Svar på spm. nr. S 215: Hvad er ministerens holdning til, at tomgangsregulativet i København helt åbenlyst ikke overholdes, og vil ministeren bede Københavns Kommune om at gøre borgerne opmærksomme på, at det ikke er tilladt at lade et køretøj holde i tomgang i mere end 1 minut, da årsagen til den manglende overholdelse kan have baggrund i manglende viden om reglerne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljøministeren
- Til: Lea Wermelin
- Spørger: Morten Messerschmidt
- Minister: miljøministeren
Svar på spm. S 215.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S215/svar/1589331/2076210.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 13. september 2019 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 215 stillet den 9. september 2019 af Morten Messerschmidt (DF). Spørgsmål nr. S 215 ”Hvad er ministerens holdning til, at tomgangsregulativet i København helt åbenlyst ikke overholdes, og vil ministeren bede Københavns Kommune om at gøre borgerne opmærksomme på, at det ikke er tilladt at lade et køretøj holde i tomgang i mere end 1 minut, da årsagen til den manglende overholdelse kan have baggrund i manglende viden om reglerne? Begrundelse Københavns Kommune vedtog i marts 1990 et tomgangsregulativ, ifølge hvilket det er forbudt at holde motoren i tomgang i mere end 1 minut og overtrædelse af regulativet er en politisag og straffes med bøde. I Københavns Kommune er det ikke tilladt at lade et køretøj holde i tomgang i mere end 1 minut. Køretøjet kan være en personbil, en taxa, en varevogn, en lastvogn eller en motorcykel. Der henvises til omtalen af reglerne på hjemmesiden for Københavns Politi. Baggrunden for tomgangsregulativet er et ønske om at nedbringe udledningen af benzin- og dieselos fra køretøjer for at forbedre luftkvaliteten i København. Men problemet er, at mange ikke kender til ordningen. Der er eksempler på, at udenlandske chauffører holder motoren i tomgang i timevis for at holde strøm og varme på lastbilen specielt i vinterhalvåret. Ud over forureningen er der også tale om en irriterende motorlyd, der generer mange mennesker i aften- og nattetimerne.” Svar Kommunerne har mulighed for at fastsætte regler for tomgang med hjemmel i kapitel 4 i bekendtgørelsen om miljøregulering af visse aktiviteter (nr.1517 af 14/12 2006). I flere regulativer, herunder Københavns Kommunes regulativ, gælder tidsbegrænsningen for tomgangskørsel dog ikke, hvis tomgangskørsel er nødvendig for køretøjets funktion (eksempelvis kølebiler). Når indførelsen af regler for tomgang er overladt til kommunerne, skyldes det, at eventuelle gener normalt vil optræde lokalt. Kommunerne er derfor de bedst egnede til at vurdere, om der er behov for at indføre regler om tomgang i deres område. Ligeledes er det kommunen, der bedst kan vurdere, hvorvidt der er brug for øget information til borgerne. Udslippet af skadelige stoffer fra biler i tomgang er desuden reguleret via de fælles europæiske normer for luftforurening fra biler (Euro-normerne). Euro-normerne er blevet skærpet væsentligt over de seneste 15 år. Det har ført til en reduktion på over 90 % i udslippet af skadelige stoffer fra nye biler i forhold til ældre biler. Som følge heraf er luftforureningen også faldet igennem de sidste mange år. Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 2018-19 (2. samling) S 215 endeligt svar Offentligt 2 Lea Wermelin / Mikkel Dam Schwartz