Svar på spm. 16 om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 25. september 2019
Sagsnr.: 2019-4908
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 (UFO alm. del) stillet efter ønske
fra Sophie Løhde (V)
Spørgsmål nr. 16 (UFO alm. del):
”Statsministeren bedes redegøre for, hvilken forskel der er i forhold til det ansvar,
stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har, og det ansvar, ministrene
har, for de beslutninger, der træffes i økonomiudvalget og koordinationsudvalget.”
Svar:
Regeringens ministre er gennem deres udnævnelse til ministre tildelt en række kompe-
tencer inden for de enkelte ressortområder. Ministrene står til ansvar (retligt og poli-
tisk) over for Folketinget for deres beslutninger inden for disse områder. Det gælder
også de beslutninger, som ministrene træffer, og som har været undergivet drøftelser i
f.eks. regeringens Koordinationsudvalg eller Økonomiudvalg.
Stabschefen i Statsministeriet er ansat som særlig rådgiver, det vil sige som embeds-
mand med særlige ansættelsesvilkår. Stabschefen er indtrådt som medlem af regerin-
gens Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg med henblik på at deltage i regeringens
drøftelser af de spørgsmål, som regeringen vælger at drøfte i udvalgene. Det indebærer
ikke, at stabschefen kan betragtes som en minister, eller at stabschefen får del i mini-
strenes kompetencer inden for deres ressortområder. Det vil således – uanset hvilke
interne regeringsdrøftelser eller interne drøftelser i det enkelte ministerium, der ligger
forud for en ministers beslutninger – være den relevante minister, der vil stå til ansvar
herfor over for Folketinget.
Når det i min besvarelse af 2. september 2019 af spørgsmål nr. 10 (UFO alm. del), der
vedlægges, er anført, at stabschefen deltager i drøftelserne i regeringens Koordinati-
onsudvalg og Økonomiudvalg ”på lige fod med de øvrige udvalgsmedlemmer” ligger
heri, at stabschefen i forhold til de drøftelser, der foregår i disse udvalg, forventes at
./.
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
- 2 -
give udtryk for sine holdninger til de drøftede spørgsmål på samme måde som de øvri-
ge medlemmer af udvalgene. Det ligger imidlertid ikke heri, at stabschefen herved er
tildelt særlige kompetencer, der kan sammenlignes med de kompetencer, en minister
har inden for sit ressortområde.
Som det endvidere fremgår af min tidligere besvarelse af 1. august 2019 af spørgsmål
nr. 30 (REU alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, der vedlægges, er Folketingets kon-
trol med regeringen rettet mod ministrene i forhold til deres respektive ressortområder,
mens embedsmændene står til ansvar over for deres minister og ledelsen i det pågæl-
dende ministerium i øvrigt.
Jeg kan i den forbindelse henvise til side 2 i Folketingets Lovsekretariats notat af 8.
juli 2019 til præsidiet om visse retlige spørgsmål i anledning af Statsministeriets brug
af særlige rådgivere m.v. (UFO alm. del 2018-19 (2. samling) – bilag 6), der vedlæg-
ges, hvor der bl.a. anføres følgende:
”Lovsekretariatet bemærker i samme forbindelse, at grundlovens og mini-
steransvarlighedslovens ordning for ministres ansvarlighed over for Folke-
tinget for regeringens politik og administration grundlæggende er upåvirket
af, hvordan regeringen internt tilrettelægger sine arbejdsprocesser. Ansvaret
vil til syvende og sidst altid være vedkommende ministers.”
Jeg er enig i det, der anføres i ovennævnte notat.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen
./.
./.


STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Retsudvalget
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 30 (REU alm. del) stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål nr. 30 (REU alm. del):
”Finder ministeren, at Folketinget reelt har mulighed for at udøve sin parlamentariske
kontrol i forhold til en person, som ikke er underlagt ministeransvarsloven, ej heller er
ansat som embedsmand, men som sidder i en meget magtfuld rolle i både regeringens
økonomiudvalg og koordinationsudvalg?”
Svar:
Som det også fremgår af den pressemeddelelse, som Statsministeriet udsendte den 4. juli
2019, har jeg besluttet at udvide og styrke Statsministeriet med et nyt politisk sekretariat,
der skal have særligt fokus på regeringens prioriterede projekter, politikudvikling og
kommunikation, bidrage til at styrke den strategiske ledelse af regeringen samt øge den
interne koordination mellem ministre og særlige rådgivere.
