begyndelsen af dette år en Fiskerikommission med
henblik på færdiggørelse reformen omkring fiskeriloven.
Formålet med nedsættelse af kommissionen er, at samfundet får økonomisk
mest ud af et bæredygtigt fiskeri.
Kommissionens betænkning bliver færdiggjort i 2020 ifølge planen.
*
En af de mest udviklende erhverv på kysten er mineindustrien.
Naalakkersuisut er glad for at det går godt med mineaktiviteterne i vort land.
Nogle af de største minevirksomheder i verden er atter vendt tilbage til vort
land.
Flere mineselskaber planlægger at søge om tilladelser. Der er nu to
mineaktiviteter startet og er i drift. Det er rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat
3
samt anorthosit-minen ved Kangerlussuaq fjorden. Disse to minevirksomheder
beskæftiger mange mennesker og dermed gavner disse vort land.
Naalakkersuisut vil i denne forbindelse fremlægge et forslag til at gøre
råstofloven mere fleksibel med henblik på at øge investeringerne i
minevirksomhed.
*
Naalakkersuisut vil støtte erhvervet og det har båret frugt, som supplement til
at kunne støtte virksomhederne, har Regeringen og Naalakkersuisut etableret
en erhvervspulje til en samlet værdi af 220 mio. kr.
Disse midler, som administreres af Greenland Venture og Vækstfonden, vil blive
brugt til virksomheder i vort land, som har mulighed for udvikling.
Jeg vil ikke undlade at nævne, at Naalakkersuisut anser en reform af beskatning
af virksomheder som væsentligt. Vi har pligt til at gøre vort land attraktivt til at
kunne opstarte en virksomhed.
Naalakkersuisut vil at fremlægge et forslag til Inatsisartutlov om registrerede
socialøkonomiske virksomheder.
*
En af Naalakkersuisuts målsætninger er at kunne etablere eksport af is og vand
til andre lande. Naalakkersuisut har derfor i år gennemført en udbudsrunde om
vand og is for fem lokaliteter.
Vi er glade for, at vi fra 6-7 virksomheder har modtaget 16 ansøgninger.
***
Der sker noget vigtigt i næste måned, byggeriet af de to store lufthavne i Nuuk
og Ilulissat, går i gang.
Naalakkersuisut er ikke i tvivl om, at de planlagte byggerier af de store
lufthavne i fremtiden vil gavne pengekredsløbet i vort land.
Kommende lufthavne forventes at give en positiv indflydelse på turismen, da
man allerede kan måle, at antallet af turister er stigende på alle niveauer.
I løbet af de sidste 5 år er antal hotelovernatninger og passagerantal i flyene til
stadighed blevet flere, ligesom et større antal af krydstogtsskibe er begyndt at
anløbe vort land.
4
For 2017 er det beregnet, at vort lands økonomi er blevet tilført 340 mio. kr. fra
turismen, samt at flere end 600 personer er beskæftiget via turismen.
Som samfund bør vi være beredte. Derfor er vi i Naalakkersuisut glade for at
kunne se, at også selvstændige virksomheder ser med fortrøstning på de
planlagte lufthavne, idet turisterne skal have gode oplevelser i vort land, og da
turisterne skal have gode indkvarteringsforhold.
*
Naalakkersuisut anser, at det er vigtigt til stadighed at udvikle energiforholdene,
til at befolkningen kan få gode vilkår, uanset om hvor man bor.
Naalakkersuisut koalitionens sektorplan for Energi- og Vandforsyning kan
opdeles i tre hovedmålsætninger:
- For det første, reduktion af priser i de fleste steder i landet. Dette mål
har vi opnået.
- For det andet, grøn energi over alt hvor det er muligt.
- Og for det tredje, modernisering af energisystemet og tilpasning ift.
dagen i dag. Energiproduktion baseret på fossile brændsler skal erstattes
med ny energiteknologi.
Naalakkersuisut vil under efterårsmødet fremlægge et forslag om byggeri af et
vandkraftanlæg.
Dertil gives forslag til, at anlægge vandkraftværk for Qasigiannguit og Aasiaat,
samt forslag om udvidelse af vandkraftværket i Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguat ved Nuuk.
*
Naalakkersuisut vil have at servicen bliver tættere hos borgerne i boligområdet
og at der er sted man skal henvende sig til og det er kommunen.
Muligheden for lån af midler til byggeri og renovering af boliger er nu flyttet
over til kommunerne.
Naalakkersuisut og kommunerne samarbejder om at overdrage Selvstyrets
boliger til kommunerne, for at gøre mulighederne ensartede. Men vi vurderer,
at dette ikke kan ske før 1. januar 2021.
*
5
Blandt målsætningerne i koalitionsaftalen bestræbes højtuddannede borgere,
der klare sig godt i en verden af massiv udvikling.
For Naalakkersuisut er det vigtigt, at de studerende har gode vilkår.
Vores mål er endvidere, at børn og unger får en god overgang fra folkeskolen til
videregående uddannelser.
Ultimo 2019 fremlægges resultatet af en analyse af reform og videreudvikling af
uddannelsesområdet.
For at øge antallet af unge, der starter med uddannelse, er der igangsat
udarbejdelse af lov om praktik i virksomheder. Bl.a. vil det derigennem sikres, at
der gives et større ansvar til de offentlige og private vedrørende praktikpladser
på arbejdspladserne.
Naalakkersuisut har planer om, at der skal bygges over 1000 boliger til
studerende.
Det er vigtigt for de studerende at bo godt, mens de studerer, bl.a. for at sikre,
at de studerende færdiggør uddannelsen.
*
Interessen for arktisk forskning er blevet mere attraktiv for andre lande i de
seneste år.
Vi er nødt til at tænke på at etablere et Arktisk Universitet, som kan måle sig
med andre landes niveau og udvikles sammen med de lande, der har interesse
for det arktiske.
*
Naalakkersuisut arbejder på fornyelse af erhvervsrammer som en vigtig indsats.
Da det er vanskeligt at få tilstrækkeligt med arbejdskraft i vort land, er det et
ønske fra erhvervslivet at få lettere adgang til at indhente arbejdskraft fra
udlandet
Naalakkersuisut og Rigsmyndighederne arbejder sammen om at indføre et
hurtigere ansættelsessystem (fast-track ordning) for at forbedre mulighederne
for at tilkalde arbejdskraft fra udlandet, med henblik på at sikre den videre
økonomiske udvikling.
6
Vi er glade for, at i det sidste år er antallet af borgere med beskæftigelse steget.
Det har medført, at antallet af registreret arbejdssøgende er faldet med ca.
1.600 inden for 4 år.
Men desværre er en stor del af landets befolkning ikke arbejdsparate.
For at unge, som ikke er under uddannelse og som er uden arbejde, gives der
allerede løbende tilbud om højnelse af kvalifikationer i det videre forløb.
Jeg skal citere Augo Lynge – Det er en styrke, at kunne se andre ting end mørke
i de i fre tide .
For at flest mulig unge, som ønsker højnelse af deres kvalifikationer (PKU), skal
have uddannelsesmulighed, sænkes ansøgningsalderen.
*
Hvis vi vil have fuldstændig selvstændighed må vi kræve af hinanden at blive
mere selvforsynende som enkeltpersoner.
For at gøre noget ved restancesituationen i samfundet vil Naalakkersuisut i
løbet af efteråret i år fremlægge et lovforslag vedrørende Ilanngaassivik.
Naalakkersuisut har planer om at indføre et beskæftigelsesfradrag fra og med
2020.
Beskæftigelsesfradraget forventes at gavne borgere i mindste- og
mellemindkomstgruppen. For at realisere dette har man i finanslovsforslaget
for 2020 afsat 50 mio. kr.
***
Stærke børn og unge vil fortsætte arbejdet for og udviklingen i vort land.
Folkevalgte alene kan ikke sikre vore børn en god og tryg barndom, men vi skal
som en del af befolkningen deltage.
Når jeg taler om børnenes år, bliver jeg ofte misforstået. Når jeg siger børnenes
år, så mener jeg beskyttelse for børnene. Det største ansvar for, at barnet får en
tryg opvækst, ligger hos forældrene.
Naalakkersuisut fremlægger i år tre sammenhængende projekter om familier:
- Familiepolitikken, som vil blive fremlagt af Naalakkersuisut, vil indeholde
generelle initiativer for børn, unge og familier.
