IFU alm. del - svar på MFU spm. 13 om kravet om at man skal huske weekendture 12 år tilbage for danskere i Schleswig, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 13)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Karina Lorentzen Dehnhardt
IFU Orientering om ændret praksis for anmodning om oplysninger.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/IFU/spm/13/svar/1590941/2079094.pdf
Ministeren Side 1/2 24. september 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Forkontor - AM- og FO-afdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018-2783 Akt-id 1019125 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om ændret formulering i ansøgningsløsningen vedr. anmodning om oplysninger om udlandsophold i sager om indfødsret Der orienteres hermed om en forestående ændring af formuleringen i ansøgnings- løsningen vedr. anmodning om oplysninger om udlandsophold i sager om indføds- ret. En borger, der ansøger om dansk indfødsret, skal i forbindelse med sin ansøgning oplyse om eventuelle udlandsophold under sit ophold i Danmark. Dette hænger sammen med kravet i cirkulæreskrivelsen om, at det for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er en betingelse, at ansøger har opholdt sig uafbrudt i Danmark i som udgangspunkt 9 år. Jeg vil gerne understrege, at den ændrede formulering i ansøgningsløsningen ikke ændrer på dette krav, som fort- sat skal være opfyldt på samme måde som tidligere. Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det nemlig min klare holdning, at reglerne i cirkulæreskrivelsen om naturalisation i forhold til kravene om ophold i Danmark som udgangspunkt er, som de skal være. Men administrationen heraf skal også give mening. Siden efteråret 2017 er det i ansøgningsløsningen blevet krævet, at ansøgere op- lyser om samtlige udlandsophold inden for de seneste 12 år, herunder weekend- ophold og andre korterevarende udlandsophold. Der er redegjort nærmere for denne praksis og baggrunden herfor i besvarelse af IFU alm. del spm. 26 og 29 (FT 2017-18). Jeg er meget optaget af, at borgerne ikke bliver mødt med helt tossede krav som f.eks. at skulle huske, at de for 10 år siden var på et enkeltstående weekendop- hold i London eller på en shoppingtur til Malmø. Jeg er også optaget af, at admini- strationen af reglerne ikke giver mere arbejde end højst nødvendigt – hverken for borgeren eller for ministeriet. Samtidigt er det dog selvfølgelig vigtigt, at ministe- riet får de oplysninger, der skal til, for at ministeriet kan vurdere, om opholdskra- vet kan anses som opfyldt. På den baggrund har jeg taget initiativ til, at Udlændinge- og Integrationsministe- riet ændrer den nuværende formulering i ansøgningsløsningen. Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling) IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2/2 Den nye formulering vil indebære, at ansøger i ansøgningsløsningen skal oplyse om følgende ophold i udlandet de seneste 12 år: - alle udlandsophold af mere end 4 ugers varighed - ophold i udlandet, som sammenlagt overstiger 6 uger årligt (uanset læng- den af det enkelte udlandsophold) - kortere ophold (fritid), hvis ansøger rejser 10 eller flere gange årligt - udlandsophold med samme destination, som gentages regelmæssigt (hver/ hver anden uge). - tjenesterejser i udlandet, hvis ansøger er ude 5 eller flere gange om må- neden. Ansøger vil fortsat blive anmodet om at angive tid, sted og formål med udlands- opholdet. Ansøger skal ikke oplyse om ophold i udlandet, hvor ansøger returnerer til Dan- mark inden for samme døgn. Det er vurderingen, at ministeriet med ændringen fortsat vil få de oplysninger, der er behov for, for at kunne vurdere, om en ansøger har opholdsafbrydelser af be- tydning for opfyldelse af opholdskravet. Der vil altså fortsat være fokus på, om ansøgerens opholdsafbrydelser har en karakter, der kan skabe tvivl om vedkom- mendes tilknytning til Danmark, eller om ansøgerens opholdsafbrydelser eventu- elt har karakter af omgåelse. Og det vil fortsat være muligt for ministeriet at an- mode om supplerende oplysninger fra ansøger om eventuelle udlandsophold. Det er min opfattelse, at der med denne ændring vil ske en mere målrettet ind- samling af oplysninger til brug for ministeriets vurdering af opholdskravet, og at administrationen af reglerne således vil foregå på en mere hensigtsmæssig og fornuftig måde. Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen
IFU alm. del - svar på spm. 13.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/IFU/spm/13/svar/1590941/2079093.pdf