Til at lede det politiske sekretariat er Martin Rossen ansat som stabschef, og han bliver
fast medlem af regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg samt rådgiver for
statsministeren.
Stabschefen i Statsministeriet er ansat som særlig rådgiver og er således – som andre sær-
lige rådgivere – ansat som embedsmand med særlige ansættelsesvilkår.
Folketingets kontrol med regeringen er rettet mod ministrene i forhold til deres respektive
ressortområder, mens embedsmændene ansat under ministrene står til ansvar over for
deres pågældende minister og ledelsen i det pågældende ministerium i øvrigt.
Det gælder også for de embedsmænd, der er ansat som særlige rådgivere.
Det gør i den forbindelse ingen forskel, at stabschefen i Statsministeriet er indtrådt som
medlem af regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg. Medlemsskabet af disse
Dato: 1. august 2019
Sagsnr.: 2019-3315
Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
- 2 -
udvalg indebærer således ikke, at den pågældende får del i ministrenes kompetencer in-
den for deres ressortområder, men alene at stabschefen deltager i regeringens drøftelse af
de spørgsmål, som regeringen vælger at drøfte i udvalgene.
Det bemærkes, at hverken grundloven eller lovgivningen i øvrigt indeholder regler om
regeringsudvalg og deres sammensætning, og det er således op til den til enhver tid sid-
dende regering, hvordan sådanne udvalg organiseres.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen


Side 1 | 11
Notat til Præsidiet
Om visse retlige spørgsmål i anledning af Statsministeriets
brug af særlige rådgivere m.v.
1. Lovsekretariatet er anmodet om at udarbejde et oversigtsnotat til Præsidiet
til brug for eventuelle drøftelser i anledning af, at statsministeren efter det
oplyste har besluttet at ansætte den tidligere stabschef for
Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg, Martin Rossen, i en stilling
som stabschef for et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet og tillige har
givet Martin Rossen sæde i regeringens Koordinationsudvalg og
Økonomiudvalg.
Lovsekretariatet har om ansættelsen af Martin Rossen og udpegningen af
ham til de nævnte udvalg lagt de oplysninger til grund, som fremgår af Stats-
ministeriets pressemeddelelse af 4. juli 2019. Pressemeddelelsens tekst er
gengivet som bilag 1 til dette notat.
2. Ministerstyret – det princip, at den udøvende magt udøves af ministre, der
inden for deres forskellige ressortområder står i spidsen for den statslige ad-
ministration, og som hver især står politisk og retligt til ansvar over for Folke-
tinget – er et grundlæggende træk ved det danske folkestyres funktionsmåde.
Princippet kommer bl.a. til udtryk i grundlovens § 13, 2. pkt., om ministrenes
ansvarlighed for regeringens førelse, i § 14, 1. og 2. pkt., om ministrenes ud-
nævnelse og afsked og om deres antal og forretningernes fordeling imellem
dem (ressortfordelingen), og i § 15 om det parlamentariske princip, hvorefter
en minister ikke kan forblive i sit embede, efter af Folketinget har udtalt sin
mistillid til vedkommende.
Nærmere regler om det retlige ministeransvar er fastsat i ministeransvarlig-
hedsloven. Om ansvarssystemets processuelle aspekter er der – foruden i
grundlovens §§ 16, 59 og 60 om Rigsretten – fastsat nærmere regler i rigs-
retsloven.
8. juli 2019
Lovsekretariatet
J.nr.: 18-001064-15
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del - Bilag 6
Offentligt
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Side 2 | 11
For en overordnet gennemgang af det retlige og det politiske ministeransvar
kan i øvrigt henvises til Udvalget for Forretningsordenens beretning af 26. fe-
bruar 2015 om ministres ansvar over for Folketinget (beretning nr. 6, folke-
tingsåret 2014-15, 1. samling), hvori udvalget også gav udtryk for en række
principielle synspunkter om forholdet mellem Folketinget og ministrene. Be-
retningen er gengivet som bilag 2 til dette notat.
3. Ud over reglerne om afholdelse af statsråd og ministerråd – som begge
må anses for at have ganske begrænset politisk betydning i nutiden – og det
nævnte om ressortfordelingen indeholder grundloven ingen nærmere regler
om regeringens indre organisering af sit arbejde. Lovsekretariatet har heller
ikke kendskab til anden lovregulering heraf.