7
- Su dhedsfre e de pla , I uu eritta III retter sig til dels mod
behandling af folk, som ikke nødvendigvis har velfærdproblemer.
- Landsdækkende handlingsplan mod forældrenes omsorgssvigt af børn
og unge har til formål, at børn og unge får bedre hjælp og støtte fra
kommunerne.
Naalakkersuisut ønsker, at det forebyggende arbejde fra de ansatte inden for
den sociale sektor skal udføres på tværs af sektorerne. Derfor er de ansatte, der
arbejder med forebyggelse, slået sammen med PAARISA.
Vi skal videreudvikle mulighederne for, at børn og unge kan udøve sport.
I sommerens løb har der været stor debat om børnenes vilkår i Tasiilaq og i hele
vort land. Konsekvensen af dette har været, at Inatsisartut under deres
forårsmøde opfordrede til, at Naalakkersuisut skal henvende sig til de danske
myndigheder om bistand.
Vi fra Naalakkersuisut finder det vigtigt, at kommunernes ønsker prioriteres
højt.
Grønlandske og danske embedsfolk drøfter nu, hvorledes den danske bistand
skal gribes an.
Embedsfolkets anbefalinger forventes færdiggjort ved afgangen af 2020. Disse
anbefalinger skal afleveres til den danske regering og Naalakkersuisut her i
Grønland.
***
Naalakkersuisut anser det som vigtigt, at befolkningen skal leve et sundt og
trygt liv.
Sundhedsvæsnet er en meget vigtig del i samfundet, for at realisere dette mål.
Sundhedsvæsenet i disse år har vanskelige kår, som blandt andet skyldes
mangel på uddannet arbejdskraft mange steder og nogle gange i længere
perioder.
I år er der undersøgelser, om at høre hvad befolkningen mener om
sundhedsvæsnets service. Viden fra undersøgelserne skal bane vejen for, at
sundhedsvæsenet kan levere bedre ydelser.
Aktuelt er en evaluering af kræftplanen fra 2014 igangværende, og denne vil
blive færdiggjort inden dette års udgang.
8
Evalueringens resultater vil munde ud i, hvordan kræftplanen kan gøres bedre
og blive tilpasset.
*
Afhængighed er et problem i samfundet. Folk i behandling mod deres
afhængighed i Allorfiit bliver heldigvis flere og flere.
Det er kommunernes ønske, at borgerne får behandling i deres hjemby/-bygd.
For at kunne realisere dette, er der planer om at give mulighed for behandling i
alle byer fra 2020.
Tallene viser, at de fleste, som afbryder behandlinger uden at fuldføre disse, er
unge.
Derfor lader Naalakkersuisut udarbejde en behandling, som er tilpasset børn og
unge, og denne vil blive påbegyndt at blive udnyttet i kommunerne i løbet af de
næstkommende år.
*
Naalakkersuisut prioriterer, at vilkårene for ældre forbedres.
Under Inatsisartuts efterårssamling vil Naalakkersuisut fremkomme med
lovforslag om forbedring af de ældres vilkår.
- Et lovforslag vedrørende etablering af en ældretalsmand.
- Et lovforslag med henblik at bedre forholdene omkring alderspension, og
derudover:
- En ældrepolitik, hvor Naalakkersuisut arbejder med henblik på
fremlæggelse i løbet af 2020.
I den nuværende ordning fratrækkes alderspensionen, når de ældre har
indtægter, som der skal betales skat af. Dette begrænser de ældre, som kan og
ellers har lyst til at arbejde i samfundet.
Derfor arbejder Naalakkersuisut for, at de ældre, som har arbejdsevnen i
behold, kan forblive på arbejdsmarkedet.
***
Fangertraditionen, som gør os særligt folk, har vi arvet fra vore forfædre.
Fangst- og jagtloven fra 1999, som siden er blevet ændret tre gange, skal fornys
igen. Dette er en væsentlig målsætning, at modernisere samt bæredygtiggøre
fangerkulturen, i forbindelse med lovgivningsarbejdet.
9
Derudover er det målsætningen, at jagtbetjentene tilføres værktøjer i
forbindelse med regelværket til udførelse af tiltag.
