ULØ alm. del - svar på spm. 8 om sikring af, at der stilles passende tilbud til rådighed for hjemløse i både byområder og landdistrikter, fra social- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag 1 til ULØ spm. 8. Fordelte tilskud i 2018.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/8/svar/1591798/2080809.pdf

Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: +45 72 42 37 00
info@socialstyrelsen.dk
www.socialstyrelsen.dk
Udmøntningen af ansøgningspuljen om tilskud til etablering af
nødovernatningstilbud på finanslovens § 15.75.21.20. i 2018
Socialstyrelsen har den 28. september 2018 udmøntet ansøgningspuljen til etablering
og drift af midlertidige nødovernatningstilbud i vinteren 2018/2019. Ansøgningspuljen
er udmeldt med en bevillingssum på 4,0 mio. kr. Ved ansøgningsfristen den 13.
august 2018 havde Socialstyrelsen modtaget ni projektansøgninger, til en samlet
ansøgningssum på 4,7 mio. kr. Socialstyrelsen har sagsbehandlet alle ansøgninger og
truffet afgørelse om at tildele støtte til ni projekter for et samlet beløb på 3,8 mio. kr., jf.
tabel 1.
Ansøgningspuljen om tilskud til etablering af nødovernatningstilbud følger af aftale om
udmøntning af satspuljen for 2018 af november 2017.
Tabel 1
Støttede projekter fra ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud på
finanslovens § 15.75.21.20. i 2018
Ansøger Projekttitel Tilskudsbeløb (kr.)
Vendepunktet IVS 10-15 nødovernatningspladser 320.000 kr.
Københavns Kommune
Center for Udsatte Voksne
20 nødovernatningspladser på
Sundholm
378.305 kr.
Frelsens Hær
Frelsens Hær Nakskovs Nødherberg,
Huset
380.000 kr.
Frelsens Hær
Frelsens Hærs Nødherberg, Den Kolde
Næse
520.000 kr.
Aalborg Kommune
Etablering og drift af midlertidigt
nødovernatningstilbud i Aalborg
Kommune i vinterperioden 2018-19
236.376 kr.
Vesterbro Sogns Hjælpekasse Etablering af nødherberg i Mariakirken: 489.780 kr.
Blå Kors Danmark Aarhus Vinter nødherberg 530.000 kr.
Blå Kors Danmark Kryb i lunt ly (Aabenraa) 400.000 kr.
Blå Kors Danmark
GRACE – Nødherberg på Nørrebro i
København
500.000 kr.
I alt - 3.754.460 kr.
Enhed:
Center for Økonomi og
Tilskudsforvaltning
Sagsnr.:
2018-8673
Dato:
1.oktober 2018
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt


ULØ alm. del - svar på spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/ULØ/spm/8/svar/1591798/2080808.pdf

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har d. 6. september 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 8:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at der stilles passende tilbud til rå-
dighed for hjemløse i både byområder og landdistrikter, og vil ministeren herunder
oplyse, hvad ministeren vil gøre for at sikre Den Blå Oases natherberg i Aabenraa, idet
dette er eneste herberg i Sønderjylland? Det bemærkes i forlængelse heraf, at stedet
ikke har fået tilskud fra Socialstyrelsen, og at herberget derfor ikke åbner i år.”
Svar:
Regeringen har en ambition om at nedbringe antallet af og forbedre indsatsen for
hjemløse. Selvom seneste hjemløsetælling viser, at antallet af hjemløse i Danmark for
første gang siden 2009 er stagneret, og at der er sket et fald blandt de unge, så er der
fortsat store udfordringer, som skal løses, hvis kurven skal knækkes.
Tællingen viser blandt andet, at der er sket en stigning i antallet af hjemløse i land-
kommunerne, og der er derfor behov for at fortsætte med at udbrede viden om, hvor-
dan man sætter ind over for hjemløshed – også til landkommunerne. Det handler
samtidig om at understøtte gode boligmuligheder i hele landet, hvilket har en stor
prioritet i regeringen.
Det skal i forlængelse heraf understreges, at kommunerne efter servicelovens § 4 er
forpligtede til at sørge for, at der er de nødvendige tilbud til rådighed til mennesker
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det gæl-
der også såkaldte lavtærskel-tilbud som herberger og forsorgshjem efter servicelovens
§ 110 samt aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, hvor de allermest
socialt udsatte kan søge hen og få akut hjælp og støtte.
Aftalepartierne bag den nu nedlagte satspulje har gennem en årrække afsat midler til
etablering af midlertidige nødovernatningstilbud som et supplement til kommunernes
forpligtelser over for målgruppen. I 2018 blev der tildelt støtte til ni projekter fordelt
rundt om i landet, hvor der blev givet støttebeløb mellem 237.000 kr. og 530.000 kr.,
herunder 400.000 kr. til et tilbud i Aabenraa jf. bilag 1.
Med satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat 4 mio. kr. til en ansøgningspulje, som
både frivillige organisationer og foreninger samt kommuner har kunnet søge i forbin-
Sagsnr.
2019 - 4919
Doknr.
137834
Dato
27-09-2019
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2018-19 (2. samling)
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
delse med etablering og drift af nødovernatningstilbud for hjemløse i vinterperioden
2019/2020. Som en del af vurderingen bliver der lagt vægt på den geografiske forde-
ling af projekter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1. Fordelte tilskud i 2018