Der tilkommer således efter Lovsekretariatets opfattelse regeringen en meget
vid adgang til selv at bestemme sine indre beslutningsprocesser. Herunder
hører også nedsættelse af regeringsudvalg og fastlæggelse af retningslinjer
om behandling af sager i regeringsudvalg i forbindelse med regeringens ud-
vikling af sin politik og strategi.
Så vidt det er Lovsekretariatet bekendt, har skiftende regeringer igennem en
længere årrække betjent sig af et koordinationsudvalg og et økonomiudvalg,
hvori kun ministre har haft sæde. Embedsmænds rolle i relation til udvalgene
har traditionelt bestået i sekretariatsbetjening.
Allerede fordi der ikke gælder nogen lovregulering af disse udvalg, er der ef-
ter Lovsekretariatets opfattelse imidlertid ikke noget til hinder for, at regerin-
gen kan beslutte at sammensætte koordinationsudvalget og økonomiudval-
get på en sådan måde, at også en person, der ikke er minister, har sæde
heri.
Lovsekretariatet bemærker i samme forbindelse, at grundlovens og minister-
ansvarlighedslovens ordning for ministres ansvarlighed over for Folketinget
for regeringens politik og administration grundlæggende er upåvirket af, hvor-
dan regeringen internt tilrettelægger sine arbejdsprocesser. Ansvaret vil til sy-
vende og sidst altid være vedkommende ministers.
For så vidt angår det politiske ministeransvar er dette allerede en følge af, at
politisk ministeransvar er retligt ubundet. Finder et flertal i Folketinget grund
til at udtale sin mistillid til en minister, er det derfor uden retlig betydning, om
den beslutning, der måtte have foranlediget mistilliden, er forberedt af eller
bygger på rådgivning fra andre. Det gælder, uanset om de pågældende an-
dre er embedsmænd i traditionel forstand, politiske rådgivere, andre politikere
eller helt udenforstående.
Side 3 | 11
For så vidt angår det retlige ministeransvar kan henvises til ministeransvarlig-
hedslovens § 5, stk. 1, hvorefter en minister straffes, hvis ministeren forsæt-
ligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ministeren
efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter ministerens stillings be-
skaffenhed. Endvidere kan henvises til lovens § 3, nr. 3, hvorefter en minister
ved anvendelse af straffelovens regler om medvirken bl.a. skal anses for
medvirkende til en underordnets handling, hvis ministeren har fremmet hand-
lingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instruk-
ser. Heller ikke disse regler ses påvirket af, hvilke andre personer end mini-
stre der involveres i regeringens indre beslutningsprocesser.
Endelig bemærkes, at ressortfordelingen mellem ministrene i almindelighed
forstås således, at den dækker alle forhold, som en regering samlet set kan
have noget ansvar for, og at der således ikke kan være ”mellemrum” mellem
den ene ministers ansvarsområde og den andens. Det forhold, at man ind-
drager ikkeministre i regeringens beslutningsprocesser, fører dermed efter
Lovsekretariatets opfattelse ikke i sig selv til, at der opstår ”ministeransvarsfri
rum” svarende til den indflydelse, som de pågældende personer måtte have.
4. Brugen af særlige rådgivere for ministre – altså rådgivere i ministerierne,
som ansættes på grundlag af mere politiske overvejelser og på anderledes
vilkår end embedsmænd i traditionel forstand – har været genstand for princi-
pielle overvejelser igennem en årrække. Spørgsmålet har bl.a. været be-
handlet i tre betænkninger fra 1998, 2004 og 2013 (betænkning nr. 1354 om
forholdet mellem ministre og embedsmænd, betænkning nr. 1443 om em-
bedsmænds rådgivning og bistand og betænkning nr. 1537 om ministrenes
særlige rådgivere – et serviceeftersyn).
I betænkningen fra 1998 blev begrebet særlige rådgivere som en særskilt an-
sættelseskategori først defineret. Efter afgivelsen af betænkningen fra 2004
og igen efter afgivelsen af betænkningen fra 2013 blev de særlige rådgiveres
ansættelsesforhold og de retlige rammer for deres virke yderligere præcise-
ret. Statsministeriet har således i november 2016 fastsat et kortfattet regel-
sæt for ansættelse af særlige rådgivere, bl.a. om proces for ansættelse og
opsigelse, lønforhold og brug af en standardiseret ansættelseskontrakt. End-
videre har Moderniseringsstyrelsen i september 2018 udarbejdet en vedled-
ning om ansættelse og opsigelse af særlige rådgivere, som indeholder mere
detaljerede retningslinjer for de særlige rådgiveres ansættelsesforhold.
Udvalget om særlige rådgivere, der afgav betænkningen i 2013, fandt over-
ordnet, at den allerede gældende ordning med mulighed for at ansætte 1-2
særlige rådgivere pr. minister fungerede tilfredsstillende. Det var udvalgets
opfattelse, at det var vigtigt at bevare systemet med et politisk neutralt em-
bedsværk, men at samarbejdet mellem dette og de særlige rådgivere var
gnidningsfrit. Udvalget fandt dog, at der var en risiko for, at balancen mellem
Side 4 | 11
den rådgivning, som ministre modtager fra deres særlige rådgivere, og den,
som de modtager fra det almindelige embedsværk, ville kunne forrykkes med
et større antal særlige rådgivere pr. minister.
Udvalget fandt herudover, at den eksisterende model, hvor de særlige rådgi-
vere organisatorisk er placeret i ministersekretariatet eller dertil knyttede
stabsfunktioner, var velfungerende i praksis. For at undgå usikkerhed om le-
delsesforholdene og deraf følgende uklarhed om kompetencer og funktioner
fandt udvalget det meget væsentligt, at særlige rådgivere på samme måde
som alle øvrige embedsmænd i ministeriet er undergivet departementsche-
fens ledelsesansvar og ikke har instruktionsbeføjelser over for ministeriets
embedsmænd, idet udvalget dog i praksis fandt det uproblematisk, at særlige
rådgivere kunne have et vist frirum i forhold til departementschefen på en-
kelte områder.
Med hensyn til de særlige rådgiveres opgaver konstaterede udvalget, at der
igennem tiden var sket en forskydning fra overvejende presserelaterede op-
gaver i retning af en bredere kreds af opgaver, herunder politisk-taktisk råd-
givning, koordination inden for regeringen, kontakt til ministerens partiorgani-
sation m.v. Udvalgets vurdering heraf synes overordnet at være, at der ikke
var særskilte problemer i denne udvikling, da de særlige rådgivere er forplig-
tede til at holde sig inden for de almindelige krav om lovlighed, sandhed og
faglighed.
5. Det bemærkes, at Retsudvalget efter ønske fra Peter Skaarup (DF) den 5.
juli 2019 har stillet følgende spørgsmål til statsministeren (REU alm. del –
spørgsmål 30-32):
”Finder ministeren, at Folketinget reelt har mulighed for at udøve sin
parlamentariske kontrol i forhold til en person, som ikke er underlagt
ministeransvarsloven, ej heller er ansat som embedsmand, men som
sidder i en meget magtfuld rolle i både regeringens økonomiudvalg og
koordinationsudvalg?”
Og:
”I debatten om regionerne var Socialdemokratiet imod en nedlæggelse
af regionerne ikke mindst ud fra et argument om, at man ville bevare
’den demokratiske folkevalgte’ del. Hvorfor mener ministeren ikke, at
der er brug for samme demokratiske hensyn ved sammensætningen af
regeringens magtfulde økonomi- og koordinationsudvalg?”
Og:
Side 5 | 11
”I Finansministeriets betænkning 1443 af juni 2004 fremgår det bl.a.
om anvendelse af særlige rådgivere, at antallet pr. minister bør være
yderst begrænset og ikke bør overstige to til tre. Mener ministeren, at
det er rimeligt, også ud fra en økonomisk betragtning, at ansætte tre
politiske rådgivere, og at tildele den ene af disse en så magtfuld posi-
tion som medlem af regeringens økonomiudvalg og koordinationsud-
valg?”
Spørgsmålene er endnu ikke besvaret.
Side 6 | 11
BILAG 1 – Statsministeriets pressemeddelelse af 4. juli 2019
Statsministeriet styrkes med nyt politisk sekretariat
Statsminister Mette Frederiksen har besluttet at udvide og styrke Statsmini-
steriet med et nyt politisk sekretariat, der skal have særligt fokus på regerin-
gens prioriterede projekter, politikudvikling og kommunikation, bidrage til at
styrke den strategiske ledelse af regeringen samt øge den interne koordina-
tion mellem ministre og særlige rådgivere.