Naalakkersuisut arbejder på en arbejdsgruppe, som skal arbejde på tværs af
departementer, for at styrke samt udvikle fiskeri- og fangsterhvervet.
***
Landebrug er vejen frem til en mere selvforsynende nation.
Med henblik på større selvforsyning via landbruget er der i de sidste år blevet
udarbejdet flere rapporter og redegørelser.
Med henblik på opfølgning af disse rapporter og redegørelser blev der i denne
sommer afholdt en seminar om landbruget.
Meninger, der blev fremlagt under seminaret vil blive medtaget, når planen for
landbruget frem mod år 2030 skal udformes.
Denne planlægning forventes at blive færdiggjort inden udgangen af 2019.
*
Et nyt lovgivningsinitiativ er et forslag til fødevarelov, som vil blive fremlagt fra
Naalakkersuisut til efterårssamlingen i år.
Igennem udarbejdelse af ovennævnte er det hensigten at udarbejde en
letforståelig og en opdateret vejledning for alle aktører i fødevarebranchen.
Myndigheden vedr. fødevareområdet er stadig delt mellem vort land og
Danmark.
Vi må arbejde henimod, at hele Veterinærmyndigheden gradvist overgår til
Grønland. Da vi også skal være forberedt på lovgivningsarbejdet, agter vi fra
Naalakkersuisut at fremsætte et lovforslag til Inatsisartut.
***
Som vi allesammen er bekendt med, al naturens ressourcer vi benytter er lånt
fra de kommende generationer.
Det bliver til stadighed for omverdenen og vort land mere og mere vigtigt at
være opmærksom på naturen og miljøet. Blandt andet på grund af de klimatiske
forandringer.
10
Som følge af de klimatiske forandringer er vi blevet opmærksomme på, hvor
meget vi skal passe på miljøet og naturen.
Vi har alle pligt til at passe godt på miljøet og naturen. Desuden har vi alle pligt
til at undervise vore børn og unge om disse ting.
Under Inatsisartuts efterårsmøde i 2018, vedtog Inatsisartut en etablering af en
Miljøfond.
21 ansøgere blev i år godkendte til at kunne få støtte.
Naalakkersuisut er desuden meget glade for at kunne se, at der arbejdes meget
for miljøet.
*
Som eksempler for bæredygtig og forsvarlig hverv af natur og fangst, kan jeg
nævne:
Fangere og fiskere fra Attu, folk der samarbejder med PISUNA (lokal registrering
af fangster) ved hjælp af fangernes viden. På vegne af Naalakkersuisut, tillykke
til fangere og fiskere i Attu, der i slut 2018 fik pris fra Nordisk Råds pris for natur
og miljø.
*
I løbet af de sidste år har Naalakkersuisut bemærket, at der er blevet mere
fokus på, at vi fælles har et ansvar for opnåelse af en renere miljø.
Grunden er, at vi som basis har en ren by eller bygd til et godt og sundt liv.
Handlingsplan for affaldshåndtering for perioden 2020-2031 er nu i høring.
Pt. har Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne taget de første skridt til
ændringer af affaldsområdet.
Dette er bl.a. sket ved, at kommunerne fælles har godkendt etablering og drift
af to landsdækkende forbrændingsanlæg.
Disse to forbrændingsanlæg vil blive etableret i Sisimiut og Nuuk. I alle byer og
byder vil der ligeledes blive etableret affaldsmodtagestationer, således at alt
affald kan håndteres til det bedste for miljøet og helbredet.
Og hertil mener Naalakkersuisut, at kommunerne bør have en skulderklap for
deres engagement for at finde de bedste løsninger på affaldsområdet.
11
***
FN SDG: Anbefalinger til bæredygtig udvikling Vort lands udvikling hænger
meget sammen med de ting, der sker i omverdenen.
Naalakkersuisut er begy dt at u dersøge, hvilke FN’s ålsæt i ger for
verdenen der kan implementeres inden 2030 i Grønland.
Blandt disse SDG-målsætninger er der 17 forslag om bæredygtig udvikling.
Rapporten, som vil indeholde eksempler på initiativer, påregner vi vil blive
omdelt i løbet af Inatsisartuts efterårsmøde.
