GRU alm. del - svar på spm. 37 om oversendelse af talepapiret fra samrådet om Kangerlussuaq, fra forsvarsministeren

Side 1 af 5
Det talte ord gælder
Talepunkt
Lad mig starte med at sige, at det er afgørende for
mig, at Forsvarets indsats i Grønland sker i tæt sam-
arbejde med Grønland og grønlænderne. Det er der-
for også vigtigt for mig, at Forsvarets ønske om at få
lov til at fortsætte med at anvende Kangerlussuaq bli-
ver baseret på en aftale mellem Grønland og Forsva-
ret.
Lad mig sige med det samme, at der er en række for-
hold omkring den fremtidige anvendelse af Kangerlus-
suaq, som vi, i samarbejde med selvstyret, stadig er i
gang med at afdække, og som derfor ikke er endeligt
afklaret. Det er derfor ikke muligt at give et endegyl-
digt svar på det stillede spørgsmål. Når det er sagt,
så kan jeg i dag redegøre for de forhold, som ligger
fast, og give en status for det arbejde, som er i gang.
Som bekendt omfatter Forsvarets opgaveløsning i
Kongerigets dele af Arktis en bred vifte af opgaver:
overvågning og suverænitetshævdelse, eftersøgnings-
og redningstjeneste, havmiljøopgaver og en række
opgaver, som understøtter det grønlandske samfund,
herunder fiskeriinspektion, hjælp til politiet og støtte
til civile forskningsaktiviteter.
Ultimativt skal der kunne gennemføres militært for-
svar af Grønland.
GRU SAMRÅD A DEN 12. SEPTEMBER 2019 OM FORSVA-
RETS FREMTIDIGE ANVENDELSE AF KANGERLUSSUAQ
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Side 2 af 5
Som det er i dag, understøttes en meget væsentlig
del af opgaveløsningen af Luftgruppe Vest, der har
base på lufthavnen i Kangerlussuaq. Det er fra Kan-
gerlussuaq, at hovedparten af Arktisk Kommandos
flyoperationer udgår.
Det grønlandske parlament, vedtog som bekendt i ef-
teråret 2018 lov om rammebetingelser for etablering
og udbygning af tre lufthavne i Grønland i de kom-
mende år.
Ændringer i lufthavnsinfrastrukturen i Grønland med-
fører potentielt, at Forsvarets forudsætninger for an-
vendelse af Kangerlussuaq lufthavn som base for For-
svarets luftmilitære operationer i Grønland ændres.
På den baggrund gennemførte Forsvaret i 2018 en
analyse af mulighederne for Forsvarets fremtidige
luftmilitære operationer i Grønland.
Analysen tog udgangspunkt i de særlige opgaver,
som Forsvaret løser, og de fly, som Forsvaret anven-
der til sine operationer, samt meteorologiske data for
de forskellige lokaliteter.
Analysen viste, at Kangerlussuaq, der er placeret inde
i landet, har betydelige vejrmæssige fordele for For-
svaret på grund af det stabile indlandsklima.
Det er Forsvarets vurdering, at Forsvarets fly kan
operere fra Ilulissat lufthavn, men at den operative
effekt vil blive reduceret væsentligt i forhold til an-
vendelse af lufthavnen i Kangerlussuaq.
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Side 3 af 5
Vejr og flytyper har været en væsentlig faktor i analy-
sen, da Forsvaret, til sammenligning med civil lufttra-
fik, anvender mindre og mere vejrfølsomme flytyper.
På grund af de opgaver Forsvaret løser, skal flyene
altid stå til rådighed, blandt andet i forhold til over-
vågning og suverænitetshævdelse og eftersøgnings-
og redningstjeneste. Og det skaber vejrforholdene i
Kangerlussuaq de bedste forudsætninger for.
Den 22. februar 2019 oplyste min forgænger, Claus
Hjort Frederiksen, Naalakkersuisoq [Naarlaggersu-
isog] for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanlig-
gender, Ane Lone Bagger, om Forsvarets ønske om at
kunne fortsætte med at operere fra Kangerlussuaq
lufthavn.