Til at lede det politiske sekretariat ansættes Martin Rossen som stabschef og
han bliver fast medlem af regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiud-
valg samt rådgiver for statsministeren. Martin Rossen kommer fra en stilling
som stabschef for Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg og har før
det været kommunikationsdirektør i Microsoft og leder af TDC’s politiske af-
deling.
Som særlige rådgivere for statsministeren ansættes endvidere Martin Juste-
sen og Sara Vad Sørensen, der begge indgår i det politiske sekretariat. De
bistår Martin Rossen i arbejdet med strategisk prioriterede projekter, kommu-
nikation og koordination mv. Martin Justesen har været souschef for Social-
demokratiets sekretariat på Christiansborg og afdelingschef for Socialdemo-
kratiets Kampagne- og Formandsafdeling. Sara Vad Sørensen har været
souschef i Socialdemokratiets politiske afdeling på Christiansborg.
Martin Justesen får en rådgivende rolle i forhold til statsministerens udad-
vendte politiske aktiviteter, herunder større interviews, taler mv. Sara Vad
Sørensen får en rådgivende rolle i forhold til statsministerens og stabsche-
fens indadvendte politiske arbejde, herunder sager, der behandles i regerin-
gens faste udvalg.
Oprettelsen af det politiske sekretariat skal ses som led i den styrkelse af
Statsministeriet, som statsminister Mette Frederiksen har bebudet. I det politi-
ske sekretariat vil i øvrigt indgå et antal medarbejdere fra centraladministrati-
onen.
Mette Frederiksen udtaler:
”Jeg ønsker at lede en regering, hvor vi sætter en klar politisk retning for
Danmark. Der er behov for en langsigtet strategi, hvor beslutningerne ses i
en helhed. Hvis det skal lade sig gøre, så er der behov for at styrke den stra-
tegiske ledelse af regeringen, og det gør vi nu ved blandt andet at oprette et
politisk sekretariat i Statsministeriet”.
Side 7 | 11
”Vi har i Danmark et enormt kompetent embedsapparat, som er garanten for,
at beslutninger træffes på et fagligt solidt grundlag, og at de efterfølgende im-
plementeres. Det står imidlertid ikke i modsætning til, at vi nu styrker politik-
udviklingen og den politiske ledelse af regeringen, for i sidste ende skal en
regering vurderes på de politiske resultater, vi skaber til gavn for danskerne”.
Med undtagelse af Finansministeriet ansættes øvrige særlige rådgivere for
regeringens ministre i august.
Side 8 | 11
BILAG 2 – Udvalget for Forretningsordenens beretning af 26. februar 2015
om ministres ansvar over for Folketinget (beretning nr. 6, folketingsåret 2014-
15, 1. samling)
Beretning
om ministres ansvar over for Folketinget
1. Indledning
Præsidiet har i løbet af efteråret 2014 på baggrund af en intensiveret offentlig debat om
emnet drøftet mulighederne for, hvordan man på et politisk grundlag kan skærpe bevidsthe-
den om ministres ansvar over for Folketinget. Præsidiet har herunder navnlig overvejet,
hvordan det kan sikres, at Folketinget og dets enkelte medlemmer og udvalg kan udøve
deres politiske arbejde i tiltro til altid at kunne modtage korrekte, retvisende og fyldestgø-
rende oplysninger fra ministre.
Et enigt Præsidium har på grundlag af drøftelserne indstillet til Udvalget for Forretnings-
ordenen, at der udarbejdes en beretning om ministres ansvar over for Folketinget, som kan
medvirke til at opnå dette formål.
2. Generelt om ministeransvar i dansk statsstyre
Begrebet ministeransvar benyttes i en dansk sammenhæng i to forskellige betydninger,
nemlig det såkaldt politiske og det såkaldt retlige ministeransvar. De to former for ansvar
kan efter de nærmere omstændigheder være relevante i den samme situation, men må som
en principiel betragtning holdes adskilt.
Ved det politiske ministeransvar forstås i almindelighed det ansvar, som en minister be-
finder sig i over for Folketinget i kraft af det parlamentariske princip, som siden 1953 har
fundet udtryk i grundlovens § 15. Ved det retlige ministeransvar forstås i almindelighed det
ansvar, som en minister efter lov om ministres ansvarlighed kan ifalde for sin embedsførelse,
og som i yderste konsekvens kan føre til tiltale ved Rigsretten og straf af bøde eller fængsel.