***
Naalakkersuisut anser det som vigtigt, at der bliver ført en livlig debat om vort
lands fremtid.
Der er i løbet af de 10 sidste år blevet peget fingre ad, at det går for langsomt
med overdragelse af myndigheds- og ansvarsområderne til vort land fra
Danmark.
Men vi må huske på, at disse 2 forhold grundlæggende ikke er ens.
Når ansvarsområderne under Hjemmestyreperioden blev overdraget til vort
land, fulgte også en øgning af tilskud med fra staten til dækning af udgifter i
forbindelse med overdragelsen.
Da vi indførte Selvstyret var det hensigten, at vil selv skal afholde udgifter i
forbindelse med hjemtagelse af sagsområder.
Naalakkersuisut er i arbejdet mod selvstændighed og arbejdet med
hjemtagelsen af områder begyndt at lede efter andre indtægtskilder, hvor vi
også er begyndt på arbejdet med forberedelsen af en forfatning.
Forfatningskommissionen blev i år genetableret.
Formålet med denne er at udarbejde et udkast til en forfatning i forbindelse
med, at vort land bliver selvstændig.
Kommissionen har med henblik på at aflevere et udkast til en forfatning for
Grønland startet et arbejde, som skal afleveres senest 21. juni 2021 til
Naalakkersuisut.
12
* **
Som samfund og som bofaste i dette land ved vi, at vort land bliver mere
attraktivt, når de levende ressourcer i vort land hhv. på land og i havet, bliver
lettere tilgængelige til udnyttelse.
Den sidste måneds hændelser viser, at interessen for vort land er opadgående –
og som følge af dette vil viden om og interesse for vort land fra omverdenen
ikke blive mindre.
På grund af vort lands strategiske beliggenhed er det blevet nødvendigt med
større bevågenhed med hensyn til forsvarspolitik.
Naalakkersuisut er derfor meget glade for, at USA nu offentligt har meddelt
deres planer for at forblive i landet.
Denne udvikling hilser Naalakkersuisut meget velkommen, da vi mener, at vores
nabo USA's tilbagevenden vil gavne landet erhvervs- og uddannelsesmæssigt
samt forskningsmæssigt.
Konsekvensen af den store interesse for vort land fra omverdenen er, at det er
blevet vigtigere med en gode forbindelser til udlandet mht. handel og forsvar.
Vore repræsentationer i Bruxelles, Washington D.C. og Reykjavik er med til at
sikre en god relation til udlandet.
Vi arbejder også med at få vores nære samarbejde øget fra Naalakkersuisuts
side.
*
EU er en af de vigtige samarbejdspartnere i udlandet. Samarbejdsaftalen med
EU er gældende indtil udløbet af næste år.
Vort embedsværk i Bruxelles er forlængst gået i gang med at udarbejde en
erstatning af denne aftale, som vil blive gjort gældende fra 2021.
Vi følger også briternes afgørelse om at træde ud af EU meget tæt, da det også
vil få konsekvenser for vort land.
Det er vigtigt at følge tæt, hvad konsekvenserne kan være, og vurdere dem
løbende.
For at opnå en god handelsaftale med briterne skal vore embedsmænd sammen
med danske embedsmænd i flere omgange være i dialog med briterne.
13
***
Vi er på tærsklen til at blive selvstændige.
Også andre presserende godkendelser står Inatsisartut overfor.
Og i disse år har partierne i Inatsisartut hårdt brug for at samarbejde på tværs af
partierne.
Vi skal ikke glemme, at vi skal arbejde for landet og for hele samfundet – fra
Siorapaluk i Nord til Narsarmijit i Syd og Ittoqqortoormiit i Øst.
Kom nu! Lad os vise, at kalaallit står stadigvæk samlet.
Men vi må ikke læne os tilbage på grund af det gode økonomi, da vi må bruge
fremtiden til at lægge til side og udvikle.
Vi skal til stadighed arbejde for at forbedre livet i samfundet.
Om vi kommer fra øst, vest, nord eller syd: Vi træder på den samme jord.
I stedet for modarbejde hindanden, lad os arbejde for et samlet Grønland og
udnytte mangfoldigheden.
Tak!