GRU alm. del - svar på spm. 32 om at kommentere artiklen ”EU plans to threaten sanctions on Iceland and Greenland as ‘mackerel war’ looms” samt redegøre for, hvordan regeringen i samarbejde med Naalakkersuisut arbejder for at forhindre, at konflikten eskalerer yderligere, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: GRU alm. del (Spørgsmål 32)
Aktører:
GRU alm del svar på spørgsmål 32.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/GRU/spm/32/svar/1589999/2077481.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Grønlandsudvalg Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2019-29666 ANA 18. september 2019 GRU alm. del – svar på spørgsmål 32 fra Aaja Chemnitz Larsen stillet den 27. august 2019 til udenrigsministeren. Spørgsmål Ifølge artiklen ”EU plans to threaten sanctions on Iceland and Greenland as ‘mackerel war’ looms” på nyhedsmediet inews.co.uk den 20. august 2019 planlægger EU at sanktionere Grønland i forbindelse med makrelfiskeriet. Formanden for Europa Parlamentets fiskeriudvalg, Mr. Davies, skal mødes med EU Kommissionen den 4. september, hvor mulige sanktioner er på dagsordenen. Vil ministeren kommentere artiklens indhold samt redegøre for, hvordan regeringen i samarbejde med Naalakkersuisut arbejder for at forhindre, at konflikten eskalerer yderligere? Svar Sagen tager udgangspunkt i en aftale fra 2014 mellem EU, Norge og Færøerne om forvaltning af makrelfiskeri i regi af kyststatskonsultationerne. Aftalen løb oprindeligt frem til udgangen af 2018, men blev i efteråret 2018 forlænget frem til og med 2020. Delte fiskebestande i Nordatlanten forvaltes i fiskeriorganisationen NEAFC. De kontraherende parter i NEAFC er EU, Norge, Island, Rusland og Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland. Danmark er omfattet af EU’s medlemskab og indgår således i EU’s delegation i kyststatsmøderne. Fiskeri er et fuldt overtaget ansvarsområde for Grønland, hvorfor Grønland inden for rammerne af selvstyreloven har kompetencen til at forvalte makrelfiskeriet og forhandle med de andre parter om den delte bestand. Grønland deltager som part i makrelkonsultationerne, men er Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling) GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt 2 ikke en del af 3-parts aftalen om makrel og fastsætter derfor unilateralt sin kvote. I foråret kom der en revideret videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES) for 2019. Den indikerer, at man bæredygtigt kan forøge fiskerimulighederne for makrel. EU, Norge og Færøerne blev dog i juni enige om at fastholde den allerede fastsatte kvote for at beskytte bestanden. Island og siden Grønland har derimod valgt unilateralt at forøge deres kvoter for fangst af makrel. Grønlands forhøjelse af kvoten svarer ifølge Grønlands Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug til den procentvise forøgelse af den biologiske rådgivning fra ICES for 2019. Efterfølgende har Rusland ligeledes forhøjet sin kvote for fangst af makrel. Grønlands Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug har i en pressemeddelelse understreget, at det har været og fortsat er en høj prioritet for Grønland at arbejde konstruktivt i retning af en aftale om makrel, der inkluderer alle kyststaterne og dermed kan medvirke til en langsigtet bæredygtig forvaltning af makrellen. Grønland er i fortsat tæt dialog med de relevante parter. Regeringen støtter en konstruktiv tilgang til sagen fra Grønlands side og vil fortsat følge sagen tæt i forståelse med Grønland og under hensyntagen til Danmarks EU-forpligtelser. Med venlig hilsen Jeppe Kofod