Ane Lone Bagger udsendte efterfølgende en presse-
meddelelse om, at Landstinget var indstillet på at
nedsætte en arbejdsgruppe, som skal afdække mulig-
hederne og konsekvenserne i relation til Forsvarets
fremtidige tilstedeværelse i Kangerlussuaq.
På den baggrund er der iværksat et arbejde mellem
relevante departementer fra selvstyret og Forsvarsmi-
nisteriet. Der har været flere forberedende drøftelser.
Første egentlige møde blev holdt den 25. august i
Kangerlussuaq.
Arbejdet vil tage udgangspunkt i de aftaler, som alle-
rede eksisterer på området. Grundlaget for ansvar og
anvendelse af Kangerlussuaq lufthavn findes i dag i
aftaler fra 1991 mellem regeringen og Grønlands
hjemmestyre om overtagelse af civile opgaver i luft-
havnen, og i aftale-memorandum af 13. marts 1991
med USA vedrørende brug af Kangerlussuaq.
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Side 4 af 5
Med udgangspunkt i Forsvarets behov og grønlandske
behov og planer for Kangerlussuaq skal arbejdsgrup-
pen beskrive den fremtidige anvendelse af lufthav-
nen.
Det er i den forbindelse væsentligt at få klarhed over,
hvordan Grønland forholder sig til Kangerlussuaqs
fremtid. Som bekendt har lufthavnen i Kangerlussuaq
stor betydning for Grønlands næststørste by, Sisi-
miut. Spørgsmålet om fortsat civil adgang vil selvføl-
gelig være en vigtig faktor, som regeringen ser posi-
tivt på.
Jeg håber, at vi inden længe kan blive enige om en
overordnet principaftale. Jeg har intet ønske om at
forhaste sagen. Jeg lægger stor vægt på, at der er tid
til at drøfte sagen ordentligt. Det er min forståelse, at
der hidtil har været gode drøftelser. Det mere detalje-
rede aftalegrundlag vil blive udarbejdet efterfølgende,
med respekt for de behov selvstyret har, herunder i
forhold til hjemlig proces og parlamentet. Det vil nok
tage noget tid at få alle detaljerne helt på plads.
Det er derfor for tidligt at sige noget om de konkrete
tiltag, der skal til for at Forsvaret fortsat kan anvende
Kangerlussuaq. Og jeg kan af samme grund ikke sige
noget konkret om, hvilke investeringer, der ville blive
nødvendige.
Som bekendt udsendte USA i september sidste år en
hensigtserklæring om amerikanske investeringer i
Grønlands lufthavnsinfrastruktur.
Forsvarsministeriet har i den forbindelse meddelt
USA, at Forsvarsministeriet har et ønske om at blive i
Kangerlussuaq. Forsvarsministeriet meddelte samti-
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Side 5 af 5
dig, at vi lægger vægt på, at eventuelle amerikanske
investeringer understøtter den nye civile lufthavns-
pakke i Grønland.
Jeg vil gerne slutte af med at understrege, at det
iværksatte arbejde om Forsvarets fortsatte anven-
delse af Kangerlussuaq er i en indledende fase og fo-
regår i en god og tæt dialog mellem Forsvarsministe-
riet og selvstyret.
Det er helt afgørende for mig, at vi i fælleskab arbej-
der for at finde gode og konstruktive løsninger, såle-
des at Forsvaret fortsat kan løse sin opgave i Grøn-
land på bedste vis - til gavn for det grønlandske sam-
fund og Rigsfællesskabet.
Jeg vil følge arbejdet, og jeg vil foreslå, at jeg giver
udvalget en status, når arbejdet er lidt længere frem-
skredent.
Tak.


Dato: 17. september 2019
Enhed: SSC
Sagsnr.: 2019/005334
Dok.nr.: 942048
Bilag: 1
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: fmn@fmn.dk
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 1
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Folketingets Grønlandsudvalg har den 12. september 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 37, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 37:
Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. sep-
tember 2019 om forsvarets ønske om fortsat anvendelse af Kangerlus-
suaq.
Svar:
Vedlagt fremsendes det udkast til talepapir, som dannede grundlag for
min besvarelse af samrådsspørgsmål A den 12. september 2019.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Grønlandsudvalget 2018-19 (2. samling)
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 37
Offentligt