L 84 - svar på spm. 2 om ministeren vil give en række repræsentative eksempler på formål, der kunne tillades og ligeledes give eksempler på udlejningsformål, som ministeren finder ligger klart uden for rammerne for udlejning af kirkers kirkerum, fra ministeren for ligestilling og kirke
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for ligestilling og kirke
- Adressat: ministeren for ligestilling og kirke
- Stiller: Christian Langballe (udpeget af DF)
130362-13_v1_L 84 svar på KIU spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L84/spm/2/svar/1099498/1315242.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 6. december 2013 (KIU L 84 – spørgsmål 2) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Hvis kirkerummet (med alter) kan udlejes, vil ministeren da give en række re- præsentative eksempler på formål, der kunne tillades og ligeledes give eksem- pler på udlejningsformål, som ministeren finder ligger klart uden for rammer- ne for udlejning af kirkers kirkerum?” Svar: Det fremgår af lovforslaget, at det er menighedsrådet som med biskoppens til- ladelse kan stille kirken til rådighed til brug for ikkekirkelige formål, og at det er en betingelse for biskoppens tilladelse, at det påtænkte formål ikke strider mod kirkerummets karakter. Lovforslaget indebærer, at der åbnes for, at kirkerummet kan anvendes til an- dre formål end de rent kirkelige samtidig med, at kirken stadig anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Det forudsættes, at brugen af kirken til ikkekirkelige formål ikke bliver af et sådant omfang, at hovedformålet – at dan- ne rammen om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter – med kirkebygningen forsvinder. Det vil være en betingelse for biskoppens tilladelse, at en ændret anvendelse af kirken sker med respekt for kirkerummets karakter og inventar, ligesom en ændret anvendelse må respektere, at kirkens aktiviteter, som de fastlægges af menighedsrådet, må have første prioritet. Bestemmelsen giver således mulighed for, at kirken kan bruges til mødeaktivi- teter, koncerter, teater og lignende. Eksemplerne er ikke udtømmende, da det vil bero på en konkret vurdering af, hvad der faktisk kan lade sig gøre, herun- der kirkens alder, kirkerummets beskaffenhed og karakteren af inventaret. For så vidt angår kirker, der har kalkmalerier og bemaling på mur og træ, kan ændret brug og opvarmningspraksis skade malerierne på længere sigt. Ved eventuelle ændringer af inventar og opvarmning fungerer Nationalmuseet som hidtil som stiftsøvrighedernes konsulenter. Lovforslaget overlader det således til de lokale menighedsråd og biskopperne at udfylde rammerne i bestemmelsen. Jeg er helt tryg ved, at menighedsrådene selv kan trække grænsen, og jeg har tiltro til, at biskopperne udmærket kan vurdere, hvornår et givet formål vil være i strid med kirkerummets karakter. Manu Sareen / Marjun Egholm Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post km@km.dk Dokument nr.: 130362/13 Dette dokumentnr. bedes oplyst ved henvendelse til Ministeriet for Ligestil- ling og Kirke Dato: 18. december 2013 Folketingets Kirkeudvalg Christiansborg 1240 København K udvalg@ft.dk Christian.Langballe@ft.dk Kirkeudvalget 2013-14 L 84 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt