ULØ alm. del - svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse fra Landdistrikternes Fællesråd om multifunktionel jordfordeling, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 19. september 2019
Multifunktionel jordfordelingsfond
Aftale af 28. september 2018 om hjælpepakke til landbruget
I Hjælpepakke til Landbruget af 28. september 2018 er der afsat 150 mio. kr. til en multifunktionel
jordfordelingsfond. Formålet med jordfordelingsfonden er, primært gennem køb og salg af jorder, at
gennemføre multifunktionel jordfordeling, som sammentænker landbrugsproduktion med bl.a.
biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv
samt landdistriktsudvikling. Overordnet skal jordfordelingsfonden tilvejebringe erfaringer og input til
en evt. senere multifunktionel jordreform i større skala.
Jordfordelingsfonden har en bevilling på 150 mio. kr. Midlerne kan alene anvendes til udgifter i
forbindelse med jordfordeling. Midlerne er afsat i 2018 og forudsættes anvendt i perioden 2019-2022.
Hvis der ved udgangen af 2022 er uforbrugte midler i jordfordelingsfonden, kan denne periode evt.
forlænges efter drøftelse og aftale med aftaleparterne. Midlerne hører under Landbrugsstyrelsen.
Midlerne kan ikke anvendes til finansiering af projektudgifter og heller ikke til lodsejerkompensation.
Midlerne udmøntes ikke i en tilskudsordning, men i en ordning, der giver mulighed for at søge om at
få gennemført jordfordeling og tilhørende køb/salg af erstatningsarealer uden omkostninger for
ansøgninger – ’fri jordfordeling’.
Miljø- og Fødevareministeriet vil på halvårlig basis på et møde med aftaleparterne redegøre for
anvendelsen af midlerne.
Multifunktionel jordfordeling og multifunktionelle projekter
Multifunktionel jordfordeling forudsætter formulering og udvikling af multifunktionelle projekter,
som sammentænker landbrugsproduktion med andre prioriterede formål eller indsatser i ét og samme
projekt. Aftalen nævner en række prioriterede formål, men udelukker ikke andre, der vedrører natur,
miljø eller klima, eksempelvis grundvandsbeskyttelse og vandløbsrestaurering. Det er centralt, at
projekter, der understøttes af jordfordelingsfonden, også tilgodeser aktuelle højtprioriterede
politikområder og dagsordener. Det er desuden et hensyn, at flest mulige – og gerne forskellige typer -
projekter kan blive realiseret inden for bevillingernes løbetid (2019-2022).
Den beskrevne model er i særlig grad inspireret af fremlagt samarbejdsmodel fra Collective Impact,
herunder håndtering af flere hensyn på én gang i samme projektforløb.
Omfang af indsatsen
På baggrund af hidtidige erfaringer med køb/salg af arealer og jordfordeling i komplekse projekter
vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der med jordfordelingsfondens 150 mio. kr. kan ske
jordfordeling af op til ca. 6-7-.000 hektar og tilhørende erhvervelse og videresalg af ca. 1.700 hektar
MODEL-PAPIR
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Fakta om økonomi og arealer: Af de 150 mio. kr. er der afsat 46 mio. kr.
til selv jordfordelingsprocessen, dvs. administration, lodsejerkontakt,
berigtigelse, tinglysning m.v. Heraf er 12 mio. kr. afsat til etablering af de
forvaltningsmæssige rammer for udmøntning af jordfordelingsfonden og
undersøgelse af ejendomsmæssige forhold i forundersøgelsesfasen. Det
vurderes, at en multifunktionel jordfordeling i gennemsnit koster ca. 5.000
kr./ha i procesomkostninger. Der vil således kunne jordfordeles ca. 6.800 ha
under ordningen. Dette svarer til 0,3 % af det samlede landbrugsareal i
Danmark. Der er samtidig afsat 104 mio. kr. til en jordpulje, i form af jord,
som opkøbes forud for igangsætning af den enkelte jordfordeling og kan
indgå som erstatningsjord. Disse arealer sælges i jordfordelingen, og beløbet
kan således anvendes flere gange, men der forventes et vist transaktionstab i
forbindelse med handlerne. Transaktionstabet opstår primært, når
ejendomme i drift splittes op og tilbageværende bygningssæt er uden
produktionsværdi. Transaktionstabet dækker således ikke udgifter til
udtagning og ekstensivering.
landbrugsjord. Der lægges op til, at projekter kan omfatte mellem 100 og 1000 hektar jordfordelte
arealer.