2.1. Retligt ministeransvar
Ministrenes ansvarlighed for regeringens førelse er foreskrevet i grundloven, hvis § 13, 2.
pkt., har følgende ordlyd: »Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlig-
hed bestemmes nærmere ved lov«.
En nærmere lovregulering af ministrenes ansvarlighed blev først i 1964 gennemført med
den endnu gældende ministeransvarlighedslov.
Lovens centrale bestemmelse om ministres retlige ansvar er dens § 5, i hvis stk. 1 det
foreskrives, at en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter
de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stil-
lings beskaffenhed. I stk. 2 er det bestemt, at bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse,
såfremt en minister giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Fol-
ketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets
bedømmelse af sagen.
En nærmere beskrivelse af ministres retlige ansvar efter ministeransvarlighedsloven falder
uden for denne beretnings formål, hvorfor der generelt henvises til den statsretlige litteratur
herom, bl.a. til nuværende højesteretsdommer, dr. jur. Jens Peter Christensens disputats
»Ministeransvar« fra 1997.
2.2. Politisk ministeransvar
Som nævnt ovenfor er det politiske ministeransvar en følge af det parlamentariske princip,
som har fundet sit udtryk i den nuværende grundlovs § 15. I denne bestemmelses stk. 1
foreskrives, at ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin
mistillid til vedkommende.
Dette ansvar er retligt ubundet i den forstand, at der ikke kan opstilles nogen retlige krav
til grundlaget for Folketingets mistillid. Folketingets mistillid til en minister behøver således
Side 9 | 11
ikke bero på nogen konkret handling eller undladelse fra ministerens side, som kan siges at
stride mod ministerens pligter i embedet.
Ud over den formelle reaktion, at Folketinget udtaler sin mistillid til en minister med den
retsvirkning, at ministeren ikke kan forblive minister, omfatter begrebet politisk ministeran-
svar i almindelighed også den mildere og mindre formbundne reaktion, at Folketinget – eller
eventuelt blot en del heraf – udtaler en politisk kritik af ministeren.
3. Præsidiets og Udvalget for Forretningsordenens overvejelser
3.1. Baggrund for overvejelserne
Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen anser principperne om ministres ansvarlig-
hed, både for så vidt angår det retlige og det politiske ansvar, for helt grundlæggende ele-
menter i det danske folkestyre.
Principperne er i særlig grad afgørende, når det kommer til at sikre Folketinget og dets
udvalg og medlemmers adgang til at modtage oplysninger fra regeringen og kunne agere i
tillid til, at de oplysninger, der modtages, er korrekte, retvisende og fyldestgørende. Dette
er bl.a. en følge af, at det er karakteristisk for det danske statsstyres indretning, at Folketin-
get selv kun råder over forholdsvis begrænsede virkemidler til at indhente de oplysninger,
som er nødvendige for dets politiske virke, og derfor i vidt omfang beror på oplysninger
modtaget fra regeringen ved udøvelsen af sin virksomhed.
Den offentlige debat, der siden efteråret 2014 har udspundet sig om emnet, har efter
Præsidiets og udvalgets opfattelse imidlertid sat nyt fokus på principperne for ministeransvar
og vist, at der kan være behov for en særlig indsats for at højne bevidstheden om disse
principper i det daglige politiske liv.
Præsidiet og udvalget er yderligere ansporet af, at debatten i høj grad har drejet sig om
embedsmænds forhold og samspillet mellem embedsmænd og ministre. Præsidiet og udval-
get anerkender naturligvis, at embedsmænd har et selvstændigt ansvar for deres embeds-
førelse, og at de herunder bærer et ansvar for, hvordan de gennem rådgivning m.v. med-
virker til en ministers udførelse af sine forpligtelser over for Folketinget. Debatten giver dog
Præsidiet og udvalget anledning til at fremhæve ministeransvaret som et særligt ansvarssy-
stem, der alene omfatter ministre. Overvejelser om embedsmandsansvar bør ikke komme til
at skygge for den særlige ansvarsrelation, der består mellem Folketinget og ministrene, og
som bl.a. indebærer, at det er ministeren, som er ansvarlig for oplysninger, som afgives –
eller ikke afgives – til Folketinget, uanset hvilken rolle embedsmænd måtte have spillet i den
forbindelse.