Ministeren Side 1/2 24. september 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Forkontor - AM- og FO-afdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 12800 Akt-id 1009347 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 29. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen Dehn- hardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 13: Ministeren bedes oplyse, om han vil lempe på kravet om at man skal huske week- endture 12 år tilbage for danskere i Schleswig, jf. ”Tho as vil ikke lyve sig til et dansk pas ”fra Fle sborg Avis”? Svar: 1. Som jeg har oplyst i besvarelsen af IFU alm. del spm. 3 (FT 2019-20, 2. samling), er jeg optaget af, at vores regler om erhvervelse af indfødsret ikke er rigide, og at administrationen heraf foregår på en hensigtsmæssig og fornuftig måde. Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det min klare holdning, at reglerne i cirku- læreskrivelsen om naturalisation i forhold til kravene om ophold i Danmark som udgangspunkt er, som de skal være. Men administrationen heraf skal også give mening. Jeg er meget optaget af, at borgerne ikke bliver mødt med helt tossede krav som f.eks. at skulle huske, at de for 10 år siden var på et enkeltstående weekendophold i London. Jeg er også optaget af, at administrationen af reglerne ikke giver mere arbejde end højst nødvendigt – hverken for borgeren eller for ministeriet. Samtidigt er det dog selvfølgelig vigtigt, at ministeriet får de oplysnin- ger, der skal til, for at ministeriet kan vurdere, om opholdskravet kan anses som opfyldt. 2. Kravet om, at ansøger i den digitale ansøgningsløsning skal oplyse om samtlige udlandsophold inden for de seneste 12 år, blev indført i efteråret 2017. Baggrun- den herfor var, at ministeriet gerne ville sikre, at der allerede i ansøgningen var tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om ansøgers eventuelle udlands- ophold skulle have betydning for ansøgers opfyldelse af opholdskravet. Der hen- vises til tidligere oversendte svar på IFU alm. del spm. 26 og 29 (FT 2017-18). Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det dog hele tiden har været fast praksis, at kortere udlandsophold, herunder weekendture og almindelige Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling) IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2/2 ferieophold i udlandet, som udgangspunkt ikke har betydning for opholdskravets opfyldelse. Som tommelfingerregel tæller sådanne opholdsafbrydelser kun med, hvis de har en varighed på over 4 sammenhængende uger. En indkøbstur til Mal- mø uden overnatning anses således ikke som en opholdsafbrydelse. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af udlandsopholdets karak- ter. Og man kan forestille sig tilfælde, hvor en person systematisk har mange kortvarige opholdsafbrydelser i løbet af et år, som isoleret set ikke skal tælles med som opholdsafbrydelser, da de ikke overstiger 4 sammenhængende uger, men som pga. frekvensen og varigheden alligevel skal regnes med som opholdsafbry- delser. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en person hver uge bor 5 dage i et andet land, og således reelt kun opholder sig i Danmark i weekenderne. 3. Jeg har på den baggrund taget initiativ til, at formuleringen i ansøgningsløsnin- gen rettes til, så det bliver tydeligt, at udlandsophold fortsat betyder noget, men at det ikke er f.eks. shoppingturen til Malmø eller den halvårlige weekendtur til London, som der isoleret set sigtes til i den forbindelse. Der henvises til det samti- digt oversendte brev til Folketingets Indfødsretsudvalg om ændringen. Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen
Svar på IFU alm del spm 29, FT 2017-18-1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/IFU/spm/13/svar/1590941/2079092.pdf
Ministeren Side 1/2 19. februar 2018 Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 1478 Akt-id 358913 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 23. januar 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 29 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integra- tionsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 29: Af svar på IFU alm. del – spørgsmål 26 fremgår, at kortere udlandsophold ikke kan udelukkes at være af betydning i sager, hvor ansøgeren hver uge tilbringer week- enden i udlandet. Indebærer det, at en tysk statsborger, der studerer i Sønder- borg, hvor vedkommende har sin bopæl og er tilmeldt folkeregistret, og som i løbet af sin opholdstid i Danmark i gennemsnit én gang om ugen overnatter hos forældrene i Flensborg, ikke kan siges at opfylde naturalisationscirkulærets op- holdskrav? Hvis opholdskravet i ovennævnte tilfælde er opfyldt, ønskes beskrevet et eksempel på, hvor hyppige weekendophold i udlandet kan medføre, at op- holdskravet ikke er opfyldt. Svar: Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 18. januar 2018 af spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, kan kortere udlandsophold ikke udelukkes at være af betydning i visse sager, herunder i sager, hvor ansøgeren ofte – f.eks. hver uge – tilbringer weekender i udlandet, eller i sager, hvor ansøgeren tilbringer mange (kortere) perioder i udlandet i løbet af et år. I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturali- sation vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgeren har haft opholdsafbrydelser af en karakter og et omfang, som medfører, at opholdsbetin- gelsen ikke kan anses for opfyldt. Kortere udlandsophold, herunder weekendture og almindelige ferieophold i ud- landet, vil som udgangspunkt ikke have betydning for opholdskravets opfyldelse. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering af de enkelte ophold og af det samlede antal opholdsafbrydelser inden for den relevante opholdsperiode. Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager således i hver enkelt sag en vurdering af, om ansøgeren kan anses for at have haft et uafbrudt ophold i Dan- Indfødsretsudvalget 2017-18 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling) IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2/2 mark i den relevante periode (alene afbrudt af weekendture og almindelige ferie- ophold), eller om der – på baggrund af en samlet vurdering af ansøgers rejsemøn- ster og udlandsophold – er tvivl herom samt tvivl om ansøgerens hensigt om at blive her i landet. Det kan således ikke udelukkes, at en ansøger, som én gang om ugen eller hver weekend overnatter i udlandet – eventuelt sammenholdt med andre relevante opholdsafbrydelser – inden for den relevante periode sammenlagt vil have op- holdt sig uden for Danmark i mere end 1 år, og at der på den baggrund kan rejses spørgsmål om, hvorvidt den pågældende har til hensigt at blive her i landet, jf. cirkulæreskrivelsens § 9, stk. 1, nr. 1. Det samme gør sig gældende for ansøgere, som på grund af deres job har mange udlandsophold. I sådanne tilfælde vil Udlændinge- og Integrationsministeriet typisk skulle vurdere den samlede opholdsafbrydelse efter cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 1, om læn- gerevarende opholdsafbrydelser, jf. cirkulæreskrivelsens § 9, stk. 2. En sådan ansøger vil således typisk først kunne optages på et lovforslag om ind- fødsrets meddelelse, når vedkommende efter sin seneste indrejse har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsaf- brydelser (dog mindst 3 år), og hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sam- menlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. cirkulæ- reskrivelsens §§ 7 og 8) med tillæg af 1 år, jf. cirkulæreskrivelsens bilag 1, pkt. 1.3. Det bemærkes, at det ikke vil være utænkeligt, at der i forbindelse med anvendel- sen af reglerne om opholdsafbrydelser vil forekomme situationer, hvor resultatet kan forekomme utilsigtet og urimeligt. Endvidere vil der kunne forekomme tilfæl- de, hvor en eller flere konkrete opholdsafbrydelser kan give anledning til tvivl. I disse tilfælde forelægger Udlændinge- og Integrationsministeriet sagen for Folke- tingets Indfødsretsudvalg. Inger Støjberg / Morten Duus
Svar på IFU alm del spm 26, FT 2017-18-1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/IFU/spm/13/svar/1590941/2079091.pdf
Ministeren Side 1/2 18. januar 2018 Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 18563 Akt-id 341837 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 18. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 26 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 26: Vil ministeren redegøre for, om hun finder det rimeligt at kræve af statsborgerskabsansøgere, at de kan redegøre for alle udlandsophold af helt ned til en weekends varighed inden for de seneste 12 år, sådan som de anmodes om på det nuværende digitale ansøgningsskema (https://statsborgerskab.nyidanmark.dk/login), samt for hvad der er baggrunden for, at kravene til en detaljeret redegørelse for selv kortvarige udlandsophold tilsyneladende er strammet i forhold til tidligere? Svar: 1. Efter § 7 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation skal ansøgere om dansk indfødsret ved naturalisation som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i uafbrudt 9 år. I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret ved naturalisation vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgeren har haft opholdsafbrydelser af en karakter og et omfang, som medfører, at opholdsbetingelsen ikke kan anses for opfyldt. Udlændinge- og Integrationsministeriet tager i den forbindelse udgangspunkt i de oplysninger om opholdsafbrydelser, som fremgår af ansøgningsskemaet, CPR- registret og Udlændinge Informations Systemet. Det bemærkes, at kortere udlandsophold, herunder weekendture og almindelige ferieophold i udlandet, efter fast praksis som udgangspunkt ikke har betydning for opholdskravets opfyldelse. Kortere udlandsophold kan dog ikke udelukkes at være af betydning i visse sager, herunder i sager, hvor ansøgeren ofte – til eksempel hver uge – tilbringer Indfødsretsudvalget 2017-18 IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling) IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2/2 weekender i udlandet, eller i sager, hvor ansøgeren tilbringer mange (kortere) perioder i udlandet i løbet af et år. 2. Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder løbende med at optimere bl.a. ansøgningsprocessen for at sikre bl.a., at ministeriet får alle relevante oplysninger til brug for sagsbehandlingen i forbindelse med indgivelsen af ansøgning og ikke efterfølgende skal foranstalte en høring af ansøgeren. På den baggrund ændrede ministeriet i efteråret 2017 i det digitale ansøgningsskema, herunder i punktet vedrørende udlandsophold, således at ansøgere fremover skal oplyse om alle udlandsophold inden for de seneste 12 år, herunder om ferierejser og weekendophold i udlandet. Det bemærkes, at ansøgere om indfødsret ved naturalisation forinden ændringerne i det digitale ansøgningsskema alene skulle oplyse om ophold i udlandet af en varighed på 1 sammenhængende måned eller mere. 3. Dansk statsborgerskab er noget helt særligt. Der stilles således en række krav til ansøgerne, herunder om ophold af en vis varighed i Danmark. På den baggrund finder jeg det rimeligt, at der i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation stilles krav om redegørelse for udlandsophold som angivet i det digitale ansøgningsskema. Det skal hertil bemærkes, at hvis en ansøger ved en fejl glemmer at oplyse om et eller flere udlandsophold i sin ansøgning, vil ansøgeren kunne eftersende oplysninger herom til Udlændinge- og Integrationsministeriet efter indgivelsen af ansøgningen. Oplysningerne vil herefter indgå i ministeriets videre sagsbehandling. Såfremt Folketingets Indfødsretsudvalg ønsker den digitale ansøgningsløsning tilpasset, således at det fremgår, at almindelige weekend- og ferieophold ikke behøves oplyst, kræver dette blot en tilkendegivelse herom fra udvalget. Inger Støjberg / Morten Duus
IFU alm. del spm 3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/IFU/spm/13/svar/1590941/2079090.pdf
Ministeren Side 1/2 30. august 2019 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2019 - 11914 Akt-id 948385 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 14. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3: Kan ministeren bekræfte, at ministeriets Indfødsretskontor i konkrete sager, hvor ansøgere oplyser, at de for mere end 50 år siden har været kortvarigt anholdt i udlandet uden strafforfølgning, opfordrer ansøgerne til at fremkomme med yder- ligere oplysninger om anholdelsen? I givet fald ønskes oplyst, hvilken relevans sådanne kortvarige anholdelser uden strafforfølgning har for en dansk indføds- retssag, jf. kro ikke ”Det da ske i dfødsretssyste er re Mo ty Pytho ” fra Politiken, 11. august 2019. Svar: Det er vigtigt for mig indledningsvist at understrege, at tildeling af statsborgerskab til udlændinge er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Det er derfor af væsentlig betydning, at ansøgere om dansk indfødsret ikke har begået alvorlig kriminalitet. Samtidig er jeg ligesom spørgeren også optaget af, at kravene ikke skal være rigide, og at administrationen af kravene foregår på en hensigtsmæssig og fornuftig måde. Det er efter § 20, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9779 om naturalisation af 14. sep- tember 2018 en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde- lelse, at en ansøger afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet. En ansøgers kriminalitet - begået såvel her i landet som i udlandet - kan, uanset hvornår denne er begået, have betydning for en ansøgers ansøgning om indføds- ret. Derfor kan det være relevant at anmode ansøger om supplerende oplysninger om kriminelle forhold af ældre dato. Det kan være, at ansøgeren har været straf- fet eller har modtaget en strafferetlig sanktion flere gange for ligeartet kriminali- tet efter cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 7, eller at der er tale om kriminalitet, som efter gældende regler i cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 2-5, medfører udelukkelse fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling) IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling) IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2/2 Angiver en ansøger i sin ansøgning om dansk indfødsret sparsomme eller tvetydi- ge oplysninger om lovovertrædelser eller anden strafforfølgning her i landet eller i udlandet, og Indfødsretskontoret ikke ved opslag i Kriminalregisteret kan få nær- mere oplysninger herom, anmoder Indfødsretskontoret ansøgeren om yderligere oplysninger med henblik på en verificering af oplysningerne og med henblik på at kunne vurdere, om ansøgeren opfylder vandelskravet efter cirkulæreskrivelsens § 19. Kortvarige anholdelser i udlandet uden strafforfølgning indebærer efter gældende regler ikke karens og har derfor ikke betydning for vurderingen af ansøgningen. Som hovedregel vil Indfødsretskontoret derfor heller ikke anmode om yderligere oplysninger i sådanne tilfælde. I nogle tilfælde kan en ansøger imidlertid i sit an- søgningsskema have givet oplysninger om kriminelle forhold, der har givet anled- ning til, at Indfødsretskontoret har anmodet ansøger om yderligere oplysninger. I nogle tilfælde har det efterfølgende vist sig, at det kriminelle forhold har resulte- ret i en anden retsfølge, end ansøger først har angivet. Mattias Tesfaye / Louise Hauberg Wilhelmsen