Der vil være mulighed for at tilføre modellen yderligere finansiering senere.
Finansiering af projekter
For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal der udvikles og beskrives et projekt, der ’leverer’
på mindst 3 af de prioriterede formål. Det er en integreret del af projektet, at der kan tilvejebringes
finansiering fra andre finansieringskilder som private fonde, forsyningsselskaber, andre statslige
puljer, EU-finansiering, projektejer-finansiering m.v. Finansieringen af det multifunktionelle projekt
skal fremgå af en finansieringsplan ved ansøgning om jordfordeling. Finansieringsplan skal således
vise den forventede samlede finansiering af projektet, dog undtaget udgifter til den multifunktionelle
jordfordeling.
Typiske udgifter vil være anlægsudgifter og lodsejerkompensation for permanent ændret
arealanvendelse eller arealkøb af tredjepart, knyttet til ekstensivering og udtagning af
landbrugsarealer. Hertil kommer udgifterne til indledende undersøgelser af arealers fysiske
beskaffenhed og afgrænsning, f.eks. i forhold til grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning, skovrejsning
og natur. Se også figur 1 og afsnittet om projektudvikling og -facilitering.
3
Figur 1. Visualisering af procesforløb og udgiftstyper i et multifunktionelt projekt. Jordfordelingsfonden kan finansiere
ejendomsmæssige undersøgelser. Tekniske forundersøgelser som kan ligge forud herfor skal finansieres udenfor fonden.
Af mulige relevante statslige puljer, der kan bidrage (helt eller delvist) til finansiering af et
multifunktionelt projekt, kan nævnes følgende eksisterende projekt- og arealstøtteordninger (ikke
udtømmende):
 Tilskudsordningen til vådområde- og lavbundsprojekter (LDP)
 Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering (EHFF)
 Helhedsprojekter (pulje fra aftale om målrettet regulering, MR-pulje) fra 2020
 Tilskud til privat skovrejsning (LDP)
 Tilskud til sammenhængende arealer
 Tilskud til læhegn
 Tilskud til privat urørt skov
 Tilskud til skov med biodiversitetsformål (LDP)
 Finanslovsbevilling til statslig skovrejsning
Ved inddragelse af de LDP
1
-eller EHFF-
2
finansierede støtteordninger i et multifunktionelt projekt er
det vigtigt at være opmærksom på krav om demarkation, dvs. en præcis teknisk/fysisk og
finansiel/regnskabsmæssig adskillelse mellem LDP-projektet og de øvrige projektelementer. Der skal
kunne redegøres præcist for, hvilke udgifter, der hører under LDP-projektet og hvilke, der hører under
det øvrige multifunktionelle projekt. Den ’tekniske’ udfordring i denne forbindelse vil bl.a. bestå i at
formulere og skabe et sammenhængende projekt, der demonstrerer synergi og multifunktionalitet
samtidig med, at LDP-projektet udgør en adskilt enhed. Sker der jordfordeling fra forskellige
jordfordelingsmidler, skal der ligeledes ske en demarkation mellem midlerne.
Ved kombination af midler fra andre puljer er det muligt at tilkoble disse både før og efter ansøgning
om midler fra den multifunktionelle jordfordelingsfond, idet der kan være forskellige
ansøgningstidspunkter for forskellige puljer. Staten vil i administration af midlerne være særlig
opmærksom på at samspil med andre tilskudspuljer forløber smidigt og konstruktivt – under hensyn
til afgrænsning mellem de forskellige ordninger.