3.2. Præsidiets og Udvalget for Forretningsordenens nærmere overvejelser
Det er Præsidiets og udvalgets opfattelse, at de gældende regler og principper for mini-
steransvar grundlæggende er formålstjenlige i deres nuværende skikkelse, og Præsidiet og
udvalget ser derfor ikke noget behov for fundamentale ændringer eller nyskabelser.
For så vidt angår normerne for det retlige ministeransvar, finder Præsidiet og udvalget, at
ministeransvarlighedslovens § 5 indeholder en hensigtsmæssig angivelse af de handlinger
og undladelser, som bør sanktioneres gennem det retlige ministeransvar. Præsidiet og ud-
valget er naturligvis opmærksomme på, at bestemmelsen på flere punkter nødvendiggør
udfyldning og fortolkning. Det gælder bl.a. med hensyn til den nærmere afgrænsning af,
hvilke pligter der påhviler en minister efter dennes stillings beskaffenhed, og under hvilke
omstændigheder en minister kan siges at have fortiet oplysninger, der er af væsentlig be-
tydning for Folketingets bedømmelse af en sag. Præsidiet og udvalget konstaterer, at den
endelige afgrænsning af de pågældende bestemmelsers rækkevidde må ske i retsanvendel-
sen, allerede idet en mere præcis afgræsning af reglerne – som i givet fald måtte foretages
ved en lovændring – formentlig vil være uhyre vanskelig at udforme på en dækkende måde.
Med denne beretning ønsker Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen imidlertid på
et mere politisk plan at give udtryk for, hvilke fordringer der efter Præsidiets og udvalgets
opfattelse bør stilles til ministres ageren over for Folketinget med særligt hensyn til afgivelse
af oplysninger til Folketinget.
Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har med tilfredshed noteret sig, at regerin-
gen i december 2014 som opfølgning på den vedtagelse, som Folketinget vedtog i forbin-
delse med behandlingen af forespørgsel nr. F 37, folketingsåret 2013-14, har nedsat et ud-
valg, som skal belyse de spørgsmål om ministres afgivelse af oplysninger til Folketinget, som
Side 10 | 11
den såkaldte Christianiasag har givet anledning til. Udvalget skal bl.a. beskrive de gældende
regler om ministres afgivelse af oplysninger til Folketinget og i forlængelse heraf de regler,
som gælder for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med afgivelse af oplys-
ninger til Folketinget, herunder med hensyn til sandhedspligt og tavshedspligt. Udvalget skal
endvidere overveje, hvorledes en fremadrettet ordning vil kunne udformes, således at det
grundlæggende princip om, at en minister skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger
til Folketinget, sikres.
Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har endvidere noteret sig, at fagforbundet
Djøf i maj 2014 har nedsat det såkaldte Bo Smith-udvalg med den bredere opgave at belyse
de vilkår, samspillet mellem embedsværket og den politiske ledelse fungerer under, og i den
kontekst hvordan embedsværket bedst muligt kan understøtte den politiske ledelse i forhold
til at forberede og træffe politiske beslutninger og bistå med at gennemføre dem effektivt
og med respekt for de gældende principper og normer for offentlig forvaltning i Danmark.
Præsidiet og udvalget finder det ikke desto mindre passende, også inden resultatet af
disse to udvalgs arbejde foreligger, at udtale nogle grundlæggende synspunkter.
Som nævnt ovenfor beror Folketinget i vidt omfang på oplysninger modtaget fra regerin-
gen ved udøvelsen af sin virksomhed. En grundlæggende ændring af dette forhold vil dels
udgøre et fundamentalt skifte i det danske politiske system med hensyn til ansvarsrelationer,
dels formentlig i praksis forudsætte, at der i Folketingets eget regi opbygges et meget om-
fattende apparat til sagkyndig betjening og rådgivning af Folketingets medlemmer og udvalg
inden for alle sagsområder. En sådan udvikling vil efter Præsidiets og Udvalget for Forret-
ningsordenens opfattelse – af både principielle og økonomiske grunde – ikke være ønskvær-
dig.
Den senere tids debat har dog efter Præsidiets og Udvalgets opfattelse vist, at en fasthol-
delse af den gældende ordning og ressourcefordeling mellem regering og Folketing på læn-
gere sigt kræver en stadig opmærksomhed på den til enhver tid siddende regerings forplig-
telser til rettidig, retvisende og loyal varetagelse af Folketingets informationsbehov.
Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ønsker at fastholde den norm, som har
fundet udtryk i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, og som indebærer, at en minister
ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets be-
handling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse
af sagen.
