UFU alm. del - svar på spm. 10 om, hvad årsagen er til, at eksempelvis studerende der er på udveksling og har fremlejet deres lejlighed skal melde flytning, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UFU alm. del (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Adressat: social- og indenrigsministeren
- Kopi til: uddannelses- og forskningsministeren
UFU alm. del - svar på spm. 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UFU/spm/10/svar/1589200/2075954.pdf
Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg har d. 27. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 10: ”Det fremgår af www.borger.dk, at "hvis du opholder dig mindre end seks måneder i udlandet, kan du bede kommunen om fortsat at være registreret med bopæl i Dan- mark. Det kræver, at du har fuld rådighed over din bolig, hvilket vil sige, at den ikke må være fremlejet, lånt eller lejet ud”. Vil ministeren oplyse, hvad årsagen er til, at eksempelvis studerende der er på udveksling og har fremlejet deres lejlighed skal mel- de flytning?” Svar: Reglerne for bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) findes i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017. Det er et grundlæggende formål med CPR, at enhver bopælsregistreres på den adresse, hvor vedkommende bor eller opholder sig, herunder at personer, som opfylder betin- gelserne herfor, registreres som udrejst i CPR. Dette følger bl.a. af formålsbestemmel- sen i CPR-lovens § 1, nr. 3. CPR er således et grundregister med personoplysninger, hvis data indgår i en lang række forvaltningsprocesser hos myndigheder, herunder kommuner, ligesom oplys- ningerne også anvendes af private virksomheder. Hvis en person, der er bopælsregistreret i CPR, tager ophold i udlandet over 6 måne- der, skal vedkommende altid anmelde dette til bopælskommunen som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at for- blive registreret i CPR med bopæl på den hidtidige bolig. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om fraflyt- ning til udlandet eller ej. Dette følger af CPR-lovens § 24, stk. 1. Som anført på borger.dk., er det således bestemt i CPR-lovens § 24, stk. 5, 4. pkt., at en person, der opholder sig i udlandet i 6 måneder eller derunder, kan forblive bopælsre- gistreret i CPR under udlandsopholdet, hvis vedkommende under udlandsopholdet bevarer rådigheden over den hidtidige bolig. Det forhold, at en person under et ophold i udlandet af en varighed på 6 måneder eller derunder, ikke bevarer rådigheden over vedkommendes hidtidige bolig, medfører imidlertid ikke, at den pågældende i alle situationer skal registreres som udrejst i CPR. Det er således bestemt i CPR-lovens § 24, stk. 1, 5. pkt., at kommunalbestyrelsen i en Sagsnr. 2019 - 4518 Doknr. 126558 Dato 16-09-2019 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2018-19 (2. samling) UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt 2 sådan situation skal foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej. I vejledning om folkeregistrering nr. 9273 af 14. juni 2013 er det om bopælsregistre- ring i CPR i den sidstnævnte situation under punkt 6.1. anført således: ”Om personer, der opholder sig i udlandet i 6 måneder eller derunder uden at opretholde den hid- tidige bolig til fuld rådighed, jf. lovens § 24, stk. 1, 5. pkt., kan siges at være flyttet til udlandet og derfor skal registreres som udrejst, må afgøres efter et konkret skøn i overensstemmelse med almin- delig opfattelse af, hvornår en person kan anses for flyttet. Som eksempler på momenter, der kan lægges vægt på, kan nævnes følgende: – Hvor befinder den pågældendes møbler og øvrige ejendele sig? – Hvor befinder ægtefælle/samlever eller mindreårige børn sig? – Er det et ferieophold, eller arbejdes der i udlandet? – Står der en bolig parat til den pågældende ved opholdets afslutning? Det bemærkes, at hvis en person efter et konkret skøn efter § lovens 24, stk. 1, 5. pkt., kan forbli- ve registreret i Danmark, skal vedkommende registreres som værende uden fast bopæl i sin seneste bopælskommune.” Det tilføjes for en god ordens skyld, at der kan være særlige situationer (diplomater m.v.), hvor der ikke skal registreres udrejse i CPR trods ophold i udlandet. Ved fraflyt- ning til Færøerne og andre nordiske lande gælder der også særlige regler. Se nærmere CPR-lovens § 24, stk. 5-9, og § 25. Det kan oplyses, at hvis en kommune vurderer, at et udlandsophold skal betragtes som en fraflytning, kan kommunens afgørelse herom påklages til Social- og Indenrigsmini- steriet efter CPR-lovens § 56, stk. 1. Med venlig hilsen Astrid Krag