Andre eksempler på finansieringskilder, der kan bidrage til multifunktionelle projekter kan være:
 Private og almennyttige fonde
1
EU’s Landdistriktsprogram
2
EU’s Hav- og Fiskerifond
4
 Forsyningsselskaber, som kan medfinansiere projekter til 1) beskyttelse af drikkevandsinteresser,
bl.a. større BNBO’er
3
, men også bredere drikkevandsinteresse-områder som
grundvandsdannende områder og 2) håndtering af tag- og overfladevand, fx i vandløb og på
rekreative arealer
 Kommunal eller statslig finansiering
 Andre private aktører
Miljø- og Fødevareministeriet vil tilbyde kommunerne 10 mio. kr. til projektfacilitering i den
økonomiske forhandling med kommunerne om den bekendtgørelse, der skal udstedes som
administrativt grundlag for forvaltning af midlerne til multifunktionel jordfordeling. De 10 mio. kr.
tages fra midlerne i jordfordelingsfonden (de 104 mio. kr. til køb af jord).
Hvem kan søge om samtykke til multifunktionel jordfordeling?
Håndtering af komplicerede multifunktionelle projekter forudsætter kvalificeret projektledelse med
erfaring i større projekter i det åbne land, herunder kapacitet, bred fagekspertise, lokalkendskab,
erfaring med økonomistyring og generelt kendskab til regler, knyttet til det åbne land. Desuden er
lokal forankring centralt.
Multifunktionelle projekter, der sigter på sammentænkning af landbrugsproduktion med natur, miljø,
klima og landdistriktsudvikling, hænger tæt sammen med kommunal planlægning og anden
kommunal myndighedsudøvelse. Kommunerne har lang erfaring og ekspertise med tværgående
projekter i det åbne land, herunder vådområdeprojekter. Naturstyrelsen har ligeledes mangeårig
erfaring i gennemførelse af større og flersidige naturprojekter i det åbne land. Begge arbejder således i
forvejen lokalt, og ofte sammen, og har bred viden om lokale forhold.
På den baggrund kan kommuner og Naturstyrelsen være projektejere og søge om jordfordeling fra den
multifunktionelle jordfordelingsfond til multifunktionelle projekter. Når Naturstyrelsen ansøger, skal
det ske på baggrund af en aftale med eller på opfordring fra den kommune, hvor projektarealet er
beliggende.
Projektudvikling og lokal forankring – roller og ansvar
Multifunktionel jordfordeling er et redskab, der skal understøtte multifunktionelle projekter. Såvel
jordfordeling som projektudvikling og -håndtering skal være lokalt forankrede. Den lokale forankring
vil – uanset projektets indhold – være afgørende for, at et projekt kan komme i betragtning til fri
jordfordeling.
Initiativet til et multifunktionelt projekt kan komme fra kommunen eller andre lokale aktører –
beslutningen om at arbejde videre med et projektforslag og søge om fri jordfordeling tages kommunen.
Projektudviklingen skal ske i tæt samarbejde mellem projektejeren, lokale lodsejere, landboforeninger
eller andre repræsentanter for lodsejerne og lokale foreninger/borgere med interesse i projektet.
Kommunen kan engagere en uvildig facilitator for projektet, hvis dette ønskes. Kommunen kan
beslutte at overlade projektejerskabet til Naturstyrelsen. Lodsejerne og disses repræsentanter er
særligt vigtige, da der ikke kan gennemføres projekter med arealkonsekvenser uden
lodsejeropbakning. Projektejeren beslutter selv i samråd med de lokale parter rammerne for
samarbejdet. Det bemærkes i den forbindelse, at ved ansøgning om samtykke til fri jordfordeling skal
den lokale forankring dokumenteres. Lokal forankring er et kriterium for adgang til multifunktionel
jordfordeling.