Præsidiet og Udvalget ønsker dog som en mere politisk norm hertil at føje, at en minister
ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig
betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også på, hvor det er relevant, selv
at sørge for, at sådanne oplysninger indhentes og videregives til Folketinget. Ligeledes øn-
sker Præsidiet og udvalget at betone, at indhentelse og videregivelse af oplysninger til Fol-
ketinget bør ske loyalt og uden hensyn til, hvorvidt de oplysninger, som foreligger, eller som
der kan være tale om at indhente, umiddelbart synes at ville understøtte ministerens politi-
ske holdninger eller intentioner.
Dette indebærer bl.a., at en minister i forbindelse med Folketingets behandling af et lov-
eller beslutningsforslag fremsat af ministeren bør være opmærksom på at sikre, at der i
forslagets bemærkninger, svar på spørgsmål m.v. sker en fyldestgørende belysning ikke kun
af forhold, som taler for forslaget, men også af forhold, som kan tale imod det. Er der forhold,
som kun vanskeligt lader sig belyse eller er forbundet med usikkerhed, skal dette naturligvis
ikke nødvendigvis føre til, at forslaget ikke fremsættes. Ministeren bør i så fald redegøre for,
hvori vanskeligheden eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald
kan få, i det omfang og den detaljeringsgrad, der i det konkrete tilfælde er nødvendig, for
at folketingsmedlemmerne kan bedømme, om de uanset vanskeligheden eller usikkerheden
skal støtte forslaget.
Det indebærer endvidere, at en minister, når han eller hun besvarer spørgsmål fra Folke-
tinget, bør bestræbe sig på at fortolke spørgsmålet ud fra spørgerens eller spørgernes for-
udsætninger eller – hvor disse ikke umiddelbart lader sig udlede af spørgsmålets ordlyd og
den kontekst, det er stillet i – ud fra en neutral og naturlig sproglig forståelse. Tilstræbt
snævre fortolkninger af spørgsmål og deraf følgende snævre besvarelser bør undgås.
Præsidiet og udvalget ønsker at understrege, at det ovenstående ikke skal forstås som en
intention om at begrænse ministrenes adgang til at fremsætte forslag på grundlag af deres
Side 11 | 11
egne, frie politiske overvejelser, selv om der måtte foreligge oplysninger af faglig karakter,
som synes at tale imod forslaget. Det skal ligeledes understreges, at det heller ikke er Præ-
sidiets og udvalgets intention at begrænse ministres adgang til at argumentere politisk for
deres sager og synspunkter i bemærkninger til forslag, svar på spørgsmål m.v., herunder
ved at fremhæve de forhold, der kan tale for et givet forslag eller på anden måde for mini-
sterens opfattelse. Præsidiets og udvalgets ærinde er at sikre, at Folketinget og dets med-
lemmer og udvalg til enhver tid får et fyldestgørende grundlag for selvstændigt at vurdere
de sager, som indgår i det parlamentariske arbejde.
Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ser frem til udkommet af Bo Smith-udval-
gets arbejde og af den arbejdsgruppe, som er nedsat i tilknytning til Christianiasagen, og til
den efterfølgende videre debat.
P. u. v.
Mogens Lykketoft
formand


STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 (UFO alm. del) stillet efter ønske fra
Kristian Jensen (V), Peter Skaarup (DF) og Mai Mercado (KF)
Spørgsmål nr. 10 (UFO alm. del):
”Bliver stabschefen i det nye politiske sekretariat i Statsministeriet indplaceret i regerin-
gens økonomiudvalg og koordinationsudvalg på lige fod med de ministre, der har fast
plads i disse udvalg?”
Svar:
Stabschefen i Statsministeriet er indtrådt som medlem af regeringens Koordinationsud-
valg og Økonomiudvalg med henblik på at deltage i regeringens drøftelser af de spørgs-
mål, som regeringen vælger at drøfte i udvalgene, på lige fod med de øvrige udvalgsmed-
lemmer.
Stabschefens medlemsskab af udvalgene indebærer ikke, at den pågældende får del i mi-
nistrenes kompetencer inden for deres respektive ressortområder.
Der henvises i øvrigt til min besvarelse af 1. august 2019 af Retsudvalgets spørgsmål nr.
30 (REU Alm. del).
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen
Dato: 2. september 2019
Sagsnr.: 2019-4035
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt