KIU alm. del - svar på spm. 3 om privatejede kirker er beskyttet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, fra kirkeministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 3)
Aktører:
Svarudkast til KIU spm. 3 alm. del.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KIU/spm/3/svar/1590665/2078529.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 23. august 2019 (KIU alm. del – spørgsmål 3) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, om privatejede kirker er beskyttet af lov om folkekir- kens kirkebygninger og kirkegårde? ”. Svar: Det følger af formålsbestemmelsen i § 1 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at loven blandt andet har til formål at virke til, at folkekirkens kirkebygninger danner den bedst mulige ramme om menighedens gudstjene- ster, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter, og at sikre, at der ikke sker en forringelse af de kulturværdier, der er knyttet til kirkebygninger og kirkegårde. Beskyttelsen og bevaringen af kulturværdierne i folkekirkens kirkebygninger er sikret gennem den kirkelige lovgivnings bestemmelser om syn over kirker og kirkegårde og om, at menighedsrådenes dispositioner på en række områder skal godkendes af andre kirkelige myndigheder, som regel provstiudvalget el- ler stiftsøvrigheden. Det er menighedsrådene, der sammen med bl.a. provstiud- valgene og stiftsøvrighederne forvalter dette ansvar på grundlag af de regler, som fremgår af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Loven er suppleret med en bekendtgørelse om kirkebygninger og kirkegårde med mere detaljerede regler og en mere detaljeret fordeling af kompetencen mellem menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed. Lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde omfatter alene folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Det betyder bl.a., at kirker og religiøse bygnin- ger, der er ejet af frimenigheder eller af andre trossamfund uden for folkekir- ken ikke er omfattet af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Selvejende kirker bestyres af menighedsrådet, mens andre kirker (ikke-selv- ejende kirker) bestyres af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsnings- summen for kirketienden. Dette fremgår af § 1, stk. 1 og 2, i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. De forskellige bestyrelsesforhold er bl.a. afspejlet i bestemmelser om tilsyn med og syn over kirken, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde kapitel 5 og 8 samt den tilhørende bekendtgørelse kapitel 4 og 5. I forhold til privatejede kirker – eller ikke-selvejende kirker, som de benævnes i loven – følger det af § 41 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at opgaver og beføjelser, der i loven er henlagt til menighedsrådet, for så vidt Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Akt nr.: 66219 Dette akt nr. bedes oplyst ved henvendelse til Kirkeministeriet Dato: 20. september 2019 Folketingets Kirkeudvalg Mette.Dencker@ft.dk lov@ft.dk Kirkeudvalget 2018-19 (2. samling) KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Akt nr.: Side 2 angår en ikke-selvejende kirke varetages af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden. Det betyder, at ejeren eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden, har ansvaret for de opgaver, der i medfør lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og den tilhørende bekendtgørelse henhører under menighedsrå- det, når kirken er selvejende, jf. lovens § 41. Jeg kan i øvrigt henvise til erhvervsministerens svar af 14. december 2018 til Folketingets Kirkeudvalg (KIU alm. del – spørgsmål 11). Joy Mogensen / Nikoline Tougaard Ørnsholt