3
Boringsnære beskyttelsesområder
5
Hvis kommunen i dialogen med de lokale parter vurderer, at projektet har god mulighed for at blive
gennemført og de lokale interessenter, herunder især lodsejere og deres repræsentanter, bakker op om
projektet, søger kommunen om samtykke til fri jordfordeling. Projektet behøver ikke være
færdigbeskrevet i alle detaljer, når der søges samtykke, men der skal kunne beskrives et projekt, der
sandsynliggør, at flere af de nationale interesser (jf. nedenfor) tilgodeses.
Når der er opnået samtykke til fri jordfordeling kan Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlægger
træde ind i det lokale samarbejde for at fremme jordfordeling i området. Det vurderes af projektejer,
hvornår dette med fordel kan ske. Projektejer kan trække på jordfordelernes kompetence i forhold til
viden om hvordan lodsejere bedst inddrages og tilgodeses i forhold til arealinteresser.
Jordfordelingsplanlæggerens opgave er at vurdere jordfordelingspotentialet i det område, hvor
projektet tænkes gennemført. Dette sker i samarbejde med projektejer og lodsejerne, og typisk også
den lokale landboforening eller anden repræsentant for lodsejerne. Jordfordelingsplanlæggeren
baserer kontakten med lodsejerne på det projektforslag, som der er givet samtykke til, og som
lodsejerne og deres repræsentanter har bakket op i dialogen med projektejer.
Figur 2. Figuren viser muligheden for sideløbende processer: projektudvikling ved kommune/uvildigt part og jordfordeling ved
Landbrugsstyrelsen med udgangspunkt i projektindholdet som defineres af kommunen (jf. figur 1). Jordfordeler i
landbrugsstyrelsen kan aktiveres, når der er opnået samtykke til fri jordfordeling.
Hvis den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at der er lodsejertilslutning, igangsætter
jordfordelingsplanlæggeren selve jordfordelingen. Der afholdes et indledende møde, hvortil alle
lodsejere i projektområdet inviteres. Ved det indledende møde vælges et lodsejerudvalg, der
repræsenterer lodsejerne i den fremtidige proces. Alle forhandlinger foretages individuelt og direkte
med de involverede lodsejere, og når der er opnået enighed med lodsejerne, afgiver
jordfordelingskommissionen en jordfordelingskendelse, som indebærer ejeskifte.
I praksis er jordfordelingsprocessen en facilitering af projektet. Der er løbende kontakt mellem
jordfordelingsplanlæggeren, projektejeren og de øvrige lokale interessenter om forløb af og status for
6
jordfordelingsforhandlingerne. Det gælder også, hvis der undervejs kommer forslag fra lodsejerne til
eventuelle projektjusteringer, der kan få jordfordelingen til at falde på plads.
Ved projektjusteringer skal det vurderes, om samtykke til fri jordfordeling fortsat kan opretholdes,
dvs. om projektet stadig overholder betingelser og kriterier herfor. Dette vurderes af ministeriet.
Hvis den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at projektet ikke kan gennemføres, falder samtykke
til fri jordfordeling bort.
Samlet om roller og ansvar: Kommunerne har ansvaret for udvikling og gennemførelse af projekter,
der sammentænker landbrugsproduktion med en række nationale interesser og for inddragelse af og
dialog med lokale interessenter i alle projektets faser. Kommunen kan beslutte, at overlade
projektejerskabet til Naturstyrelsen. Kommunen kan engagere en uvildig facilitator. Initiativet til et
projekt kan komme fra andre aktører. Landbrugsstyrelsen har ansvaret for den delproces, der skal
resultere i en jordfordeling blandt de berørte lodsejere. Parternes samlede viden og erfaring samt
løbende dialog indbyrdes og med lokale parter bidrager til den bedst mulige projektudvikling og -
gennemførelse.
Hvem administrerer den multifunktionelle jordfordelingsfond
Landbrugsstyrelsen administrerer jordfordelingsfonden og giver på baggrund af ansøgning samtykke
til fri jordfordeling (eller afslag). Administrationen af puljen vil ske på baggrund af en bekendtgørelse,
og tilhørende vejledning, som indeholder administrative bestemmelser om, hvordan der ansøges og
hvilke oplysninger, herunder om projektfinansieringen, en ansøgning skal indeholde m.v. Regelsættet
vil også indeholde kriterier, som multifunktionelle projekter skal opfylde for at komme i betragtning til
jordfordelingsmidlerne.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en tilskudsordning, men en mulighed for
at søge om at få gennemført jordfordeling og tilhørende køb/salg af arealer uden omkostninger for
ansøger (”fri jordfordeling”). Det betyder, at der ikke vil være et økonomisk mellemværende mellem
ansøger (kommunen eller Naturstyrelsen) og staten (Landbrugsstyrelsen).
Kriterier for adgang til multifunktionel jordfordeling
Multifunktionel jordfordeling skal understøtte en række væsentlige nationale interesser. Nogle af disse
interesser har karakter af direktivforpligtelser og andre har høj samfundsmæssig prioritet eller
samfundsmæssig interesse i øvrigt. For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal det
multifunktionelle projekt understøtte mindst 3 af følgende interesser og mindst én af de nationale
interesser, der har karakter af direktivforpligtelse, idet projektejer selv beslutter, hvilke interesser man
ønsker at inddrage i projektet, ligesom der kan inddrages yderligere interesser, hvis det ønskes lokalt:
Nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser/forpligtelser i henhold til EU’s
byrdefordelingsaftale:
 Rent vandmiljø
 Rent drikkevand
 Natura 2000 og bilag IV-arter
 Klimagasreduktion
Nationale interesser med høj prioritet
 Klimatilpasning
 Natur og biodiversitet
 Skovrejsning
7
 Økologisk landbrug
Øvrige nationale interesser
 friluftsliv (herunder forbedret adgang)
 landdistriktsudvikling
 arrondering af landbrugsejendomme
En forbedret arrondering af landbrugsjorder vil stort set altid implicit indgå i projekterne, eftersom det
er en forudsætning for gennemførelse af jordfordeling, at lodsejere (landmænd) bakker op om dette.
De nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser, vil blive vægtet højest ved prioritering
af ansøgere om ’fri jordfordeling’. Dette gælder ikke mindst i forhold til rent
vandmiljø/implementering af vandrammedirektivet. Denne ordning vil være et ekstra redskab til
gennemførelsen af vandområdeplanerne 2015-2021 og den kan dermed supplere de eksisterende
tilskudsordninger til bl.a. vådområder og vandløbsrestaurering.
Desuden er det et krav ved ansøgning om fri jordfordeling, at ansøgningen
 ledsages af en planlagt eller gennemført indledende undersøgelse af arealernes fysiske
beskaffenhed og afgrænsning, der sandsynliggør, at projektet har effekt i forhold til de omfattede
temaer og kvantificerer forventede effekter,
 ledsages af en finansieringsplan for projektets gennemførelse
 har tydelig lokal forankring (lokal inddragelse og dialog skal dokumenteres i ansøgning, herunder
bemærkninger fra den lokale landboforening eller lignende repræsentant for de lokale lodsejere)
 sikrer en væsentlig permanent ændring af arealudnyttelsen i projektområdet
Der vil ved modtagelse af ansøgninger blive foretaget en screening af projekternes multifunktionalitet
ved anvendelse af Spiderweb-princippet– dette specificeres nærmere i en vejledning.
