IFU alm. del - svar på spm. 10 om ministeren vil redegøre for, om han og Socialdemokratiet finder det rimeligt, at et udlandsophold, der skyldes arbejde for en dansk NGO, kan medføre, at en ansøger får afslag på en ansøgning om dansk statsborgerskab, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/3
11. september 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2019 - 12121
Akt-id 960342
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 19. august 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 10
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
I relation til den i IFU alm. del – bilag 6 omhandlede sag bedes ministeren redegø-
re for, om han og Socialdemokratiet finder det rimeligt, at et udlandsophold, der
skyldes arbejde for en dansk NGO, kan medføre, at en ansøger får afslag på en
ansøgning om dansk statsborgerskab.
Svar:
1. Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for et meget relevant spørgsmål. Reg-
lerne om indfødsret har stor betydning både for de berørte og for det danske
samfund, og det er derfor naturligt, at vi løbende forholder os til, om de er udtryk
for en fornuftig balance.
Sager om indfødsret behandles i Udlændinge- og Integrationsministeriet efter de
retningslinjer, som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018
om naturalisation. Cirkulæreskrivelsen er udmøntningen af den aftale om indføds-
ret, som blev indgået mellem et bredt flertal i Folketinget den 29. juni 2018.
Jeg synes grundlæggende, at cirkulæreskrivelsens regler om, at en ansøger skal
have opholdt sig uafbrudt i Danmark i en vis periode, inden den pågældende kan
opnå dansk statsborgerskab, er, som de skal være.
Som jeg ser det, handler det jo om at vise tilknytning til Danmark ved rent faktisk
at opholde sig i Danmark.
Som hovedregel skal man derfor have opholdt sig i Danmark i 9 år uafbrudt, idet
der dog er en række undtagelser til denne hovedregel i form af lempede opholds-
krav til bestemte persongrupper. Det gælder bl.a. for flygtninge og statsløse,
statsborgere fra andre nordiske lande og for personer, som er gift med danske
statsborgere. Enkelte persongrupper er helt undtaget fra opholdskrav.
Indfødsretsudvalget 2018-19 (2. samling)
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/3
Hvis en ansøgers ophold i Danmark har været afbrudt af ophold i udlandet, kan
optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, når visse betingel-
ser er opfyldt, eller hvis Folketingets Indfødsretsudvalg dispenserer fra en eller
flere betingelser.
3. Når det drejer sig om ophold i udlandet på grund af udstationering eller arbejde
for danske interesser, så er der nogle bestemmelser i cirkulæreskrivelsen, som jeg
gerne vil fremhæve.
Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 8, stk. 4, at såfremt ansøgeren på grund af
ægtefællens arbejde har bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i
landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis
ansøger er gift med en dansk statsborger. Derudover er det en betingelse, at æg-
tefællens arbejde i udlandet er for danske interesser. I Indfødsretskontorets prak-
sis er bl.a. udstationering via Udenrigsministeriet, udstationering for danske virk-
somheder, hvis arbejde har betydning for dansk økonomi eller arbejdspladser i
Danmark (f.eks. Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss), arbejde for danske NGO’er, ble-
vet anset for danske interesser. Ministeriet har endvidere praksis for at forelægge
sager for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til,
om der er tale om danske interesser, hvis der er tale om grænsetilfælde i forhold
til den etablerede praksis.
Ved opgørelsen af ansøgerens sammenlagte tidligere ophold ligestilles ophold i
udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
med ophold her i landet, hvis ansøgeren inden ægtefællens udstationering har
haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år.
Tilsvarende gælder efter § 8, stk. 5, hvis ansøgeren i en periode har haft ophold i
udlandet på grund af ægtefælles arbejde i udlandet, og ansøgeren efterfølgende
på ny har etableret bopæl her i landet.
Med disse regler er der taget stilling til, at det er ægtefællens ophold i udlandet,
der er det afgørende, og at der således er tale om tilfælde, hvor ansøger ikke selv
har valgt at opholde sig i udlandet, men hvor ansøgers ægtefælles arbejde tilsiger
dette. Det understøtter også tanken om, at ansøgeren skal udvise tilknytning til
Danmark ved som udgangspunkt at opholde sig i Danmark.
Når en ansøger under sit ophold i Danmark rejser ud og arbejder i udlandet – uan-
set der evt. måtte være tale om danske interesser, fx for en dansk NGO – er der
ikke efter reglerne mulighed for at se bort fra udlandsopholdet som en opholdsaf-
brydelse.
Det vil derfor også være sådan, at et udlandsophold, der skyldes arbejde for en
dansk NGO, ligesom andet udlandsophold kan medføre, at en ansøger får afslag
på en ansøgning om dansk statsborgerskab.
Side 3/3
Det kan selvfølgelig ikke afvises, at der ved anvendelsen af reglerne om opholds-
afbrydelser i forbindelse med udlandsophold, der skyldes arbejde for danske inte-
resser, vil kunne forekomme helt særlige situationer, hvor resultatet kan fore-
komme utilsigtet og urimeligt. Her vil der være mulighed for at forelægge sagen
for Folketingets Indfødsretsudvalg.
Der er f.eks. fast praksis for at forelægge sager for Indfødsretsudvalget, hvor an-
søger som udgangspunkt er omfattet af bilag 1, pkt. 1.3 (længevarende opholds-
afbrydelser), men hvor ansøger efter seneste indrejse ikke har opholdt sig uaf-
brudt i Danmark i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbry-
delser, dog mindst 3 år, og dermed ikke opfylder bestemmelsen. I disse sager fo-
relægges ofte med henvisning til karakteren af ansøgers ophold i udlandet. Og her
er der ofte tale om, at det er ansøger selv, der har været udstationeret for danske
interesser. Indfødsretsudvalget har i de fleste sager meddelt dispensation fra op-
holdskravet.
Ansøgere, som forelægges efter denne praksis, har sammenlagt opholdt sig i
Danmark i den minimumsperiode, som de efter reglerne skal opholde sig i Dan-
mark. Der er altså ikke tale om, at opholdet i udlandet evt. kan ligestilles med
ophold i Danmark, som det er tilfældet, når en ansøger er omfattet af reglerne i §
8, stk. 4 og 5.
4. Afslutningsvis skal jeg bemærke, at hvis Folketingets Indfødsretsudvalg ønsker
en bestemt ansøgning om naturalisation forelagt for udvalget, kan udvalget til-
kendegive dette overfor Udlændinge- og Integrationsministeriet. Jeg vil i øvrigt
tage spørgsmålet om betydningen af ansøgers ophold i udlandet for danske inte-
resser op, når vi mødes i aftalekredsen i oktober for at drøfte spørgsmålet om
forelæggelsesadgangen for mindre færdselsbøder.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen