Svar på spm. S 219: Er ministeren enig med Lægeforeningens formand, der i Jyllands-Posten den 18. august 2019 kalder Socialdemokratiets valgløfte om en seks måneders tjenestepligt i almen praksis for alle nyuddannede læger for »total uspiselig og uden varig effekt«?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Til: Magnus Heunicke
- Spørger: Sophie Løhde
- Minister: sundheds- og ældreministeren
Svar på spm. S 218
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S219/svar/1589786/2077072.pdf
Medlem af Folketinget Sophie Løhde (V) har den 9. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. S 218 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 218: ”Agter regeringen at gennemføre Socialdemokratiets løfte om »en seks måneders tje- nestepligt i almen praksis for alle nyuddannede læger«, eller mener ministeren, at det ville være et klogt løftebrud at begå for i stedet at finde andre løsninger, som der kunne være bredt flertal for såvel i Folketinget som på tværs af interessenterne i sundhedsvæsenet?” Svar: Regeringen ser det som en bunden opgave at bidrage til at løse udfordringerne i for- hold til almen praksis, så der er god lægedækning i hele landet. Forslaget om en evt. tjenestepligt indebærer, at der i en tidsbegrænset periode indfø- res en tjenestepligt for læger, som har afsluttet deres kliniske basisuddannelse med det formål at medvirke til, at der i lægedækningstruede områder på kort sigt er flere læger i almen praksis. Der er ingen nemme løsninger på lægedækningsudfordringerne i almen praksis. Der er behov for at igangsætte flere initiativer, som kan virke på både kort og lang sigt. For regeringen er det vigtigt, at vi samarbejder om at finde gode og holdbare løsnin- ger til gavn for patienterne og personalet i almen praksis. Jeg modtager derfor alle gode bud på løsningsforslag og vil tage dem med i regeringens arbejde, så vi i fælles- skab kan arbejde målrettet på at få løst udfordringerne med lægedækning i almen praksis. I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg allerede har været i dialog med en række centrale interessenter på området, som har præsenteret en række gode for- slag. Derudover er jeg også glad for, at regeringen og Danske Regioner i fællesskab har af- talt, at der skal oprettes 100 ekstra hoveduddannelsesforløb i almen medicin med dette års økonomiaftale. Det er et vigtigt skridt på vejen for at løse udfordringerne i almen praksis. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Laura Brink Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 17-09-2019 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPLAUB Sagsnr.: 1907502 Dok. nr.: 978666 2018-19 (2. samling) S 219 endeligt svar Offentligt
Svar på spm. S 219
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S219/svar/1589786/2077071.pdf
Medlem af Folketinget Sophie Løhde (V) har den 9. september 2019 stillet følgende spørgsmål nr. S 219 til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 219: ”Er ministeren enig med Lægeforeningens formand, der i Jyllands-Posten den 18. au- gust 2019 kalder Socialdemokratiets valgløfte om en seks måneders tjenestepligt i al- men praksis for alle nyuddannede læger for »total uspiselig og uden varig effekt«?” Svar: Lægedækning i almen praksis er helt centralt for vores sundhedsvæsen. Derfor glæ- der det mig, at der ifølge Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2018-2040 forventes en stigning i antallet af speciallæger i almen medicin på 51 pct. frem mod 2040. Men ak- tuelt står vi med en udfordring i forhold til at sikre tilstrækkelig mange alment prakti- serende læger rundt omkring i landet. Jeg tror ikke, det er en udfordring, der har én løsning. Der er behov for at igangsætte flere initiativer, som kan virke på både kort og lang sigt. En eventuel tjenestepligt er netop et forslag, som skal gælde i en tidsbegrænset peri- ode. Formålet med forslaget er at bidrage til, at der relativt hurtigt kommer flere læ- ger i almen praksis. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af S 218. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Alberte Rodskjer Folketingets Lovsekretariat Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 17-09-2019 Enhed: SPOLD Sagsbeh.: DEPALBR Sagsnr.: 1907502 Dok. nr.: 978765 . / . 2018-19 (2. samling) S 219 endeligt svar Offentligt