Behandling og prioritering af ansøgninger
Det forventes at der kan søges om fri jordfordeling i 2 årlige ansøgningsrunder, indtil midlerne er fuldt
disponeret. Ved behandling af ansøgninger om fri jordfordeling skal der ske en vurdering af
ansøgningen i forhold til adgangskriterierne (ovenfor). I den sammenhæng vil der være brug for en
række kompetencer på tværs af styrelser. Der vil derfor blive nedsat en ministeriel Task force med
relevante kompetencer fra Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Denne organisering skal sikre, at der
løbende bliver taget fagligt kompetent og hurtigt stilling til indkomne ansøgninger. Task-forcen er bl.a.
begrundet i et ønske om en hurtig og sikker opstart. Hvis ansøgningen rummer formål, der henhører
under andre ministerområder (f.eks. Erhvervsministeriet eller Klima-, Energi-, Forsynings-
ministeriet), inddrages relevante ministerier.
Prioritering af ansøgninger om fri jordfordeling vil ske efter en vægtning, hvor rent vandmiljø, rent
drikkevand, klima og Natura 2000 vil få tildelt det højeste antal point. Der vil endvidere blive givet
point for omfanget af multifunktionalitet, antal ha, effekter, realiseringsparathed m.v. Der vil ligeledes
blive lagt vægt på en geografisk spredning af projekterne. Prioriteringsmekanismen vil fremgå af en
bekendtgørelse og uddybet i en vejledning.
Gennemførelse af multifunktionel jordfordeling
Jordfordeling gennemføres efter reglerne i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast
ejendom til jordbrugsmæssige forhold m.m. (jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017).
8
Jordfordelingsprocessen – fra planlægning, over lodsejerforhandlinger, udarbejdelse af
jordfordelingskendelse til tinglysning/berigtigelse - varetages ved udmøntningen af puljen til
multifunktionel jordfordeling af Landbrugsstyrelsen, idet der er lagt vægt på at opbygge erfaring med
statslig multifunktionel jordfordeling forud for en evt. multifunktionel jordfordeling i større skala.
Effekter og evaluering – Rådgivende Udvalg
Der nedsættes et Rådgivende udvalg med deltagelse af repræsentanter fra Collective Impact-
partnerne, som er: Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk
Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Realdania og Økologisk Landsforening. Hertil kommer repræsentanter fra DANVA og
Danske Vandværker. Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-og
Forsyningsministeriet får ligeledes plads i udvalget. Det Rådgivende Udvalg, og herunder Collective
Impact med sine erfaringer på området, inddrages særligt i forbindelse med den løbende og
afsluttende evaluering af projekter.
Det Rådgivende Udvalg skal følge fremdrift og effekt af multifunktionelle jordfordelinger og tilhørende
projekter, og løbende drøfte og evaluere udmøntningen af den multifunktionelle jordfordelingsfond,
herunder rådgive om løsninger på identificerede udfordringer. Udvalget mødes 1 gang i 2019 og
herefter mindst 2 gange årligt i årene 2020 – 2022. Desuden skal det Rådgivende Udvalg have fokus
på mulighederne for supplerende finansiering til projekter. Dette aspekt indgår også i evaluering af
ordningen. Efter gennemførelse af et passende antal projekter gennemføres en evaluering af
projekternes effekt og proces med henblik på forbedringer af multifunktionel jordfordeling.
Den afsluttende evaluering gennemføres, når ordningen udløber i 2022 (evt. senere, hvis der ved
udgangen af 2022 er overskydende midler og samtidig projekter, som kan opnå samtykke til fri
jordfordeling). Evalueringen vil inddrage alle aktører i den multifunktionelle jordfordeling og
tilhørende projekter. Det rådgivende udvalg kan løbende og i den afsluttende evaluering komme med
anbefalinger til det videre arbejde med en fremtidig jordreform.
Det rådgivende udvalg sekretariatsbetjenes af Miljø- og Fødevareministeriet, departementet.
Infomøder
Landbrugsstyrelsen afholder infomøder, fordelt over landet for lodsejere, landbrugskonsulenter,
kommuner, Naturstyrelsen, interesserede foreninger og borgere.


Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 26. september 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 5 (ULØ alm. del), stillet
den 4. september 2019.
