KIU alm. del - svar på spm. 1 om, i hvilket omfang anerkendte trossamfund uden for folkekirken har opfyldt forpligtelsen til at indsende et godkendt og revideret årsregnskab for seneste regnskabsår til Trossamfundsregisteret, fra kirkeministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar til KIU alm. del med spm 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/KIU/spm/1/svar/1590658/2078514.pdf

Kirkeudvalget har ved brev af 23. august 2019 (KIU alm. del – spørgsmål 1)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang anerkendte trossamfund uden for fol-
kekirken har opfyldt forpligtelsen til at indsende et godkendt og revideret års-
regnskab for seneste regnskabsår til Trossamfundsregistret? I svaret bedes
trossamfundene opgjort efter følgende 1) trossamfund, som har overholdt fri-
sten på 5 måneder fra regnskabsåret udløb og har indsendt årsregnskab retti-
digt, 2) trossamfund, som har søgt og fået udsættelse for indsendelse af års-
regnskab og 3) trossamfund, som hverken har fået bevilget udsættelse eller
indsendt regnskab rettidigt”
Svar:
Lov om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) trådte i kraft
den 1. januar 2018. Det følger af lovens § 7, stk. 4, at alle anerkendte trossam-
fund og menigheder omfattet af et trossamfunds anerkendelse skal registreres
i Trossamfundsregistret. Et anerkendt trossamfunds rettigheder og forpligtel-
ser indtræder fra det tidspunkt, hvor anerkendelsen er indført i registret.
Et anerkendt trossamfund og de menigheder, der er omfattet af trossamfundets
anerkendelse, er i medfør af trossamfundslovens § 21 hvert år forpligtet til at
udarbejde og indsende det seneste årsregnskab til Trossamfundsregisteret.
Bekendtgørelse nr. 1283 af 15. november 2018 om Trossamfundsregistret in-
deholder i § 19, stk. 5, følgende bestemmelse:
Stk. 5. Årsregnskabet og evt. tilhørende bilag skal indsendes senest 5 må-
neder efter regnskabsårets afslutning. Kirkeministeren kan i særlige til-
fælde forlænge denne frist med op til 3 måneder.
Den 4. april 2019 orienterede Kirkeministeriet alle anerkendte trossamfund
og menigheder om, at det nu var muligt at indberette medlemstal pr. 1. ja-
nuar samt årsregnskabet med oplysninger om donationer vedr. 2018.
Til brug for min besvarelse af udvalgets spørgsmål har Kirkeministeriet den 6.
september 2019 foretaget et udtræk af Trossamfundsregistret. Af dette udtræk
fremgår det, at der i Trossamfundsregistret er registreret 203 anerkendte tros-
samfund og 246 menigheder, der er omfattet af et af disse trossamfunds aner-
kendelse. Tilsynet omfatter således 449 enheder.
Af de 449 enheder har 364 indberettet, at deres regnskabsår følger kalender-
året. Disse trossamfund og menigheder var derfor forpligtet til at indsende års-
regnskabet til Trossamfundsregistret senest ultimo maj 2019.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 65640
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 20. september 2019
Folketingets Kirkeudvalg
Pernille.Vermund@ft.dk
lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2018-19 (2. samling)
KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Akt nr.:
Side 2
Af de 364 enheder havde 171 indberettet deres årsregnskab inden udgangen af
maj 2019.
I de 364 indgår 69 trossamfund/menigheder, der har fået bevilget fristforlæn-
gelse. Pr. 6. september 2019 har 67 af de 69 enheder, der har fået fristforlæn-
gelse, indberettet deres årsregnskab inden fristforlængelsens udløb. De reste-
rende to menigheder med fristforlængelse har ikke indberettet årsregnskabet
inden fristens udløb. Den ene af disse menigheder modtog den 4. september
2019 påmindelse om indberetning af årsregnskabet men havde på udtræksda-
gen, den 6. september 2019 endnu ikke foretaget indberetning. Den anden me-
nighed mangler endnu at indberette stamdata og dermed regnskabsperiode.
Denne menighed rykkes for indberetning af disse oplysninger.
103 af de 364 enheder har indberettet deres årsregnskab efter fristens udløb.
Af de 364 er der således i alt 23, der pr. 6. september 2019 stadig mangler at
indberette deres årsregnskab for 2018 til Trossamfundsregistret. I de 23 ind-
går også de to menigheder, der er som nævnt ovenfor har fået fristforlængelse,
men som ikke har indberettet inden fristens udløb.
Derudover har 25 enheder ud af de i alt 449 indberettet at deres regnskabsår
ikke følger kalenderåret. Tilsynet med disse varetages samlet primo 2020.
For så vidt angår de resterende 60 enheder kan jeg oplyse, at ministeriet p.t. er
i dialog med 25 for at få afklaret deres fremtidige organisering og dermed regi-
strering i Trossamfundsregistret, ligesom ministeriet p.t. behandler 5 anmod-
ninger om ophør af anerkendelse.
I gruppen med de 60 enheder indgår desuden en gruppe på 20 enheder, der
ikke har indberettet stamoplysninger, og som derfor den 13. september 2019
har fået varslingsbrev om, at ministeriet agter at tilbagekalde deres anerken-
delse, hvis ikke oplysningerne indberettes. Herudover indgår 8 enheder, som
skal have første påmindelse om indberetning af stamoplysninger, samt 2 enhe-
der, der har indberettet årsregnskabet efter udtrækket den 6. september 2019.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse dags dato af KIU alm. del – spm. 2 om,
hvilke skridt der er taget for at følge op på trossamfund eller menigheder, der
mangler at indberette årsregnskab i Trossamfundsregistret.
Joy Mogensen
/ Anna Sofie Casse