Svar på spm. nr. S 192: Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere bosat i landdistrikterne uden mulighed for tilkobling til fjernvarme, der opvarmer deres bolig med energikoks og har et gammelt fyr, er tvunget til at investere i et nyt fyr eller en ny varmepumpe i forbindelse med, at energikoks bliver ulovliggjort?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 92.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S192/svar/1588441/2074609.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 21. august 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 92, § 20 spørgsmål til skriftlig besvarelse, stillet
den 13. august af Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. S 92
"Mener ministeren, at det er rimeligt, at pensionister bosat i landdistrikterne uden mulighed for
tilkobling til fjernvarme, der opvarmer deres bolig med energikoks, er tvunget til at investere i et
nyt fyr eller en ny varmepumpe i forbindelse med, at energikoks bliver ulovliggjort, henset til at
det er en udgift, som let kan løbe op i over 100.000 kr.?”
Svar
Petrokoks indeholder skadelige stoffer, som kan skade både miljø og sundhed. Asken fra
forbrænding af petroleumskoks indeholder 6-7 % nikkel, hvilket er så højt, at asken kan
karakteriseres som farligt affald, da den kan være allergifremkaldende for mennesker. Nikkel er
den hyppigste grund til kontaktallergi i Danmark, og op mod 10 % af alle kvinder og 1 % af mænd
er allergiske over for nikkel.
Petrokoks er et restprodukt fra olieraffinaderierne, og indeholder en stor del af forureningerne i
råolien. Petrokos har udover nikkel et højt indhold af stofferne svovl og vanadium. Derfor er der
stærke sundhedsmæssige argumenter for ikke at fyre med petrokoks i private anlæg.
Man skal ikke nødvendigvis skifte fyr, selvom petrokoks ikke længere må anvendes. Private
anlæg, som i dag fyrer med petrokoks, vil kunne gå over til at fyre med træpiller eller brænde.
Miljøstyrelsen anbefaler, at man spørger skorstensfejeren til råds, hvis man er i tvivl om skift af
brændsel. Det vil dog give en bedre udnyttelse af brændslet (træpiller eller brænde), hvis man
skifter til fx et træpille-fyr. En varmepumpe er ligeledes en mulighed.
Samlet set mener jeg, at forbuddet mod petrokoks, der blev besluttet af den tidligere Venstre-
ledede regering, og som trådte i kraft 1. januar 2019, er velbegrundet.
Lea Wermelin / Mikkel Dam Schwartz
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
2018-19 (2. samling)
S 92 endeligt svar
Offentligt
2018-19 (2. samling)
S 192 endeligt svar
Offentligt


Svar på spm. S 192.pdf

https://www.ft.dk/samling/20182/spoergsmaal/S192/svar/1588441/2074608.pdf

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 11. september 2019
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 192, § 20 spørgsmål til skriftlig besvarelse, stillet
den 4. september af Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. S 192
"Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgere bosat i landdistrikterne uden mulighed for
tilkobling til fjernvarme, der opvarmer deres bolig med energikoks og har et gammelt fyr, er
tvunget til at investere i et nyt fyr eller en ny varmepumpe i forbindelse med, at energikoks bliver
ulovliggjort?
Begrundelse
Det er ikke alle typer af fyr, hvor det er muligt blot at fyre med træpiller eller brænde jævnfør
rådgivning med skorstensfejer. Det kan både være fysisk umuligt eller ulovligt, da visse fyr ikke er
godkendt til træpiller. Det gælder fyringsanlæg, der er installeret efter den 1. januar 2015, som
kun må fyres efter det fyringsprincip og med de typer af fast brændsel, som fyrings-anlægget
ifølge prøvningsattesten er prøvet med og godkendt til.”
Svar
Som oplyst i mit svar på S 92, blev forbuddet mod petrokoks besluttet af den tidligere
Venstreledede regering og trådte i kraft den 1. januar 2019. Det er velbegrundet, da petrokoks
sundheds- og miljømæssigt er stærkt problematisk. Dette er der argumenteret for i S 92.
I forhold til mulighederne for at anvende træpiller og andre alternative brændsler i stedet for
petrokoks i gamle fyr, har jeg spurgt Miljøstyrelsen, som har rådført sig med Teknologisk Institut
og Skorstensfejerlauget.
Miljøstyrelsen oplyser på den baggrund, at kedler beregnet til koks kan afbrænde alle former for
koks. Hvis træpiller ikke er en mulighed, vil der således kunne anvendes almindeligt koks
(afgasset kul) eller forskellige energityper af kul som alternativ til petrokoks. Brunkul er også
tilgængeligt, men anbefales ikke af Miljøstyrelsen til brug i de ældre kedelanlæg.
Lea Wermelin / Mikkel Dam Schwartz
./.
2018-19 (2. samling)
S 192 endeligt svar
Offentligt