Spørgsmål nr. 5
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Landdistrikternes Fællesråd om multifunktionel
jordfordeling, jf. ULØ alm. del – bilag 5? ”
Svar
Jeg kan oplyse, at der den 19. september 2019 blev indgået en bred politisk aftale om en model for
multifunktionel jordfordeling. Aftalen udmønter 150 mio. kr., som er afsat i Hjælpepakke til
Landbruget af 28. september 2018 til multifunktionel jordfordeling, som sammentænker
landbrugsproduktion med en række andre vigtige arealinteresser. Jeg vedlægger modelpapir om
multifunktionel jordfordeling til udvalgets orientering.
Landdistrikternes Fællesråd udtrykker bekymring for, om modellen i tilstrækkelig grad inddrager
lokale interesser og skaber lokalt medejerskab og fremhæver, at det bør være kommunerne, der kan
søge midlerne.
Jeg er enig i, at lokal forankring er meget vigtig og bidrager til den bedst mulige projektudvikling og -
gennemførelse. Flere organisationer har fremhævet dette, og det har jeg lyttet til. Derfor bliver det et
kriterium for adgang til ’fri jordfordeling’, at der i ansøgningen dokumenteres en tydelig lokal
forankring. Modelpapiret indeholder herudover ingen rammer for den lokale inddragelse – det kan ske
helt, som man lokalt ønsker det. Projekterne skal defineres og drives af lokale kræfter.
Som økonomisk understøttelse af kommunernes projektfacilitering, herunder lokal forankring, vil
Miljø- og Fødevareministeriet tilbyde kommunerne 10 mio. kr. i forbindelse med den økonomiske
forhandling om bekendtgørelsen om multifunktionel jordfordeling.
Jeg er også enig i, at kommunerne er en meget vigtig part i udmøntningen af jordfordelingsfonden, og
det er der mange gode grunde til. Kommunerne har projekterfaring og stort lokalkendskab og råder
desuden over en lang række beføjelser og redskaber til at håndtere projekter i det åbne land. Derfor
bliver kommunerne de primære ansøgere. Jeg synes dog også, at staten v/Naturstyrelsen kan være en
alternativ ansøger efter aftale med og på opfordring af en kommune. Det giver lidt større sikkerhed for,
at alle relevante projektmuligheder i hele landet kan gribes.
Landdistrikternes Fællesråd påpeger også, at der bør afsættes midler til at sikre, ”at der reelt sker
forandringer og udvikling på de jordfordelte arealer”. Jeg forstår dette synspunkt således, at
Landdistrikternes Fællesråd ønsker, at jordfordelingsfondens midler også kan anvendes til
eksempelvis projektudgifter og lodsejerkompensation.
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
./.
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Dette ønske er forståeligt, men midlerne er afsat til jordfordeling, og modellen bygger på, at der kan
findes finansiering til projektudgifter og lodsejerkompensation i andre pengekasser – eksempelvis
fonde, forsyningsselskaber og eksisterende tilskudsordninger, jf. også modelpapirets afsnit om
finansiering af projekter.
På baggrund af erfaringer fra andre ordninger, er det Miljø- og Fødevareministeriet vurdering, at der
vil kunne findes ekstern finansiering til multifunktionelle projekter, der kan gennemføres med
multifunktionel jordfordeling. På den måde rækker de statslige penge også længere, så vi kan få
jordfordelt flere hektar, og dermed blive klogere på mulighederne i multifunktionel jordfordeling.
Landdistrikternes Fællesråd vil blive inviteret til at deltage i det rådgivende udvalg, der skal følge og
evaluere de multifunktionelle jordfordelinger og tilhørende projekter.
Multifunktionel jordfordeling er et nyt set-up, der ikke er prøvet før i større skala. Det kan give nyttig
viden om perspektiver for jordfordeling til gavn for landbruget og for væsentlige nationale interesser
og dagordener. Jeg har noteret mig, at Landdistrikternes Fællesråd skriver, at mange lokale aktører
allerede står klar med potentielle projekter.
Mogens Jensen / Sofus Rex